Pressemøde den 24. februar 2010

Det talte ord gælder

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Velkommen til pressemødet.

I går satte vi et nyt hold med en historisk stor regeringsrokade – 10 mænd – 9 kvinder. Kun tre af regeringens ministre er uberørte af rokaden. I dag præsenterer vi et nyt arbejdsgrundlag for regeringen under overskriften Danmark 2020 – Viden, vækst, velstand, velfærd.

Vi opstiller 10 meget ambitiøse mål for Danmark i 2020 og 76 helt konkrete forslag, der både kan bringe os sikkert gennem krisen, men også udstikke en ambitiøs kurs frem mod 2020.

Og der er behov for nye løsninger. Og der er behov for friske øjne, for det er i sandhed nye tider. Gennem de seneste årtier har Danmark været i nogen grad forkælet af medvind. Gennem det seneste år har vi været ramt af modvind. Og i tider med modvind, der bør vi skærpe vores ambitioner og samle vores kræfter.

Og udfordringerne er jo sådan set kendte nok. Konkurrencen fra nyindustrialiserede lande presser vores job. Det aldrende samfund som man kan sige meget godt om, men det aldrende samfund, det presser vores velfærd. Normløsheden i visse subkulturer presser vores gensidige tillid, som ellers er noget af dét, der gør Danmark til så stærkt et samfund, at vi har så stor en tillid til hinanden. Ønsker til produktion og livsførelse presser vores natur og miljø. Og krisen presser de offentlige pengekasser.

Det er en omfattende opgave at skabe vækst og udvikling på det baggrundstæppe. Og her får vi brug for hvert eneste menneske i Danmark. Vi må gå i offensiven. Vi må vende de truende udfordringer til lokkende muligheder, så vi kan skabe vækst og velfærd efter krisen. Det er regeringens ambition, derfor stiller vi 10 konkrete mål op og inviterer alle i Danmark til at tage arbejdstøjet på, så vi kan hjælpe hinanden med at nå de mål. Det er ikke et opgør med kontraktpolitikken. Det er kontraktpolitik version 2.0. Aldrig før har en regering været parat til at indgå så præcis en kontrakt med danskerne, som det vi lægger op til. Ti mål, der forpligter, som er målbare, hvor man kan holde os helt præcis fast på, om vi flytter Danmark i den rigtige retning, men hvor vi til gengæld har lidt frihed til metodevalget.

Vi opstiller det overordnede mål, at Danmark i 2020 skal være et af verdens ti rigeste lande. Og det gør vi ikke, fordi materiel velstand er det vigtigste i verden, men fordi rigdom nu engang er dét, der giver os handlefrihed til at udvikle vores samfund – til at skabe tryg velfærd – til at skabe et sundhedsvæsen i verdensklassen – til at skabe en velfungerende ældreomsorg – til at skabe en velfungerende folkeskole – et rent miljø.

Målet om, at Danmark i 2020 skal være blandt de ti rigeste lande i verden, er det helt centrale mål, som understøttes af de ni andre mål, der er sat op i arbejdsgrundlaget.

Vi skal blive rigere ved at være dygtigere og flittigere. Ved at satse på grøn vækst. Ved at alle har lige muligheder for at bidrage til fællesskabet uanset deres baggrund. Ved at samfundet er velfungerende og trygt. Ved at den offentlige sektor fungerer godt, ubureaukratisk og effektivt. Og med de odds, vi er oppe imod, er regeringens mål så ambitiøst, at vi alle skal strække os til vores absolutte yderste formåen for at nå det.

Siden vi blev ramt af den internationale finanskrise, har regeringen arbejdet målrettet på at få os igennem krisen med færrest mulige menneskelige omkostninger. Vi har fremrykket offentlige investeringer til et historisk højt niveau. Man skal tilbage til omkring vores fødeår for senest at se så stort et løft i de offentlige investeringer som dét, vi gennemfører i år.

Vi har indfaset den fuldt finansierede skatte/afgiftsomlægning, vi lavede i forårspakken 2 på en måde, så vi styrker danskernes pengepung her og nu. Giver noget ekstra købekraft til danskerne. Et signal om optimisme og tillid. Det har vi gjort. Og samlet set fører det til, at vi fører noget nær Europas mest ekspansive krisepolitik. Og det er en krisepolitik, der har virket. De finanspolitiske lempelser i 2009 og 2010 skønnes samlet at styrke beskæftigelsen med ca. 50.000 personer i 2010. Og de seneste tal for produktion viser en fremgang.

Det er desværre alt for tidligt at aflyse krisen. Og derfor vil vi i løbet af 2010 fortsat skulle tage initiativer, så vi undgår langtidsledighed og ungdomsarbejdsløshed – undgår at det sætter sig. Og så sunde virksomheder ikke bliver tvunget til at dreje nøglen om. Vi skal understøtte den spirende vækst i 2010. Det er dét, der er regeringens primære fokus her i år i 2010, der skal ikke strammes op i 2010.

Men den ekspansive krisepolitik betyder jo også et træk på kassekreditten. Der har heldigvis været meget at trække af, fordi regeringen har ført en ansvarlig økonomisk politik, hvor vi i de gode år valgte at bruge overskuddene til at nedbringe gæld, men der er et træk.

Samtidig ser vi stigende udgifter til overførsler, når der bliver flere arbejdsløse. Og vi ser mindre skatteindtægter, når der bliver tjent færre penge på grund af krisen. Og derfor er der en regning, som vi skal samle op. Og som vi ikke vil tillade at sende videre til kommende generationer. Som vi vil håndtere ansvarligt. Og det vil vi starte med i 2011 – naturligvis afstemt efter en hel konkret vurdering af, hvordan ser konjunkturerne ud til sommer i 2010, når vi skal fremlægge og færdiggøre vores finanslovforslag.

Finansministeriet offentliggør senere i dag det såkaldte konvergensprogram. Det vil meget klart vise, at vi som følge af krisen risikerer at stå med et gældsproblem. Hvis ikke vi gør noget nu, så vil gælden vokse. Og øget gæld vil presse velfærden, fordi penge – som ellers kunne bruges til sygehuse og skoler – så i stedet skal bruges til at betale renter.

Så det er sådan set nu, Christiansborg står med et vigtigt valg, der skal foretages. Det er valget mellem afvikling og udvikling. Det er valget mellem ansvarlighed og uansvarlighed. Det er valget mellem at sigte mod afgrunden eller sigte mod stjernerne. Og derfor vil regeringen allerede næste år fra 2011 indlede en flerårig indsats for at genskabe balancen i den offentlige økonomi. Fra 2011 og fremover vil vi gradvis udfase de ekstraordinære kriseinitiativer. Vi planlægger en stram udenrigspolitik i 2011. Vi sigter efter at holde det samlede offentlige forbrug i ro. Og vi indfaser skattereformen som planlagt.

Det betyder ikke, at vi holder udvikling og forbedringer i ro. Vi vil fortsat tilføre ekstra ressourcer til sundhedsområdet. Vi vil fortsat investere målrettet i forskning og uddannelse, men vi vil prioritere knivskarpt. De ekstra midler skal tilvejebringes inden for de givne budgetter i staten, kommunerne og regionerne. Vi sætter nu i regeringen et arbejde i gang, som skal finde frem til, hvordan det bedst kan ske. Og de konkrete forslag vil blive fremlagt i de kommende års finanslovforslag.

Regeringen vil desuden udarbejde en opdateret 2020-plan, der sikrer den langsigtede finanspolitiske holdbarhed.

Jeg vil jo ikke stå her og forsøge at få opgaven til at se lettere ud, end den er.

Når vi vil gøre noget ekstra et sted, så må vi skaffe pengene et andet sted. Ved at spare eller ved at effektivisere. Det er vilkåret. Det er det nye grundvilkår i dansk politik. Orden i økonomien er helt grundlæggende. For uden orden i økonomien, uden en sund økonomi – ingen varig velstand. Uden varig velstand – ingen varig velfærd.

Vi kan takke de seneste års ansvarlige økonomiske politik for, at vi har fået Danmark forholdsvis helskindet gennem krisen.

Og på samme måde, så er en ansvarlig økonomisk politik også grundlaget for holdbar vækst og velfærd på længere sigt. Ved en målrettet prioritering skal vi skabe plads til fortsat at satse de steder, hvor vi vil udvikle det danske samfund – økonomisk, kulturelt og menneskeligt. Med uddannelser i verdensklassen. Med topforskning – med stærk innovation og iværksætteri.

Regeringens nye arbejdsprogram, som supplerer regeringsgrundlaget – Danmark 2020 – er udtryk for en sådan fremadrettet prioritering.

Og det leder mig så til den langsigtede udfordring, som er hovedfokus i vores arbejdsprogram, hvad skal Danmark leve af i fremtiden. Arbejdsprogrammet indeholder i alt 76 initiativer. Tiden tillader ikke, at jeg gennemgår dem alle, men jeg vil gerne fremhæve en buket af de vigtigste. Vi skal blive rigere ved at blive dygtigere. Og derfor tager vi nu et initiativ, hvor vi går fra bankpakke til læseløfte. Uddannelse er nok den vigtigste langsigtede vækstinvestering overhovedet. De kundskaber vores børn opnår i folkeskolen, de frø, der sætter sig der, det er dét, der får væksten i samfundet til at spire på sigt. De børn, der starter i skolen til sommer, det er dem, der går ud af folkeskolen i 2020. Det er dem, der i 2023 skal vælge videregående uddannelser. Og det kan synes langt væk, men for den familie, der sender et barn i skole til sommer, der er fremtiden lige nu og her. Og alle børn skal have optimale muligheder for en fremtid, der står mål med deres videbegærlighed – med deres evner og deres ønsker. Og det helt grundlæggende grundlag for det, det er, at man kan læse. Derfor vil regeringen anvende en del af statens ekstraordinære indtægter fra bankpakken og kreditpakken til at etablere en læsefond for folkeskolen. Det ekstraordinære overskud ... en del af det ekstraordinære overskud vi får ved at have udvist rettidig omhu og stillet kapital til rådighed for den finansielle sektor, da de selv havde svært ved at rejse den, det investerer vi nu målrettet i folkeskolen. Fonden kan investere op til 150 mio. kr. hvert år som opfølgning på det 360 graders-eftersyn af folkeskolen, som regeringen har sat i gang. Herunder særligt initiativer til at indfri det læseløfte, som jeg gav i min nytårstale.

Vi lægger op til at styrke grundforskningen. For banebrydende forskning er grundstenen i viden og velstand. Regeringen ønsker at styrke forskningscentre på højeste internationale niveau. I første omgang vil vi afsætte 100 mio. kr. årligt fra 2011 inden for globaliseringsmidlerne til at styrke grundforskningsfonden.

Og så opretter vi som noget nyt en hel ny matchfond. For vi vil gerne sikre et tættere samarbejde mellem offentlig forskning og virksomhedernes forskningsafdelinger, så ny viden kan blive omsat i nye job og indtjening. Og for at fyre op under det samarbejde vil vi i de kommende år gradvist opbygge en matchfond. Universiteter og forskningsinstitutioner, som tiltrækker nye forskningspenge fra virksomheder, fra fonde eller privatpersoner skal kunne få pengene doblet op af staten. I første omgang vil vi afsætte 100 mio. kr. årligt fra 2011 til denne nye matchfond igen inden for globaliseringsmidlerne.

Så skal vi blive rigere gennem grøn vækst. I arbejdsprogrammet, der bekræfter vi, at vi i løbet af denne valgperiode vil sætte en deadline for, hvornår Danmark skal gøre sig uafhængig af fossile brændstoffer. Og vi har allerede taget de første skridt, i det der nu bliver en helt fundamental omstilling af det danske samfund.

Og nu forlænger vi så afgiftsfritagelsen for elbiler til og med 2015 for at understøtte, at den teknologiudvikling kommer i gang. Det provenutab, vi får, det finansierer vi ved at forhøje afgiften på traditionelle biler. Og formålet er jo det helt oplagte at få sat gang i udbredelsen af elbiler, som i sig selv er en god ide, men som også er en god ide, fordi det vil sikre en effektiv anvendelse af den vindmøllestrøm, som der jo heldigvis bliver mere og mere af i de kommende år. Alt sammen som led i en grøn vækststrategi, som vi i øvrigt også skal diskutere allerede i morgen, når vi mødes med vores vækstforum i Esbjerg.

Så skal vi leve længere, og vi skulle også gerne leve lykkeligere. Og vi ved, at noget af dét, der er en barriere for at nå vores mål om at bringe den danske befolkning helt derop, hvor vi er blandt dem i verden, der lever længst – det er tobak – og det er alkohol. Det er skyld i alt for mange og alt for tidlige dødsfald. Og er derfor også en af årsagerne til, at Danmark ligger skidt målt på levealder. Derfor ønsker vi at gøre det dyrere at ryge. Vi ønsker at gøre det dyrere at drikke alkohol. Ikke mindst med henblik på at få færre unge til at begynde med at ryge. Og ikke mindst også for at begrænse de unges alkoholforbrug. Vi har jo allerede fra 1. januar forhøjet cigaretafgiften med 3 kr. for en pakke med 20 styk. Og vi vil nu gå så langt, vi overhovedet kan, i at sætte afgifter på tobak og alkohol op, uden at det udløser en ketchupeffekt i grænsehandlen eller skaber fuldstændig utilsigtede problemer med smugling og kriminalitet. Og på tilsvarende måde vil vi vurdere afgifterne på alkohol.

Så sætter vi skarpe mål for at videreudvikle en effektiv ubureaukratisk ukorrupt offentlig sektor. Det er én af vejene til vækst.

Vi kommer senere med en ”Væk med bøvlet”-plan. Og det gør vi, fordi vi har det livssyn i regeringen, at vi ønsker at sætte mennesker før systemet. Vi skal ikke plastre vores samfund til med unødige regler og procedurer i en sådan grad, at vi spænder ben for hinanden. Derfor har regeringen jo allerede gennemført en ambitiøs plan, som har nedbragt erhvervslivets papirbøvl. Det arbejde udvikler vi nu videre i forhold til erhvervslivet.

Vi har også lavet en plan ”Mere tid til velfærd” med konkrete forslag til afbureaukratisering i den offentlige sektor. 105 konkrete forslag i efteråret. Vi kommer med en ” Mere tid til velfærd 2”. Og det tredje trin i den raket, det er så ”Væk med bøvlet” for os ganske almindelige borgere.

Vi sætter nu et større arbejde i gang, hvor vi inddrager borgernes egne erfaringer med, hvilke regler og arbejdsgange, der er unødigt besværlige. Og vi vil simpelthen gå hele bunken igennem med friske øjne og på den baggrund fremlægge et katalog med helt konkrete jordnære forslag til, hvordan vi kan gøre hverdagen lettere for danskerne.

Jeg regner sådan set med, at den her trestrengede indsats i forhold til erhvervsliv og offentlig sektor og os almindelige borgere vil have den positive bivirkning, at den offentlige sektor så også vil blive mere effektiv. Og det er jo én af vejene til fortsat at udbygge den borgernære service i en tid, hvor vi ikke bare kan betale os fra det. Altså at lave en offentlig sektor, hvor medarbejderne ikke skal løbe hurtigere, men hvor vi tilrettelægger arbejdet bedre, bruger mindre tid på papir og mere tid på dét, det handler om.

I direkte forlængelse af det, så afskaffer vi den særlige magistratstyremodel i de store kommuner – København, Århus, Odense, Aalborg og Frederiksberg for at introducere ved næste kommunevalg et ganske almindeligt flertalsstyre, fordi det vi kan se – bl.a. her i hovedstaden – det er jo, at magistratstyre fører til ansvarsforflygtigelse.

Regeringen vil ændre styrelsesloven, så de større byer efter næste kommunevalg overgår til almindeligt flertalsstyre. Dermed bliver det klart, hvem der kan holdes ansvarlig for de politiske resultater. Og det er nu engang et sundt ledelsesprincip, at dem, der har ansvaret, tager ansvaret.

Det var blot et lille udvalg af den buket af 76 forslag i regeringens nye arbejdsprogram, vi fremlægger her i dag.

Udenrigsministeren vil om lidt uddybe andre forslag – specielt dem, der vedrører erhvervslivet, de forslag, der skal styrke sammenhængskraften i Danmark og skabe lige muligheder og så selvfølgelig forslagene på det udenrigspolitiske område.

Jeg vil bare gerne afslutningsvis understrege, at de 76 konkrete forslag, der er i arbejdsgrundlaget, det er de første vigtige skridt. Men det er ikke tilstrækkelige skridt for at nå helt i mål. Og derfor vil vi følge op med nye tiltag, når det bliver nødvendigt. Og hver eneste konkrete idé – uanset hvem der måtte få dem – og alle er velkomne – vil blive vejet nøje af på den fælles vægt, der nu stilles op. Der er en ny økonomisk virkelighed. Der er en skarp økonomisk ramme, der er et klart værdigrundlag. Og har man gode forslag inden for de værdigrundlag og inden for den økonomiske ramme, der sikrer, at man kan opfylde de ti skarpe mål, vi har sat op, så har man per definition stillet et godt forslag, så tager vi det gerne til os – uanset hvem afsenderen er. Forslag, der peger den forkerte vej, de dur ikke.

Vi har nu gennemført en regeringsrokade. Vi har fremlagt et nyt arbejdsprogram. De nye ministre er allerede godt i gang med at sætte sig ind i deres områder og nærlæse programmet. De to folketingsgrupper har her til formiddag godkendt arbejdsprogrammet. Og er også parate til at trække i arbejdstøjet for at komme med konkrete forslag, der understøtter de 76 initiativer.

Og nu vil den nye regering så mødes til et ekstraordinært regeringsseminar, der finder sted den 19.-20. april, altså om to små måneder for at samle op og lave den præcise plan, der gør, at alle disse nye forslag kan bringes ud i virkeligheden, inden vi rammer næste valg.

Kursen er sat. Det dystre økonomiske baggrundstæppe må ikke føre til handlingslammelse, men derimod til en knivskarp prioritering af vores vigtige opgaver og de løsninger, der vil lede os frem til det Danmark, vi ønsker i 2020. Og med dét vil jeg give ordet videre til udenrigsministeren.

Tak.

Ja, vi har sammen sat os nogle meget ambitiøse mål, og det første mål om, at Danmark skal være blandt de ti rigeste lande i 2020, kan vi kun nå, hvis vi får gang i den økonomiske vækst og får sat den i vejret. Så enkelt er det.

Vi vil derfor arbejde målrettet for at styrke vækstvilkårene frem mod 2020. Det kræver en vedvarende fokus først og fremmest på Danmarks konkurrencekraft. Vi skal satse på viden, på innovation og virkelyst. Vi skal ikke kun være flittigere, men vi skal være flittigere – vi skal også samtidig være dygtigere. Og det betyder blandt andet, at virksomhederne skal være med innovative, vi skal være bedre til at omsætte de forskningsresultater, vi opnår, til indtjening. Vi skal uddanne os mere og bedre. Og så skal vi have effektiviseret produktion, både i erhvervslivet, men også i det offentlige. For det er grundlaget for, at vi kan bevare et samfund, hvor vi også får nye vellønnede job. Vi er allerede i gang. Vi har allerede forbedret vilkårene for innovation og iværksætteri. Vi har været med til at effektivisere erhvervsreguleringen, fjerne meget af bøvlet, som statsministeren omtalte, og med globaliseringsstrategien har vi også sat en masse nye initiativer i gang, der gerne skulle styrke konkurrenceevnen. Så vi er på rette spor. Men der er ingen tvivl om, at vi har behov for at gøre mere.

I vores arbejdsprogram lægger vi op til, at virksomhedernes evne til at forny deres produkter, deres processer, deres organisation og markedsføring skal forbedres, for det er afgørende for vores konkurrencekraft. Derfor vil vi fremlægge en strategi for, hvordan vi styrker innovationen i virksomhederne.

Et andet område, der er meget afgørende, det er konkurrence. Konkurrence mellem virksomhederne er en vigtig drivkraft for innovation. Det er med til at holde kvaliteten oppe og priserne nede. Og konkurrencen i Danmark er ikke så stærk, som den er i mange andre lande. Derfor vil vi styrke konkurrencemyndighedernes beføjelser og også gøre op med regler, som begrænser konkurrencen i den offentlige og i den private sektor.

Et andet område, hvor vi kan se, at der er behov for at tage yderligere initiativer, det er i forhold til de mange små og mellemstore virksomheder, der er i Danmark. Vi vil gerne være med til at sikre, at de får forbedret vækstvilkår, og derfor vil vi også præsentere en ny strategi for de små og mellemstore virksomheder.

Der er masser af mennesker, der gerne vil starte en virksomhed op, men de tør ikke lade den vokse. Det kan være, fordi man ikke rigtig kan overskue, hvad sker der, hvis jeg får mere end ti ansatte, er der så en masse arbejdsmiljøregler, jeg er bundet af, der gør det vanskeligt. Det kan være andre ting. Vi tror, det er afgørende, at mange af de iværksættere, vi har i Danmark bliver vækstiværksættere og får skabt mange nye arbejdspladser. Og der vil vi meget gerne være med til at sikre, at der ikke er bureaukratiske eller andre barrierer, der gør, at det er svært at vokse.

Én af strategierne, det er altså også, at vi ønsker, at der bliver bedre adgang til risikovillig kapital. Vi har med erhvervspakken allerede afsat over 4 mia. kr. til at få sat mere gang i hjulene i erhvervslivet, men vi vælger i vores arbejdsprogram at stille yderligere 500 mio. kr. til rådighed for markedet for risikovillig kapital oven i de 500 mio. kr., vi allerede lagde fra erhvervspakken. Og det er naturligvis også helt indlysende, at den møderække, som statsministeren og jeg har planlagt i vækstforum, at de jo også skal bruges til på vækstområdet at få inddraget endnu flere gode ideer til, hvordan vi bliver et grønt bæredygtigt samfund med masser af vækst og høj konkurrencekraft.

Et andet af vores mål, det er, at vores arbejdsudbud skal ligge blandt verdens højeste i 2020. For vores velstand afhænger ikke kun af, hvor opfindsomme og hvor dygtige vi er, det afhænger sådan set også af, hvor mange vi er på arbejdsmarkedet, og hvor mange timer vi lægger på jobbet. Jo mere vi arbejder, jo rigere bliver vi. Og jo flere der arbejder – jo færre skal forsørges. Og jo flere der arbejder – jo færre vil føle sig overflødige. Og det er også væsentligt at få understreget.

Vi har taget en lang række skridt allerede for at øge arbejdsudbuddet, bl.a. har vi jo lavet en velfærdsaftale, der styrker arbejdsudbuddet gennem senere tilbagetrækning. Vi har gennemført en fuld finansieret omlægning af skatter og afgifter. Og den øger tilskyndelsen til at gøre en ekstra indsats og er med til at forbedre arbejdsudbuddet på sigt.

Men vi har behov for at tage yderligere initiativer. Ikke mindst for at undgå at ledigheden bider sig fast. Og derfor vil vi også bygge videre på de markante forslag, vi allerede har taget for at forebygge ungdomsledighed. Vi har bl.a. skabt rammerne for etablering af 5.000 ekstra praktikpladser i år, og den indsats vil vi fortsætte i 2011.

Men på den længere bane vil regeringen føre en aktiv reformpolitik og også tage de nødvendige initiativer for at sikre, at arbejdsudbuddet øges frem mod 2020. Flere skal i ordinær beskæftigelse og færre skal forsørges af det offentlige.

I dag har vi 700.000 danskere i den arbejdsdygtige alder, der er afhængige af offentlige overførsler. Det kan vi ikke være bekendt, hverken over for de mennesker, der holdes uden for fællesskabet, men heller ikke over for de mange, der går på arbejde hver dag og betaler skat, og som skal finansiere overførslerne. Og derfor lægger vi op til nu i en tid, hvor jeg jo ligeså godt kan være meget direkte omkring det og sige, at oppositionen er allerede trukket i valgkampsdragten og er ikke nok meget til sinds at gøre mange ting ... at vi alligevel vil prøve at få en mulighed for at starte en reformproces ved at lægge op til ændringer af vores førtidspensionssystem. Vi synes, at det er et fattigt land, der behandler folk fx der har en psykisk sygdom sådan, at man bliver bare placeret på en passiv forsørgelse resten af ens liv. Hvis der er en mulighed for, at man kan slippe af med ens psykiske sygdom, eller andet der gør en ude af stand til at være aktiv på arbejdsmarkedet, og man kan blive aktiv igen, så skal man være det. Og derfor lægger vi op til, at vi starter en proces med at forhandle med de partier, der står bag førtidspensionssystemet om en reform.

På samme måde vil vi meget gerne reformere vores SU-system. Vi vil meget gerne tilskynde studerende til at gøre deres uddannelser færdige tidligere. Og vi vil også derudover tage initiativer til at tiltrække og fastholde nøglemedarbejdere fra udlandet – både private virksomheder, men også i forhold til de centrale velfærdsfunktioner som fx sundhedsvæsenet.

Ud over de initiativer – innovation, risikovillig kapital, øget arbejdsudbud, så er der også andre ting, vi kan gøre for at bevare væksten og velstanden i Danmark. Noget af dét, som mange måske glemmer i dagligdagen, hvor vi ser meget på tørre tal, det er jo noget af dét, der gør Danmark stærkt, det er vores sociale kapital. Det er den tillid, vi har til hinanden. Den er med til at gøre os til en rigere nation, fordi vi ikke er korrupte. Og fordi vi ikke har behov for at kontrollere hinanden hele tiden. Vi tror på hinanden, og har tillid til hinanden. Regeringen ønsker, at vi fortsat skal være det land i verden, hvor der er mest tillid til hinanden. Og derfor lægger vi også op til, som et af vores mål, at vi skal tage yderligere initiativer for at sikre den sammenhængskraft. Den er meget afgørende. Et af elementerne, det er at lægge op til yderligere tiltag på resocialiseringsområdet. Så folk, der har været ude i kriminalitet, kan komme tilbage og blive lovlydige borgere og forblive lovlydige borgere efterfølgende.

Et andet område som er vigtigt for regeringen at få understreget som en væsentlig del af vores arbejdsprogram, det er hele det sociale område. Vi ønsker et Danmark, hvor alle har lige muligheder for at leve vores liv og forfølge vores ambitioner, som vi hver især ønsker det. Det skal altid kunne betale sig at arbejde. Og så mange som muligt skal kunne forsørge sig selv og deres familie på et rimeligt niveau.
Samlingskraften i samfundet, den styrkes ikke ved at bremse dem, der klarer sig godt, men det er at sikre, at så mange som muligt får del i fremgangen. Og derfor vil regeringen ikke bekæmpe rigdom, vi vil bekæmpe fattigdom.

Vi er også blandt et af de rige lande i verden, hvor den sociale tryghed er størst bl.a. takket være vores meget finmaskede sociale sikkerhedsnet. Men der er desværre stadig mennesker og familier, der hver dag slås med meget vanskelige vilkår, både økonomisk og på anden vis. Og jeg vil gerne understrege her, at for os er de fattige ikke altid dem, der har færrest kroner at gøre godt med. Man kan godt være fattig på penge, men rig på ressourcer – som fx en studerende på SU, som både statsministeren og jeg har været og lært at spise hvide bønner i rød tomatsovs 10 dage om måneden, det overlever man, og man kan sådan set også godt holde vægten, hvad vi jo også er synlige tegn på i dag ... man kan ikke holde vægten ... nå – den stiger ... men man taber sig i hvert fald ikke. Og jeg tror, at det er meget vigtigt at få sagt, at det forsøg nogen har haft i Folketinget på at sige, vi skal sætte en eller anden fattigdomsgrænse, hvis man er under den, så lever man et sølle liv. Det er simpelthen alt for simpelt, og det er også udtryk for et menneskesyn, som hverken statsministeren eller jeg deler. Det enkelte menneske er en ressource i sig selv, og når man skal se på fattigdom, så kræver det, man tager udgangspunkt i det enkelte menneske. Reel fattigdom det bunder i, at det enkelte menneske eller den enkelte familie ikke har tilstrækkeligt med ressourcer til at klare hverdagen, og det er noget helt andet end at tale om en eller anden mærkelig sats eller niveau.

De mennesker og de familier, der ikke har ressourcerne og som lever i fattigdomslommer, dem skal vi være bedre til at få øje på og hjælpe. Og derfor vil vi igangsætte et projekt, der skal udvikle en fattigdomsindikator for Danmark. Den skal danne grundlag for at handle politisk. Og vi vil have alle relevante forhold med i den indikator. Ikke kun penge, men også sundhed, jobchancer, boligforhold, det er alt for simpelt bare at trække en krone/øregrænse. Og én af måderne, vi tror på, at vi kan løfte det område og hjælpe de svageste i vores samfund, det er bl.a. ved at styrke de frivillige organisationer. Det frivillige Danmark har store ressourcer – dem skal vi bruge bedre. Vi vil udarbejde en strategi for, hvordan vi kan inddrage danskerne, og alle de kvalificerede frivillige organisationer vi har i arbejdet med socialt udsatte mennesker. Og vi vil afsætte 100 mio. i 2011 fra satspuljen til dette. For ved god erfaring følger der flere penge med.

Et andet område hvor vi gerne vil sætte os et ambitiøst mål, det er omkring hjemløshed. Vi mener ikke, at nogen skal være henvist til at leve permanent på omsorgshjælp eller sove på gaden uden at få udsigt til at få egen bolig. Ikke mindst i forhold til de unge. Ifølge de optællinger, vi foretager jævnligt, er der i dag 5.000 hjemløse i Danmark. Og i forlængelse af den hjemløsestrategi, der allerede er, vil vi arbejde for, der kan suppleres et tilstrækkeligt antal rummelige og fleksible botilbud til hjemløse, så at vi i 2014 er i en situation, hvor alle danske hjemløse får tilbudt en bolig. Og jeg tror, at man måske skal have arbejdet med hjemløse eller inden for det sociale område for måske også at forstå, at den opgave er en lidt anderledes opgave end en almindelig opgave om at bygge boliger, fordi mange af de mennesker, der er hjemløse ønsker måske ikke at bo i traditionelt alment boligbyggeri, men ønsker at bo under mere skæve forhold – i skurbyer eller andet, som man bl.a. har ført projekter med rundt omkring i landet. Og det er de tanker, vi også har omkring det, at det handler om at give rum til dem. Samtidig må vi sige, at der er et problem med udenlandske hjemløse i Danmark, der faktisk også gør det vanskeligere for de danske hjemløse at trives – få solgt deres blad osv. Også der vil vi tage en række initiativer.

Vi vil også lægge op til en samlet ghettostrategi. Vi vil gerne være med til at rive nogle af de sorte pletter ned, der er med til at gøre det vanskeligere at få - ikke kun resocialiseret, men også integreret – mange mennesker. Derfor skal der sættes målrettet ind – både i forhold til de fysiske rammer, og det gør man jo, hvis man river de sorte pletter ned, men selvfølgelig også se på, hvordan vi kan forbedre beboersammensætningen i ghettoområderne.

Det er væsentligt for os, at vi vil have et trygt og tillidsfuldt samfund ... at der succes i det, og at ingen kommer ud på et sidespor, og der er det her helt afgørende.

Endelig til sidst vil jeg sige, at jeg synes, det er meget vigtigt, at de mange, mange, mange hundredtusindvis af mennesker, der arbejder i den offentlige sektor er med til at understøtte Danmark og den vækst, vi skal have. Derfor skal vi bruge ressourcerne rigtigt. Og statsministeren og jeg er meget enige om, at det handler om at sikre, at den bedre offentlige service skal gro nedefra – fra de offentlig ansatte og ikke være noget, der bliver påduttet dem ovenfra. Derfor er vi indstillet på at give øget frihed og øget ansvar til kommunerne, til regionerne, til daginstitutionerne, til plejehjemmene og til sygehusene, der skal være spillerum og redskaber til, at man selv bedst finder de løsninger, der er godt for borgerne og på en måde, hvor man får mere service for pengene. For vi ønsker at sætte mennesket før systemet. Vi vil ikke plastre vores samfund til i regler og procedurer ... at vi spænder ben for hinanden. Og derfor er det afgørende for os, at vi tager en ny runde, hvor vi også letter bureaukratiet i den offentlige sektor, ganske som vi har gjort det i forhold til erhvervslivet og fortsætter med det. Og jeg tror, dét at lette borgernes hverdag er meget afgørende, og derfor er ”Væk med bøvlet”-planen også en plan, som både statsministeren og jeg forventer os rigtig meget af. Nu bliver det så spændende at se, hvad man definerer som bøvl. Jeg kommer jo fra Nordjylland, så der er muligvis nogen, der mener, at det at betale moms er udtryk for bøvl. Der må jeg så bare sige, det kommer man stadigvæk til at betale fremover. Men der kan være andre ting, hvor det kan være muligt at lave om på det, og det skal vi gøre.

Og endelig afslutningsvis omkring udenrigspolitikken. Vi lever lige nu i en verden, der er midt i et paradigmeskifte. Igennem de sidste – ja vel i tiden siden anden verdenskrig har vi været i en situation, hvor Europa og USA har været dem, der har styret taktstokken – både sikkerhedspolitisk, udenrigspolitisk og økonomisk. De tider er forbi. Det så vi under COP’en, den rolle som Kina spillede, og den meget voldsomme overmagt som man kan sige nogle lande havde i forhold til andre viste i hvert fald, at det ikke er Europa og USA alene, der bestemmer. Og jeg tror, at det helt afgørende for Danmark, for Danmarks interesse for at forbedre danske borgeres situation og vores værdier, det er, at vi sikrer, at Europa står stærkt sammen.

Vi skal sikre i vores udenrigspolitik, at det er gennemsyret af, at vi gennemtænker det, så Europapolitikken er sammenhængende, og at vi udadtil i forhold til resten af verden har et Europa, der taler med én stemme. Det betyder ikke kun, at jeg som udenrigsminister, men også de øvrige ministre i regeringen, vil gøre deres yderste for at indtænke en Europapolitik, når de handler. Fordi Europa kommer kun igennem den meget, meget voldsomme udvikling vi ser lige nu, hvis Europa bliver stærkere, rigere, dygtigere, og vi ønsker at være en vinderregion – også fremover, så Europapolitikken skal stærkes, og det skal de transatlantiske bånd naturligvis også, som vi har tradition for det.

Men jeg ser det også som en meget væsentlig opgave at række ud mod resten af verden og ikke mindst i forhold til vores eksporterhverv, der sikrer, at vi får bedst muligt grobund for at skabe arbejdspladser i Danmark, bl.a. ved at kunne eksportere – også til de vækstmarkeder, der er rundt omkring.

Tak for ordet.

Tak skal du have. Bøvl behøves ikke kun at være regler, det kan også være teknik, der ikke fungerer. Og det er også vores tilgang til det, når vi laver ”Væk med bøvlet”-planen, at vi ser også på administrative procedurer, og hvor kan vi lette samarbejdet borger-offentlig sektor – bl.a. ved velfungerende tekniske løsninger.
Nu åbner vi op for spørgsmål.

Anja.

Spørger: Tak for det. Noget af det, der står her, som I også har lagt vægt på, det er, at arbejdsudbuddet skal være blandt de højeste i verden. Og der har skiftende kommissioner herhjemme jo peget på, at vil man nå sådan et mål, så kommer man ikke uden om nogle mere tilbundsgående reformer som fx senere tilbagetrækning, kig på efterlønnen – helt afskaffe efterlønnen har fx velfærdskommissionen foreslået. De konservative var også inde på nogle af de tanker op til mødet her i dag.

Jeg vil gerne spørge jer begge to – er de her mere, hvad skal man sige, blodige indgreb taget af bordet frem til 2020. Vil vi ikke se markante ændringer på fx efterløn, kortere dagpengeperiode?

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Vi har jo ikke den tilgang til livet, hvor vi synes, man skal starte med at ty til blodige løsninger – altså vi har den tilgang til det, at nu tager vi tingene i den rigtige rækkefølge. Den rigtige rækkefølge, det er, at vi er ikke ude af krisen endnu. Vi tror på det, vi har gjort med at stimulere danskernes købekraft ved en fuldt finansieret skatte- og afgiftsomlægning, som i øvrigt bidrager til at løse det langsigtede holdbarhedsproblem. For det er jo en af de myter, der kører rundt, at vi kører med ufinansierede skattelettelser – nej, vi har en fuldt finansieret skattereform, som øger den langsigtede holdbarhed. Fremrykke offentlige investeringer. Det skal bidrage til, at de sorte tal i økonomien, de stabiliserer sig.

Når det så er situationen, så går vi i gang med at konsolidere i 2011, 2012 og 2013. Hvis vi løser den opgave ansvarligt, så vil vi stadigvæk stå tilbage med en udfordring bagefter. Men den vil ikke være umulig at håndtere. Og det vil vi selvfølgelig gøre. Og der er jo mange veje. Og vi starter jo faktisk allerede nu, fordi det udenrigsministeren sagde om en førtidspensionsreform, det handler jo dybest set om, at vi i dag altså har et system, hvor vi parkerer unge mennesker uden for arbejdsmarkedet, inden de overhovedet er trådt ind. Fordi de fx har anoreksi. Når de så kommer ud af deres anoreksi, så hænger de fast i en førtidspension. Det går vi ind og kigger på. Vi ser med friske øjne på SU-systemet. Og på samme måde skal vi selvfølgelig også, når vi er fuldt fri af krisen, så skal vi selvfølgelig også se på, om andet og mere kan gøres. Og det er jo ikke nogen hemmelighed, at regeringen for bare et par år siden var parat til at kigge på hjørner af dagpengesystemet. Så her er der en klar markering af, at den parathed har vi selvfølgelig også. Men nu tager vi tingene i den rigtige rækkefølge.

Spørger: Lene Espersen – har I taget jeres overvejelser om senere tilbagetrækning af bordet fx på efterlønnen?

Udenrigsminister Lene Espersen: Jamen altså jeg må jo konstatere ... jeg deltog i Det Radikale Venstres nytårsstævne. Og der var en diskussion om det her. Og jeg vil sige, statsministeren og jeg er fuldstændig enige. Nu går vi i gang – både med konsolideringen, men egentlig også med at føre en aktiv reformpolitik. Så tager vi nogle af de ting, hvor vi trods alt tror, vi kan få folketingspartierne med på noget. Der skete jo så det, da jeg nævnte velfærdsaftalen, som vi står fuldstændig bag, at hvis man skulle se på en fremrykken af den, så slog Helle Thorning-Schmidt syv kors for sig. Og det betyder jo så, når vi har et forlig ... der er et parti, der ikke vil være med, så kan vi ikke komme videre ud af den tangent nu. Og det har jeg selvfølgelig taget til efterretning. Jeg står selvfølgelig ved, hvad jeg sagde dengang, men jeg står også ved velfærdsforliget, og derfor er der ingen grund til at diskutere det endeløst mere, når socialdemokraterne har sagt nej og ikke vil den vej, så er det bedre, og bedre for Danmark, at vi koncentrerer os om, hvordan kan vi forbedre arbejdsudbuddet. Nu går vi så i gang med andre ting. Også ting, hvor jeg synes ud fra et mere humanistisk synspunkt, at det er vigtigt, at vi ikke bare parkerer folk på offentlig forsørgelse, hvis de kan komme til at blive selvforsørgende igen.

Og så som statsministeren siger – vi har forpligtet os her i arbejdsprogrammet på, vi smider ikke nogen regninger i børneværelset. Vi vil føre en aktiv reformpolitik, og vi vil også leve op til det, vi har sagt om, at der skal være holdbarhed af arbejdsudbud i 2020. Og det er jeg fuldstændig tryg ved, og det er statsministeren fuldstændig tryg ved.

Spørger: Løkke, du nævner dagpengene. Er I klar til det at kigge på fx en begrænsning af dagpengeperioden, som både arbejdsmarkedskommission og velfærdskommission har foreslået?

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Nej. Det vi er parate til, det er at koncentrere os om at følge den plan, der her er lagt, som falder i tre dele. Det vigtigste er nu, at alt det, vi har gjort i 2010, det bider sig fast. Til det hører jo altså også, at danskerne har en tro på fremtiden. Og den skal vi jo altså ikke tale ned under gulvtæppet ved nu at gå og holde store folkelige foredrag om, at vi skal halvere dagpengene eller alle mulige andre dramatiske indgreb. Det er første fase.

Anden fase, det er at konsolidere den offentlige økonomi i 2011, 2012 og 2013. Og det har den visdom i sig, at når vi lykkes med den opgave og griber den ansvarligt an, så er det en udfordring, vi står med bagefter, af en størrelse, hvor det kan håndteres. Og når vi kommer derhen fuldt og fri af krisen og kender den størrelse – jamen så skal vi nok, ligesom vi har gjort det siden 2001, lave de justeringer, der skal til for at lukke også det hul.

Spørger: Jeg vil godt fortsætte lidt i sporet. Hvordan kan det være ansvarligt at tale om reformer, uden at ville gå ind konkret fra regeringens side og melde ud, hvad der skal ske på længere sigt, altså når det gælder dagpenge og efterløn?

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Vi melder meget konkret ud her. Vi siger, at nu skal vi i gang med at konsolidere dansk økonomi. Det er super, super konkret – og en opfordring til, at man spørger andre. Det er super, super konkret. Og det kalder på stor ansvarlighed, fordi det er det valg, vi står imellem. Vil vi bare lade den offentlige gældsætning stige, eller vil vi begrænse den? Vi vil begrænse den. Det kalder på helt konkret arbejde og hårde politiske prioriteringer over de kommende år. Det går vi ind i.

Så er der en langsigtet udfordring. Den tager vi også hul på. Det er faktisk derfor, at vi helt konkret jo altså her foreslår en førtidspensionsreform, der handler om, at unge mennesker, der parkeres på førtidspension livslangt, fordi de i deres ungdom måske har nogle midlertidige psykiatriske lidelser, at det skal vi lave anderledes. Det er derfor, vi nu siger, vi ser med helt friske øjne på SU-systemet. Kan vi dreje det på en måde, så vi understøtter, at de unge kommer tidligere ud på arbejdsmarkedet. Det er meget, meget, meget konkret.

Spørger: Men det er jo almindelig kendt, at hvis man virkelig vil lave reformer, der batter noget, når det handler om at sikre fremtidens velfærd, så er man nødt til at røre ved efterløn og dagpenge. Hvorfor er det her så stor en varm kartoffel for jer?

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Men det er ikke almindelig kendt. Det er ikke almindelig kendt. Det er almindelig kendt, at man skal løse problemerne i den rigtige rækkefølge og med de rigtige værktøjer, og nu er vi i en situation, hvor vi skal have danskerne til at have tillid til både nutiden og fremtiden, og det taler man altså ikke frem ved at tale om store dramatiske reformer, som der ikke kan opnås noget politisk flertal for. Sandheden er jo også, at den konsolideringsopgave, vi står overfor her de kommende tre år, den kalder altså på hårde politiske beslutninger. Lad os koncentrere os omkring det. For uanset hvad man mener om reformer, og vi har modet til at lave reformer på en måde, hvor befolkningen kan have tillid til, at vi ikke pludselig overrasker dem med at sætte et eller andet dramatisk i værk, uden at de har haft en mulighed for at stemme os ud af kontorerne først. Men uanset hvad man i øvrigt mener om det, så hjælper det ikke i forhold til den opgave, vi står med helt konkret her i 2011, 2012 og 2013.

Spørger: Men Lene Espersen, du har været ude at sige, at du var interesseret i at fremrykke velfærdsforliget. Det har du så lagt fuldstændig på hylden nu, fordi Venstre ikke vil være med?

Udenrigsminister Lene Espersen: Nej, det er jo sådan set ikke rigtigt. Altså det jeg var ude at sige, det var. Der er behov for reformer. Det er vi helt enige i i regeringen, og det står nu i vores arbejdsprogram, at det vil der være behov for, og at vi ikke smider nogle regninger i børneværelset, men sørger for, at der er balance på tingene, også i 2020, hvor flere går på pension, og der er færre på arbejdsmarkedet. Den udfordring skal vi have løst.

Jeg har så været ude at sige, og det står jeg selvfølgelig fuldstændig ved, at en måde, man kunne løse noget af problemet på engang i fremtiden, det var at se på den velfærdsaftale, vi har lavet om en gradvis hævelse af efterlønsalderen. Men som jeg sagde til dig før Anne, socialdemokraterne ... altså jeg nåede nærmest ikke engang at trække vejret, så havde Helle Thorning allerede skudt den ned. Hun sad lige ved siden af mig. Hun skød mig ikke selvfølgelig på den måde, men hun gik op og sagde, at det ville hun ikke være med til. Og så synes jeg sådan set ikke, der er nogen som helst grund til at fortsætte med at tage en diskussion om noget, der er et forlig omkring, og som partierne ikke kan være enige om. Men det betyder så bare ikke, at jeg ikke som konservativ leder, og at regeringen ikke fortsat vil arbejde for en reformvenlig kurs, og det er derfor, vi har valgt at sige – jamen så tager vi fat på nogle af de områder, hvor det måske er muligt at få Folketinget til at være med til at bidrage til at trække det her i den rigtige retning. Og selvom det ikke er de store skridt, man så tager nu, men måske lidt mindre skridt, så er det skridt i den rigtige retning. Og alt sammen skridt, der er med til at forbedre den udfordring, vi måske engang får i 2014, 2015 og 2016. Og det synes jeg er den politisk kloge måde at gøre det på. Det eneste, man ikke må gøre, det er at sætte sig over i et hjørne og surmule, og sige – øv de vil ikke være med til noget, nu må jeg bare sidde her og gentage mig selv som en anden senator Cato. Jeg tror, det vigtige, det er sådan set at sige, denne her dagsorden, den er kommet for at blive, nu prøver vi at udfordre Folketingets partier på nogle områder og ser, om vi kan nå nogle vegne der. Og så tror jeg også, at man vil indse, at den udfordring, vi har, som statsministeren nu har omtalt meget grundigt flere gange om en konsolidering de næste par år, det er også en stor øvelse at skulle igennem. Forhåbentlig kan den få Folketingets partier også til at påtage sig den samme ansvarlighed, som Det Konservative Folkeparti og Venstre her i dag giver udtryk for, fordi det er simpelthen nødvendigt.
Spørger: Lige et hurtigt spørgsmål til noget af det andet Lars Løkke. Helle Thorning-Schmidt, socialdemokraternes leder kører i øjeblikket en kampagne med sloganet fra banker til børn. Du laver sådan denne her læsefond, som du fortalte om for folkeskolen. Er du ved at planke Helle Thornings mottoer?
Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Jeg beklager meget, jeg har ikke fulgt nok med. Jeg vidste ikke, der kørte sådan nogle socialdemokratiske kampagner.

Spørger: Den er ellers meget omfattende.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Er den det? Ja, altså, det beklager jeg dybt. Jeg har været sådan set koncentreret om at træffe nogle helt konkrete beslutninger, der kan bringe Danmark videre, så jeg har ikke rigtig fulgt med i den socialdemokratiske propagandamaskine.

Dét, der er det afgørende for mig her, det er, at vi nu tilvejebringer nogle ressourcer, der skal bruges til at stille skolen om. Altså jeg vil gerne sige, at vi har en af verdens dyreste folkeskoler. Og derfor er grundopskriften på også at gøre den til én af verdens absolut bedste selvfølgelig ikke bare at bruge flere penge. Det er at have i højere grad fokus på indlæring, det er nok også at slippe skolerne mere fri mod, at de så til gengæld står mere på mål for de resultater, de opnår. I det her arbejdsgrundlag der siger vi jo, at vi ønsker en offentliggørelse af de resultater, skolerne når – renset for socioøkonomiske kriterier, sådan at vi altså ikke går ind og måler skolerne på, hvad for nogle børn der går i dem, men måler skolerne på deres evne til at løfte de børn. Men vi vil gerne understøtte det med nogle penge, og dem finder vi så fra bankpakken. Og dermed afliver vi jo også en af de mærkelige myter, der kører rundt derude. Der kører et par myter rundt. Det ene, det er jo den der myte med, at vi har foræret milliarder og milliarder og milliarder og milliarder til bankerne, hvor sandheden jo er den, at det, vi har gjort, det er, at vi har stillet noget kapital til rådighed, som der betales for, og som vi faktisk alt andet lige tjener nogle penge på, det er dét, der gør, at vi har mulighed for at sætte 150 mio. af.

Ja, værsgo!

Spørger: Ja, jeg vil gerne til nogle af de 10 mål – det vigtigste siger du, det er, at Danmark bliver blandt de 10 rigeste lande, det kræver, at alle danskere gør en indsats, vi skal være flittigere, siger Lene Espersen. Du havde en forgænger for en del år siden, der sagde, det skal være nemmere at være dansker. Er jeres slogan – at det skal være hårdere at være dansker?

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: At det skal være hårdere at være dansker? Nej, altså grunden til, at jeg satte Haarder ind i Indenrigs- og Sundhedsministeriet, det er præcis, fordi at jeg tror, at han er en af dem, der kan vise, at man ved at tænke anderledes og gøre ting anderledes, så kan man nå mere uden at arbejde hårdere, men måske ”haardersk”, og det er også den indfaldsvinkel, vi har til resten af samfundet. Men det er klart, at en del af det er, at vi skal arbejde længere. Det kan være ved, at vi hver især ønsker at arbejde noget mere, end det vi gør. Det kan være ved, at vi trækker os tilbage fra arbejdsmarkedet lidt senere, end vi ellers ville. Det kan være ved, at vi altså nu via SU-systemet får de unge hurtigere ud på arbejdsmarkedet, men det er jo ikke at arbejde hårdere, det er at arbejde længere. Så skal vi arbejde smartere, og det er jo derfor, at vi nu med stor systematik både i forhold til erhvervslivet, den offentlige sektor og i samspillet mellem borgere og myndigheder ser, hvor har vi spændt unødigt ben for hinanden.

Spørger: Men hvis vi skal være længere på arbejdsmarkedet, så forstår jeg ikke rigtig, hvorfor at I så ikke tager fat på efterlønnen her og nu?

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Jamen, det er jo fordi, at vi har ... altså nu blev der spurgt til de her blodige indgreb, og vi har altså ikke den indfaldsvinkel til tilværelsen, at vi nu skal vælge blodige værktøjer, altså vi har lige lavet en fuldt finansieret skatte- og afgiftsomlægning. Den kan jeg forstå, at den er der nogen, der ønsker at afskaffe. Der er nogen, der øjensynligt vil gå til valg på ... det må man forstå, at de skattelettelser, der er i den omlægning, de skal trækkes tilbage. Det er en fuldt finansieret skatte- og afgiftsomlægning, som gør, at det for mange, og jeg hader udtrykket, men altså for mange ganske almindelige danskere med ganske almindelige indkomster, at det nu for dem bedre kan betale sig at gøre en ekstra indsats. Og det er jo en af vejene til at få folk til at give den en ekstra skalle. Og det er klart, at det skal vi, altså fordi det er desværre ikke nogen naturlov, at Danmark også om 10 år ligger i top-ti, når vi snakker velstand, det skal vi selvfølgelig kæmpe for. Uden at blande mig i de aktuelle overenskomstforhandlinger, så er det jo også dét, der spiller ind der, det er jo også derfor, at både fagbevægelse og arbejdsgiver i øjeblikket meget ansvarligt sidder og ser på, hvad er det for nogle krav, vi kan stille til hinanden, når Danmark fortsat skal være et konkurrencedygtigt samfund.

Spørger: Men altså Morten Olsen nede i Sydafrika, hvis han siger, at Danmark skal nok lave mange mål, men vi bruger altså kun det ene ben, det kommer man vel ikke langt med?

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Nej, altså nu spiller jeg ikke fodbold, jeg laver politik. Og det er ikke på et ben. Det er med begge ben solidt plantet i nutiden og med øjet stift rettet mod fremtiden. Og hvis man læser det her arbejdsprogram, som du formentlig ikke har haft mulighed for at læse helt i detaljen endnu, så vil du også kunne se, at det giver meget, meget konkrete bud på, hvordan vi rækker ud efter stjernerne i stedet for at falde ned i afgrunden.

Ja, Dan.

Spørger: Du sagde, I vil øge afgifterne på alkohol og på tobak. Samtidig er vi med til via EU’s kasser og give store tilskud til, at der bliver dyrket mere vin, og der bliver dyrket mere tobak. Er det ikke ren ”Ebberødbank”?

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Jamen altså vi er ikke specielt tilhængere af, at vi skal understøtte hverken vin eller tobaks produktion. Og der havde udenrigsministeren jo også den pointe før, at vi selvfølgelig skal tænke EU ind i alt det, vi gør. Men nu er vi altså nødt til at forholde os til virkeligheden. Og virkeligheden er, at vi ser sådan købekraftmæssigt på det, så er det ikke super dyrt at ryge, det er ikke super dyrt at drikke, og derfor vil vi meget gerne gøre det både dyrere at drikke og ryge. Men vi vil vælge at gøre det i en form, hvor vi selvfølgelig ikke bare med bind for det ene øje sender milliarder over grænsen til enten Deutsche Bundes ... eller til Kanzleramt altså ved, at folk køber cigaretterne i Tyskland i stedet for, eller ved at vi brødføder en eller anden smuglerindustri. Så derfor har vi brug for nu at komme tættere på, hvor meget kan vi give den her afgiftsskrue, uden at vi forfejler formålet.

Spørger: ... der har været advaret imod dårlig folkeskole i ca. 30 år, at børnene kan mindre og mindre, de var dårlige til at læse og regne. Hvad gør, at du tror, at de nu kan vendes?

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Det er vendt. Børnene læser nu ligeså godt i 3. klasse, som de før gjorde i 4. klasse. Det er vendt. Vi vil bare gerne have, at den vending, den fastholdes, og det må gerne gå stærkere. Vi havde jo for kort siden nogle fantastisk dage på Marienborg, og siden har vi så selv haft nogle ligeså fantastiske dage uden helt den samme offentlige opmærksomhed. Men vi havde nogle fantastiske dage med alle skolens interessenter, og jeg fornemmer, at der er en klar interesse i at lave et forpligtende nationalt partnerskab på at bringe den danske folkeskole i superligaen. Og vi har viljen til at gøre det nødvendige i så henseende.

Jeg tror, vi skal herover. Christina!

Spørger: På de områder, hvor I foreslår reformer for at øge arbejdsudbuddet, der har I i forvejen forlig, det gælder førtidspensionsreformer, det gælder SU-reform. Vil I respektere de forlig og altså give socialdemokraterne og SF vetoret, eller vil I lave noget under alle omstændigheder?

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Vi respekterer naturligvis alle de forlig, vi har indgået. Så håber vi så også, at oppositionen respekterer, hvad det er for en situation, Danmark står i, og at man ikke bare lader sig inspirere af vejret udenfor, og lader alting fryse til. Der er brug for, at der bliver truffet nogle beslutninger. Det kalder på ansvarlighed. Og vi vil komme med vores udspil, og så vil vi selvfølgelig forhandle med oppositionen. Jeg håber og tror på, at de er til noget. Hvis vi bliver skuffet i den forventning, jamen så er der en ny situation, så tager vi stilling til det.

Spørger: Men det er jo ikke første gang, I har forsøgt at få lavet om på SU-systemet fx og ikke har kunnet komme igennem med det?

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Nej, men nu giver vi så et forsøg mere, og hvis vi bliver skuffet i vores håb på, at oppositionen fortsat vil lave politik, så tager vi stilling til det, når den situation opstår.

Spørger: ... men kunne den situation så komme, hvor I vil opsige forligene?

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Det kan man ikke udelukke. Men altså udgangspunktet er jo, at ... fordi det er jo også at respektere forlig ... altså opsige dem. Altså men nu har vi altså den tilgang til det, at de steder, hvor vi har forlig, der respekterer vi dem selvfølgelig, og der vil regeringen komme med sine udspil, og så vil vi forhandle med afsæt i det. Og når vi tilfredsstillende resultater, så er det jo godt. Når vi ikke, jamen så er det jo klart, at så må man da overveje, om man skal gøre sig fri af nogle forligsbindinger, det er klart. Men lad os nu ikke tage alle sorger på forskud.

Udenrigsminister Lene Espersen: Jamen jeg vil sige Christina, jeg er sådan set ... jeg retter i hvert fald et håb om, at uanset at vi kan være uenige om meget og strides om meget, at der så blandt de politiske partier er så meget social indignation, at man vil være med til at lave om på et system, hvor unge mennesker i dag, der bliver ramt af en psykisk sygdom bliver parkeret på en ydelse livsvarigt, der gør, at de mister deres selvrespekt, der gør, at de føler, de er stødt uden for samfundet. Jeg tror ... der bør da også i venstrefløjen være nogle få med varme bankende hjerter, som vi har det, og som vil være med til at sikre, at de unge mennesker kommer tilbage og bliver en aktiv del af samfundet. For jeg tror noget af det vigtigste i den følelse, man har som et enkelt menneske er jo at være glad og lykkelig og have selvrespekt – det er altså, at man kan forsørge sig selv og klare sig selv og ikke er afhængig af hjælp fra andre hver evig eneste dag. Så jeg har et håb om, at det kan lade sig gøre, og derfor er vores indgang til det selvfølgelig også med åbent sind at håbe på, at man vil være med til at løfte den her opgave – både af menneskelige årsager, men også fordi vi ved, at der er et problem med arbejdsudbud, og vi skal starte et sted ... og alt er ømtåleligt ... vi diskuterede dagpenge for 11⁄2 år siden, det ville de ikke være med til, og det er det samme for Folketinget, så det kan vi glemme nu, så må vi jo gå i gang med nogle andre ting, hvor vi tror, vi trods alt kan sparke det i den rigtige retning.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Godt, plads til ganske få spørgsmål.

Niels.

Spørger: Der er nogle enorme underskud på statens finanser, og jeg forstår på jer begge to, at det tager i meget alvorligt. Men jeg synes, I meget elegant undgår at sige, hvad er det, der skal ske de næste tre år, hvor er det, I vil spare. Kan vi ikke få nogle helt konkrete ... eller som Løkke sagde, tage nogle super, super konkrete bud på det. Hvor er det, kommunerne skal spare?

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Jamen, jeg er meget konkret, og der er jo også pressemøde hos finansministeren her om 1⁄2 time, og han vil også være meget konkret. Og meget konkret er det sådan, at der skal ikke spares en bøjet femøre i år. Altså tværtimod så har vi altså kastet flere penge ud til offentlige investeringer. Vi har givet danskerne mere købekraft for at få gang i hjulene, der skal ikke spares en bøjet femøre – ikke en bøjet femøre.

Spørger: Hvordan skal budgetunderskuddet så bringes ned?

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Jamen, der skal ikke bringes noget budgetunderskud ned i 2010. Der skal ikke spares en bøjet femøre ... hvis jeg lige må ... så er udfordringen i 2011 og fremad ... og der er det sådan, at da faser vi ud det ekstraordinære, vi har gjort. Altså vi har jo fremrykket en masse offentlige investeringer, vi nu afholder helt ekstraordinært for at få gang i hjulene, og vi skal jo ikke blive ved med at afholde ekstraordinære udgifter. De falder ned på et normalt niveau. Så har vi en skattereform, vi har faset ind på den måde, at vi starter med at kræve mindre ind, end vi giver ud. Og den bliver faset ind de kommende år. Og det vil sige, så begynder vi at få mere ind. Det giver et stort bidrag. Ved siden af det, så er hovedopskriften ro i de offentlige driftsudgifter. Det er ikke at spare, det er udtryk for, at man det næste år kan have lige så mange ansatte, som man havde i år. Det er ikke at spare.

Spørger: Men udgifterne i kommunerne vil stige i de tre år, du taler om. Hvor er det, at kommunerne ... hvordan er det, at de skal prioritere for at få tingene til at hænge sammen?

Udenrigsminister Lene Espersen: ... altså Jesper ...

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: ... jamen prøv lige at høre, det er derfor, vi laver en kommuneøkonomiaftale. Det er ikke i dag. Det vi gør i dag, det er, at vi lægger en strategi frem for, hvordan vi håndterer den her økonomiske udfordring, det uddyber finansministeren om 1⁄2 time. Der vil være to stationer undervejs i år, hvor du vil kunne få mere konkrete svar, det bliver ikke i dag. Det ene, det er kommuneøkonomiaftalerne op mod sommerferien. Det andet, det er det finanslovsforslag, vi fremlægger til august. Og nærmere kommer vi det ikke nu.

Udenrigsminister Lene Espersen: ... men ...

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: ... og så Jesper.

Spørger: Nu vil I jo gerne kigge frem mod 2020 i denne her plan, og kalder jer selv en reformregering med en reformdagsorden. Kunne I ikke lige for en klarheds skyld sige hver for sig, om i den proces frem mod 2020 er en efterlønsreform og en dagpengereform en mulighed, eller er det udelukket?

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Men det kan vi slet ikke svare på overhovedet, andet end at vi kan sige, at dét, vi gør nu, det er, at vi angriber det her i tre faser. 2010 – gang i hjulene, 2011, 2012, 2013 – i mellemtiden har vi haft et folketingsvalg, og så kan du spørge os om, hvad vil vi gøre, når vi bliver genvalgt, fordi det er slet, slet ikke nu, da konsoliderer vi, og så er der en 2020-plan, den fremlægger vi omkring årsskiftet. Og hele denne her debat om, hvordan vi håndterer 2020-udfordringen, den får konkret indhold, når vi lægger den plan frem.

Spørger: Men nu spørger ... nu er det ... jeres egen plan går frem til 2020, og målene går frem til 2020, og I siger I er en reformregering, så er det vel meget fair at spørge, hvad er det så af reformer, I har tænkt jer? Og er noget udelukket på forhånd?

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Det er meget fair at spørge, og det er også meget fair at svare. Og derfor har jeg meget klart sagt ved præsentationen af det her program, at det her er et spørgsmål om at stille nogle kvalitative mål op for 2020, som vi forpligter os på at nå. Enhver rejse starter med de første skridt. Her er der 76 helt konkrete skridt, der er lagt frem. Og der er en køreplan for, hvordan vi lægger flere ud. Og de spørgsmål du der rejser, de ligger altså noget ude i horisonten. Og jeg vil tro, at både udenrigsministeren og jeg, hvis vi har ansvaret for at stå i spidsen for Danmark, når vi kommer derhen, så giver vi også klare og præcise og enslydende svar.

Udenrigsminister Lene Espersen: Ja, og så synes jeg måske, Jesper, at du sådan lidt underkender, at vi faktisk begynder at tage nogle skridt nu. Vi vælger nu at sige, der er nogle områder, vi har forsøgt på, hvor Folketinget ikke ville være med. Nu prøver vi så nogle andre områder og ser på, om vi ikke der kan begynde at tage flere aktive reformskridt frem. Og det kunne jo være, at det gjorde, at Folketingets partier så fik lidt smag for det – appetit på det, og egentlig ville være med til mere på længere sigt, når de fandt ud af, at det behøves altså ikke at gøre ondt at være ansvarlig og lave nødvendige reformer. Så svaret er sådan set det, nu trækker vi i arbejdstøjet, det håber vi også, Folketingets partier gør, og så håber vi på, at der vil være opbakning til at føre den linje videre, for det er nødvendigt, hvis Danmark skal have noget at leve af på længere sigt.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Godt – tak skal I have, vi når ikke mere.”