Indfødsret

Indfødsret

Dansk statsborgerskab (indfødsret) kan opnås ved erklæring til Rigsombudsmanden i Grønland eller ved naturalisation, jf. lovbekendtgørelse nr. 113 af 20. februar 2003 om ændring af lov om dansk indfødsret.

Hvorvidt man bruger dansk statsborger eller dansk indfødsret er underordnet, de dækker det samme.

En række persongrupper kan erhverve dansk statsborgerskab ved afgivelse af en erklæring til rigsombudet. Det drejer sig om:

• personer mellem 18 og 23 år, og som har boet i riget den væsentligste del af deres hidtidige liv

• personer, der fra fødslen har haft dansk statsborgerskab, og som senere har fortabt denne

• personer, der har indfødsret i et andet nordisk land

Der henvises til afsnittet om statsborgerskab ved erklæring.

Alle andre kan søge dansk statsborgerskab ved naturalisation. Der henvises til afsnittet herom.

Ved opnåelse af dansk statsborgerskab får man visse rettigheder og forpligtelser, som er:

• ret til at opholde sig og arbejde i staten, drive virksomhed m.v.

• ret til vedvarende hjælp fra staten og ret til uddannelsesstøtte

• beskyttelse fra staten (også fra danske repræsentationer i udlandet)

• valgret og valgbarhed

• blive tjenestemand

• aftjene værnepligt

Et barn, hvor enten moderen eller faderen har dansk statsborgerskab, erhverver dansk statsborgerskab ved fødslen. Såfremt forældrene ikke er gift, og kun faderen har dansk statsborgerskab, får barnet kun dansk statsborgerskab, hvis det er født i riget. Men såfremt forældrene gifter sig inden barnet fylder 18 år, får barnet dansk statsborgerskab.

Et udenlandsk barn under 12 år, der er adopteret ved en dansk adoptionsbevilling, bliver dansk statsborger ved adoptionen, hvis barnet adopteres af et ægtepar, hvor mindst én af ægtefællerne er dansk statsborger, eller af en ugift dansk statsborger. Barnet bliver dansk statsborger fra det tidspunkt, hvor adoptionens retsvirkninger indtræder.