Børnesagkyndig rådgivning

Hvis I som forældre eller hvis jeres barn har behov for hjælp til løsning af problemer om samvær eller forældremyndighed, tilbyder Rigsombuddet børnesagkyndig rådgivning. Rådgivningen er gratis.


Formålet er at hjælpe jer til at løse jeres problemer omkring samlivsophævelsen eller andet på den måde, der er bedst for barnet. Rådgiveren har fokus på barnet og kan være barnets talerør.


Børnesagkyndig rådgivning er ikke et tilbud om behandling eller terapi.


Rådgivningen kan have forskelligt indhold, alt efter hvad det enkelte forældrepar/barn har brug for. Mange har brug for hjælp til overhovedet at få samarbejdet i gang, mens andre har brug for at tale om, hvad der er bedst for barnet eller barnets reaktioner i forbindelse med samværet og den nye familiesituation.


Udgangspunktet for børnesagkyndig rådgivning er, at I som forældre ønsker et godt forældresamarbejde til gavn for jeres barn.


Accept af cookies

Denne side benytter cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse.

Læs mere om cookies på nedenstående link:

Cookie politik