Samvær i udlandet

Bopælsforælderen har forældremyndigheden alene


Hvis bopælsforælderen har forældremyndigheden alene, giver Rigsombuddets afgørelser om samvær kun ret til samvær på Færøerne, herunder det danske rige og de andre nordiske lande. I kan selv aftale, at barnet i forbindelse med samvær kan komme med til udlandet.


Hvis I ikke er enige, kan du anmode Rigosmbuddet om at tage stilling til, om du må tage barnet med til udlandet i forbindelse med samværet. Rigsombuddet vil så vurdere, om det er godt for barnet at komme med til udlandet. I mange tilfælde vil Rigsombuddet bestemme, at barnet må komme med på en ferierejse eller familiebesøg i udlandet.


Der er fælles forældremyndighed


Har forældrene fælles forældremyndighed, kan hver af forældrene rejse med barnet til udlandet, uden at dette kræver en afgørelse fra Rigsombuddet eller samtykke fra den anden forælder. Dette gælder dog ikke, hvis forældrene er uenige om forældremyndigheden, eller såfremt Rigsombuddet har truffet afgørelse om at begrænse retten til samvær med barnet i udlandet på baggrund af bopælsforælderens ansøgning, idet der så gælder et krav om samtykke fra den anden forælder til at tage barnet med ud af landet.


Accept af cookies

Denne side benytter cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse.

Læs mere om cookies på nedenstående link:

Cookie politik