Statsminister Lars Løkke Rasmussen mødes med Grækenlands premierminister Alexis Tsipras

02.04.19

Statsministeren mødes med den græske premierminister Alexis Tsipras den 4. april 2019. Mødet finder sted i Athen.

På mødet vil statsministeren og premierminister Tsipras blandt andet drøfte EU’s fremtid, migrationsudfordringerne, vækst og beskæftigelse og sikkerhedspolitik.

***

Statsminister Lars Løkke Rasmussen udtaler:

”Danmark og Grækenland ligger i hver sin ende af Europa og har en forskellig tilgang til europapolitik. Men vi er enige om, at der er brug for et stærkt og effektivt europæisk samarbejde om de fælles udfordringer, EU kan løse bedre end nationalstaterne selv kan. Det gælder ikke mindst i forhold til illegal migration, hvor Danmark – gennem Frontex – yder et markant bidrag til at sikre EU’s ydre grænser i Middelhavet og i Det Ægæiske Hav.”

***

Statsministeren rejser videre til Kos, hvor han besøger det danske Frontex-bidrag, der overvåger farvandet mellem Tyrkiet og Kos.

Efter besøget i Grækenland besøger statsministeren fredag den 5. april fregatten Niels Juel, der indgår i en fransk hangarskibsgruppe i Middelhavet.


***

Yderligere oplysninger hos pressesekretær Karen Clement, telefon 3392 2259.

Accept af cookies

Denne side benytter cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse.

Læs mere om cookies på nedenstående link:

Cookie politik