Statsministeren besøger Rumænien, Bulgarien, Kroatien, Cypern og Malta

29.08.06

Statsministeren vil under besøgene mødes med landenes politiske ledere. Besøgene er led i de løbende kontakter med Danmarks europæiske partnere. Blandt landene er dels nye EU-medlemslande, som statsministeren ikke tidligere har besøgt (Cypern og Malta), dels lande som står overfor optagelse i EU (Rumænien og Bulgarien) og Kroatien som forhandler om EU-medlemskab.

Udover de politiske samtaler vil statsministeren i Rumænien tale til det årlige rumænske ambassadørmøde. I Kroatien mødes statsministeren med en række studerende ved Zagreb Universitet. På Cypern besøger statsministeren bufferzonen og den såkaldte grønne linje, og på Malta får statsministeren en briefing om flygtningesituationen i Middelhavet.

Statsministeren udtaler:

”Jeg ser frem til at besøge Rumænien, Bulgarien, Kroatien, Cypern og Malta. Det er vigtigt løbende at vedligeholde og udbygge Danmarks relationer til vores europæiske partnere.”

* * *

Yderligere oplysninger: Pressesekretær Michael Helbo, tlf. 33 92 22 22

Accept af cookies

Denne side benytter cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse.

Læs mere om cookies på nedenstående link:

Cookie politik