Pressemøde den 22. november 2011

Det talte ord gælder

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ”Goddag – goddag! Endnu engang velkommen til pressemøde. Det er jo en god uge, synes jeg, i dansk politik. I søndags der indgik regeringen og Enhedslisten en aftale om finansloven for 2012. Det er en aftale, som jeg vil sige, vi er ... der er lavet i ekspresfart på grund af det tidspunkt, hvor regeringen tiltrådte, men det er en aftale, som vi er meget, meget stolte af. Jeg synes, den finanslov, som vi nu har opnået enighed om, viser, at vi er parate til at tage ansvar, og at vi handler, og selvfølgelig også, at vi med en ny regering har sat en ny kurs for Danmark, og det er godt.

Det, vi har valgt i finansloven, det er en række forskellige ting, men dybest set har vi jo valgt en aktiv kurs for dansk finanspolitik, og det betyder, at vi arbejder på at få flere i arbejde, få gang i væksten og skabe en ny optimisme i vores samfund, og det er der brug for.

Som I ved, så er et af hovedelementerne, det er vores kickstart. Det betyder, at vi sætter gang i investeringer i henholdsvis 12 og 13 for 10 ... over 10 og 8 milliarder kroner, og det er noget, som uden tvivl vil sætte gang i beskæftigelsen i Danmark. Det skaber nye job, og det skaber også en modernisering af vores økonomi på et tidspunkt, hvor vi netop har brug for en sådan modernisering.

Der er heller ikke nogen tvivl om, at det vi gør med finansloven, det er, at vi retter op på nogen af de ting, som vi synes var skæve i forhold til den gamle regering. Vi afskaffer starthjælp, kontanthjælpsloft – og det loft, der var over børnefamilieydelsen. Vi gør op med brugerbetaling på kunstig befrugtning. Vi afskaffer skattefritagelsen for sundhedsforsikringer, og vi styrker forebyggelsen af sygdom. Og på den måde er den her finanslov selvfølgelig også et opgør med den tidligere regering og angiver en ny retning.

Der er ingen tvivl om, at det er et skridt på vejen til, at vi får råd til et bedre og mere lige sundhedsvæsen – det vi har lagt op til i den her finanslov.

Noget andet, vi har prioriteret, det er selvfølgelig helt almindelige lønmodtagere. Og der er der en del, som gør noget for helt almindelige lønmodtagere, blandt andet så har vi givet de ledige en nemmere overgang til den toårige dagpengeperiode, det er vi meget tilfredse med. Vi har aftalt langt bedre muligheder for uddannelse til de ledige, og vi styrker også indsatsen over for ungdomsarbejdsløshed, og som jeg snakkede om sidste gang med øgede praktikpladser.

Vi tror jo også, at når vi netop er i en krisetid, så skal man jo selvfølgelig spare, og det gør vi også på visse områder, men vi skal også udbygge vores velfærdssamfund. Så noget af det, vi gør, det er også at prioritere vores velfærdssamfund. Og dét, vi har fundet plads til, det er, at give bedre normeringer i daginstitutionerne. Der har vi afsat 500 millioner til bedre normering i daginstitutionerne fra 2013. Det er et godt og et stærkt løft til vores mindste medborgere, som nu får flere voksne omkring sig. Så det er en god ting.

Nu har jeg jo pressemøde, men jeg kan jo sige, hvad jeg vil, så jeg vil godt bruge pressemødet til at takke Enhedslisten for et godt og tillidsfuldt samarbejde. Jeg synes, at Enhedslisten har trådt i karakter med det her samarbejde. Vi har haft et rigtig, rigtig godt samarbejde med dem, og det vil jeg selvfølgelig gerne takke for. Jeg synes også, Enhedslisten har vist, at de er i stand til at tage beslutninger, som gør dansk økonomi mere robust, og det er en god ting.

Det er også godt, at vi på en række områder har indgået brede aftaler, og det har vi faktisk på en del områder. Det har vi på politiet, de svageste grupper via SATS-puljen, trafikområde, retspolitik, udlændingepolitikken, og så er der to aftaler, som er helt brede – det vil sige, alle Folketingets partier er med. Det gælder Det Kongelige Teater og aftalen om forskning. Så det er en hel bred aftale. Og også for de aftaler vil jeg gerne sige tak.

Et af de nye principper som går igen i vores finanslov, og som er et nyt princip i dansk politik, det er forsigtighedsprincippet. Det betyder, at ingenting ... vi kan ikke bruge penge på noget som helst, uden at det er finansieret krone for krone. Det vil sige, man skal tage beslutninger om, hvor pengene skal findes henne, før man kan bruge dem, og det går igen i hele finansloven. Forsigtighedsprincippet, det er kommet for at blive. Det er et godt og vigtigt princip, særligt i krisetider.

Der er ingen tvivl om, at med den her finanslov, som også er blevet vedtaget og bliver vedtaget i god ro og orden uden natteforhandlinger, men på en god og rolig måde, så har vi vist, at vi er parat til at stå vagt om dansk økonomi, og vi påtager os ansvaret i en meget vanskelig tid – også ansvaret for at drive Danmark fremad.

Som I ved, så holder vi ministermøder tirsdag morgen. Det har vi også gjort i morges, og der er en række nye lovforslag på vej. Der er en række forslag, som kommer direkte af finansloven, og dem har vi også talt om på mødet i morges. De skulle fremsættes hurtigt, fordi de netop skal træde i kraft her 1. januar. Det har jeg også talt om tidligere. Det er blandt andet ophævelse af fattigdomsydelserne, fremrykning af Landsbyggefondens renoveringsramme, fjernelse af egenbetaling for kunstig befrugtning og forslag om praktikpladser, som kommer meget hurtigt.

Dét, der så også vil ske, som jeg også har sagt tidligere, det er, at vi fremlægger vores lovprogram ganske snart, og det er altså det lovprogram, som skal gælde for resten af folketingsåret.

Én af de ting, vi også arbejder med, det er et ambitiøst energiudspil. Det sidder vi og arbejder med i øjeblikket. Og dét, vi vil, det er, at vi vil udbygge den vedvarende energi, så mere end 50 procent af vores strøm i 2020 kommer fra vindkraft, og samtidig vil vi reducere udledning af drivhusgasser, så vi kommer tæt på målet om en 40 procents reduktion frem mod 2020. Det sidder vi og arbejder med nu. Der er ingen tvivl om, at vi skal tage hensyn til danske virksomheders konkurrenceevne og selvfølgelig også de nye muligheder, der er for at få flere grønne job i Danmark. Det vil vi fremlægge snart, og vi håber selvfølgelig, at vi kan indgå en bred aftale om hele energiområdet her i Folketinget.

Til sidst dét, som jeg har talt om hvert eneste pressemøde, det er det danske formandskab, det holder sikkert heller ikke op. Det danske formandskab, det former sig stille og roligt. Jeg er som sædvanlig på vej rundt i Europa. Sidste uge var jeg, som I ved, hos den britiske premierminister Cameron og hos den tyske kansler Merkel i Berlin. Og i den her uge, så tager jeg til Jean-Claude Juncker, som er statsminister i Luxemburg og i øvrigt også formand for eurogruppen. Og så tager jeg til den østrigske kansler Faymann på fredag.

Det vi taler om på de her møder, det er jo en lang række forskellige spørgsmål, det er ikke kun det danske formandskab – det er det også. Og der er, som jeg også har sagt mange gange, store forventninger til det danske formandskab. Men det er i lige så høj grad den krise, vi befinder os i, og der er efterhånden ikke nogen tvivl om, at vi arbejder hårdt på at komme ud af krisen, men det er også en af de ting, vi kommer til at tage med ind i det danske formandskab, og som jeg derfor bruger en del tid på at diskutere med europæiske kolleger.

Det var nok for mig sådan lige foreløbig. Så er der spørgsmål fra jer.

Lasse!

Spørger: Ja. Jeg kunne godt tænke mig at stille et par spørgsmål til sagen omkring Ole Sohn. I går, der sagde Ole Sohn i aftenens nyhedsudsendelser, at han havde udtalt sig upræcist hidtil om pengeoverførslerne fra Moskva til DKP og omkring hans egen rolle i det. Kan du fortsat have tillid til en minister, som udtaler sig upræcist i sådan en sag?

Statsministeren: Jeg tror, det er rigtig vigtigt at huske på, at de her forhold har jo ikke noget med erhvervs- og vækstministerens embedsførelse at gøre. Det er forhold, som ligger 20 år tilbage i tiden, og har intet at gøre med hans evne til at varetage det hverv, som jeg nu har bedt ham om at varetage. Og derfor må jeg sige, jeg har også noteret mig, at der i weekenden var en ny diskussion, og at der var en diskussion om, hvorvidt nogle af de ting, der er blevet sagt, kunne misfortolkes. Som jeg ser det, har erhvervsministeren selv svaret på de spørgsmål. Og jeg har stadig fuld tillid til erhvervs- og vækstministeren og synes, at det er værd at bemærke, at de her forhold, de ligger netop 20 år tilbage og har intet – absolut intet med varetagelsen af embedet her og nu gør.

Spørger: Men hvis nu du hæfter dig ved, at det er en gammel sag, og du gerne vil ligesom være fri for at høre mere om den. Kunne du så ikke sige nu, at uanset hvad der måtte komme frem om den her sag, så vil du fortsat have tillid til Ole Sohn, fordi så er der jo ikke grund til at grave videre i det?

Statsministeren: Jeg har jo læst dét, der står i aviserne. Og jeg har bemærket, at der var en diskussion her i weekenden, som erhvervs- og vækstministeren sagde kunne misfortolkes og har selv udredt den. Og jeg synes, det, der er vigtigt for mig, det er, om det her det vedrører hans embedsførelse nu. Det gør det ikke, og derfor har jeg stadig fuld tillid til erhvervs- og vækstministeren. Og jeg mener, han bliver en værdifuld medspiller i regeringens fælles projekt.

Spørger: Men vil den tillid bestå uanset, hvad der måtte komme frem i den her sag?

Statsministeren: Jeg synes, det er et underligt hypotetisk spørgsmål. Jeg synes, det er vigtigt at holde fast ved den situation, vi har nu. Der har været meget snak om de her ting. Der har været en situation hen over weekenden, som er blevet opklaret af erhvervs- og vækstministeren – og som sagt, så har det ikke noget med hans embedsførelse her og nu at gøre.

Spørger: Lige til sidst må jeg ikke lige spørge – Søren Pind, han mener jo netop, at det har noget med hans nuværende embedsførelse at gøre, at han udgør en sikkerhedsrisiko for Danmark eller kan komme til det i forhandlinger med russerne. Hvad siger du til det?

Statsministeren: Jeg er nødt til at sige én gang for alle, at der er ikke nogen ministre i min regering, som udgør en sikkerhedsrisiko!

Ja!

Spørger: Ja. Lige for at blive ved Ole Sohn. Venstre vil også gerne have en redegørelse fra dig om sagen. Vil du give dem det?

Statsministeren: Det her, det har jo ikke noget med regeringen at gøre. Det har noget at gøre med forhold, som skete for 20 år siden, da erhvervs- og vækstministeren var formand for DKP. Det har intet med hans embedsførelse at gøre overhovedet. Der er kommet mange ting frem i aviserne, som erhvervs- og vækstministeren selv har svaret på og redegjort for. Og jeg har ikke behov for yderligere redegørelser.

Spørger: Det kan jo være, at der er noget, du ikke ved. Altså man kan jo blive klogere. Det kan en statsminister jo også. Hvorfor ikke bare få det undersøgt i en redegørelse og så få den ud af verden.

Statsministeren: Jamen, det kan være ... der er mange hypotetiske hypoteser så at sige om det her. Og jeg synes, at jeg bemærker, at der har været en diskussion her i weekenden. Jeg bemærker, at der er nogen ting, der kunne mistolkes, og det er blevet udredt nu af erhvervs- og vækstministeren. Og så synes jeg, dét, der er vigtigt i den her sag, det er, om det er forhold, der vedrører embedsførelsen her og nu. Og det kan jeg virkelig ikke se, at det er.

Ja!

Spørger: Det vil jeg gerne bede dig om at uddybe, at det ikke har noget med hans embedsførelse at gøre. For denne her indrømmelse, Ole Sohn er kommet med, siger vel noget om din ministers moralske habitus og evne til at skelne sandt fra falsk. Det har vel også indflydelse på embedsførelsen.

Statsministeren: Dét, der er sket i weekenden, det er, at der har været nogle udsagn, som kunne mistolkes, som der så er blevet redegjort for fra erhvervs- og vækstministerens side. Og det tager jeg til efterretning. Og jeg må sige igen og igen, der er intet, der gør, at jeg ikke skulle have tillid til min erhvervs- og vækstminister.

Ja!

Spørger: I aftes, så fortalte Ole Sohn jo, at han ikke havde sagt sandheden til TV2 sidste år – nemlig at han straks stoppede overfaktureringerne, da han opdagede dem. Men han undlod jo at svare på den alvorligste beskyldning fra professor Kurt Jacobsen om, at Ole Sohn, han var direkte involveret i en pengeoverførsel fra Moskva på et tidspunkt i det tidlige forår 90, da det sovjetiske kommunistparti udbetalte 150.000 dollar til DKP. Hvordan har du det med, at Ole Sohn hele tiden viger udenom at svare på oplysninger, der sår tvivl om hans troværdighed?

Statsministeren: Som jeg ser det, så har der været en diskussion hen over weekenden, som har afstedkommet en misfortolkning eller misforståelse omkring noget af det, der er sagt. Det er der blevet redegjort for, og jeg har ikke andet at tilføje om den sag. Jeg tror, dét, der er vigtigt at holde fast i, det er, at det her er forhold, der ligger 20 år tilbage. Det har intet at gøre med embedsførelsen her og nu. Og det er på den baggrund, at jeg kan sige klart og tydeligt, at jeg har fuld tillid til erhvervs- og vækstministeren.

Spørger: Men hvordan har du det med, at han ikke vil svare på det spørgsmål?

Statsministeren: Thomas!

Spørger: Ja, da du sad sammen med Villy Søvndal på Crown Plaza og satte ministerholdet. Talte I da om, at Ole Sohns fortid måske kunne blive en belastning for regeringen. Var det overhovedet noget, I talte om?

Statsministeren: Jeg har det jo sådan, at dét, der foregik på Crown Plaza, det bliver på Crown Plaza. Så det har jeg ingen kommentarer til.

Spørger: Men har du selv tænkt over det dengang, ministerholdet blev sat?

Statsministeren: Jeg har tænkt over mange ting!

Ja, Ulrik!

Spørger: Der er jo kommet nye rigtig dårlige tal fra forbrugertilliden, der er tilbage på det laveste siden starten af 2009, hvor krisen den buldrede. Familierne, de tror, at deres egen økonomi om et år ligger på det laveste niveau – altså siden starten af 90’erne. Er I egentlig ikke med til at gøre det værre ved at hæve skatter og afgifter med 5 milliarder kroner, som udhuler familiernes købekraft?

Statsministeren: Jeg er helt overbevidst om, at dét, der gør forbrugerne nervøse, det er selvfølgelig den generelle situation i ... ja, i Verden, i Europa. Men selvfølgelig også, at det ser ud til, at det underskud, regeringen har efterladt, det er ... eller vi ved nu, at det er større, end der blev nævnt i valgkampen. Og det gør selvfølgelig indtryk på os alle sammen. Det er også derfor, vi har fremlagt en finanslov hvor vi introducerer et klart forsigtighedsprincip – altså pengene skal være der først, før vi kan gøre noget som helst. Vi fastholder, at det er en ret stram finanslov, vi har lagt frem nu her eller vedtager nu her. Og jeg tror, dét, der er vigtigst for brugertilliden, det er, at vi nu føler, vi får styr på det. Der er ingen ubetalte regninger, vi har åbnet alle skuffer – alting bliver betalt nu. Og det er selvfølgelig ikke en særlig behagelig oplevelse for nogen, men jeg tror til gengæld også, det vil vække tillid, at vi nu siger, nu har vi åbnet alle skuffer, og nu bliver alle regninger betalt.

Spørger: Men der er tal fra Finansministeriet, der viser, at over 1 million danskere bliver ramt direkte på pengepungen af selve finansloven. Det er vel med til at trække i den forkerte retning på forbruget.

Statsministeren: Dét, man skal gøre, det er, at man skal se finansloven i en helhed. Og vi har vækstinitiativer, vi har også nye skatter og afgifter, som også vil ændre på vores adfærd og gøre os sundere for eksempel. Så vi har en del vækstinitiativer, som vil skubbe i den anden retning. Så generelt set mener vi, at vores finanslov øger væksten i samfundet.

Spørger: Et sidste spørgsmål det er, altså der er en ubrugt pulje penge på finansloven, som kan bruges til nye udgifter i 2013. Enhedslisten har vetoret over de penge. De skal være med i de aftaler, som udmønter pengene. Lægger det ikke op til fornyet rød blokpolitik ved næste finanslov?

Statsministeren: Det er sådan nu, vi har vedtaget en finanslov sammen med Enhedslisten. Det er vi utrolig glade for. Vi ville gerne have haft andre partier med. Der var også andre partier, som kom til forhandling. Vi ville meget gerne have haft andre partier med. Men det kunne ikke lade sig gøre. Ikke i den her omgang. Og nu må vi så se, hvordan det bliver fremover. Men det er jo naturligt, at når Enhedslisten har været med til det første skridt, altså at sige A, så er de også med til at sige B, når vi skal til at udmønte de reserver, der er.

Ja!

Spørger: Har du selv fuld tillid til, at du har fået alt at vide om Ole Sohns egen rolle i forbindelse med pengeoverførslerne?

Statsministeren: Jeg må sige, at der har været mange oplysninger fremme. Og jeg synes, at den misforståelse som for eksempel ... eller misfortolkning som kom via weekendens skriverier er der nu også blevet klarhed over. Så jeg har ingen årsager til, at jeg ikke skulle have fuld tillid til erhvervs- og vækstministeren.

Spørger: Men føler du, at du har et klart indtryk af, hvilken rolle Ole Sohn har spillet i denne her periode?

Statsministeren: Ja, det synes jeg egentlig, jeg har. Jeg synes, der har været skrevet rigtigt meget om det. Jeg kender ... og jeg har informationerne fra ... ja dagspressen, som I også har. Og jeg synes, der har været skrevet ret ... jeg synes, emnet er rigtig, rigtig godt belyst. Og det er ikke kun de sidste måneder, det er faktisk over de sidste – ja, 10-15 år, at det her emne har været ganske godt belyst.

Spørger: Men du har ikke fået nogen informationer fra Ole Sohn selv?

Statsministeren: Men jeg har ikke bedt om dem.

Spørger: Nej, du har heller ikke fået det?

Statsministeren: Nej.

Ja!

Spørger: Jeg sad lige og kom til at læse jeres regeringsgrundlag igen.

Statsministeren: Ja, det er altid en god ide.

Spørger: Ja.

Statsministeren: Ja.

Spørger: Det var jo spændende læsning. Jeg har været på barselsorlov. Der står det her med de markante skattelettelser. Hvornår løfter I sløret for, hvornår de kommer?

Statsministeren: Jamen, vi har jo sagt, at vi ønsker en skattereform med markante skattelettelser, som er socialt afbalancerede. Og det kommer jo selvfølgelig frem på det tidspunkt, vi synes er passende.

Spørger: Men kan du fortælle lidt – er det næste år, vi får markante skattelettelser, næste år igen, eller hvornår kommer de?

Statsministeren: Jamen, jeg tror, man skal se på det sådan, at vi kommer med en ... det er jo en skattereform, vi snakker om her. Og en skattereform, den skal jo diskuteres grundigt i Folketinget. Vi håber også at kunne opnå et bredt flertal for en sådan skattereform. Så den lægger vi selvfølgelig frem, når vi synes, det er et passende tidspunkt.

Spørger: Men jeg prøvede lige sidst ...

Statsministeren: ... Peter!

Spørger: ... okay – værsgo Peter!

Spørger: Jeg vil bare lige stille et enkelt spørgsmål til om forbrugertilliden. Fordi du sagde selv, at nu satsede I på ny optimisme og sådan. Men altså forbrugerne har jo godt kendt din regerings politik og fremrykning af offentlige investeringer og så videre. Og deres svar er en bundkarakter. Der er ikke noget optimisme, der er kun pessimisme i de tal. Økonomerne siger, vi er på vej tilbage i en situation, der minder om dengang finanskrise 1, tror jeg, man kalder den, for alvor slog igennem. Det at stå der og sige, at nu får vi optimisme igen, er det ikke lige at tage munden for fuld?

Statsministeren: Det sagde jeg heller ikke. Jeg sagde, vi har lagt ... lavet ... skabt en finanslov nu, som giver grundlag for, at vi har tryghed, og tryghed er grundlaget for en ny optimisme. Dét, der har været problemet over det sidste stykke tid, det er, at man ikke har kunnet få klarhed om den økonomiske situation. Den tidligere regering kunne ikke bestemme sig til, om vi havde krise eller ikke havde krise. Om krisen var ved at forsvinde, eller hvad der egentlig skete. Man betalte ikke de regninger. Man sagde, man ville spare, men fortalte ikke, hvor pengene skulle komme fra. Det er i øvrigt det samme, man er i gang med nu, hvor man taler om skattelettelser – uden at anvise overhovedet, hvor pengene skal komme fra. Det er dét, vi hører fra Venstres landsmøde i den her weekend. Så, det er dét, der er problemet. Og det er dét, vi har gjort op med nu, at fra nu af skal det være sådan, at hver gang man siger, man vil bruge penge på noget, så skal man anvise, hvor pengene skal komme fra. Ikke nogen ubetalte regninger, men klart og tydeligt anvise, hvor pengene skal komme fra. Det giver tryghed om vores fælles økonomi. Vores fælles husholdning. Og det er den tryghed, som skal skabe baggrunden for ny optimisme. Dét, vi har gjort os meget umage med at sige omkring den her finanslov, det er, at vi er i krise. Men vi er ikke i en krise, som vi ikke også kan arbejde os ud af, hvis vi alle sammen løfter. Og det er dét, vi har lagt op til med den her finanslov. Så jeg kan godt forstå, at forbrugerne har en vis usikkerhed nu. De har fået mange forskellige ting at vide over de sidste to år. Men nu har vi lagt en finanslov frem, hvor alle ... hvor regningerne er betalt, hvor vi har et nyt forsigtighedsprincip, hvor der er en sund ... hvor vi lægger op til, vi kan få en sund økonomi i Danmark. Og det tror jeg er et godt udgangspunkt for at skabe ny optimisme i Danmark.

Spørger: Men er det ikke det private forbrug, I skal stimulere? Der kom ikke nogen boligpakke. Og ja skattelettelser, som vi hørte her, det kommer engang. Men skulle man ikke fremrykke sådan noget, altså tage fat der igen, så det decideret gik mod det private forbrug og prøve at stimulere det og få den pessimisme vendt til optimisme?

Statsministeren: Det er jo stimulering af det private forbrug, man har prøvet i de sidste to år med den tidligere regering, uden at det har hjulpet særligt meget. Og det er også derfor, at vi igennem rigtig lang tid har sagt, at den mest effektive måde at sætte gang i dansk økonomi på, det er ved en kickstart, ved at fremrykke offentlige investeringer. Man har jo forsøgt at give skattelettelser. Og folk holdt stadig på pengene. Det vi gør nu, det er dét, vi har sagt i ganske lang tid vil være det mest effektive. Vi kickstarter dansk økonomi, fordi det betyder, at vi er sikre på, at der kommer flere arbejdspladser ud af det. Dét, tror jeg, vil give den fornødne optimisme, men selvfølgelig i lige så høj grad, at vi nu betaler de regninger, som nu engang ligger foran os.

Ja!

Spørger: Du takkede Enhedslisten for et godt og tillidsfuldt samarbejde. Gælder det også partiets krav om nogen mindstekrav fra velfærden, eksempelvis at man skal blive vasket, hvis man er ældre, én gang om dagen, og der skal være meget bedre forhold i folkeskolen?

Statsministeren: Jeg har stor respekt for de krav, som kommer fra Enhedslisten. Nogle af dem har vi kunnet tilgodese. Nogle af dem har vi ikke kunnet tilgodese. Det samlede billede er en rigtig fornuftig finanslov, hvor vi sparer nogle steder. Det er ikke særlig sjovt. Men hvor vi også bruger penge på de områder, hvor vi synes, vores velfærdssamfund skal udvikle sig. For eksempel får vi nu bedre normeringer i vores daginstitutioner fra 13. Det er et godt sted at starte, at vi starter med vores mindste medborgere, som nu får lidt flere voksne omkring sig. Det, synes jeg, er en god udbygning af velfærdssamfundet. Og dét, der er vigtigt at huske på i den sammenhæng, det er, at vi altid finder pengene, før de bruges.

Spørger: Men er det ikke i direkte strid med forsigtighedsprincippet. Altså ”honningdepotet” kan vel ikke være åbent hele tiden?

Statsministeren: Dét, forsigtighedsprincippet indebærer, det er, at man ikke må afholde nogen udgifter, før man har besluttet, hvor pengene skal komme fra. Det er dét, der indebæres i forsigtighedsprincippet. Ingen hokuspokus. Kun faste rammer for, at pengene skal være der, derefter kan de bruges. Det princip har vi gennemført til punkt og prikke hele vejen igennem denne her finanslov. Det er et nyt princip i dansk økonomisk politik, som vi er meget stolte af. Og dét, jeg synes er det bemærkelsesværdige, det er, at Enhedslisten også er gået fuldt og helt ind på det her princip. Vi bruger kun pengene, når de er der. Og derfor er der blevet råd til det, som vi nu ser i vores finanslov. Det er ikke alt, hvad man kunne ønske sig for velfærdssamfundet. Men det er nogle gode og væsentlige områder, hvor vi starter med normeringerne i daginstitutionen. Det, synes jeg, er et godt område. Så har vi i øvrigt også gymnasieklasserne. Jeg tror, der er rigtig mange gymnasieelever – og dem, der skal gå i gymnasiet, som er glade for, at vi nu har lagt et fleksibelt loft over, hvor mange der kan gå i ... sidde i hver klasse. Det er noget, der har været efterspurgt fra gymnasieelevernes side igennem lang tid. Det er også en af de ting, vi er glade for, vi kan levere. Og det er jeg heller ikke i tvivl om vil forbedre de unges muligheder for at kunne gennemføre deres uddannelse.

Jesper!

Spørger: Lige i forlængelse af det. Du har selv tidligere gået ind for at udstyre danskerne, borgerne med 29 velfærdsrettigheder. Og det er jo den tankegang, Enhedslisten vil videre ad. Lever den tanke stadig hos dig, at borgerne skal udstyres med flere velfærdsrettigheder?

Statsministeren: Jeg har i hvert fald ikke noget principielt imod rettigheder. Jeg synes faktisk på visse områder, det kan være en god ting. Vi er begrænset af den økonomiske ramme, vi nu en gang har. Men i princippet har jeg ikke nogen problemer med, at borgerne har nogle rettigheder. Det er jo også det, vores skolebørn har i forhold til, hvor mange man må sidde i hver klasse. Det, synes jeg sådan set, er en udmærket ting, at borgerne har nogle rettigheder. Men vi kan kun gøre det – vi kan kun give rettigheder eller udvikle vores velfærdssamfund i takt med, at vi har råd til det.

Spørger: Men vil I fremover arbejde for at udstyre borgerne med flere velfærdsrettigheder?

Statsministeren: Det kan jeg desværre ikke sige, fordi vi er meget bundet af økonomien. Og vi vil gøre de ting, som vi kan for at forbedre velfærdssamfundet i takt med, at vi får råd til det.

Spørger: Lige et spørgsmål til Ole Sohn. Du føler dig godt oplyst af det, der er fremme. Et af de omdrejningspunkter i debatten, det er, at flere kilder har været ude at sige ... vidner har været ude at sige, at der også var tale om kontante betalinger. Og Sohn snakker, når han svarer, udelukkende om overfakturering af et trykkeri. Synes du ikke, at Ole Sohn også bør svare på, om han har modtaget eller været vidne om, at partiet modtog kontante penge?

Statsministeren: Så vidt jeg har forstået, så har erhvervs- og vækstministeren svaret på det spørgsmål. Og jeg skal igen sige, at der har været mange ting fremme. Der var ting fremme i sidste uge, som jeg jo ikke opfattede som specielt nye. Så har der været en debat her i weekenden, som muligvis gav anledning til misforståelse eller mistolkninger. Og jeg tager til efterretning, at erhvervs- og vækstministeren har været ude at forklare sig. Og det tager jeg for ... det anser jeg for at være fuldt ud tilstrækkeligt til, at jeg kan sige: Det har intet med hans embedsførelse at gøre nu. Jeg har fuld tillid til, at han kan varetage sit hverv.

Ja, nu kommer der gengangere. Ja!

Spørger: Jamen, du svarede jo ikke på spørgsmålet før, så jeg stiller det lige igen.

Statsministeren: Det tænkte jeg nok.

Spørger: Hvordan har du det med, at Ole Sohn ikke vil forklare sig i forhold til Kurt Jacobsens oplysninger om, at Ole Sohn i 90 var direkte involveret i en pengeoverførsel fra Moskva?

Statsministeren: Som jeg siger, der har været nogen ... en diskussion hen over weekenden. Som jeg ser det, så har erhvervs- og vækstministeren forklaret sig. Og jeg tror, det er vigtigt, at man så i øvrigt stiller spørgsmålene til erhvervs- og vækstministeren. Jeg lægger vægt på, om det har noget at gøre med embedsførelsen nu og her. Det har det ikke. Det er forhold, der ligger 20 år tilbage. Og jeg er ikke i tvivl om, at erhvervs- og vækstministeren kan varetage sin opgave ...

Spørger: ... men det her drejer sig jo ikke om en misforståelse. Det er noget, han ikke har svaret på. Hvordan har du det med det?

Statsministeren: Dig!

Spørger: Jamen, det er desværre også lige lidt om Ole Sohn.

Statsministeren: Det gør ikke noget.

Spørger: Okay. Jeg vil bare lige høre. Har du bedt nogen i din administration, det kunne for eksempel være PET eller Forsvarets Efterretningstjeneste eller andre i administrationen om oplysninger om Ole Sohn?

Statsministeren: Jeg har ikke ... jeg har gjort til min vane, som tidligere statsministres vane, ikke at udtale mig om sikkerhedstjek af ministrene. Det har man sådan set aldrig nogensinde gjort. Og det vil jeg fastholde, at jeg heller ikke gør. Så jeg vil sige, jeg hverken kan eller vil kommentere det spørgsmål.

Godt! Matzen.

Spørger: Nu noget helt andet. Jeg hørte din tale på den Socialdemokratiske kongres i starten af måneden. Og sådan som jeg forstår dig, så er der i de kommende år en meget snæver ramme for hvor meget det offentlige forbrug kan stige. I vil have underskuddet hos det offentlige væk. Og I vil lave reformer på dagpenge, førtidspension, flekspension for at få de mange mennesker – 750.000, nævnte du – der er på offentlig forsørgelse tilbage i arbejdslivet som lønnet arbejdskraft. Og I vil også øge den varige beskæftigelse med 135.000. I vil forbedre konkurrenceevnen og forbedre produktiviteten. Derfor vil jeg gerne spørge: Er det ikke en hestekur – ikke bare, der er overstået i 2013, men altså en hestekur, der vil fortsætte til den anden side af 15. september 2015 – altså at den står på smalhals i Danmark?

Statsministeren: Der er ingen tvivl om, at det Danmark – vi står i – er et Danmark, som ikke er i topform. Vi har ... vi er faldet i forhold til vores konkurrenceevne, vores produktivitet. Vi har en for høj ledighed, så der er en række ... vi har en forhøjet ... et højt underskud. Der er en række ting, som skal ... som vi skal rette op på. Og derfor har vi også sagt meget klart fra starten, at vi kommer til at træffe nogle svære beslutninger. Vi lægger op til trepartsforhandlinger, som skal skaffe penge til vores fælles uddannelser og arbejdsmarkedstilbud, som skal skaffe penge. Vi lægger op til reformer af vores førtidspension, af vores fleksjobordning. Vi lægger i det hele taget op til nogle ret store reformer. Så jo, vi kommer til at træffe svære beslutninger. Og som jeg også sagde i min kongrestale. Vi kommer til at træffe svære beslutninger – i hvert fald vi socialdemokrater ... som kan måle sig med nogle af de sværeste beslutninger, som socialdemokraterne har truffet i vores historie. Det er alvorlige store ting, vi skal træffe beslutninger om. Og det stopper ikke med den her finanslov. Det bliver flere og større beslutninger i de kommende år. Så jo, jeg ved ikke, om man skal kalde det en hestekur. Det er en modernisering af Danmark på alle måder. Og en stor del af det indebærer enormt store reformer.

Spørger: Jeg har lige et spørgsmål til. Sjovt nok, det er om Ole Sohn. For nogle uger siden, der udsendte Dansk Folkepartis næstformand Peter Skaarup en pressemeddelelse, hvor han skrev, at kommunismen spøger i den nye regering. Nu har du været statsminister i seks ugers tid, sådan der omkring. Jeg vil godt spørge: Siden du startede og indtil nu – har du stødt på spøgelser, eller kommunister i din regering?

Statsministeren: Jeg er ikke stødt på spøgelser. Men nu tror jeg heller ikke så meget på spøgelser. Så det kan være, jeg ikke ser dem. Men jeg vil bare sige, at vi har en regering og et regeringsgrundlag, som arbejder støt og roligt derudaf. Der er nogle enorme opgaver, vi skal løse. Og vi tager os også af de andre ting. Men der er, som du også selv er inde på, nogle enorme opgaver, vi skal løse. Vi er meget stolte af, hvor langt vi er kommet – at vi har fremlagt en finanslov på rekordtid. At vi har fået den vedtaget og nu får lovforslagene vedtaget i Folketinget. Det er en ny start for Danmark, og heldigvis er vi i stand til at koncentrere os om det, som vi opfatter som det vigtige, frem for en række af de personsager, som har været.

Ja!

Spørger: Nu kan jeg forstå, du tager det meget afslappet med Ole Sohns fortid som DKP-formand. Ville du tage det lige så afslappet, hvis man rent hypotetisk forestillede sig om 15 år, at Johnny Hansen blev minister i en dansk regering. Eller er der ikke nogen forskel på – eller er der en forskel på, om man er tilhænger af et kommunistisk system, der har begået forbrydelser mod menneskeheden, eller et nazistisk system, der har begået forbrydelser mod menneskeheden?

Statsministeren: Jeg synes, det er en meget grov sammenligning ...

Spørger: ... vil du sige, at nazisme ...

Statsministeren: ... og hvis dét, vi diskuterer – hvis dét, vi diskuterer, er, om man kan have været kommunist for 20 år siden, og så sidde i regering nu, så er svaret åbenlyst – ja, det kan man godt, hvis man har gjort op med sin fortid. Der er noget, som vi socialdemokrater og hele regeringen altid har gået ind for, det er – demokrati, menneskerettigheder og er jo imod al form for undertrykkelse. Og der sidder ikke et medlem af denne her regering, som ikke er enig i de forhold. Jeg tror også, at man skal forny diskussionen en lille smule al del stund, at det kommer ikke bag på nogen, at Ole Sohn har været formand for DKP. Det er en historisk kends... - det er noget, vi har kendt til igennem rigtig mange år. Og det kommer heller ikke bag på vælgerne. De har faktisk valgt ham til Folketinget seks gange for SF siden, så jeg tror ikke, der er noget i den sammenhæng, som kan komme bag på vælgerne. Han er valgt som SF’er, højtstående SF-medlem, og jeg skal bare gentage, at jeg har fuld tillid til, at Ole Sohn kan varetage sit hverv.

Jeg takker for ...

Spørger: ... du svarer ikke på, om der er forskel på kommunisme og nazisme ...

Statsministeren: ... jeg takker for interessen i dag!”.