Statsministeren mødes med Italiens præsident

Italiens præsident Sergio Mattarella er på officielt besøg i Danmark tirsdag den 8. oktober 2019.


I forbindelse med det officielle besøg mødes statsminister Mette Frederiksen med præsidenten. Her skal de bl.a. tale om det dansk-italienske samarbejde, migrationsudfordringerne i Europa og klimadagsordenen.

Statsminister Mette Frederiksen udtaler:

”Jeg glæder mig til at byde den italienske præsident velkommen til Danmark. Vi skal bl.a. drøfte klima og migration. To af vor tids vigtigste udfordringer. Både herhjemme og i Europa. Danmark fører en stram udlændingepolitik og viser internationalt lederskab på klimadagsordenen. Vi kan gøre meget herhjemme, men endnu mere i fællesskab.

***

Det vil være muligt for pressen at tage billeder ved ankomsten i Dronningeporten kl. 9.30. Presse, der ønsker adgang til fotopool, skal ankomme senest kl. 8.30. Gyldigt pressekort skal bæres synligt.

Yderligere oplysninger hos pressesekretær i Statsministeriet Christian Moselund Aaby, telefon +45 33 92 22 62.

Accept af cookies

Denne side benytter cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse.

Læs mere om cookies på nedenstående link:

Cookie politik