Samvær

Børn har ret til samvær med den forælder, de ikke bor hos.
Det primære formål med at fastsætte samvær er, at barnet skal bevare kontakten med den af forældrene, som barnet ikke bor hos til daglig. Et fastsat samvær er derfor som udgangspunkt en personlig ret for den samværsberettigede. Dette betyder dog ikke, at barnet ikke i begrænset omfang kan være alene eller opholde sig sammen med andre familiemedlemmer eller lignende under samværet.

I de fleste tilfælde aftaler forældrene selv, hvordan barnets samvær skal foregå.
Hvis I vil læse nogle af vores erfaringer og råd til, hvad I kan have med i jeres overvejelser, kan I læse mere i vores samværsguide.
Hvis I ikke kan blive enige, kan I få hjælp hos Rigsombuddet.

Accept af cookies

Denne side benytter cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse.

Læs mere om cookies på nedenstående link:

Cookie politik