Den færøske selvstyreordning

Færøerne

Den færøske hjemmestyreordning blev etableret ved lov nr. 137 af 23. marts 1948 om Færøernes hjemmestyre (hjemmestyreloven). I henhold til lovens § 1 er Færøerne et selvstyrende folkesamfund i det danske rige. Med lov nr. 578 af 24. juni 2005 om de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder (overtagelsesloven), som er et supplement til hjemmestyreloven, indførtes en ny selvstyreordning for Færøerne. Overtagelsesloven trådte i kraft den 29. juli 2005.

Statsministeriet har udstedt vejledning nr. 59 af 2. juli 2012 om ministeriers behandling af sager vedrørende Færøerne, som beskriver selvstyreordningen og en række forhold af betydning for ministeriers og styrelsers behandling af sager vedrørende Færøerne.

Sammen med grundloven udgør hjemmestyreloven og overtagelsesloven Færøernes forfatningsmæssige stilling i riget. I overtagelseslovens præambel nævnes, at loven bygger på en overenskomst mellem landsstyret og regeringen som ligeværdige parter. To af Folketingets medlemmer vælges på Færøerne, jf. grundloven.

Hovedformålet med indførelsen af hjemme/selvstyre har været at muliggøre en overførelse af kompetence og dermed ansvar til færøske myndigheder i erkendelse af den særstilling, som Færøerne indtager i national, historisk og geografisk henseende inden for riget.

Myndighederne på Færøerne består af en folkevalgt forsamling – Lagtinget – samt en forvaltning – landsstyret, der er oprettet af Lagtinget. Hjemmestyreloven og overtagelsesloven indeholder ikke nærmere regler om disse organers sammensætning m.v., men har overladt det til de færøske myndigheder selv at fastsætte bestemmelser herom.

I hjemmestyreloven anerkendes det færøske sprog som hovedsproget, men dansk skal læres godt og omhyggeligt. Dansk kan lige så vel som færøsk anvendes i offentlige forhold.

Mulighederne for overførsel af kompetence til de færøske myndigheder
Færøerne har siden hjemmestyrets indførelse i 1948 overtaget den lovgivende og administrative myndighed på en væsentlig del af de områder, som berører den færøske borgers dagligdag, herunder offentlige finanser.

Med overtagelsesloven blev de muligheder, som de færøske myndigheder havde i medfør af hjemmestyreloven for at overtage sagsområder, udvidet væsentligt.

Som følge af hensynet til rigsfællesskabet og særlige bestemmelser i grundloven giver overtagelsesloven mulighed for, at de færøske myndigheder kan overtage samtlige sager og sagsområder, bortset fra statsforfatningen, statsborgerskab, Højesteret, udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik samt valuta- og pengepolitik. Loven omfatter også de sager og sagsområder, der er opført på liste A og B til hjemmestyreloven, og som endnu ikke er overtaget af de færøske myndigheder. Sådanne sagsområder vil således skulle overtages i medfør af overtagelsesloven.

Der henvises til oversigten over de sagsområder, der er overtaget af de færøske myndigheder.

De færøske myndigheder har den lovgivende og udøvende magt inden for de sager og sagsområder, der er overtaget, samt afholder de udgifter, der er forbundet med området.

De områder, som ikke i medfør af hjemmestyreloven eller overtagelsesloven er overtaget af de færøske myndigheder, henhører under rigsmyndighederne (regering og Folketing).

De færøske myndigheder bestemmer tidspunktet for overtagelse af sagsområder mv. De sagsområder, der fremgår af et bilag til loven (bl.a. politi, retsplejen, herunder oprettelse af domstole, udlændingeområdet), forudsætter en højere grad af forberedelse, hvorfor tidspunktet for overtagelse af disse områder mv. fastsættes af de færøske myndigheder efter forhandling med de danske myndigheder.

En lov, der vedtages af Lagtinget og stadfæstes af landsstyrets formand på sagsområder under de færøske myndigheder, benævnes lagtingslov.

Af sagsområder, som hjemmestyret ikke har overtaget pr. 1. marts 2010, kan nævnes: Retsvæsenet, politiet, kriminalforsorgen, det person-, familie- og arveretlige område, udlændingeområdet og grænsekontrollen, områderne vedrørende den finansielle sektor, luftfartsområdet.

Finansiering af sagsområder under de færøske myndigheder
I henhold til hjemmestyreloven (§ 2), har hjemmestyret overtaget de udgifter, som er forbundet med sagsområder, som hjemmestyret har overtaget.

Efter aftale med Færøernes landsstyre og i henhold til lov (rammelov) betaler staten dog tilskud til dele af sundhedsområdet og til dele af det sociale område, der er overtaget i medfør af hjemmestyrelovens § 9. Statens årlige bloktilskud ydes som et samlet tilskud til medfinansiering af de områder, der er overtaget efter hjemmestyrelovens § 9. Herved har de færøske myndigheder inden for rammelovene en betydelig frihed i prioriteringen af sine samlede opgaver.

For de sager og sagsområder, som de færøske myndigheder overtager i medfør af overtagelsesloven, overtager Færøerne samtidig de udgifter og reale aktiver, der er direkte forbundet med området. Det vil således ikke være muligt i medfør af loven at yde statslig medfinansiering til varetagelse af disse sagsområder mv. De sager og sagsområder, som allerede er overtaget i medfør af hjemmestyrelovens § 9, berøres ikke af overtagelsesloven, og regeringen og landsstyret vil således også fremover kunne aftale størrelsen af bloktilskuddet til de nævnte områder med henblik på fastsættelse ved lov.

Udenrigspolitiske forhold
Rigsmyndighederne har efter grundloven kompetencen til at indgå folkeretlige forpligtelser samt ansvaret for udenrigspolitikkens førelse.

Fuldmagtsordningen
Efter forhandlinger med Færøernes landsstyre gennemførtes lov nr. 579 af 24. juni 2005 om Færøernes landsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler (fuldmagtsloven), der trådte i kraft den 29. juli 2005. Med loven har landsstyret fået mulighed for på rigets vegne at forhandle og indgå folkeretlige aftaler med fremmede stater og mellemfolkelige organisationer, herunder forvaltningsaftaler, som fuldt ud angår sagsområder, der er overtaget af de færøske myndigheder.

Ordningen omfatter ikke folkeretlige aftaler, som berører forsvars- og sikkerhedspolitikken, samt folkeretlige aftaler, som skal gælde for Danmark eller som forhandles inden for en mellemfolkelig organisation, hvoraf Kongeriget Danmark er medlem.

En tilsvarende fuldmagtsordning blev gennemført for Grønlands vedkommende og er nu inkorporeret i lov om Grønlands Selvstyre. Færøernes landsstyre og Grønlands landsstyre (Naalakkersuisut) kan beslutte at handle i forening ved folkeretlige aftaler, som vedrører både Færøerne og Grønland, når de øvrige betingelser er opfyldt.

Fuldmagtsloven giver endvidere mulighed for, at Færøerne kan søge medlemskab af internationale organisationer, der åbner adgang for medlemskab af andre enheder end stater og sammenslutninger af stater (typisk associeret medlemskab), hvor dette er foreneligt med Færøernes forfatningsmæssige status. Regeringen kan efter anmodning fra landsstyret beslutte at indgive eller støtte sådanne ansøgninger.

Loven giver endvidere mulighed for, at repræsentanter for Færøernes landsstyre kan ansættes på Kongeriget Danmarks udenrigsrepræsentationer til varetagelse af Færøernes interesser, som fuldt ud angår overtagne sagsområder.

Regeringens og Folketingets beføjelser på det udenrigspolitiske område efter grundlovens § 19 begrænses ikke af bestemmelserne i fuldmagtsloven.

Udenrigsministeriet har udstedt retningslinjer for samarbejdet mellem regeringen og landsstyret om fuldmagtsordningen samt udsendt en cirkularnote til underretning af FN og dets medlemslande om fuldmagtsloven m.v.

Folkeretlige aftaler, der indgås af regeringen
Regeringen og landsstyret har til styrkelse af samarbejdet på det udenrigspolitiske område i foråret 2005 underskrevet en fælles principerklæring om Færøernes medvirken og inddragelse i udenrigs- og sikkerhedspolitikken (Fámjin-erklæringen).

Erklæringen fastslår bl.a., at: ”Når sådanne spørgsmål af særlig interesse for Færøerne måtte kræve internationale forhandlinger, er det naturlige udgangspunkt, at Færøernes landsstyre deltager i sådanne forhandlinger sammen med Danmarks Regering for at gøre færøske synspunkter og interesser gældende”.

Ud over den inddragelse, der således sker af landsstyret i henhold til Fámjin-erklæringen, høres de færøske myndigheder forinden ratifikation af internationale aftaler, der har særlig betydning for Færøerne, dvs. både de internationale aftaler, som landsstyret som følge af Fámjin-erklæringen har deltaget i forhandlingerne om og øvrige internationale aftaler.

Bortset fra særlige områder, som f.eks. vedrørende menneskerettigheder, vil det normalt være muligt at tiltræde internationale aftaler med virkning alene for Danmark, således at Færøerne kan træffe beslutning om, hvorvidt den pågældende aftale ønskes anvendt i forhold til Færøerne.

Den lovgivningskompetence, som hjemmestyret har opnået i forbindelse med overtagelsen af sagsområder, er begrænset af de til enhver tid bestående traktatmæssige og andre internationale rettigheder og forpligtelser.

Med det formål at lette og fremme samarbejdet mellem Udenrigsministeriet og landsstyreområdet for udenrigsanliggender underskrev udenrigsministeren og lagmanden i foråret 2005 en administativ samarbejdsaftale.

Samarbejde vedrørende love og administrative forskrifter
Efter hjemmestyreloven og praksis sendes regeringens forslag til love, der omfatter eller vil kunne sættes i kraft for Færøerne, til de færøske myndigheder til udtalelse inden fremsættelsen for Folketinget. Regeringen afventer de færøske myndigheders udtalelse inden fremsættelsen for Folketinget af regeringsforslag til love, der indeholder bestemmelser, som udelukkende gælder for Færøerne, eller har særlig betydning for Færøerne. Tilsvarende høringsprocedurer gælder for administrative forskrifter.

Ifølge lov nr. 735 af 6. december 1989 om kundgørelse af love, anordninger og bekendtgørelser på Færøerne, skal de nævnte forskrifter kundgøres på Færøerne for at få gyldighed der. Kundgørelsen af disse forskrifter i Lovtidende suppleres således med kundgørelse på Færøerne i landsstyrets officielle kundgørelsestidende, Kunngerðablaðið, hvor også hjemmestyrets retsforskrifter kundgøres.

Accept af cookies

Denne side benytter cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse.

Læs mere om cookies på nedenstående link:

Cookie politik