Tillid er det vigtigste, vi har - derfor indfører vi whistleblowerordninger i staten

Kronik af Lars Løkke Rasmussen, statsminister (V), Søren Pape Poulsen, justitsminister (K) og Anders Samuelsen, udenrigsminister (LA) i Berlingske den 20. februar 2019

I Danmark har vi et stærkt fællesskab, hvor vi har tillid til, at samfundet fungerer trygt og ordentligt.

Og det gør det heldigvis i langt de fleste tilfælde. Den offentlige sektor fungerer godt. Som regel.

Men i den seneste tid har der været nogle grelle undtagelser.
Der er Tibetsagen, hvor borgeres demokratiske rettigheder er blevet knægtet.

Vi tænker på sagen om den formodede svindel i Socialstyrelsen, hvor penge, der skulle gå til at hjælpe de allersvageste, er forsvundet.

Og vi tænker på sagen om udbytteskat, hvor danske myndigheder, og dermed os alle sammen, er blevet svindlet af internationale tyvebander.

Det er forargeligt, når penge, der tilhører fællesskabet, bliver stjålet. Og det er et konkret problem, at pengene mangler i kassen. Men vi har også en mere grundlæggende bekymring for, at den slags sager slår revner i borgernes tillid til fællesskabet.

Det er naturligvis alvorligt. For tillid kommer ikke af sig selv. Det kræver hårdt arbejde at opbygge den, men når det går den anden vej, så kan det gå ufatteligt stærkt med at bryde den ned.

Derfor skal vi sikre og styrke ordentlighed i staten. I det offentlige skal der være en kultur baseret på åbenhed og lovlighed. Det var baggrunden for, at der for et par år siden blev udarbejdet det såkaldte Kodeks VII, der fastlægger syv grundlæggende pligter for embedsmænd.


Den offentlige sektor skal være præget af en fælles kultur om at gøre et godt stykke arbejde. Hvis det alligevel går galt, skal der være åbenhed om fejl – og opmærksomhed på at sige fra, når man oplever noget, der er forkert.

Derfor har regeringen besluttet, at der skal etableres whistleblowerordninger i staten.

Vi vil understrege, at whistleblowerordninger ikke er udtryk for mistillid til de ansatte i staten. Selvfølgelig ikke.

Men vi ønsker at skabe de bedste muligheder for at få kritisable forhold frem i lyset. For der er desværre eksempler på sager, hvor det er gået for langsomt med at få de rette informationer frem. Hvor skandalerne er vokset i stedet for at blive blotlagt.

Vi må erkende, at selv om offentligt ansatte har en udstrakt ytringsfrihed og et stærkt værn mod usaglig afskedigelse, så er der desværre en tilbageholdenhed i forhold til at blæse i fløjten og hjælpe til med at afdække mulige ulovligheder. Derfor er der behov for at gå mere systematisk til værks – det har vi alle en interesse i.

Tibetsagen anledning til selvransagelse
Tibetsagen var en brat opvågning. Hvordan kunne det ske? Og hvordan sikrer vi, at det ikke sker igen? Det kaldte naturligt nok på selvransagelse.

Men det affødte også overvejelser om, hvilke værktøjer der kan tages i brug for bedst at sikre, at oplysninger om kritisable forhold kommer frem i lyset og bliver håndteret på en ordentlig måde – både moralsk og juridisk.

Justitsministeriet er på baggrund af Tibetsagen klar til at etablere whistleblowerordninger i politiet, PET, anklagemyndigheden, kriminalforsorgen og departementet. Det forventes at ske per 1. marts.


Whistleblowerordninger i staten
Whistleblowerordningerne skal bredes ud til det øvrige statslige område, herunder til de myndigheder der har været ramt af sagerne, der er nævnt indledningsvis.

De personer, der vil kunne indberette oplysninger under whistleblowerordningerne i staten, vil især være de ansatte.

Ordningerne vil omfatte indberetninger om strafbare forhold og grove eller gentagne overtrædelser af lovgivningen, forvaltningsretlige principper, herunder inhabilitet, interne retningslinjer om f.eks. tjenesterejser, modtagelse af gaver og regnskab samt bevidst vildledning af borgere og samarbejdspartnere.

Det bliver muligt at give indberetninger til de enkelte myndigheder via en it-løsning uden at afsløre sin identitet. Og den anden vej rundt kan man via it-løsningen spørge indberetteren om detaljer og uddybninger, samtidig med at anonymiteten bevares.

En whistleblowerordning hverken kan eller skal erstatte den direkte og daglige kommunikation mellem ledelse og medarbejder. Men det er vigtigt, at man både som medarbejder, ledelse – og som borger – kan stole på, at der bliver gjort opmærksom på forhold, der ikke er, som de bør være.

Den offentlige sektor skal som alle andre dele af samfundet udvikle sig og blive bedre – og alle bliver stærkere og bedre, når man kan lære af den kritik, der rejses.

Offentligt ansatte har selvfølgelig ytringsfrihed
Spørgsmålet om whistleblowerordninger i staten hænger også sammen med debatten om offentligt ansattes ytringsfrihed.

Der er blevet sat spørgsmålstegn ved, om det er sikkert at ytre sig som offentlig ansat, og om man er beskyttet mod repressalier fra sin arbejdsgiver. Vi vil understrege, at offentligt ansatte har en udstrakt ytringsfrihed og er beskyttet mod konsekvenser for jobbet, når de har brugt deres ytringsfrihed.

Medarbejderne i det offentlige er de nærmeste til at opdage fejl og forsømmelser hos myndighederne. Derfor skal de også have de bedste muligheder for at kunne videregive oplysninger, som kan være med til at forhindre eller rette op på ulovlige og uforsvarlige forhold.

Vi skal stå fast om tillid, tryghed og ordentlighed. Og hvis det alligevel går galt, så skal sagerne hurtigt frem, og der skal slås ned på ulovligheder.

Kort sagt: Der skal være effektive kanaler til at håndtere dårlige sager.

Derfor har regeringen besluttet at indføre whistleblowerordninger i staten. Og vi lægger ud i Justitsministeriet på årets første forårsdag.

Accept af cookies

Denne side benytter cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse.

Læs mere om cookies på nedenstående link:

Cookie politik