Værgemål

Den 1. maj 2010 trådte lov om værgemål i kraft på Færøerne.

Formålet med den nye lov er primært en revision af reglerne om umyndiggørelse af voksne. Det følger således af den nye lov, at der før et værgemål etableres, skal foretages en konkret vurdering af, i hvilket omfang og på hvilket område, den pågældende har brug for en værge. Værgemål skal nu altid tilpasses de konkrete behov og værgemålet må aldrig være mere omfattende end nødvendigt. Allerede umyndiggjorte har mulighed for at få ændret omfanget af det allerede eksisterende værgemål, således at det tilpasses den enkeltes behov.

Nedenfor er en kort gennemgang af de nye værgemålsregler. Nederst findes en liste over de nye love og bekendtgørelser på værgemålsområdet.

Hvad er værgemål ?

Børn og unge

Mindreårige, dvs. personer under 18 år, som ikke har indgået ægteskab, er under værgemål. Disse børn og unge er umyndige. Dette betyder, at de som hovedregel ikke selv kan forpligte sig økonomisk ved at indgå aftaler, og at de ikke kan råde over deres formue.

Værgemål for voksne

Værgemål kan iværksættes for personer, der er fyldt 18 år, der ikke er i stand til at tage vare på deres personlige eller økonomiske forhold.

Når der iværksættes værgemål for en person, betyder det, at denne får en værge, som handler på den pågældendes vegne i de spørgsmål, der er omfattet af værgemålet.

Ved langt de fleste værgemål er personen stadigvæk myndig og kan derfor også selv handle. Personen har også stadigvæk stemmeret.

Men i nogle tilfælde kan det være nødvendigt at beskytte personen mod at blive udnyttet eller mod, at den pågældende indgår uheldige aftaler, f.eks. køber alt for dyre ting, som han/hun slet ikke har brug for.

I disse situationer kan personen få frataget sin (økonomiske) retlige handleevne. Det betyder, at personen bliver umyndig og derfor ikke kan indgå gyldige økonomiske aftaler. Personen mister også sin stemmeret.

Der findes tre hovedtyper af værgemål:

Almindeligt værgemål: Før et almindeligt værgemål kan iværksættes, er der en række betingelser, der skal være opfyldt.

Hvis den pågældende person ikke selv søger om værgemålet - og sådan er det oftest - er det de strengeste betingelser, der gælder. Disse betingelser er:

1) Personen skal have en sindssygdom (herunder svær demens), være psykisk udviklingshæmmet eller have anden form for alvorligt svækket helbred.

2) Dette skal gøre, at den pågældende ikke kan træffe beslutninger.

3) Personen skal have behov for en værge. Det er nemlig ikke alle, der opfylder ovennævnte betingelser, der har behov for en værge.

Hvis personen selv søger, er betingelserne for at iværksætte et værgemål ikke helt så strenge. I den situation kan Rigsombuddet iværksætte værgemål, hvis den pågældende pga. sygdom eller stærkt svækket tilstand er uegnet til at administrere sin økonomi. Sådan et værgemål kan altså kun omfatte økonomiske forhold.

Når der iværksættes værgemål for en person, er det et indgreb i den personlige frihed, fordi værgen kan træffe beslutninger på den pågældendes vegne.

Derfor må et værgemål ikke omfatte mere end højst nødvendigt.

Et værgemål kan begrænses til at omfatte præcist det, der er behov for i den konkrete situation. Det kan f.eks. omfatte en arv, salg af fast ejendom eller de nødvendige personlige og økonomiske beslutninger i forbindelse med en planlagt flytning til plejehjem.

Et værgemål kan også være tidsbegrænset.

Værgemål med fratagelse af den retlige handleevne: Et almindeligt økonomisk værgemål kan suppleres med fratagelse af den retlige handleevne, hvis det er nødvendigt for at forhindre, at den pågældende udsætter sin formue, indkomst eller andre økonomiske interesser for fare for at blive væsentligt forringet, eller for at forhindre økonomisk udnyttelse.

Det er en betingelse, at der senest samtidig med fratagelsen af handleevnen bliver iværksat et værgemål, der omfatter alle økonomiske forhold.

En person, der har fået frataget handleevnen, er umyndig og kan derfor ikke indgå gyldige økonomiske aftaler, medmindre andet er bestemt. Personen har heller ikke stemmeret.

Det er Retten på Færøerne, der kan fratage en person den retlige handleevne.

Samværgemål: Samværgemål er den mindst indgribende form for værgemål. Det er en forudsætning for at iværksætte samværgemål, at den pågældende selv søger om at få værgemålet iværksat.

Betingelserne for at iværksætte et økonomisk samværgemål er de mindst strenge. Til gengæld forudsætter et økonomisk samværgemål, at personen fungerer så godt, at den pågældende kan samarbejde med sin samværge om økonomien. Der kan iværksættes samværgemål for en person, der på grund af uerfarenhed, svækket helbred eller anden lignende tilstand, har behov for hjælp til at administrere sin formue eller varetage andre økonomiske anliggender.

Samværgemålet kan begrænses til at angå bestemte økonomiske aktiver eller anliggender. Der kan ikke iværksættes samværgemål vedrørende personlige forhold.

Samværgen og den pågældende handler i forening i anliggender, der er omfattet af samværgemålet.

Samværgemål er ikke undergivet noget tilsyn. Reglerne om blandt andet værgens regskabsaflæggelse, formuens bestyrelse og anbringelse samt værgens pligt til at indhente Rigsombuddets godkendelse til særlige dispositioner gælder ikke for samværgemål.

Værgemål for gifte personer

I de fleste ægteskaber har ingen af ægtefællerne særeje. Det betyder, at der er formuefællesskab i ægteskabet, og at ægtefællerne har et såkaldt fællesbo.

I disse tilfælde gælder reglerne om Rigsombuddets tilsyn med et værgemål kun, hvis værgen er ægtefællen.

Hvis værgen derimod er en anden end ægtefællen, bestyrer værgen og ægtefællen sammen den del af fællesboet, der er omfattet af værgemålet. Det betyder bl.a.

1) at værgen ikke skal aflægge regnskab over for Rigsombuddet

2) at værgen ikke skal have særlige dispositioner, f.eks. salg af fast ejendom, godkendt af Rigsombuddet og

3) at formuen ikke skal forvaltes i en godkendt forvaltningsafdeling

Ændring af et værgemål ?

Hvis der efterfølgende sker noget, så der ikke længere er behov for at værgemålet omfatter helt så meget, eller at der bliver behov for, at værgemålet omfatter endnu mere, skal værgemålet ændres. Det forudsætter, at nogle gør Rigsombuddet opmærksom på det. Rigsombuddet kan også selv starte en sag om ændring af et værgemål.

Hvem kan søge ?

Følgende kan søge om værgemål eller om ændring eller ophævelse af et værgemål:

· Personen selv

· Personens ægtefælle, børn, forældre, søskende eller andre blandt de nærmeste

· Værgen eller en særlig værge

· Bygderådet

· Byrådet

· Politimesteren eller

· Almannamálaráðið

Ansøgningsskema findes under rubrikken ”blanketter”. Ansøgningen sendes til Rigsombuddet med mindre der søges om fratagelse af den (økonomiske) retlige handleevne. Da sendes ansøgningen til Retten på Færøerne.

Sådan behandler vi ansøgningen

Når Rigsombuddet modtager en ansøgning om værgemål, underretter vi altid den person, der er søgt værgemål for - uanset hvor lidt den pågældende forstår.

Vi underretter også personens pårørende, medmindre det er personen selv, der har søgt om værgemål.

Vi anmoder den pågældendes læge om en udtalelse. Lægen skal lave en udtalelse, for at vi kan vurdere, om de helbredsmæssige betingelser for et værgemål er opfyldt.

Hvis personen bor på institution, indhenter vi også en udtalelse derfra.

Når Rigsombuddet har modtaget udtalelserne fra lægen og fra institutionen, gør vi den, der er søgt værgemål for, bekendt med indholdet af udtalelserne. Personen kan så bede om et møde med os eller komme med sine bemærkninger til sagen, inden vi træffer afgørelse.

Rigsombuddet kan herefter normalt træffe afgørelse i sagen.

Hvis vi finder det betænkeligt at behandle sagen, sender vi den videre til retten. Det gælder f.eks., hvis den, der søges værgemål for, protesterer mod værgemålet.

Hvem skal være værge?

For mindreårige

Den, der har forældremyndigheden, er værge. Er der fælles forældremyndighed, er begge forældremyndighedsindehavere værger og handler sammen på den mindreåriges vegne.

Er værgerne uenige om en økonomisk beslutning, træffer Rigsombuddet afgørelse.

Hvis værgen misbruger sin stilling eller i øvrigt viser sig uegnet til hvervet, eller hvis det er nødvendigt af hensyn til den mindreårige, kan Rigsombuddet fratage den, der har forældremyndigheden, værgemålet.

Hvis forældrene har fælles forældremyndighed, og den ene af forældrene kommer under værgemål efter reglerne om værgemål for voksne, eller får frataget værgemålet, er den anden af forældrene værge alene.

Hvis det sker for begge forældre, eller hvis det sker for den, der har forældremyndigheden alene, skal Rigsombuddet beskikke en ny værge.

Værgens opgaver og pligter

Værgen skal varetage interesserne for den, der er iværksat værgemål for, og handle på den pågældendes vegne i de spørgsmål, som værgemålet omfatter.

Værgen skal sørge for, at indtægterne anvendes til gavn for den, der er iværksat værgemål for, og at formuen bevares og giver rimeligt udbytte.

Værgens adgang til at handle er ikke ubegrænset, idet der er dispositioner, som værgen skal have Rigsombuddets forudgående godkendelse af.

Værgens opgaver og pligter er nærmere beskrevet i værgevejledningen, som udleveres i forbindelse med at værgen beskikkes.

Tilsidesætter værgen sine forpligtelser, er denne erstatningsansvarlig over for den, der er under værgemål, for skade, der forvoldes ved forsætlig eller uagtsomt forhold.

Nedenfor er nævnt nogle af værgens opgaver og pligter:

Forvaltning af formuen

Hvis værgemålet omfatter en formue på 75.000 kr. eller mere, må værgen ikke lade formuen stå i et almindeligt pengeinstitut, men skal indsætte den i en godkendt forvaltningsafdeling.

Der er endvidere fastsat regler om, hvad værgen må investere formuen i.

Indtægtsregnskab

Værgen skal føre regnskab over sin administration af de indtægter, værgen modtager for den, der er iværksat værgemål for. Værgen skal hvert år indsende indtægtsregnskabet til Rigsombuddet. Indtægtsregnskab findes under rubrikken ”blanketter”.

Regnskabsåret er kalenderåret, og værgen skal indsende indtægtsregnskabet inden d. 1. juni året efter. Regnskabet for 2010 skal således være indsendt inden d. 1. juni 2011.

I forbindelse med regnskabsgodkendelsen, kontrollerer Rigsombuddet at værgen bruger de løbende indtægter til gavn for den, der er iværksat værgemål for, at forbruget ikke er urimeligt, og at værgen hos Rigsombuddet har fået godkendt de dispositioner, som kræver godkendelse.

Formueregnskab

Værgen skal også føre regnskab over den del af formuen, som værgen forvalter, men kun indsende det, hvis den del af formuen, som værgen forvalter er på 75.000 kr. eller derover.

Brug af formuen

Uanset om formuen står i et almindeligt pengeinstitut eller i en godkendt forvaltningsafdeling, må værgen ikke bruge af formuen uden Rigsombuddets forudgående godkendelse.

Hvis der er behov for at bruge en del af formuen, skal værgen sende en ansøgning til Rigsombuddet. Ansøgningsskema findes under rubrikken ”blanketter”.

Rigsombuddet vurderer, om der er tale om en fornuftig disposition, som vil være til gavn for den, der er iværksat værgemål for - også set i forhold til formuen størrelse.

Gaver

Værgen skal have Rigsombuddets godkendelse til at give gaver af indtægten, medmindre gaven har en ubetydelig værdi. Der er ikke fastsat nogen bestemt beløbsgrænse for, hvornår en gave har en ubetydelig værdi. Men gaver under 500 kr. i anledning af jul og fødselsdag til personer, som den, der er iværksat værgemål for, er knyttet til, vil normalt ikke kræve Rigsombuddets godkendelse, hvis økonomien i øvrigt løber rundt, og den pågældende får opfyldt sine behov.

Vi er normalt tilbageholdende med at godkende større gaver. Vi godkender normalt kun større gaver, hvis det efter sædvanlige forhold ville være naturligt at give en gave af den pågældende størrelse til netop denne gavemodtager. Der skal endvidere være en særlig begrundelse. Det kunne f.eks. være, at der - før værgemålet blev iværksat - er givet lignende gaver, eller at gavemodtageren har økonomiske vanskeligheder. Hvis gaven skal gives af formuen, er vi endnu mere tilbageholdende med at godkende gaven.

Fast ejendom

Hvis den, der er iværksat værgemål for, skal erhverve fast ejendom, kræver det godkendelse fra Rigsombuddet - også selv om ejendommen helt eller delvist er en gave eller arv.

Vi er normalt tilbageholdende med at godkende køb af fast ejendom.

Hvis en fast ejendom, som er omfattet af et værgemål, skal pantsættes eller sælges, kræver det også godkendelse fra Rigsombuddet.

Stiftelse af gæld

Værgen skal have Rigsombuddets godkendelse til at stifte gæld, ud over hvad der sædvanligvis kræves for at opfylde de almindelige daglige behov.

Usædvanlige dispositioner i øvrigt

Værgen skal i øvrigt have Rigsombuddets godkendelse til enhver usædvanlig disposition.

Fratagelse af værgebeskikkelse

Beskikkelsen fratages værgen, hvis denne misbruger sin stilling eller i øvrigt viser sig uegnet til hvervet, eller hvis det er nødvendigt af hensyn til den, der er under værgemål. Beskikkelsen bortfalder endvidere, hvis værgen selv kommer under værgemål.

Det er ikke en betingelse for at fratage beskikkelsen, at værgen direkte misbruger sin stilling eller er uegnet til hvervet. Fratagelse kan således også ske, hvis det er nødvendigt af hensyn til den, der er under værgemål. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis samarbejdsklimaet er dårligt, uden at der er tale om, at værgen har tilsidesat sine pligter.

Klage

Til Civilstyrelsen

De fleste af Rigsombuddets afgørelser kan påklages til Civilstyrelsen i Danmark. Du kan dog kun klage over en afgørelse, hvis du er part i sagen.

Du skal sende klagen til Rigsombuddet. Vi sender så klagen videre til Civilstyrelsen sammen med sagens akter.

Der er ingen klagefrist.

Til domstolene

Du kan indbringe Rigsombuddets afgørelser om selve værgemålsformen for Retten på Færøerne. Dette skal ske inden 4 uger efter, at du har fået besked om afgørelsen. Afgørelser om værgemålsformer er:

· afgørelser om at iværksætte eller ophæve værgemål og

· afgørelser om ændring af omfanget af et værgemål.

De samme personer og myndigheder, som kan søge om værgemål, kan også indbringe Rigsombuddets afgørelser om værgemålsformen for retten.

Hvis du vil indbringe en afgørelse om værgemålsformen for retten, skal du meddele det til Rigsombuddet. Vi sender så sagen til retten.

En klage over Rigsombuddets afgørelse om, hvem der skal være værge, skal påklages til Civilstyrelsen, se ovenfor.

Følgende love og bekendtgørelser vedrører værgemålsområdet:

Anordning nr. 397 af 20. april 2010 om ikrafttræden for Færøerne af værgemålsloven

Bekendtgørelse nr. 453 af 28. april 2010 for Færøerne om værgemål (Værgemålsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse nr. 454 af 28. april 2010 for Færøerne om behandling af værgemåls- og værgesager samt om faste værger og værgers vederlag m.v. (sagsbehandlingsbekendtgørelsen)

Løgtingslóg nr. 177 frá 22. desember 2009 um umsiting av ogn hjá ómyndugum og persónum undir verju o.a

Kunngerð nr. 31 frá 27. apríl 2010 um umsiting av ogn hjá ómyndugum og persónum undir verju

Kunngerð nr. 29 frá 27. apríl 2010 um at flyta ogn frá Føroya Yvirformyndarí v.m.

Kunngerð nr. 30 frá 27. apríl 2010 um umsiting hjá Føroya Yvirformyndarí av ogn hjá ómyndugum v.m., sum skal flytast frá Føroya Yvirformyndarí

Tórshavn den 4. juni 2010

Accept af cookies

Denne side benytter cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse.

Læs mere om cookies på nedenstående link:

Cookie politik