Debat: Opinion: Den lange rejse væk fra formynderstaten. Artikel af statsminister Anders Fogh Rasmussen i Berlingske Tidende den 10. januar 2009

Jeg holder som regel meget af Claes Kastholms kommentarer her i Berlingske. Også når de rammer mig selv eller regeringen. Men på det seneste synes jeg, at Kastholm er blevet præget af sortsyn, hvad angår VK-regeringens resultater.

I sidste weekend spurgte han således retorisk her i avisen, hvad der overhovedet er sket i de seneste syv år - samtidig med at han langede ud efter min vision om at gøre Danmark til en grøn vindernation.

Og når en ellers velinformeret borgerligt orienteret iagttager kan komme så meget på vildspor, er det vist anledning til at få fastslået et par kendsgerninger.

Jeg vil ikke bruge meget plads på regeringens overbevisende økonomiske resultater, som nu sikrer, at vi er godt polstrede til at møde den internationale økonomiske krise:

Danmarkshistorisk lav ledighed, overskud på statsbudgettet, overskud i forhold til udlandet.

Bag tallene gemmer der sig en enestående vækstperiode, hvor vi både har sænket skatter og forbedret den offentlige velfærd. Der er tilført næsten 55 milliarder kroner mere til offentligt forbrug. Svage grupper - ikke mindst mange med indvandrerbaggrund - har fået en chance for at komme i gang. Det er sket en social revolution.

Læg dertil et skattestop, der har været i effekt i 2600 dage. Det har skabt tryghed i familiernes- og virksomhedernes økonomi. Og har grundlæggende ændret måden at tænke politiske løsninger på. Nu tænker de politiske partier sig om, inden de foreslår nye udgifter, som kan tvinge skatter og afgifter i vejret. Det er en holdningsmæssig revolution.

Skattelettelser og skattestop har betydet, at en faglært arbejderfamilie har omkring 31.000 mere til rådighed i år.

Jeg ved godt, at mange borgerlige kommentatorer helst havde foretrukket, at en borgerlig-liberal regering havde skåret den offentlige sektor ned fra fode. Ofte støder jeg på det synspunkt, at man ikke kan være ægte borgerlig-liberal uden at gå ind for offentlige nedskæringer.

Det er udtryk for en gammeldags tankegang, som jeg meget uenig i. Jeg mener, at vi i Danmark har fundet den rigtige balance mellem en liberal markedsøkonomi og en velfungerende offentlig service. Som mange lande i øvrigt beundrer os for.

Også borgerlige-liberale ønsker velfungerende børnehaver, skoler, hospitaler og ældreinstitutioner. For ikke at tale om politi, forsvar, vejnet og jernbaner.

Alligevel er der en afgrundsdyb forskel mellem en socialdemokratisk-socialistisk holdning til velfærd i forhold til de reformer, vi har gennemført.

Vi har gennem et frit valg for borgerne grundlæggende drejet den offentlige sektor, så den tager udgangspunkt i borgernes behov og ønsker. Hvis borgerne er utilfredse med servicen, kan de stemme med fødderne og gå andre steder hen.

Før måtte forældre tage til takke med den skole eller daginstitution, man fik tildelt af kommunen til sit barn. I dag kan de vælge selv.

Før måtte patienter pænt vente på, at det offentlige sygehusvæsen havde tid til at behandle dem. I dag har vi behandlingsgaranti (som dog midlertidigt er suspenderet pga. sygehuskonflikten i sommer) - og kan det offentlige ikke klare opgaven, kan patienter vælge privat behandling.

Før var faglighed i folkeskolen et undertrykt begreb. I dag er der kommet helt anderledes fokus på, at børnene skal lære noget.

Skridt for skridt bevæger vi os væk fra den socialdemokratiske formynderstat over mod en offentlig sektor, der er til for at give borgerne service. Det unaturlige skel mellem offentlig og privat er nedbrudt. Opgaven er kolossal - og den er langt fra færdig. Og vi arbejder hele tiden på at gøre det endnu bedre.

Vi har ændret indvandringen til Danmark 180 grader. Under SR-regeringen var kommunerne ved at kollapse under den store byrde, som den massive indvandring via familiesammenføringer førte med sig. Den politiske handlingslammelse var rystende. Mange af dem, der kom hertil, havde ingen som helst baggrund for at kunne klare sig i Danmark.

I dag er familiesammenføringerne faldet til en tredjedel. Til gengæld er vi meget mere åbne over for udlændinge, der ønsker at være en del af samfundet. Og som har kvalifikationerne til at klare sig uden hjælp fra de offentlige kasser. Indvandringen er stigende - Danmark er et mere åbent samfund end tidligere. Og det er en styrke.

Borgerlige skal passe på ikke at se Svend Auken foran sig, hver gang de hører ordene 'grøn' eller 'miljø'. For vi vil en helt anden vej. Vi vil ikke gennem påbud og forbud dræbe initiativlysten. Vi vil gennem en massiv satsning på grøn vækst skabe et nyt grundlag for velstand i Danmark - samtidig med at vi passer på miljøet.

Ingen skal være i tvivl om, at der fortsat er mange sider i min politiske drejebog. Jeg har aldrig betragtet systemskiftet i 2001 som noget, der kun ville vare i få valgperioder. Vi har tværtimod tilrettelagt det, så ændringerne kommer i et tempo, hvor borgerne kan følge med.

Opbakningen til de socialistiske partier ligger historisk lavt på 72 mandater. Hvilket fortæller mig, at de borgerlige-liberale værdier står stærkere end nogen sinde Og resultaterne er klare: Ud med social ensretning, blød retspolitik, ukontrolleret udlændingepolitik, svag faglighed og manglende dynamik.

Værdikampen slutter aldrig. Den skal føres hver dag.

Accept af cookies

Denne side benytter cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse.

Læs mere om cookies på nedenstående link:

Cookie politik