Statsministeriet som arbejdsplads

Statsministeriet som arbejdsplads

Statsministeriet er en arbejdsplads tæt på det politiske liv. Vores vigtigste opgave er at fungere som statsministerens sekretariat og bistå statsministeren i ledelsen af regeringsarbejdet.

Derfor er der sjældent to dage, som er ens.

Statsministeriets medarbejdere skal altid være i stand til at løse skiftende opgaver på et kvalitativt højt niveau – uanset faglig baggrund og organisatorisk placering.

I et lille hus som vores, lægger vi også stor vægt på at udvikle og fastholde gode samarbejdsrelationer og holde en uformel omgangstone, der er båret af både humor og positivitet.