Historie

Rigsombuddets historie

Rigsombudsmanden er rigsmyndighedernes øverste repræsentant i Grønland. Rigsombudsmanden er en institution under Statsministeriet.

Indtil 1950 bestod centraladministrationen i Grønland af to landsfogeder samt to landsråd i henholdsvis Nord- og Sydgrønland. Efter Grønlandskommissionens betænkning om Politiske og Administrative forhold blev der indført en ny ordning med kun et fælles grønlandsk landsråd samt en landshøvding.

Det første møde for det fælles grønlandske landsråd fandt sted den 26. september 1951 i Nuuk med landshøvding P. H. Lundsteen som formand.

Centralledelsen i Grønland blev herefter henlagt til landshøvdingen. Der forelå ikke i lovgivning eller andre steder en samlet opregning over landshøvdingens opgaver. Udover at være landsdelens overøvrighed og landsrådets formand havde landshøvdingen funktioner indenfor en række sagsområder, f.eks. vedrørende landsrådets og kommunalbestyrelsernes forvaltning, bolig- og erhvervsstøtte, personale- og lønspørgsmål samt vedrørende administrationen af de forskellige institutioner (sundhedsvæsen, skolevæsen, radiofoni m.v.).

Ved indførelsen af Grønlands hjemmestyre 1. maj 1979, jf. hjemmestyreloven, indtrådte Rigsombudsmanden med de ændringer, der fulgte af hjemmestyreloven, i de funktioner, der hidtil var varetaget af landshøvdingen over Grønland, jf. hjemmestyreloven § 20, stk. 2. Rigsombudsmandens funktion er uændret efter indførelse af selvstyre i Grønland 21. juni 2009.

Torben Hede Pedersen1. maj 1979- 13. juli 1992
   
Steen Spore1. august 1992- 1. juli 1995
   
Gunnar Martens1. juli 1995- 31. marts 2002
   
Peter Lauritzen1. april 2002- 31. marts 2005
   
Søren Hald Møller1. april 2005- 15. januar 2011
   
Mikaela Engell1. april 2011 

Accept af cookies

Denne side benytter cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse.

Læs mere om cookies på nedenstående link:

Cookie politik