En bedre traktat for EU. Kronik af statsminister Anders Fogh Rasmussen til Jyllands-Posten den 21. juli 2007

På mandag begynder EU's medlemslande forhandlinger om en ny EU-traktat. Forfatningstraktaten er opgivet. I stedet er EU's 27 medlemslande enige om at gennemføre en række praktiske ændringer af det grundlag for EU-samarbejdet, som allerede gælder i dag. Det sker i form af en almindelig ændring af den eksisterende traktat.

Men hvorfor har EU overhovedet brug for en bedre traktat, vil nogen sikkert spørge? Kan vi ikke bare fortsætte med de spilleregler, vi kender i dag?

Mit svar er et klart nej. Der er brug for en reform af EU. For det første fordi EU er blevet meget større. EU er i løbet af få år udvidet fra 15 til 27 medlemslande. For det andet fordi EU står over for nye og store opgaver. Når vi i de kommende år skal sikre Danmarks og Europas fortsatte velstand og gøre en effektiv indsats for at løse globale problemer som klimaforandringer, fattigdom, illegal indvandring, voldelige konflikter og terrorisme, er EU vores bedste værktøj. Det er opgaver, som hvert enkelt land ikke kan løfte alene. Derfor har vi brug for et EU, der fungerer mere effektivt.

Forfatningstraktaten var et godt forsøg på at give EU en ny traktat, som rustede det udvidede EU til de store opgaver. Det var et forsøg, som et meget bredt flertal i Folketinget - regeringspartierne, socialdemokraterne, de radikale og SF - bakkede op om. Men det var måske også et for ambitiøst forsøg. Det vakte i hvert fald modvilje i Frankrig og Holland, hvor forfatningstraktaten blev forkastet ved folkeafstemningerne i 2005.

Forfatningstraktaten faldt, og der er nu i stedet enighed om at forhandle en almindelig traktat, som ændrer de nuværende traktater på en række punkter. Baggrunden er blandt andet, at flere lande - udover Frankrig og Holland - har været skeptiske over for begrebet forfatning og de mere symbolske elementer, som forfatningstraktaten indeholdt.

På EU-topmødet den 21.-22. juni blev der enighed om et meget præcist mandat for de kommende forhandlinger om en ny traktat. Det kan vi ikke mindst takke et meget dygtigt tysk EU-formandskab for. Den tyske kansler, Angela Merkel, gjorde med støtte fra Danmark og flere andre medlemslande en stor indsats for at få et kompromis på plads. Det var til tider vanskeligt.

Men aftalen kom i hus. Og det blev en aftale, som vi kan være meget tilfredse med. Der lægges op til en ny traktat, som fastholder forbedringerne fra Forfatningstraktaten, men som tager hensyn til ønskerne om en enklere traktat uden de symbolske elementer, som har givet anledning til skepsis og usikkerhed.

Den nye traktat vil først og fremmest indeholde forbedringer på tre områder. For det første: En styrkelse af demokratiet og åbenheden i EU. For det andet: Mere effektive beslutningsgange i EU. For det tredje: EU skal spille en mere central rolle på globalt plan.

Lad mig først nævne en række konkrete fremskridt, som vil være med til at styrke demokratiet og åbenheden i EU. For det første vil den nye traktat indeholde en klarere fordeling af ansvaret mellem EU og EU's medlemsstater. For det andet bliver det traktatfæstet, at Ministerrådets lovgivning foregår i fuld åbenhed, og at alle EU-institutioner skal arbejde så åbent som muligt. For det tredje styrker vi de nationale parlamenters indflydelse. De får mulighed for at kontrollere, at nærhedsprincippet bliver overholdt. For det fjerde styrker vi Europa-Parlamentet, som på en lang række områder får større indflydelse på EU-lovgivningen. Det gælder f.eks. på landbrugspolitikken - herunder f.eks. dyrevelfærd - og på det politi- og strafferetlige område. Det er væsentlige forbedringer, som er med til at åbne EU for borgerne og for de folkevalgte politikere i de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet.

Dernæst lægger vi op til en effektivisering af EU's arbejds- og beslutningsgange. For det første vil EU-institutionernes funktioner og indbyrdes arbejdsdeling blive gjort klarere i den nye traktat. For det andet indfører vi en såkaldt fast formand for Det Europæiske Råd. Det vil sige, at EU-topmøderne vil blive ledet af en formand, som vælges for to og et halvt år ad gangen og ikke som nu af skiftende stats- og regeringsledere fra EU's 27 medlemslande hvert halve år. Det er praktisk for at sikre bedre sammenhæng i arbejdet. For det tredje gennemføres en reform af EU-Kommissionens størrelse og sammensætning, som betyder, at vi fra 2014 vil have en mindre, men mere effektiv Kommission, hvor pladserne i Kommissionen vil gå ligeligt på skift mellem medlemslandene. For det fjerde bliver det hovedreglen, at EU's ministerråd træffer beslutninger med kvalificeret flertal. Det er vigtigt for at sikre evnen til at træffe beslutninger i et EU med hele 27 medlemmer.

Endelig ønsker vi at sætte EU i stand til at påtage sig et større globalt ansvar. Europa skal styrke sin stemme på den internationale scene. EU har både en forpligtelse til og en klar interesse i at spille en større rolle internationalt. I fællesskab har EU-landene en mulighed for at gøre en reel forskel i situationer, hvor de hver især ikke ville kunne flytte ret meget. Det gælder i forhold til verdenshandlen og udviklingspolitikken, hvor EU ikke er til at komme udenom. EU og EU's medlemslande står f.eks. for 55 pct. af al verdens udviklingsbistand.

Det gælder også i forhold til voldelige konflikter, terrorisme og naturkatastrofer i resten af verden. Og det gælder ikke mindst i forhold til klimaudfordringerne. Her er det op til EU at gå foran og overbevise USA og andre store økonomier om nødvendigheden af en vidtrækkende og bindende klimaaftale for tiden efter Kyoto-aftalen, som udløber i 2012. Det vil i øvrigt blive fremhævet i den nye EU-traktat, som ønsket af blandt andet Danmark.

Hvis EU skal spille en stærkere rolle på den globale scene, er det nødvendigt med en bedre koordination af EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik såvel som af EU's handelspolitik og udviklingspolitik. EU-landene skal kort sagt blive bedre til at tale med én stemme og handle i fællesskab internationalt. Derfor foreslår vi at oprette en post som EU's udenrigsrepræsentant.

Den nye udenrigsrepræsentants opgave bliver at repræsentere EU's fælles synspunkter udadtil i forhold til resten af verden. Jeg er sikker på, at det vil øge EU's evne til at gøre europæiske synspunkter gældende i f.eks. Mellemøsten, på Balkan og over for Iran. Men også i dialogen med USA og andre partnere på den globale scene.

Det står mig mere og mere klart, at det er i Danmarks - og andre små og mellemstore europæiske landes interesse - at styrke EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Det er i de fælles beslutninger, at vi får mest mulig indflydelse. Alternativet er et splittet og svagt Europa - præget af især de store landes forskellige nationale dagsordener.

En reform af EU' traktater er vigtig, men den er ikke et mål i sig selv. Den er et middel. Målet er, at EU skal blive bedre til at tage sig af de udfordringer, som trænger sig på i det daglige arbejde. Det kræver imidlertid mere end en ny traktat. Det kræver også politisk vilje. Og den politiske vilje er til stede i dag.

Der er et bredt politisk ønske blandt Europas regeringer om at lægge de evindelige diskussioner om traktater og institutioner bag os og komme videre med det, det europæiske samarbejde egentlig handler om: at skabe konkrete politiske resultater til gavn for borgerne i Europa.

Der er nok at tage fat på: Vi skal styrke forskning, udvikling og uddannelse, så vi også i fremtiden kan sikre vækst, velstand og beskæftigelse i Europa. Vi skal udvikle en europæisk energipolitik, som gør op med afhængigheden af olie og gas fra ustabile og udemokratiske regimer, som reducerer anvendelsen af fossile brændstoffer, og som bidrager til at begrænse CO -2 -udslippet markant. Vi skal videreudvikle Det Indre Marked og styrke forbruger- og fødevaresikkerheden. Og vi skal styrke kampen mod terrorisme, organiseret kriminalitet og illegal indvandring.

Den europæiske dagsorden, der ligger foran os, passer Danmark godt. Vi har fra dansk side været med til at sætte bl.a. forskning, energi- og klimapolitik på EU's dagsorden.

Og på mange områder tjener Danmark i dag som et eksempel til efterfølgelse, når vore europæiske nabolande gennemfører nationale reformer. Det gælder f.eks. i forhold til den danske arbejdsmarkedspolitik, og hvad angår energieffektivitet og alternative energiformer. Jeg er sikker på, at vi også i de kommende år vil have gode muligheder for at sætte vores præg på udviklingen i EU.

Udfordringen i de kommende måneder bliver at få sat punktum for traktatdebatten i EU. Vi kan ikke blive ved med at diskutere institutioner og paragraffer. Det er på tide, at vi kommer videre og fokuserer EU's kræfter på konkret politik.

Reformtraktaten vil sætte det udvidede EU i stand til at fungere mere effektivt og demokratisk i lang tid fremover.

Det bliver ikke nogen vidtgående traktat, men en nyttig traktat, der gør EU i stand til at rykke tættere på borgernes virkelighed. Det er et langtidsholdbart og godt resultat for Danmark og for Europa.

Derfor vil vi fra dansk side arbejde aktivt for, at vi bliver færdige med traktaten inden årets udgang. Det vil bringe EU ud af de seneste års institutionelle dødvande og give samarbejdet den ny dynamik, der er brug for.

Accept af cookies

Denne side benytter cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse.

Læs mere om cookies på nedenstående link:

Cookie politik