Statsministerens tale ved Folketingets afslutning den 31. maj 2011

Det talte ord gælder

Det har været et folketingsår med store udfordringer og store beslutninger.

I efteråret fremlagde regeringen en lang række reformer. Nødvendige reformer - fordi vi skal udvikle Danmark.

I min nytårstale foreslog jeg en udfasning af efterlønnen. For Danmarks udvikling skal hvile på et solidt grundlag. Hvor vi kan betale vores regninger. Hvor vi får varig velfærd.

For 18 dage siden indgik regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre en historisk aftale om en tilbagetrækningsreform.

Og gennem de seneste uger har regeringen med Dansk Folkeparti som den helt centrale medspiller indgået en lang række vigtige aftaler.

Vi har fremlagt reformer. Vi har lagt et kontant langtidsbudget for Danmark.

Dette folketingsår er reformernes år.

Det er lykkedes os at finde rigtige løsninger på rigtige problemer. Vi skaffer rigtige penge til rigtig velfærd. Vi lægger et sundt grundlag for holdbar vækst.

Og det er der brug for.

Baggrunden er dyster.

Men med de reformer, vi fremlægger, tegner fremtiden lysere.

* * *

Regeringen vil et frit og trygt Danmark.

Jeg er stolt af at leve i et land, hvor vi har råd til at være solidariske. Men vi skal også huske på, hvorfor vi har råd til det.

Det har vi, fordi dygtige og flittige danskere hver dag yder en indsats i vores virksomheder. De skal have løn som fortjent. De skal ikke brandbeskattes. De skal opmuntres.

Jeg er stolt af at leve i et frit land, hvor vi har lige muligheder. Men friheden er ikke ansvarsfri. Vi skal have mod til at stille krav. Vi skal turde sætte nye rekorder og sprænge gamle grænser.

Jeg er stolt af at leve i et trygt Danmark – med bidrag fra alle, der kan.

Danmark har plads til både stræben og solidaritet.

Som dansker i min generation har jeg altid levet med danske normer og dansk frihed.

Som folkevalgt politiker gennem 25 år har jeg oplevet menneskers ufrihed: Dissidenter bag jerntæppet før murens fald, forarmede nordkoreanere – undertrykt af et regime, der valgte en anden vej end den syd for demarkationslinien, afghanere på flugt fra sovjetisk besættelse. Hele folks ufrihed i utålelige diktaturer eller minoriteters ufrihed under udemokratiske styrer.

Derfor lægger jeg frihed til grund for al min gøren og laden i politik. Og derfor lægger jeg så stor vægt på økonomien i samfundet. For uden økonomisk frihed ingen personlig frihed.

Et frit og trygt Danmark med økonomien i orden. Det er det, jeg vil. Det er det, regeringen vil.

* * *

Politikere skal ikke dømmes på ønsker. Vi skal dømmes på handlinger, på resultater.

Og hvordan opnår vi bedst resultater i en situation, hvor vi netop er kommet igennem den værste økonomiske krise i mange år, ja i generationer?

Jeg har tre bud: Reformer. Reformer. Og reformer.

Da jeg stod her for to år siden, så vi tilbage på et folketingsår, hvor opgaven var at få Danmark sikkert gennem den internationale økonomiske krise. Den opgave løste vi.

Da jeg stod her for ét år siden, så vi tilbage på et år, hvor opgaven var at betale den umiddelbare regning efter krisen. Den opgave løste vi.

I år er vi nået et historisk skridt videre. Med krisen bag os, har vores opgave i dette folketingsår været at se frem. At skabe balance mellem offentlige udgifter og indtægter i 2020. Den opgave har vi løst.

Regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre har indgået en aftale om en tilbagetrækningsreform. Det har næppe undgået nogens opmærksomhed. For det er en historisk aftale. Det er en vigtig aftale. Det er en ansvarlig aftale.

En aftale, der giver holdbar vækst og kontant sikring af Danmarks velfærd.

For det første rykker vi Velfærdsaftalen fem år frem. De forhøjelser af efterløns- og folkepensionsalderen, som i 2006 blev aftalt mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, skal træde i kraft fem år tidligere.

Det er nødvendigt.

For det andet gør vi efterlønnen tre-årig. Og vi indretter ordningen, så de danskere, der kun har lidt i pensionsopsparing, får mest i efterløn.

Det er solidarisk.

For det tredje indfører vi en seniorførtidspension for nedslidte. Den nye ordning gælder for alle. Ikke kun for dem, der er tilmeldt efterlønsordningen.

Det er fair.

Regeringen og Dansk Folkeparti har også indgået en SU-aftale. Vi tilskynder de unge til at blive hurtigere færdige med studierne. For virksomhederne har hårdt brug for højtuddannet arbejdskraft.

Og vi har indgået en aftale om fleksjob. Så vi fremover giver størst tilskud til dem, der tjener mindst. Og så det kan betale sig at arbejde flere timer.

Sådan som vi har indrettet vores samfund i dag, bidrager vi hver især med mindre til den fælles kasse, end vi får tilbage. Det, vi betaler i skat, kan ikke dække alt det, vi får – fra vuggestue til plejehjem. Regnestykket hænger ikke sammen.

Derfor vil regeringen reformer. Vi vil fremskridt.

Hvordan ville Danmark se ud uden reformer? Lad os foretage det tankeeksperiment, at regeringens reformer blev rullet tilbage.
Hvad ville der ske, hvis skatten blev sat op igen? Så ville danskerne arbejde mindre.

Hvis dagpengeperioden blev forlænget? Så ville ledigheden stige.

Hvis kontanthjælpsloftet, starthjælpen og 225-timers reglen blev afskaffet igen? Så ville det for mange ikke kunne betale sig at arbejde.

Hvis vi undlader at gennemføre de reformer af tilbagetrækning, SU og fleksjob, som et flertal står bag? Ja, så ville hverken penge eller arbejdskraft slå til.

Der findes ingen gratis omgang.

Regeringens politik og reformer skaber plads til 125.000 nye jobs i den private sektor. Jobs, der vil blive skabt, når reformerne og bedre tider sætter gang i en holdbar vækst. Vi bliver rigere.

Reformerne frigør med sikkerhed de milliarder, vi skal bruge til uddannelse, til forskning, til sundhed. Vi kan udvikle vores velfærd.

Og reformerne bringer os i mål med udfordringen: 47 mia. kr.

Udfordringen er 47 mia. kr. i 2020. Vel at mærke, hvis vi dæmper væksten i de offentlige udgifter i de kommende år. Hvis man derimod lader den offentlige sektor vokse og vokse og vokse, så er alvoren en helt anden. Så er udfordringen ikke 47 mia. kr. Så er den langt større.

Med Reformpakken 2020 opnår vi balance mellem udgifter og indtægter. Så vi kan holde skatten i ro. Så vi kan give plads til, at de private virksomheder kan vokse og skabe arbejdspladser. Så vi kan prioritere vigtige områder.

Danmark har den største offentlige sektor i den frie verden. Vores økonomi kan ikke bære mere af det samme. Vi må finde på nyt, så vi bliver mere effektive.

Vi skal bruge ny teknologi, så hverdagen bliver lettere. NemID, e-Boks, digital årsopgørelse... Slip for køen hos kommunen. Det er da befriende!

Og vi skal videre med ny teknologi. Som telemedicin, hvor kontakten foregår via skærm. Så kan patienten blive hjemme og lægen blive på hospitalet. Top-moderne ambulancer og akutbiler, så behandlingen starter effektivt på skadestedet. Eller robotstøvsugere, der kan klare noget af rengøringen og give sosu-hjælperen mere tid til omsorg og pleje.

Bedre service til borgerne og en mere effektiv offentlig sektor. Det er en win-win situation.

Vi skal indrette os smartere. Men vi skal også prioritere. Det kommer vi ikke udenom. Og reformerne giver os noget at prioritere med.

Regeringen vil prioritere tre områder: Uddannelse, forskning og sundhed.

* * *

Regeringen prioriterer uddannelse:

Vi starter fra nulte klasse. Vi vil give de yngste en skoledag fra 8 til 14. En seks timers skoledag. Ikke seks timers terperi, men seks timer med undervisning, fysisk aktivitet, kreativitet og lektielæsning. En tryg og sammenhængende dag, så børnene får den bedst mulige start på skolegangen.

Det er en vigtig investering. Og vi har fundet finansieringen krone for krone.

Vi vil også investere 500 mio. kr. i it og digitale læremidler i folkeskolen. For selvfølgelig skal vi bruge ny teknologi til at skræddersy undervisningen til fremtidens behov.

Folkeskolen skal give de unge mod og faglighed til at fortsætte med at dygtiggøre sig. På de videregående uddannelser så vi sidste år det største optag af nye studerende nogensinde. Og flere end nogensinde forventes at få en ungdomsuddannelse. På erhvervsuddannelserne blev der indgået næsten 50.000 praktikaftaler sidste år.

Folkeskolen skal give alle en chance – og stille krav til alle.

I Ishøj kommune lægger de enkelte skoler deres resultater åbent frem. Så skolerne kan lære af hinanden. På La Cour vej skole på Frederiksberg opstiller man faste mål for læsning. Og bruger det i dialogen med forældrene. På Randersgade skole i København indgår netbooks i den daglige undervisning. Det er fremtiden.

Gode uddannelser er vejen til et rigere Danmark. Og uddannelse er også den enkeltes frihedsbrev. Når vi hver især bliver dygtigere, kan vi hoppe højere og sprænge vores grænser. Derfor er uddannelse en af regeringens store prioriteter.

* * *

Regeringen prioriteter forskning:

Alene i år bruger det offentlige 19 mia. kr. på forskning. Det er det højeste niveau nogensinde. Og det er en stigning på 35 pct. på bare fem år.

Danmark er i top tre i EU målt på andel af offentlig forskning. Vi opfylder EU’s mål om, at den offentlige forskning skal udgøre 1 pct. af landets produktion.

Med Reformpakken 2020 skaber vi plads i budgettet til at holde dansk forskning på det meget høje niveau. Vi får også fremover råd til at investere, hvad der svarer til 1 pct. af vores produktion i forskning.

Forskning udvikler vores samfund. Vi bliver klogere. Vi bliver dygtigere. Så vi kan producere attraktive varer. Så vi kan bruge mindre og renere energi. Så vi kan finde nye og bedre behandlinger mod sygdom.

* * *

Det leder mig over i regeringens tredje store prioritet: Sundhed.

Gennem de sidste ti år har landets sygehuse ansat flere tusind ekstra læger og flere tusind ekstra sygeplejersker.

Mere end 200.000 flere patienter er blevet opereret.

Patienternes ventetid før en operation er faldet med fem uger.

Og vores investeringer i nye sygehuse er et af de største byggerier siden middelalderens store kirkebyggerier.

Vi er nået et stykke vej. Sosu-assistenter, sygeplejersker og læger gør en flot indsats. Og det kan mærkes. 95 pct. af alle patienter er tilfredse med sygehusene. 95 pct!

En af dem sendte mig en mail. Og fortalte om sin kones sygdomsforløb. Hun led af voldsom hovedpine. Hun blev henvist til Regionshospitalet i Viborg, scannet på Privathospitalet i Herning og indlagt i Viborg. Der blev konstateret en meget stor tumor, der trykkede på lillehjernen. Herefter blev hun indlagt til operation på Universitetshospitalet i Århus, hvor dygtige læger reddede hendes liv. Til sidst i mailen skrev hendes mand: ”Alt sammen tog under 30 dage – det kan ikke gøres bedre.”

Vi er nået et stykke vej. Men vi skal videre end det.

Som et led i den nye sundhedspakke vil vi etablere et center for partikelterapi. Det vil ske i et offentligt-privat samarbejde.

Partikelterapi dræber kræftceller effektivt, men skånsomt for patienten. Særligt kræftramte børn vil have gavn af den nye behandling. Partikelterapi vil også reducere risikoen for, at børn og unge udvikler kræft senere i livet. Pengene kan ikke gå til et bedre formål.

Med regeringens reformer sikrer vi faste indtægter til at betale de faste udgifter.

Og vi skaber luft i økonomien til mere sundhed. Så vi kan følge med ny medicin og nye behandlinger – som partikelterapi.

* * *

I Bogense får 6.000 fynboer varme fra en særlig biomasseovn. Det varmer de sig ved. Og det varmer mig, at ovnens opfinder har fået tildelt Den Europæiske Patentpris. Den ære tilfaldt Jens Dall Bentzen for 12 dage siden – den 19. maj.

Højdespringere som Dall Bentzen skaber vækst.

Og vi skal have vækst! Så virksomhederne kan skabe jobs. Så danskerne kan tjene flere penge. Så vi får flere muligheder.

Vækst er nøglen til at udvikle vores samfund. Men vækst åbner ikke alle døre. Vækst løser ikke det problem, at vi er få unge og mange ældre. Og vækst skaffer ikke 47 mia. kr. i kassen.

Derfor skal vi først have de reformer, der sikrer, at virksomhederne får den arbejdskraft, der skal til for at skabe væksten. Så væksten hviler på et fast økonomisk grundlag.

Regeringens kontante budget betyder, at vi ikke kommer til at overrumple danskerne med ubetalte regninger. Hos regeringen ved man, hvad man får.

Og regeringens kontante budget fastholder udlandets tillid til dansk økonomi. Det er vores værn mod pludselige rentestigninger. Det sikrer boligejernes nattesøvn. Det sikrer virksomhedsejerne mod uventede regninger.

Andre steder i Europa kan vi se, hvor galt det kan gå, når økonomien kører af sporet. Det koster jobs. Det koster velfærd. Det fører til menneskelige tragedier.

Derfor har EU styrket det økonomiske samarbejde. Det er i Danmarks klare interesse. Vores største markeder er i de europæiske lande. Sund økonomi er i fokus i den Europlus-pagt, som Danmark har tilsluttet sig.

Regeringen løser problemerne i den rigtige rækkefølge. Med det økonomiske grundlag på plads har vi taget det næste skridt: En lang række vækstindsatser, der her og nu skal understøtte den fremgang, som spirer frem efter krisen.

Forbrugerne har igen tillid til fremtiden. Virksomhederne får solgt flere varer. Der er ved at komme gang i væksten. Ledigheden er faldet syv måneder i træk. Alene i sidste måned kom 4.000 danskere ud af arbejdsløshedskøen.

Arbejdsløsheden er toppet. Og virksomhederne tror på fremtiden. Forventningerne i byggeri, industri og serviceerhvervene er styrket og peger på øget aktivitet. Det går fremad.

Den fremgang skubber regeringens væksttiltag på:

En BoligJob-ordning, hvor vi gør sort arbejde til hvidt arbejde. Og flytter gør-det-selv arbejde fra familierne over i virksomhederne.

Det vil aflaste travle familier. Det vil skabe nye jobs i håndværk og service. Også jobs til danskere, der ikke har taget en lang teoretisk uddannelse.

Med ”Danmark som Vækstnation” følger vi op med endnu flere konkrete væksttiltag:

For det første styrker vi dansk eksport til de hastigt voksende økonomier i Asien og Sydamerika. Det meste af vores eksport til de nye vækstlande er koncentreret på få store virksomheder. Vi skal have de mindre virksomheder med.

Til at stå i spidsen for indsatsen har regeringen netop udpeget de første tre af i alt fem eksportambassadører: En for Brasilien. En for Rusland. En for Kina. Og for at styrke dansk erhvervslivs muligheder vil der for hvert af de lande blive udarbejdet en strategi med konkrete områder, hvor Danmark kan markedsføre det, vi er særligt dygtige til. Hvis vi kan nå det tyske niveau for eksport til de nye vækstøkonomier, så kan vi skabe 15 – 20.000 nye danske arbejdspladser.

For det andet vil vi tiltrække flere virksomheder fra udlandet. Så vi får højproduktive jobs til Danmark.

Vi vil arbejde for en fuldt finansieret sænkning af selskabsskatten fra 25 til 20 pct. over en årrække. Vi vil finde pengene ved at omlægge erhvervsstøtten. Og vi vil give skattekreditter for at hjælpe især nystartede virksomheder med investeringer i forskning og udvikling. For små virksomheder skal investere i at blive store, så de kan tjene penge og skabe arbejdspladser.

For det tredje vil vi gøre det lettere at drive virksomhed. Vi indfører et tre-årigt regelstop for små og nystartede virksomheder. Det er et stærkt signal til virksomhederne om, at nu skal vi have gang i væksten igen. Nu får I fred for os i tre år. Nu får I et pusterum til at komme ind i et solidt vækstforløb.

I første omgang gælder det alle nye nationale regler. Og vi vil arbejde for, at al ny lovgivning fra EU også kan blive omfattet af ordningen.

For det fjerde vil vi udnytte Danmarks ekspertise inden for velfærdsteknologi og velfærdsservice. Vi skal udvikle et dynamisk og fordomsfrit samarbejde mellem det offentlige og de private virksomheder. Så vi kan bygge en ny privat platform som afsæt for eksport.

Det er samme vej, vi går med konkurrencepakken, hvor vi også øger konkurrencen i den offentlige sektor.

Og for det femte skal uddannelserne i højere grad understøtte, at vores unge lærer det, som de private virksomheder behøver for at vokse.

Med ”Danmark som vækstnation” gør vi det mere attraktivt at investere og skabe jobs i Danmark. Så vores virksomheder kan få gang i den vækst, vi har så hårdt brug for.

De nye tiltag bygger oven på regeringens øvrige indsats:

Milliardinvesteringer i Metro Cityring og Femern Bælt. I hundredvis af nye kilometer veje og skinner. Mennesker og varer skal nemt kunne komme rundt. Vi investerer i vækst. Vi investerer i jobs.

Milliardinvesteringer i nye supersygehuse. Og tusindvis af nye ældre- og plejeboliger, ungdomsboliger og familieboliger. Vi investerer i velfærd. Vi investerer i jobs.

De offentlige investeringer er nu dobbelt så store som i begyndelsen af 90’erne. Og investeringerne vil fortsat ligge på det høje niveau frem mod 2020.

Energiplan 2050 – hvor vi lægger konkrete planer for udfasning af olie, kul og gas. Allerede de næste ti år vil vi øge andelen af vedvarende energi til 33 procent mod i dag knapt 20 pct.

Vi har bygget en kæmpe vindmøllepark i havet ved Horns Rev og Rødsand. Og vi er ved at bygge en endnu større ved Anholt.

Vi skal have endnu flere vindmøller på havet. Andelen af biobrændstoffer i transportsektoren skal fordobles. Husdyrenes gødning skal blive til biogas.

Det giver alt sammen grønne fordele, som vi skal udnytte internationalt og veksle til nye jobs og nye eksportindtægter. Vi er godt i gang. Senest indgik jeg en alliance med Sydkoreas præsident Lee Myung-bak om at styrke samarbejdet om grøn teknologi.

Rækken af vækstinitiativer er lang.

Og mange af initiativerne er der bred opbakning til. Vi kan hurtigt blive enige om at gå ind for vækst.

Men det interessante spørgsmål er, om væksten er holdbar. Og her går der en klar skillelinje i dansk politik.

Regeringens Reformpakke 2020 lægger et kontant langtidsbudget for Danmark. Vi har en plan for vækst, der holder. Fordi den hviler på stærke reformer.

En vækstplan kan ikke stå alene. Uden en fast grund vil væksten skride.

Vi kan ikke bygge vores fremtid på tro, håb og gældsætning.

* * *

Holdbar vækst. Det er vækst, hvor vi alle sammen er med. Uanset om vores familie har rødder i Danmark eller i et andet land.

De seneste år har stadig flere danskere med rødder i ikke-vestlige lande fundet arbejde. Især flere kvinder.

Stadig flere danskere med rødder i ikke-vestlige lande er gået i gang med en uddannelse. Især flere kvinder.

Regeringen stiller krav. I tager ansvaret op. Jeg vil sige til jer alle sammen: Det er godt gået!

Integrationen er nået langt.

For Danmark er et åbent samfund. Men ikke pivåbent. Åbent på en klog måde.

Det betyder, at vi stiller krav til mennesker, der vil hertil. Når man kommer til Danmark skal man bidrage til fællesskabet. Det fremmer integrationen. Det er sund fornuft.

Vi har et velfærdssamfund med høje sociale ydelser. Det gør os sårbare, når flere flytter hertil. Derfor vil vi stille krav om en vis tid i Danmark, før man får den fulde pakke. Man skal yde, før man kan nyde. Det er sund fornuft.

Vi stiller krav. Vi giver ansvar. Det er en del af den udstrakte frihed og de vide muligheder, vi har i Danmark.

Derfor vil vi ikke finde os i, at der er huller i Danmarkskortet. At der er områder, hvor danske værdier og normer er trængt. Hvor menneskers frihed bliver trængt.

Jeg har besøgt ghettoer i Danmark. Jeg har talt med mennesker, der på egen krop har mærket, hvad det vil sige at være ufri. Mennesker, som sætter pris på den frihed, vi tilbyder i Danmark. De mennesker skal vi lukke ind – ikke bare i vores samfund, men også i vores dagligdag – ja i vores hjerter. Deres liv og muligheder skal ikke begrænses af, at de bor i en ghetto, hvor nogen ligefrem bekæmper danske normer.

Det er baggrunden for den ambitiøse ghettostrategi, som blev aftalt i efteråret.

Vi vil åbne ghettoerne mod samfundet. Vi vil ikke have isolerede stenørkener, men levende og åbne bydele.

Og det bakker beboerne op om. I flere ghetto-områder har beboerne godkendt nedrivninger. Det gælder i Gellerup ved Århus, hvor tre boligblokke skal vige for blandt andet at give plads til en helt ny bygade. Det gælder i Rosenhøj ved Århus. Og i Askerød ved Greve. Alle disse steder er beboerne klar til at bryde muren ned.

Vi ændrer også reglerne bag murstenene. Kommunerne har fået nye og bedre muligheder for at styre beboersammensætningen i de udsatte boligområder.

Vi åbner ghettoen mod samfundet.

I december besøgte jeg nogle lokale drenge i Askerød – en af ghettoerne. Og en måned senere besøgte drengene mig på Marienborg. Jeg havde også inviteret flere virksomhedsledere. Møderne blev fulgt op med job-besøg i Gellerupparken og i Vollsmose.

Mennesker mødes, og ansættelseskontrakter opstår.

I sidste uge besøgte jeg igen drengene fra Askerød. Her talte jeg med Ali Mohammad Mahmoud. Ali har nu fået fritidsjob i Bilka. Det har nogle af hans kammerater også. Det er de glade for. Det er et kontant resultat af vores møder. Det er glædeligt.

Det sørgelige er så, at Ali tidligere har haft svært ved at få job. Han siger selv: ”Det er som om, at når folk hører, man bor i ghettoen, så er man kriminel.”

Stop engang. Sådan må det ikke være. Vi skal bedømme mennesker, for hvem de er. Ikke dømme dem ud fra deres postnummer. Vi må også stille krav til os selv.

Jeg fik flere positive historier med hjem fra Askerød. Bebyggelsens faste glarmester ringede for nylig til administrationen. Han undrede sig over, at han ikke længere blev kaldt ud for at skifte knuste ruder i området. ”Havde de skiftet leverandør?” spurgte han bekymret. "Nej, drengene i Askerød er bare holdt op med at knuse ruder og foretager sig i stedet noget fornuftigt."

* * *

Vi skal stille krav til os selv. Vi skal stille krav til hinanden. Og det skal have konsekvenser, når krav ikke bliver opfyldt.

Regeringen slår hårdt ned på dem, der forbryder sig mod andres frihed:

Vi vil ikke bare se til, mens danskere er utrygge i deres egne hjem.

Derfor har vi aftalt en tryghedspakke, hvor vi sætter ind over for kriminelle bander og organiseret kriminalitet. Vi styrker den politimæssige indsats. Vi skærper straffene.

Og derfor vil vi dæmme op for våben, narkotika og anden kriminalitet. Vi vil styrke toldkontrollen. Og vi vil sikre, at politiet bistår tolderne, når de opdager kriminalitet. Og det sker naturligvis med respekt for EU-reglerne.

Danmark skal være et trygt land.

* * *

Den tryghed og de rettigheder, vi har i Danmark, er desværre langt fra alle verdens mennesker forundt.

Men vi ser nyt håb i dele af verden. I Nordafrika og i Mellemøsten.

Det arabiske forår har sat gang i en udvikling, som ikke lader sig skrue tilbage. Vi er vidne til et historisk tøbrud på højde med Berlinmurens fald i Europa.

Modige befolkninger i Egypten og Tunesien har valgt demokratiets vej. En vej, som skal lede frem mod frie valg. En vej, hvor befolkningerne selv skaber deres fremtid.

Omvæltningerne i disse lande er en historisk chance for de demokratiske kræfter.

Men i nogle lande er legitime krav om reformer blevet mødt med vold og undertrykkelse. I Libyen ser vi, hvordan en brutal diktator nægter at løsne sit jerngreb om befolkningen. Over Libyen deltager danske fly i NATO’s håndhævelse af Sikkerhedsrådets resolution. Med bred opbakning her fra Folketinget. Vi tager ansvar.

Danmark og EU skal bakke op om den demokratiske udvikling i regionen. EU kan bidrage til at skabe vækst i regionen – især gennem øget markedsadgang og samhandel. EU skal indrette sit samarbejde med landene, så det står klart, at demokrati og reformer betaler sig.

Det er i de mellemøstlige og nordafrikanske landes interesse. Det er i Europas interesse. Det er i Danmarks interesse.

Siden 2003 har Danmark støttet de kræfter, der nu arbejder for demokratiske reformer i regionen. Det kan vi være stolte af. Og regeringen vil styrke indsatsen, blandt andet med midler fra frihedspuljen.

Danmark er også sit ansvar bevidst i kampen mod den internationale terrorisme.

Den amerikanske aktion mod bin Laden var en skelsættende begivenhed i indsatsen mod terrorisme. Den er kulminationen på flere års systematisk indsats. På et stærkt internationalt samarbejde, der har sat al-Qaida under pres.

Men vi må ikke være naive. Faren for terrorangreb er ikke forsvundet. Heller ikke i Danmark.

Al-Qaida og andre terrorgrupper vil fortsætte. Vi skal stadig gøre alt for at beskytte det danske samfund mod terror. Vi skal opretholde presset mod terrorgrupperne.

Den internationale indsats i Afghanistan er helt central i kampen mod terror. Opgaven er ikke færdig, men vi er på vej ind i en ny fase.

Afghanerne er i år begyndt at overtage ansvaret for deres lands sikkerhed. Vi træner allerede afghanerne, så de kan overtage det fulde ansvar med udgangen af 2014. Jeg er meget tilfreds med, at et bredt flertal her i Folketinget i foråret blev enige om en gradvis omstilling af det danske bidrag frem mod 2014.

Under mine besøg i Afghanistan har jeg haft lejlighed til at tale med de udsendte. Jeg har mærket et stærkt engagement hos hver og én.
Jeg vil sige til alle jer, der er udsendt til verdens brændpunkter: I yder en kæmpe indsats. Og jeres indsats nytter.

I har sammen med udsendte fra de andre lande skabt store forbedringer for den afghanske befolkning: Siden vi startede opgaven, har ti gange så mange fået adgang til sundhed. Over halvdelen af børnene går nu i skole – også pigerne. Og der er trykt mere end 140 mio. skolebøger.

Jeres indsats nytter! I fortjener vores største anerkendelse og respekt.

* * *

EU er en vigtig ramme for varetagelsen af Danmarks interesser i verden.

Danmark overtager formandskabet i EU den 1. januar 2012. Det vil sikre os en central platform i europæisk politik i det kommende år.

Vi har tre væsentlige udfordringer:

For det første skal vi skabe fremdrift i forhandlingerne om EU's budget for 2014–2020.

For det andet skal vi udbygge det indre marked og derigennem styrke væksten. Gode rammevilkår for erhvervslivet, forbrugertillid og innovation er nøgleelementer.

For det tredje skal vi gennemføre den bedre koordination af landenes økonomiske politik, som vi har aftalt.

De økonomiske udfordringer er i fokus i EU som i Danmark. Europa har hårdt brug for at skabe vækst og job. Og vores fremgang herhjemme afhænger også af, at vi er en del af en region i fremgang.

* * *

I rigsfællesskabet er vores styrke summen af selvbestemmelse og samarbejde.

Arktis vil få stigende betydning internt i rigsfællesskabet og i vores udenrigspolitik. Det er regeringens ambition inden længe at præsentere en samlet strategi for Arktis frem mod 2020. En strategi, som vi har samarbejdet tæt med landsstyrerne om.

Under vores formandskab for Arktisk Råd har Danmark sammen med Grønland og Færøerne arbejdet for at styrke det internationale samarbejde om, hvordan vi håndterer de nye muligheder og udfordringer i Arktis.

Som afslutning på formandskabet har vi netop holdt udenrigsministermøde i Nuuk. På mødet fik vi truffet vigtige beslutninger, bl.a. en ny, bindende aftale om søredning. Det lover godt for det fremtidige samarbejde i regionen.

Sideløbende med samarbejdet i rigsfællesskabet, sker der en udvikling af selvstyrerne. Færøerne overtager lodsvæsenet i august. I Grønland har landsstyret indledt et større reformarbejde om velfærd, skat og infrastruktur.

* * *

Danmark er i udvikling fra nord til syd. Efter krisen er der igen håb og fremgang.

Og bag fremgangen står selvfølgelig mennesker. Danskere, der gør en stor indsats i vores virksomheder, på vores skoler, på vores plejehjem.

For fremgang kræver en indsats af os alle sammen. Alle, der kan, må trække. Det er nødvendigt. Det er solidarisk. Det er fair.

Vi har indgået vigtige aftaler, der støtter fremgangen.

Tak til de partier og medlemmer af Folketinget, der tager ansvar. Der har udvist et historisk mod. Der har tilsidesat kortsigtede partitaktiske hensyn.

Vi har sammen sikret et kontant langtidsbudget for Danmark. Vi har sikret holdbar vækst. Vi har sikret varig velfærd.

Fremtiden ser nu væsentligt lysere ud for os alle sammen.

Accept af cookies

Denne side benytter cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse.

Læs mere om cookies på nedenstående link:

Cookie politik