Pressemøde den 22. marts 2011

Det talte ord gælder

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ”Velkommen til pressemødet i forlængelse af morgenens ministermøde.

Regeringen har netop her til morgen indgået en ambitiøs aftale om en ny strategi for en bedre arbejdsmiljøindsats med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre. Strategien indeholder en række mål og prioriteringer for arbejdsmiljøindsatsen og understøttes af 19 konkrete initiativer. Jeg skal bare fremhæve to ting.

Nemlig for det første og helt centralt, at Arbejdstilsynets tilsynsindsats målrettes, så vi får mere arbejdsmiljø for pengene. De virksomheder, der har de største problemer skal opleve flere tilsyn, end de oplever i dag. Mens dem – der har orden i arbejdsmiljøet – ikke skal besøges lige så ofte.

Og for det andet, så indfører vi et mere retfærdigt, et mere differentieret bødesystem. I dag er bødestørrelsen ens for alle. Så uanset om virksomheden har én eller flere hundrede ansatte, så får man altså den samme bøde. Det er ikke rimeligt. Derfor indfører vi nu differentierede bøder. De store virksomheder får større bøder end de mindre virksomheder.

Og så 17 andre initiativer.

Og jeg er meget tilfreds med, at det er lykkedes regeringen at indgå et bredt forlig på et så vigtigt område.

Vi har jo et mål om, at det danske arbejdsudbud, det skal være blandt de største i verden. Og det er jo ikke bare for at deltage i en international konkurrence. Det er, fordi flere hænder på arbejdsmarkedet, der arbejder mere og længere, bidrager til at gøre samfundet rige og sikrer vores varige velfærd. Og det at have et ordentligt arbejdsmiljø, det er selvfølgelig en vigtig ting i den sammenhæng.

Og apropos det der med at blive rigere og få vækst og velstand igen, så holdt Vækstforum jo torsdag-fredag det sidste møde på Danfoss ved Sønderborg. På mødet færdiggjorde Vækstforum deres konklusioner sammenfattet i 10 hovedkonklusioner. 10 skarpe anbefalinger. Og det er interessant, fordi Vækstforum jo i høj grad består af repræsentanter fra det danske erhvervsliv. Erhvervsledere, der selv har håndteret krisen, og for manges vedkommende har bragt deres virksomheder succesfuldt gennem krisen. Praktikere, der ved, hvor skoen trykker, hvis vi skal have gang i væksten igen og dermed skabe nye danske arbejdspladser.

Nu er det så regeringens opgave at følge op. Det vil blandt andet ske i forbindelse med fremlæggelsen af vores 2020-plan, langtidsbudgettet for Danmark de næste 10 år. Og i tilknytning til det et vækstudspil. Jeg hæfter mig i særlig grad ved tre centrale ting i Vækstforums 10 skarpe anbefalinger.

Nemlig for det første, at det er en stor opgave at få væksten og dermed private arbejdspladser tilbage til Danmark. Gør vi ikke noget, så vil det få alvorlige konsekvenser for vores fælles velfærd. Vi vil langsomt, men helt sikkert tabe vores evne til at fastholde og udbygge kernevelfærden i Danmark. Det er et vigtigt budskab, som vi til stadighed skal have fokus på, fordi forståelsen af det er forudsætningen for handling.

For det andet, at der er brug for bredt anlagte reformer af store områder i det danske samfund, for at imødekomme de udfordringer, vi står overfor, herunder en hurtig udfasning af efterlønnen og en fremrykning af velfærdsaftalen.

Og for det tredje, sunde offentlige finanser som noget helt afgørende for, at vi kan få Danmark på ret kurs igen. Væksten, den vil med sikkerhed blive bremset igen, hvis de store offentlige underskud bider sig fast, og Danmark havner i en gældsfælde, sådan som vi har set det i en række andre europæiske lande.

Så alt i alt opfatter jeg bidraget fra Vækstforum – de 10 skarpe anbefalinger – som et yderst konstruktivt punktum for Vækstforums arbejde. Jeg både håber og tror, at det er konklusioner, der kommer til at præge den fremadrettede debat om, hvordan vi bringer væksten tilbage på sporet og sikrer varig velfærd i Danmark.

Natten til lørdag oplevede vi en historisk afstemning i Folketinget, da et helt enigt Folketing tilsluttede sig regeringens beslutningsforslag om at lade danske F-16-kampfly bidrage til beskyttelsen af den libyske befolkning mod overgreb fra Gaddafis regeringstropper.

Jeg er stolt over, at Danmark var blandt de første nationer, der satte handling bag ordene og bakkede op om den ligeledes historiske FN-resolution. Og jeg er meget tilfreds med, at de danske F-16-fly fløj deres første mission mindre end tre døgn efter, at Sikkerhedsrådet vedtog resolution 1973. De danske fly har nu været indsat flere gange til løsning af både defensive og offensive opgaver. Og de er til stadighed klar til at løse nye opgaver. Det er jo en ret bred kreds af lande anført af USA, Storbritannien og Frankrig, som siden lørdag har bidraget til, at Gaddafi må vurderes at nu være stærkt militært svækket – og på den måde har ydet et helt konkret bidrag til at dæmme op for overgrebene mod civilbefolkningen.

Torsdag-fredag er der jo møde i Det Europæiske Råd. Og blandt temaerne vil være en drøftelse af situationen i Libyen. Her vil fokus være på de politiske og humanitære spørgsmål, der rejser sig i forbindelse med missionen.

Det er jo helt naturligt, at vi lige i den fase, vi befinder os i nu, har opmærksomheden rettet mod de militære spørgsmål. Men det er vigtigt allerede nu også at have fokus på de mere langsigtede spørgsmål. Hvordan vi, når den militære indsats er gennemført, bedst kan støtte den libyske befolkning ved gennemførelsen af politiske og økonomiske reformer. Og her forventer jeg, at EU i tæt samarbejde med FN og FN’s generalsekretærs særlige udsending får en central rolle.

Som sagt er det jo altså torsdag-fredag, der er EU-topmøde. Og ud over situationen i Libyen, så vil den nye konkurrenceevnepagt jo også være i fokus.

Jeg forventer, at vi på topmødet træffer beslutning om en samlet pakke af økonomiske tiltag rettet mod den gældskrise, som har domineret den europæiske dagsorden det seneste år. Og jeg er utrolig glad ved udsigten til, at jeg i forbindelse med min deltagelse i topmødet kan meddele, at Danmark tilslutter sig konkurrenceevnepagten.

Danmark er en lille åben økonomi. Vi er stærkt afhængige af, at Europa genvinder sin økonomiske kraft, sin konkurrenceevne. En stor del af vores eksport falder i vores absolutte nærområder, så vi har en stærk interesse i det.

Vi har også en stærk interesse i at genvinde vores egen konkurrenceevne, og det er utvivlsomt sådan, at dem, der løfter i flok, løfter mest. Vi har en interesse i at koordinere dette arbejde.

Hele formålet med konkurrenceevnepagten er jo fire ting. Nemlig for det første at styrke konkurrenceevnen. For det andet at skabe mere beskæftigelse. For det tredje at styrke den finanspolitiske holdbarhed. Og endelig for det fjerde at sikre finansiel stabilitet. Det er fire målsætninger, som fuldstændig flugter de økonomiske pejlemærker, regeringen har sat op med genopretningspakken fra sidste forår og frem mod offentliggørelsen af langtidsbudgettet for Danmark senere i dette forår. Og derfor er jeg meget tilfreds med, at et bredt flertal i Folketinget bakker op om dansk deltagelse i pagten og vil gerne benytte lejligheden til her at takke for et godt samarbejde i kredsen af europapolitiske partier, som muliggør, at der senere i dag kan gives det mandat, der gør, at Danmark kan tiltræde konkurrenceevnepagten.

Lad mig så afslutningsvis og ganske kort lige knytte et par bemærkninger til den meget kritiske situation i Japan. Jeg vil gerne igen udtrykke min dybeste medfølelse med ofrene og deres familie. Jeg beundrer den beslutsomhed og den disciplin, der præger det japanske folks håndtering af denne alvorlige krise.

Jeg har på et tidligere tidspunkt, den 11. marts da tsunamien og jordskælvet ramte Japan, kondoleret Japans premierminister Naoto Kan og det japanske folk. Jeg har gjort det klart, at Danmark selvfølgelig er rede til at støtte Japan i denne meget svære tid. Og det er et budskab, som jeg også havde lejlighed til at gentage i går på et møde med Japans ambassadør til Danmark.

Danmark bidrager til en koordineret EU-indsats. Det danske bidrag består af et basalt nødhjælps- og logistikhold på seks danskere samt yderligere en dansk ekspert. Syv danskere i en samlet EU-mission på 19 europæere. Og herudover afsendes i morgen 23.000 vintertæpper til Japan. Og vi står parat med mere, hvis det efterspørges fra japansk side.

Ja, lad det være mine ord.

Værsgo!

Spørger: Jeg vil godt lige spørge til Europagten. Hvorfor er det så vigtigt, at vi er med i den, når vi samtidig giver de her garantier om, at i forhold til løn og pensioner, der må vi stadig selv beslutte, hvad vi gør? Hvilken forskel gør det så, at vi er med?

Statsministeren: Det gør en stor forskel. Man kan sige, de garantier, vi giver, det er jo de garantier, man kan læse ud af pagten, som jo er bygget op på den måde, at det enkelte land selv vælger, hvilke politiske værktøjer, man vil tage i brug. Men målsætningen er jo klar. Målsætningen er meget klart i pagten, og er præcis den, jeg har beskrevet. Når vi har en interesse i det, så er det jo, fordi vi er et land, som har besluttet, og det er en grundpille i vores økonomiske politik, at vores krone er bundet op mod euroen. Der er også et flertal i Folketinget, der på sigt ønsker, at vi skal have euroen i Danmark. Det ville være et underligt signal at sende til omverdenen, hvis vi holdt os ude af et politisk projekt, der går ud på at styrke euroen, når den danske krone er koblet op på euroen. Og så er det, som jeg også sagde før, sådan, at når vi skal forfølge de her mål i vores egen interesse, så styrker det altså sandsynligheden for, at vi lykkes, at det sker i et tæt kombineret samarbejde med andre.

Spørger: Men det betyder også, at vi kommer til at binde os yderligere til de andre eurolande med denne her, eller hvordan vurderer du det?

Statsministeren: Danmark er bundet tæt op på Europas skæbne. Og uden at tage for store ord i brug, så er situationen den, at gennem krisen har Europa tabt økonomisk momentum. Mens andre dele af verden rykker fortsat fremad, så har Europa stået i stampe. Og derfor har hele Europa brug for at genvinde sin konkurrenceevne. Vi er en aldrende befolkning. Vi har brug for at få hænderne på vores arbejdsmarkeder til at række længere. Vi har brug for at få øget vores produktivitet. Vi har brug for at blive mere konkurrencedygtige. Den måde, man skal gøre det på i de forskellige lande, er rimeligvis forskellig, fordi landene er forskellige, men det er den samme mission, vi er ude i. Og nu er der altså optræk til en stærk politisk aftale, som forfølger de mål, og det skal Danmark selvfølgelig være en del af. Fordi det er i vores åbenlyse egen interesse, at de andre lande styrker deres konkurrenceevne. Styrker de deres konkurrenceevne, styrker de deres konkurrencekraft, så styrker de også importen af danske varer og materialer til produktion i de lande – det skaber danske arbejdspladser. Så det er en stærk dansk interesse.

Spørger: Så vil jeg godt lige spørge kort til et andet emne. Den nuværende integrationsminister Søren Pind er uenig med den forhenværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech om, hvorvidt den danske lovgivning er presset af forskellige EU-domme. Hvad er din vurdering af den sag?

Statsministeren: Min vurdering er den, at vi skal passe på at stå vagt om en fast og fair flygtninge/indvandrer/udlændingepolitik. Og det skal vi, fordi at den rigtige hensigtsmæssige indvandring af arbejdskraft til Danmark er et bidrag til at løse Danmarks udfordringer. Den forkerte og uhensigtsmæssige indvandring til Danmark er en belastning af vores mulighed for at kunne fastholde vores velfærdssamfund. Derfor skal vi stå vagt omkring en fast og fair udlændinge/flygtninge/indvandrerpolitik. Det var den tidligere minister garant for – det er den nye også. Til det hører helt naturligt, man selvfølgelig også skal tage pejling af, hvordan den europæiske retstilstand udvikler sig. Og til det hører også, at vi til stadighed skal have evnen til at kigge kritisk på den måde, vi har indrettet vores eget samfund på for at se, om vi kan tage skridt, der sikrer, at det er den rigtige indvandring, vi får. Hvad betyder det konkret? Jamen, det betyder fx det, som både den tidligere og den nuværende integrationsminister har sagt i dagens løb – nemlig, at vi skal se på, hvordan vi kan lave optjeningsprincipper, sådan at det, at man kommer til Danmark, ikke pr. automatik udløser ret til en stribe sociale ydelser. Det har regeringen allerede taget hul på med den finanslovsaftale, vi indgik senest. Der er sat et arbejde i gang, og det har jeg en forventning om, at vi kan følge op på her i foråret. For også det her er et element til at sikre varig velfærd i det danske samfund.

Ja, Anders!

Spørger: Jeg vil godt lige vende tilbage til konkurrenceevnepagten. Jeg må forstå, at det er et vigtigt skridt i genrejsningen af dansk økonomi. Du siger, at det flugter fint med regeringens økonomiske pejlemærker – det, der er indeholdt i pagten. Men når du skal have det danske mandat, så må du søge assistance hos venstrefløjen hos den opposition, som du igen og igen fortæller ikke har forstand på økonomi, og som vil føre dansk økonomi i et sort hul. Mens dine egne venner på Christiansborg – Dansk Folkeparti og Liberal Alliance – melder fra og ikke vil være med. Kan du forklare vælgerne, hvordan det hænger sammen, når du skal tage de her vigtige skridt, så skal det ske med uansvarlige røde og ikke med dine blå venner?

Statsministeren: Jeg tror, det er jordens ældste nyhed, at Dansk Folkeparti ikke er en del af det europapolitiske flertal i Danmark ud fra en række principielle grunde, som de bedre end jeg selv kan redegøre for.

Spørger: Men Liberal Alliance ... du har åbenbart ingen venner i den her på din egen side og uden for regeringen. Giver det dig ikke grundlag til at overveje, hvordan du skal føre din økonomiske politik ...

Statsministeren: ... nej, det gør det bestemt ikke. Fordi at det, der er det helt afgørende, når regeringen skal føre sin økonomiske politik, det er, hvem støtter vores økonomiske politik. Og der må man bare konstatere, at der har regeringen, og genopretningspakken var det seneste eksempel på det, jo altså et flertal, der handler ansvarligt. Og dermed altså også et flertal, der handler på en økonomisk politik, der matcher de pejlemærker, der er i konkurrenceevnepagten. Så er det rigtigt, at Dansk Folkeparti aldrig nogensinde har været et parti, der har været særlig optaget af den europæiske konstruktion og er reserveret over for formen. Altså det er jo ikke nogen nyhed. Sådan har det til alle tider været. Det afgørende for mig, det er, at vi kan skabe et flertal for at komme med i den her ramme, som pagten er. Og så skal der føres en økonomisk politik, som forfølger de mål, der er sat op i den her pagt. Og der kan jeg meget let få øje på, at Dansk Folkeparti sådan set på indholdsdelen, altså det med at skærpe Danmarks konkurrenceevne – sørger for, at man sætter tæring efter næring, at man ikke betaler gæld med gæld, at man ikke i en situation, hvor vi har ført en offensiv økonomisk politik, og dermed har slået et bevidst hul i kassen for at holde arbejdsløsheden i ave – nu bare lader gælden stige og stige. Der er Dansk Folkeparti jo med, og det er jo meget tilfredsstillende.

Ja, værsgo!

Spørger: I flere af de domme, der nu er med til, efter manges mening, at undergrave dansk udlændingepolitik, der henvises der til unionsborgerskabet. Hvordan kan det hænge sammen for Danmarks vedkommende? Jeg mener, vi har jo som et af de fire forbehold i unionsborgerskabet, selvom man ikke har snakket ret meget om det i de senere år.

Statsministeren: Jeg vil ikke være i stand til her i dag at gå ind i en meget stor teknisk diskussion om rækkevidden af de domme, der er truffet, herunder den seneste som er afsagt for 14 dage siden med afsæt i en hel konkret sag i Belgien, hvor reglerne for tilkendelse af statsborgerskab i øvrigt altså er meget anderledes end i Danmark. Jeg ved, at integrationsministeren har iværksat et arbejde. Det, der er det politisk helt afgørende, det er, at den her regering ønsker at gøre det, der skal til for at fastholde en fast og fair flygtninge/asyl/indvandrerpolitik. Der sådan set hviler på den balance, at Danmark skal være et åbent land for dem, der kan og vil. De skal bidrage til at sikre den varige velfærd i Danmark. Og så skal vi være et lukket land for dem, der ikke kan og ikke vil. Og det kan være, at EU-domme udfordrer os på det. I det omfang, det sker, så må vi handle. Og en af måderne at handle på, det er jo at sørge for at gennemgå den måde, vi har indrettet os på. Og mere bredt lave et optjeningsprincip, der betyder, at man ikke pr. automatik har adgang til ydelser i Danmark, bare fordi man lige er inde at runde. Det er jo én måde at sikre den faste og fair politik på, og det arbejde er sat i gang.

Spørger: Gælder unionsborgerskabet – vores forbehold så ikke mere?

Statsministeren: Jo, de forbehold, der ligger til grund for afstemningen omkring Maastricht, de gælder selvfølgelig.

Spørger: Og så noget andet. Hvad er din kommentar til, at miljøminister Karen Ellemann har benyttet ulovlig udenlandsk arbejdskraft i forbindelse med et renoveringsprojekt i hendes egen bolig?

Statsministeren: Du spørger mig om noget, jeg ingen kendskab har til. Altså jeg vil sige, uanset hvem der måtte bruge ulovlig arbejdskraft, så er det angribeligt. Jeg er ikke bekendt med, at ...

Spørger: ... er det ikke uheldigt signal at sende, hvis det er en minister?

Statsministeren: Jeg vil sige, uanset hvem der bruger ulovlig arbejdskraft, så er det et uheldigt signal at sende. Jeg er ikke bekendt med, at noget sådan skulle være foregået.

Ja! Matzen.

Spørger: Danmark vil i slutningen af ugen på EU-topmødet tilslutte sig den nye konkurrenceevnepagt. Giver det anledning til overvejelse i regeringen om, hvorvidt der skal være en folkeafstemning i år om ophævelse af et eller flere af de danske forbehold.

Statsministeren: Nej, det giver ikke nogen selvstændig anledning til at overveje det spørgsmål. Der ligger jo en analyse fra Justits- og Udenrigsministeriet til grund for det mandat, der nu gives her, som både giver svar på, at Euroforbeholdet altså er intakt, selvom vi tilslutter os her. Og så er det i øvrigt klart, at der ikke er tale om, at vi afgiver noget suverænitet, derfor skal vi ikke ud i noget folkeafstemningsinstitut for at kunne tilslutte os det her. Så man kan sige spørgsmålet om, hvornår det er betimeligt at have folkeafstemninger om et eller flere af vores forbehold, der er det, at vi tilslutter os konkurrenceevnepagten, neutralt. Det påvirker ikke det.

Spørger: Et andet spørgsmål. I sidste uge, der udsendte Nationalbanken meget sædvanligt deres kvartalsoversigt, men hvad der var helt usædvanligt, det var, at den bestod af to bøger, der var spækket med analyser og beregninger af sammenhængen mellem udviklingen i boligpriser og samfundsøkonomien. Og Nationalbanken konkluderede, at det havde skadet dansk økonomi, at man i højkonjunkturen havde tilladt skattestop omkring boligbeskatningen, og at man havde indført i 2003 de her afdragsfrie lån. Og det havde ført til, at da krisen kom, så blev den meget dybere, end den ville have været, hvis man ikke havde gjort det. Har du en kommentar til Nationalbankens konklusion?

Statsministeren: Det er jo et interessant bidrag til den historiske analyse. Jeg tror, jeg har været inde på det her før. Jeg har ansvaret for at lede Danmark fremadrettet. Og man kunne jo spørge sig selv om, om det fremadrettet ville være til gavn for Danmark, at vi – der hvor vi befinder os i det økonomiske konjunkturforløb i øjeblikket – tyede til at beskatte vores boligejere højere eller gav ind på skattestop. Og det kan jeg godt give et svar på. Det ville skade. Det ville skade tilliden blandt danskerne. Det ville skade optimismen i en situation, hvor danske boligejere har set værdien af deres opsparing falde, da ville det være at lægge gift for det, vi ønsker – nemlig at få en optimisme til at brede sig i det danske samfund. Så den historiske analyse må jo stå, den står så for Nationalbankens regning. Den er så kommer nu her nogle år efter. Det, den handler om, det fremadrettede, har jeg givet svaret på.

Spørger: Nationalbanken begrundede det med, at der på grund af de store skader – og de omkostninger, det havde ført med sig – så var der grund til at blive klogere – at drage en lære af det her. Har regeringen draget nogen lære. Er regeringen blevet klogere over den førte økonomiske politik under højkonjunkturen?

Statsministeren: Regeringen forbeholder sig retten til hver dag at blive klogere. Og det er sådan set jo også baggrunden for, at vi har taget skeen i den anden hånd i forhold til den disciplin, der er nødvendig omkring vores økonomiske politik. Det handler i høj grad om at sikre, at de rammer, vi lægger for det offentlige forbrug, bliver overholdt. Da Poul Nyrup Rasmussen var statsminister og besluttede at bruge 1 krone, så kom han til at bruge 11⁄2. I perioden fra 2001 og frem til, har det været sådan, at når vi besluttede os for at bruge 1 krone, så kom vi til at bruge 1 krone ekstra. Og nu er situationen den, at vi skal slås for at finde den krone, vi gerne vil bruge. Og vi har i hvert fald jo ikke råd til at bruge mere end den, vi har besluttet os for at bruge. Så ja, vi er nødt til at have en helt anden disciplin omkring udgiftsstyringen i Danmark. Det er jo også baggrunden for, at finansministeren allerede har meddelt, at vi som en del af langtidsbudgettet for Danmark, 2020-budgettet, ønsker, at Folketinget vedtager en budgetlov, som skal sikre os, at der kommer langt mere disciplin ind i den offentlige udgiftsstyring. Så ja, det er jo en læring på baggrund af historien.

Ja, værsgo!

Spørger: Oplæseren på libysk stats-TV sagde i aftes, at det angreb, der var på Gaddafis hovedkvarter i søndags, det var ledet af Danmark. Og han sagde så samtidig, at Danmark i årevis har ledet en kampagne mod muslimer. Hvad er din kommentar til det?

Statsministeren: Det er jo et udtryk for den propaganda, som Gaddafi-regimet tyer til, det kan jo ikke overraske nogen. Alle ved, det forholder sig anderledes. Vi arbejder i Danmark meget offensivt, og har gjort det længe, for at understøtte en udvikling i Nordafrika og Mellemøsten, som er båret af ønsket om at skabe mere demokrati, mere åbenhed. Det er blandt andet baggrunden for programmet for demokrati og reformer, det tidligere arabiske initiativ, som vi oven på det arabiske forår jo altså har øget ambitionsniveauet bag. Vi samarbejder aktuelt med mere end 400 Ngo’er i hele det område, som er besjælet af den samme tanke – nemlig at forme mere åbne, mere demokratiske samfund. Så vores deltagelse i den internationale koalition er jo sådan set båret af absolut det modsatte. Det er båret af ønsket om, at folk selv skal kunne bestemme deres egen skæbne. Og at diktatorer og despoter ikke med vold og brutalitet og optræk til folkemord kan holde deres folk undertrykket.

Spørger: Men under Muhammedkrisen, der så vi, hvor svært det var at trænge igennem med den slags positive budskaber. Kan det ikke ske igen, at muslimerne ser os som en angribende part her.

Statsministeren: Jeg synes, det er helt afgørende omkring det mandat, der er givet i FN, og også den måde det nu følges op på, det er den stærke internationale opbakning. Jeg tillægger det meget, meget stor vægt, at den arabiske liga, inden FN vedtog sin seneste resolution – altså 1973 – der følger op på, at Gaddafi sad den første resolution 1970 overhørig, at det var den arabiske liga, der i høj grad pressede på. Moussa – generalsekretæren for den arabiske liga – deltog også i det historiske topmøde i Paris i sidste uge. Sammen med repræsentanter fra lande i det nærområde. Jeg og andre har tillagt det stor vægt, at der er regional opbakning til det, vi gør i Libyen aktuelt.

Spørger: ... også til Libyen, altså hvem leder egentlig operationen. Altså amerikanerne ønsker ikke at lede den på sigt. NATO kan ikke finde ud af ... eller der kan man ikke komme til ... Norge har fx sagt, at de vil ikke stille deres fly til rådighed, før man har fundet ud af, hvem der leder operationen. Er det ikke meget mudret – dét, der sker lige i øjeblikket?

Statsministeren: Nej, det er sådan set meget velfungerende. Altså vi var jo ... ja, jeg ved ikke, hvor mange sekunder i tolv vi var i lørdags, da missionen startede. Men det var meget tæt på at være for sent. Og der blev der taget et initiativ i en stærk koalition af lande med USA, UK, Frankrig som de drivende, med Danmark med i første række. Aktuelt sker det under amerikansk kommando. Og kommandoen er der. Så er det rigtigt, at der er et amerikansk ønske om at trække sig tilbage fra den her hovedrolle, at lægge den i hænderne på NATO. Det deler vi fra dansk side – det ønske. Men dét, der er det helt afgørende, det er jo, at den her militære aktion kunne indledes. Og den er indledt. Og den gennemføres nu på tredje døgn – og med stor succes.

Spørger: Men hvem leder den så, når USA ikke vil mere?

Statsministeren: Vi ønsker fra dansk side, at NATO kommer til at spille en større rolle. Der er jo drøftelser i gang. Det afgørende er, at operationen er under ledelse, og den er jo under ledelse af USA, indtil der er fundet en anden løsning. Det er jo sådan set det interessante. Det er jo det, der betyder, at danske fly mindre end tre døgn efter, FN-resolutionen blev vedtaget, kunne være på vingerne og yde både offensive og defensive bidrag til den her aktion, der finder sted. Når det er sagt – ja, så synes vi, det er både naturligt og ønskeligt, at NATO kommer til at spille en større rolle.

Ja, Jesper! Og så skal vi nok overveje at runde af snart.

Spørger: Lige tilbage til udlændingepolitikken. Din integrationsminister, han siger, at den danske udlændingelovgivning på ingen måder er underløbet af EU-retten. Og den forhenværende integrationsminister siger jo så, at EU-retten er en bombe under det danske velfærdssystem.

Hvem af de to, er du enig med i analysen?

Statsministeren: Vi skal stå vagt om en fast og fair flygtninge-, indvandrer- og asylpolitik. I det omfang, at nogen synes, at nogen er ved at placere en bombe, så handler det jo om at demontere den. Og jeg har her i dag givet svar på, hvordan det kan ske. Integrationsministeren er jo i gang med at kortlægge, også hvad den seneste EU-dom har af betydning på vores politik. Han har givet sit bud på den forventelige effekt af det. Nu afventer vi den analyse. I det omfang, at det udfordres, så skal vi handle på de udfordringer. Og den mest oplagte måde at handle på de udfordringer på, når vi nu ønsker både at være et åbent og lukket land. For vi ønsker at være et åbent land for de rigtige og et lukket land for de forkerte. Det er jo at se på, om ikke vi mere generelt kan indføre optjeningsprincipper, der betyder, at det, at man kommer til Danmark, ikke pr. automatik giver adgang til at trække på velfærdsydelser. Så man sikrer sig, at motivet for at søge til Danmark, det er det rigtige. At dem, der kommer – det er dem, der kan og vil. Og det arbejde er sat i gang. Og det blev det med finanslovsaftalen. Og jeg forventer, vi følger op på det i løbet af foråret. Og det er jo sådan set det interessante i denne her sag.

Spørger: Men mener du, at der er nogle små huller i det hegn, som du gerne vil sætte op rundt om Danmark. Eller mener du, at det er ved at vælte. Og i fremtiden vil det ligge helt ned.

Statsministeren: Det, der er min opgave, det er at patruljere det her hegn dagligt. Og i det omfang, der skulle opstå huller, hvad enten de nu er store eller små, så sørge for, at de bliver dækket til. Og en af måderne at gøre det på, det er blandt andet, som vi har besluttet det i finanslovsaftalen, og som vi er i gang med at analysere på, om vi i højere grad kan knytte det at have adgang til danske velfærdsydelser op på, at man har opholdt sig i Danmark i lang tid og ydet et bidrag. Vi skal huske på her, at vi ønsker at være et åbent land. Altså det var til stor fordel for Danmark, da kedlerne var ved at koge over, at der kom arbejdskraft til Danmark og gerne ville yde et bidrag. Når vi kigger ud i fremtiden, så er det forhold, at vi kan trække dygtig international arbejdskraft til Danmark, det er af betydning for, at vi kan fastholde varig velfærd. Men vi skal heller ikke være naive. Og vi har ikke brug for det, man kunne kalde den negative indvandring – den indvandring, der alene er præget af, at her har man altså et velstående samfund, og hvis man bosætter sig her, også selvom man ikke har lyst til at yde en indsats, så har man pr. automatik adgang til vores ydelser. Og det er den balance, vi skal finde. Og det er et dagligt arbejde at finde den balance.

Spørger: Må jeg spørge på en anden måde så. Er du enig i den analyse, som din integrationsminister lægger frem om, at det ikke er så slemt, det handler om 900 ... og at den danske udlændingelovgivning på ingen måde er undergravet.

Statsministeren: Vi ønsker at stå vagt omkring den danske udlændingelovgivning. Vi tillader ikke, at den bliver undergravet. Integrationsministeren er i gang med at analysere – både kan man sige den historiske effekt af de EU-domme, der har været. Der er jo ingen grund til at betvivle de tal, der er lagt frem. Men det handler jo også om det fremadrettede. Altså der bliver afsagt en dom om 14 dage. Det, der er det helt afgørende her, det er viljen til at handle på det her. Og vi tillader ikke, at en fast og fair flygtninge-, asyl- og indvandrerpolitik bliver undergravet. Og vi er parate til at bruge de redskaber, der bedst tages i brug for at sikre, at det ikke kommer til at ske.

Godt – finsk tv – jo, det går vel bra!

Det bliver så det sidste spørgsmål!

Spørger: Mit spørgsmål er, er I her i Danmark bange for, at deltagelsen i Libyen kan øge terrortruslen mod Danmark?

Statsministeren: Der er ingen grund til at lægge skjul på, at Danmark er allerede i dag et terrormål. Og vi har set situationer i Danmark, hvor ondsindede mennesker har forsøgt at gøre vold mod vores samfund. Takket være dygtig efterretningstjeneste, dygtigt politi, et stærkt internationalt samarbejde, så er vi indtil nu jo altså lykkes med at afværge disse ting. Det forhold, at vi nu deltager i en international koalition for at bekæmpe Gaddafis overgreb på hans egen befolkning, det får ikke mig til at vurdere, at Danmark terrormæssigt står et andet sted, end vi gjorde før.

åde før og efter vores deltagelse i koalitionen, der har vi et skærpet blik på sikkerhedssituationen i Danmark.

Spørger: Ville det være godt for det nordiske samarbejde/sammenhold, at også Finland og Sverige ville deltage i Libyen med sine fly til eksempel.

Statsministeren: Det vil jeg jo lade være op til det enkelte land selv at beslutte, hvordan man vil engagere sig. Den norske statsminister deltog jo i mødet i Paris. Og det synes jeg jo er et positivt bidrag. Men det tilkommer jo ikke mig at stå og tage stilling til, hvordan forskellige lande engagerer sig. Jeg synes, det er vigtigt dog at understrege, at engagementet omkring Libyen og i øvrigt hele den her region jo altså falder i to dele. I øjeblikket er der meget fokus på den militære indsats. Der har Danmark valgt med afsæt i et fuldstændigt enigt Folketing at yde vores bidrag i første række. Men dertil kommer jo en yderligere vigtig indsats, som handler om både at håndhæve de sanktioner, der er lagt ned over Libyen og efterfølgende også følge op og understøtte ikke bare det libyske folk, men også de andre folk i Nordafrika og Mellemøsten i deres vej mod mere demokratiske samfund. Og det kalder jo på alt det bedste i os skandinavere, fordi vi har en lang tradition for demokrati, og vi har også en lang tradition for at engagere os i det internationale samfund og understøtte denne her udvikling, jeg her taler om.

Spørger: Men skulle Sverige og Finland behøves dernede?

Statsministeren: Det afgørende for mig, det er, at der er tale om en bred koalition, som har opbakning fra den arabiske liga, som har transatlantisk opbakning. Det er en bred koalition. Og min vurdering, uden overhovedet at være militærfaglig ekspert, er, at med de bidrag, der er meldt ind, der har vi altså opbygget en stærk international koalition, som på de tre dage, aktionen har varet indtil nu, har svækket Gaddafi-regimets militære position, som har etableret en no flying-zone og som dermed altså er godt i gang med at indfri det, der er målsætningen i FN’s resolution 1973, som er at sikre os mod et potentielt folkemord.

Tak skal I have.”