Statsministerens tale til Dansk Byggeris årsdag den 24. april 2018.

Det talte ord gælder

Tak for invitationen til at komme forbi. Endnu engang. Det er en god tradition.

Tak – også for det gode samarbejde i årets løb. Jeg vil gerne kvittere for jeres interesse for, at Danmark bevæger sig i den rigtige retning. Og at vi får bygget et stærkt land – som er i balance. Økonomisk, socialt, geografisk, miljømæssigt.

Den balance skal vi finde – i en verden i forandring.

Siden min ældste søn blev født, er spædbørnsdødeligheden i verden faldet med mere end 40 procent.

Siden min datter blev født, er andelen af verdens befolkning, som lever i ekstrem fattigdom næsten halveret.

80 % af alle verdens et-årige børn er vaccineret mod en eller flere sygdomme.

Færre børn bliver giftet bort. Den forventede levealder vokser. Antallet af mennesker i verden, som kan læse har aldrig været højere.

Og størstedelen af verdens befolkning lever i mellemindkomst-lande. Hvor man har et par børn, rejser på ferie og går på arbejde.

De fremskridt vi har set i løbet af blot en generation er ikke blot fantastiske. Når man ser nærmere på det, er udviklingen næsten surrealistisk.

Det gælder også den teknologiske udvikling. Da jeg stillede op til mit første nationale valg – til Europa-parlamentsvalget i 1989, kan jeg huske, hvordan vi lejede en mobiltelefon. Eller rettere en bil-telefon.

For den var så stor og tung, at den lå permanent i bagagerummet i den bil, vi kørte rundt og førte valgkamp i. Undtagen, når vi tog den med ind på en cafe for at vise den frem.

Vi brugte den stort set ikke. For det kostede en formue at ringe op. Og der var ikke nogen at ringe til.

I dag har vi alle sammen en smart phone. Og dermed en adgang til viden, service og interaktion, som grundlæggende beriger os. Vi er tæt på hele verden.

Verden er grundlæggende blevet et bedre sted. For langt, langt de fleste mennesker end tidligere. Ikke mindst på den lille plet, vi kalder Danmark.

Betyder det, at alt er perfekt? Nej.

Og hvis man er i tvivl, kan man bare slå op i avisen eller tænde for nyhederne på en hvilken som helst dag i ugen.

Mod øst – et Rusland, som optræder mere og mere aggressivt. Med en koldkrigs-retorik og fremfærd, som vækker dystre minder og bekymrede miner.

Mod vest – en administration, som risikerer at lægge en dæmper på udviklingen. Med en handelspolitik, som – i min optik – ikke hører hverken nutiden eller fremtiden til.

Mod syd – konflikter og fattigdom, som skaber store flygtninge- og migrationsstrømme.

Og samtidig en klimaudfordring, som risikerer at ændre betingelserne her på planeten, hvis vi ikke håndterer den – finder bæredygtige og langsigtede løsninger.

Verden er et bedre sted. Men der er også udfordringer. Det er i det farvand, vi som nation skal navigere.

En global fremgang og nye muligheder, som Danmark skal være klar til at gribe. Men også globale udfordringer, som Danmark skal være med til at løse.


***


Den gode nyhed er, at hvis vi finder de rette balancer, kan vi gøre begge dele.

Jeg er grundlæggende optimist. Af hjertet. Og med hovedet.

Og udviklingen – også herhjemme – giver os noget at have optimismen i.

Siden folketingsvalget i 2015 er der skabt næsten 120.000 nye private job.
Mange af dem i jeres virksomheder. Antallet af beskæftigede i bygge og anlæg er det højeste i ni år

Ser man på, hvor mange lønmodtagere, der hver morgen står op og går på arbejde og skaber værdi for sig selv og for samfundet, så har vi sat en danmarkshistorisk rekord.

Så sent som i går blev rekorden faktisk slået på ny.

Og væksten har bredt sig til alle Danmarks regioner.

De udenlandske konjunkturer gør deres. Verden og Europa har revet sig løs af krisen. Det har selvfølgelig betydning.

Jeg vil ikke tage hele æren – men jeg vil heller ikke fralægge mig ansvaret. Vi har også selv løftet fremgangen.

Regeringen – ved at sætte rammerne med bedre erhvervsvilkår. Virksomhederne – ved at gribe de ny muligheder. Befolkningen – ved at holde hovedet højt og klø på.

Siden valget har vi sænket skatter og afgifter med 19 mia. kr.

Samtidig har vi styrket kernevelfærden.

Siden jeg blev sundhedsminister i 2001 er der på de offentlige sygehuse i gennemsnit ansat én ekstra læge og én ekstra sygeplejerske hver dag – undtagen om søndagen.

Ventetiden til operationer er halveret. Kræftbehandlingen er forbedret. Og en svensk tænketank for nylig vurderet, at vi har Europas tredje bedste sundhedsvæsen.

Er vi i mål? Nej. Og jeg kan garantere, at det kommer vi aldrig. Vi skal altid gøre bedre i morgen, hvad vi gjorde godt i går. Men vi er kommet langt på kort tid.

Det samme gælder flygtningeområdet.

Da vi overtog regeringsmagten, var antallet af asylansøgere steget støt år for år. Og så gik der hul på Europa. Flygtninge og migranter vandrede på motorvejene. I kan huske billederne.

Derfor satte vi straks ind med en række stramninger, som sammen med en forstærket indsats i EU har bragt asyltallet ned.

I 2017 var antallet af asylansøgere det laveste i ni år.

Vi har også færre end andre EU-lande. Vores relative placering på listen over antal asylansøgere pr. indbygger faldet fra en 5. plads i 2014 til en 16. plads sidste år.

Samtidig har de aftaler om integration, som vi har indgået med arbejdsmarkedets parter og kommunerne har skubbet på for at få flere flygtninge i job.


***


Det går godt – det går sådan set ret godt.

Øvelsen er nu at bruge de gode tider til at genoprette de balancer, som er trukket skævt. Både ude og hjemme.

Det gælder den uddannelsesmæssige balance. I de sidste mange, mange år har antallet af unge, som tager en erhvervsuddannelse, været dalende. Det skal vi gøre noget ved.

I har gjort en stor indsats. Blandt andet ved at vise folkeskoleelever, hvad de kan bruge en erhvervsuddannelse til.

I er også længere fremme end andre, når det gælder at tage lærlinge ude på virksomhederne. Det aftvinger respekt. Det kunne andre lade sig inspirere af.

Dét – sammen med vores treparts-aftale om flere praktikpladser, oprettelsen af fordelsuddannelser og en række andre tiltag – begynder at virke. Balancen er blevet bedre.

I år er flere unge igen begyndt at søge en erhvervsuddannelse. Det er super godt! Og det skal vi sørge for fortsætter.

Det gælder også balancerne i udlændingepolitikken.

Her vil jeg gerne sige – med fare for at lyde nuanceret. For det er ikke populært i min branche – men jeg prøver alligevel.

Jeg abonnerer ikke på det synspunkt, at udlændingepolitik kun er et valg mellem at stramme eller lempe. Det er for unuanceret.

Vi skal lukke for dem, som er svære at integrere, og som fylder alt for meget i politiets registre. Men samtidig kunne tiltrække dem, som beriger Danmark med viden, vækst og vilje til at indgå i fællesskabet.

Derfor ærgrer det mig kolossalt, at et flertal udenom regeringen har valgt at hæve grænsen i beløbsordningen og på andre måder bevidst gjort det så bøvlet som muligt for virksomhederne at bruge den.

Det har vi ikke brug for. Vi har brug for at holde arbejdsmarkedet åbent for dem, der kan og vil.

Til gengæld har vi brug for en bedre social balance i vores udsatte boligområder.

Da jeg var ung, var der 50.000 mennesker med udenlandsk baggrund i Danmark.

I dag har vi i Danmark tæt på en halv million mennesker med ikke-vestlig baggrund.

Mange af dem gør det godt. Vores samfund ville gå i bakgear, hvis de ikke var her.

Men der er også boligområder, hvor der er problemer. Hvor alt for få går på arbejde, taler dansk og har en uddannelse.

Derfor har vi fremlagt en omfattende strategi, der har som mål, at Danmark er fri for ghettoer i 2030 – og som bliver forhandlet i 6 ministerier på samme tid. Det illustrerer, hvor mange balancer, der skal gå op.

En del af løsningen er, at vi ser på bygningerne og beboersammensætningen i de udsatte områder.

For eksempel vil vi stille krav om, at boligorganisationerne i de hårdeste ghettoområder, laver en udviklingsplan for, hvordan andelen af almene familieboliger i deres område kan komme under 40 procent.

Mange boligområder er allerede godt i gang. Det kan lade sig gøre. Med nedrivning, salg, nybyggeri. Om kort tid udnævner regeringen også tre repræsentanter, som skal følge udviklingen.

Det kan det også, når vi det gælder de geografiske balancer. Her står vi også med en regning, som skal betales. Væksten fik ikke fat alle steder samtidig.

En af forudsætningerne for en bedre geografisk balance er, at vi alle sammen kan komme hurtigt og sikkert rundt i landet. Og på arbejde om morgenen.

Derfor afsætter vi – sammen med Dansk Folkeparti – millioner til at udbygge motorvejen på Vestfyn og nedsætte taksten for at passere Storebælt.

Samtidig bruger vi milliarder af kroner på elektrificering af jernbanenettet, den nye Storstrømsbro og udbygning af motorvejsnettet rundt om i landet. Hastighedsopgraderinger.

Og i øvrigt afsat penge på finansloven til VVM-undersøgelser af en ny midtjysk motorvej og af udvidelser af E45 i Østjylland samt til en forundersøgelse af en havnetunnel i København.

I det hele taget lægger regeringen op til at løfte rammen til offentlige investeringer i 2021-2025 med samlet 191⁄2 mia. kr. Det er 191⁄2 mia. kr. mere, end hvad Socialdemokratiet lægger op til i deres 2025-oplæg. De har ikke regnet med én krone ekstra.

Den sidste balance, jeg vil nævne i dag, er på energiområdet.

Vi er et grønt foregangsland. Det er vi blevet gennem en lang, sej og politisk bred indsats.

Siden valget i 2001 har Venstre haft regeringsansvaret i 13 ud af 17 år. Og i den samme periode er andelen af grøn strøm i Danmark mere end tredoblet.

Det giver ikke os patent på den grønne omstilling. For heldigvis har vi lavet brede forlig.

Men det viser, at det ikke passer, når andre forsøger at tage det. Eller tale Danmarks indsats ned. Det er kulsort, når de røde påstår, at vi blå ikke er grønne.

På gode dage bliver hele vores elforbrug produceret af vind.

Siden 2015 er der i gennemsnit opført mere end én vindmølle om dagen i Danmark. Husstandsvindmøller. Havvindmøller. Landvindmøller.

Vi har verdens bedste energisystem. Verdens bedste vilkår for grønne investeringer. Vi er verdens bedste til grøn iværksætteri. Og vi er europamestre i eksport af energiteknologi.

Regeringen har sat det mål, at mindst 50 pct. af energiforbruget i 2030 skal være fra vedvarende energi. Og at vi skal være helt uafhængige af fossile brændsler i 2050.

Hvordan når vi bedst det mål?

Det gør vi ved både at gøre det grønnere og billigere at være dansker.

Den nuværende afgiftsstruktur på energiområdet er fra en tid, hvor der var barrierer for den grønne omstilling. Og hvor vi var nødt til at støtte den med mange penge.

Nu er de grønne løsninger er stærke nok til at klare sig på markedet.

Derfor vil regeringen på torsdag fremlægge et energiudspil, så de grønne løsninger bliver endnu mere attraktive til gavn for både klimaet, borgere og virksomheder.

Samtidig foreslår vi at opstille Danmarkshistoriens største havvindmøllepark. Dobbelt så stor som den største, vi har i dag.

– og at der inden 2022 skal træffes beslutning om mere havvind inden 2030.

På den måde vil vi skabe en endnu tættere sammenhæng mellem grønne løsninger og god forretning – som også kan være en inspiration for de få verdensledere, der åbenbart stadig tvivler på, at vi har en udfordring.

For det er i min optik ægte bæredygtighed.

Uanset hvilke mål vi taler om, så er pointen, at fremgangen skal blive selvbærende – så lande, områder eller sektorer ikke bliver til permanente klienter.

Det gælder også for vores grønne omstilling.


***


Jeg har været vidt omkring i dag. Fra fortidens telefoner – til fremtidens energipolitik.

Og jeg vil tro, at I kommer omkring endnu flere emner inden dagen er slut.

Det er ikke tilfældigt. For som I viser med dagens tema, hænger det hele i sidste ende sammen. De sociale, geografiske, økonomiske og miljømæssige balancer.

Hvis der er et land, der har forstået det, så er det Danmark – og det har gjort os til et af verdens bedste lande.

Men vi har også forstået, at vi har et fælles ansvar for at genoprette de balancer, som er slået skævt.

Den tid er forbi, hvor man som virksomhed, organisation eller land – kan lægge ansvaret fra sig og sige: Det her må andre klare.

Den tid er forbi, hvor man kunne sige, kun sig selv, sin virksomhed eller sit land først. Alle har et ansvar.

Når I genanvender beton. Når I uddanner lærlinge. Når I sætter bæredygtighed på dagsordenen – så er I med til at gøre Danmark bedre og stærkere.

Og når Danmark bliver stærkere, kan vi trække verden i en friere, rigere og grønnere retning større.

Med de ord. Tak for opmærksomheden. Og rigtig godt årsmøde.

Accept af cookies

Denne side benytter cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse.

Læs mere om cookies på nedenstående link:

Cookie politik