Pressemøde den 5. oktober 2018

Det talte ord gælder

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ”Velkommen til pressemøde her i Spejlsalen.
I dag har regeringen og Københavns Kommune indgået en principaftale om et omfattende langsigtet og visionært havneprojekt.

Sagen helt kort: Vi vil anlægge en ø, en ny ø i Øresund mellem Refshaleøen og Nordhavn. Vi har foreløbig valgt at kalde den Lynetteholmen. Og det er i det område, der er markeret på kortet her – skal der være land, hvor der i dag er vand. Det er et kæmpeprojekt. Jeg vil gerne sige tak til Københavns Overborgmester Frank Jensen for et solidt, engageret, tillidsfuldt og på alle måder forbilledligt flot samarbejde.

Vi ønsker at løse fremtidens problemer ved i tide at tegne linjerne for fremtidens København med et samlet projekt, der er et slags ”Kinderæg” for det skal på én og samme tid håndtere tre ting.

For det første manglen på boliger i København. Hovedstaden er jo, som alle ved, inde i en rivende udvikling. Der bygges som aldrig før. Det er tydeligt for enhver, der bevæger sig rundt i Kongens København. Det er godt. Det giver plads til mange nye tilflyttere, det er vi mange, der sætter pris på. Men det betyder også, at København på sigt vil løbe tør for byggegrunde, og derfor ønsker vi at bygge en ny ø i havnen.

Det bliver en ø med plads til omkring 35.000 beboere - det er flere, end der bor i Hillerød – og et tilsvarende antal arbejdspladser.

Når vi bygger flere boliger, så vil det alt andet lige trække priserne nedad, eller i det mindste holde dem i ave, så flere får råd til at bo i byen.

Lynetteholmen skal bygges af jord, der er i overskud fra andre projekter. Det er ikke nogen ny ide. Det er i høj grad en meget gennemprøvet ide. Det er faktisk den måde, store dele af København er skabt på gennem århundreder, helt tilbage til 1600-tallet.

Så den første udfordring, vi vil adressere, det er altså den langsigtede – boligproblemet i hovedstaden.

Det andet problem, det er trafikalt. I dag skal bilisterne helt ind til Københavns centrum for at komme øst om byen. Man skal lige ind igennem Kongens Nytorv, det er ikke særligt hensigtsmæssigt. Og derfor har der meget længe været tale om en havnetunnel, der kan give direkte adgang til lufthavnen, til Amager og til Christianshavn. Det vil være til gavn ikke bare for København, men for hele hovedstaden.

Som opfølgning på regeringsgrundlaget har regeringen allerede sat en forundersøgelse af havnetunnelen i gang. Undersøgelsen er færdig til næste år, men det står allerede nu klart, at der er behov for yderligere finansiering, hvis ideen skal realiseres. Og samtidig så skal det her område jo betjenes af metro. Og vores fælles udgangspunkt er, og det tror vi på, at det samlede projekt, det kan finansieres af egne indtægter, det vil sige uden udgifter for skatteyderne, for staten.

Det tredje problem, vi ønsker at adressere, det er klimasikring. Med en ny ø, Lynetteholmen, nord for Refshaleøen, bliver det langt lettere at beskytte Københavns Havn, og dermed Københavns by mod stigende vandstand. Det er rettidig omhu.

Så det, vi præsenterer i dag, det er én vision, der adresserer tre komplicerede problemer. Ikke med et fingerknips – men ved at vi i tide tager hånd om fremtidens Danmark for næste generation. Det er en langsigtet plan. Fra vi står her i dag – til projektet det er helt færdigt, der kan der nemt gå 50 år.

Men i dag er vi - de centrale aktører - blevet enige om retningen. Boliger til 35.000 mennesker, ligeså mange arbejdspladser, en havnetunnel, metro, klimasikring af København. Og nu skal der så gennemføres yderligere forundersøgelser, der skal naturligvis også være en politisk proces – både på Rådhuset og her på Christiansborg.

Og med dét vil jeg gerne igen sige tak til Frank Jensen for et forbilledligt samarbejde, hvor vi i fællesskab tager ansvar og tegner linjerne for og giver hinanden håndslag på fremtiden.

Og med dét vil jeg gerne give dig ordet.

Overborgmester Frank Jensen: Tak for det, statsminister Lars Løkke Rasmussen.
Jeg er utrolig glad for at stå her i dag og præsentere en fælles vision for en helt ny og bæredygtig bydel i København. Et visionært og fremsynet projekt, der vil ændre Københavns landkort.

Det er for mig som byens overborgmester en stor milepæl i arbejdet med at sikre en by med gode levevilkår og plads til alle – med både boliger og grønne områder.
Projektet, Lynetteholmen, det kan bidrage væsentligt til at løse en lang række af de udfordringer, vi har for fremtidens København.

Som statsministeren sagde, så er København en by i vækst. Vi er verdenskendt for vores grønne løsninger og høje livskvalitet. Rigtig mange børnefamilier, studerende og folk fra udlandet vil bo og arbejde i København. Det er dejligt, men det er velkendt, at det også udfordrer os for at skabe plads til alle de mange nye borgere.

Derfor er der behov for, at vi fremtidssikrer vores hovedstad, og det gør vi ved at følge med efterspørgslen på boliger – så huspriserne, de holdes nede. Ved at bygge infrastruktur med både metro og bedre vejfremkommelighed. Og ved at sikre København mod stigende vandstande og lave en klimasikring af byen. Og Lynetteholmen vil på én gang elegant – og på en elegant måde bidrage til at sikre det hele som et ”Kinderæg”, som statsministeren formulerede det.

Vores vision det er et helt nyt landområde i København, der slet ikke findes i dag men alligevel vil være velkendt og genkendeligt. For som statsministeren sagde, så er København en by, der er bygget på holme skabt af opfyld igennem historien, og det vil Lynetteholmen også være, som fx Christianshavn, Nordhavnen, Islands Brygge, hvor jeg selv bor, og også store dele af Amager Fælled. Og det gælder også for Refshaleøen. Og visionen om Lynetteholmen omfatter netop også en udbygning af Refshaleøen.

Lynetteholmen, den vil være fuldt udbygget omkring år 2070. En spritny bydel, men også genkendelig med alle de særkender, som vi elsker ved København.

Det nye Lynetteholmen vil også være omgivet af vand og med strand og grønne områder. En klimavenlig bydel, der fungerer som dæmning mod nord og beskytter byen mod stormflod. En bæredygtig bydel med de højeste standarder for grønne løsninger og med metro til døren, så man ikke nødvendigvis har brug for at have bil. Og så vil vi fra kommunens side stille krav om, at hver fjerde bolig på Lynetteholmen vil være en almen bolig – altså hver fjerde ud af de ca. 20.000 nye boliger på Lynetteholmen.

For i København, så skal vi også i fremtiden have plads til alle mennesker, der ønsker at bo i vores by – også dem med helt almindelige indkomster.

Aftalen, vi fremlægger i dag, forudsætter politisk opbakning – både fra Folketinget og fra Borgerrepræsentationen på Københavns Rådhus. Og personligt glæder jeg mig rigtig meget til at drøfte det her historiske store byudviklingsprojekt med mine politiske kolleger, med københavnerne og med alle andre interessenter og parter. Et projekt, som skal være med til at fremtidssikre København og vores måde at leve på – og sikre, at Danmarks hovedstad også i fremtiden bliver den levende og blandede by, som vi holder så meget af.

Så statsminister – tusind tak for samarbejdet.

Statsministeren: Tak skal du have.
Så vil jeg gerne give ordet videre til transportministeren.

Transportminister Ole Birk Olesen: Tak skal du have.
Som boligminister fremlagde jeg tidligere på året en analyse, der viser, at problemet med høje boligpriser i og omkring København først og fremmest må løses ved at skabe flere boliger. Og for nylig afholdt jeg så et boligtopmøde med alle borgmestre i hovedstadsområdet for at diskutere løsninger på det problem.

Med Lynetteholmen tager vi et meget stort skridt til at sikre et større udbud af boliger i København på længere sigt.

En forudsætning for, at vi kan bygge på Lynetteholmen er, at der skabes ordentlige forbindelser for både biler og kollektiv transport. Det er nødvendigt, at vi bygger både en ny vejforbindelse i form af en østlig ringvej, det er dén, I kan se på kortet her med to mulige linjeføringer – og en ny metroforbindelse.

Men Lynetteholmen er samtidig en økonomisk løftestand for, at vi kan finansiere infrastrukturen. For de indtægter vi får, når grundene bliver solgt, kan gå til at betale for infrastrukturen. Det er den model, som vi også har brugt i Ørestad og i Nordhavn.

Det er også en forudsætning, at Refshaleøens Ejendomsselskab og de øvrige store grundejere i området, som får gavn af infrastrukturen, bidrager til finansieringen.

En østlig ringvej, der forbinder motorvejsnettet – nord og syd for København, vil ikke kun gavne det nye byområde, men vil gavne mobiliteten i hele hovedstaden. Det vil lette trafikken, ikke bare hen over Kongens Nytorv, men også på Motorring 3.

Vi har aftalt med Københavns Kommune at kigge på to linjeføringer. Den ene går ud til Amagermotorvejen. Den anden går til Øresundsmotorvejen ved Københavns Lufthavn. I begge tilfælde føres vejen i tunnel fra start til slut.

Vi skal måske frem til år 2035, før vi kan bygge de første boliger på Lynetteholmen. Men på de områder, hvor der allerede i dag er fast grund under fødderne, vil udviklingen kunne ske hurtigere. Det giver en fantastisk fremtidssikring af København, så det er en by, hvor også de næste generationer har råd til at bo.

Dagens aftale er historisk for hovedstaden – og vil løfte både boligudviklingen og infrastrukturen.

Som minister for både bolig- og transport er det derfor en stor dag for mig. Og jeg glæder mig til at arbejde sammen med Københavns Kommune og partierne i Folketinget om dette visionære projekt.

Statsministeren: Tak for det.
Og så endelig erhvervsministeren.

Erhvervsminister Rasmus Jarlov: Ja tak.
Vi vil gerne gøre Danmark større, og vi ønsker en stærk hovedstad, derfor udvider vi nu København med en ny landindvinding, som skaber plads til en ny bydel, hvor der kan bo 35.000 mennesker. Det er en kæmpe milepæl i Københavns historie, og dermed også i danmarkshistorien. Det er en historisk beslutning på et historisk sted, fordi danmarkshistoriens måske mest kendte søslag – Slaget på Reden – det fandt sted i 1801 i det havområde, som nu bliver til land.

Som gammelt medlem af Københavns Borgerrepræsentation, som erhvervsminister og også som formand for regeringens Hovedstadsudvalg, så er jeg pavestolt over at være med til at gøre noget, der er så stort for vores hovedstad. Det er noget, jeg har drømt om i rigtig mange år.

Men faktisk, som flere også har sagt, så er det blot fortsættelsen af mange århundreders landindvindinger i København.

Det meste af Slotsholmen, som vi står på nu, det er indvundet jord. Hele Christianshavn. Meget af resten af Amager, det er landindvindinger fra tidligere havområder.

København er blevet forstørret igen og igen gennem historien, og det har vist sig at være en meget god og effektiv måde at udvide hovedstaden på.

Man tænker ikke så meget over det i hverdagen. Det er ikke ret mange, der tænker over, når de går rundt på Christianshavn, at der engang var hav derude. Og det kommer man heller ikke til at tænke over, når man om 100 år går rundt ude i den ny bydel, som vi beslutter at sætte i gang i dag.

Regeringen er meget optaget af at udvikle hele Danmark, men vi er også optaget af at udvikle hovedstaden. Der er meget, som kun kan trives i en storby, og vi har kun én storby i Danmark.

Danmarks hovedstad skal være et internationalt økonomisk kraftcenter, og derfor så skal den have mulighed for at vokse, og det skaber vi nu bedre plads og mulighed for. Det giver nogle helt unikke muligheder for at skabe vækst i de kommende år, så København kan blive Nordens stærkeste storby.

Det skal understreges, at det her er et meget stort skridt, men der kommer flere skridt. Fordi omkring årsskiftet planlægger regeringen at fremlægge en samlet plan for hovedstaden. Vi er godt i gang med arbejdet med denne her hovedstadsplan, som bliver meget omfattende, og som vi glæder os meget til at præsentere.

Statsministeren: Tak for det.
Og så er vi klar til at svare på, hvad der måtte være – i hvert fald nogle af de spørgsmål, der måtte være. Skal vi starte med Danmarks Radio!

Spørger: Tak for det.
Hvad er den samlede udgift til det her projekt, når alt er lagt sammen, og hvor skal pengene komme fra?

Statsministeren: Overborgmester, vil du sætte tal på!

Overborgmesteren: Ja, altså det er jo en indledende fase, og vi skal i gang med allerede her i starten af det nye år at lave VVM. Og i forbindelse med den VVM, så vil vi jo gå i gang med at se på også en linjeføring af de forskellige infrastrukturer – både metrolinjeføring og også den østlige omfartsvej. Så vi kan ikke fuldt ud sætte tal på, men med de foreløbige beregninger, vi har lavet, så viser det, som statsministeren sagde, som også er udgangspunktet, at ved at lave byudvikling, ved at lave betaling for at køre i den nye metro, og ved at lave betaling for at køre i den nye østlige omfartsvej, så vil projektet kunne finansiere sig selv.

Spørger: Men hvad taler vi om i kroner og øre, cirka?

Transportministeren: Ja altså – ca. 0 kr. Det koster noget at sætte de metalplader rundt om øen, som man kalder spunsning. Til gengæld modtager man penge for at tage imod jord, altså for at byggeprojekter kan komme af med jord, så får man penge af dem. Og det regner man med går stort set lige op. Så man får en gratis ø, som man så kan sælge grunde til bagefter, og det er salget af de grunde, der skal finansiere jo især havnetunnelen.

Spørger: Men bare lige sådan for at få en forståelse af størrelsesordenen økonomisk – I håber så, at ”Kinderægget”, det kommer til at hvile i sig selv. Men selv et ”Kinderæg” koster jo noget, når man køber det. Så hvad er den samlede pris for det her – og lad os så bare sige, det finansierer sig selv hen ad vejen?

Statsministeren: Jamen det er i omegnen af – altså det kan man jo ikke anslå helt præcist i dag, men det er vel i omegnen af godt 20 milliarder, vi taler om. Men altså som er selvfinansierende efter den model, der er gjort rede for her. Men altså, når vi har estimeret metro og havnetunnel og omkostninger i øvrigt, så er vi oppe i et beløb i den størrelsesorden, som alt andet lige, så balancerer. Og det er jo dét, der er det unikke ved det her, det er, at vi, uden at vi skal henvende os til skatteborgerne i det ganske danske land, altså har en mulighed for at lave en fantastisk udvikling af København, som kommer hele Danmark til gode. Jeg tror – alle, der har prøvet at bo eller bevæge sig rundt i hovedstadsområdet, kan forestille sig, hvilken lettelse det vil være at få en havnetunnel fx
TV2!

Spørger: Det er jo et voldsomt projekt – et stort projekt. Hvordan tror du, at Dansk Folkeparti vil forholde sig til det, når nu Kristian Thulesen Dahl lægger så stor en vægt på, at udflytningen, den fortsætter?

Statsministeren: Jeg forestiller mig, at Dansk Folkeparti, ligesom alle andre på Christiansborg, det er min sikre prognose, vil forholde sig positivt til det her. Jeg har i øvrigt også haft lejlighed til kort at informere lige præcis Kristian Thulesen Dahl om det her projekt.

Spørger: Og han er jo, kan jeg forstå, din ven i dansk politik – og har jo tidligere, ifølge eget udsagn, holdt dig på rette spor. Har han bekræftet dig i, at det her, det er en god ide?

Statsministeren: Det må du spørge ham om. Men altså jeg vil gerne sige, at det her har jo ikke noget med udflytning af gøre. Altså, det er rigtigt som erhvervsministeren også antydede det, at regeringen har en stærk ambition om et Danmark i balance. Vi ønsker udvikling i hele Danmark, men jo ikke på bekostning af nogen. Så vi ønsker muligheder i hele Danmark. Jeg er sådan set stolt af, at vi har ført en politik, som gør, at vi nu har beskæftigelsesfremgang i landets 98 kommuner. At vi for første gang i generationer har knækket befolkningskurverne på de små øer pga. udflytning, pga. ny planlov, pga. landbrugspakke, pga. en stribe ting – billigere færgebilletter, og det holder vi fast ved. Men det skal jo ikke skygge over, at vi også har brug for en hovedstad. Og hvis vi ikke, som transport- og boligministeren var inde på og overborgmesteren også, sørger for, at der er et udbud, der matcher efterspørgslen efter boliger, så får vi en opadgående prisspiral, og så bliver København en by for de få, og det ønsker vi ikke, fordi noget af det unikke ved Danmark, det er jo, at vi bor sådan nogenlunde dør om dør med folk, som de er flest.

Spørger: I forhold til finansieringen, der kunne jeg ikke lade være med at hæfte mig ved, at du sagde, at du tror på, at det kommer til at hvile i sig selv økonomisk. Du er jo formentlig ikke engang selv af den opfattelse, at du vil være ansvarlig statsminister til den tid, når det bliver forløst. Og du har jo faktisk tidligere været meget bombastisk, når du har lovet milliarder til andre projekter, du har præsenteret på det seneste, hvor billedet så de følgende dage er blevet noget mere grumset. Så hvem skal betale, hvis det her projekt alligevel ikke kommer til at hvile i sig selv, som du altså kun tror på?

Statsministeren: Ej altså, det er jo ikke sådan tro i sådan religiøs forstand. Altså noget, der er faldet ned fra himlen. Det er jo på baggrund af et solidt forarbejde, der er lavet, hvor det er estimeret, hvad er det for en værditilvækst, der kommer på Refshaleøen af, at vi nu får lavet noget infrastruktur. Refshaleøen ligger jo først for til at kunne blive udbygget. Hvad er det for et potentiale, der ligger på den nye ø. Hvad er dét, der sker på sigt, hvis vi får flyttet rensningsanlægget på Lynetten ud af byen. Hvad er det for nogle estimater, der ligger på, hvad koster en havnetunnel i det enes regi og det andets regi, og hvad koster metro, og det er dét, der fører til på et ret fast grundlag, at vurderingen er, at det her går i balance, og det er dét, der også er aftalt i principaftalen her, at det er dét, der er statens udgangspunkt.
Ja, ja, værsgo!

Spørger: Jeg vil gerne høre ind til risikoen ved et sådant projekt her, fordi det sker jo, at sådanne nogle projekter, de bliver fordyrede. Er det københavnerne, der skal afholde sådan en udgift, hvis det sker, eller er det staten, der stiller en garanti, eller hvordan kommer det til at foregå?

Overborgmesteren: Altså principaftalen, den bygger på, at vi etablerer et fælles selskab – Staten og Københavns Kommune, hvor vi ejer 50 % hver af selskabet, som bliver et datterselskab under det allerede eksisterende fælles selskab, vi har, By og Havn, så det bliver det datterselskab, som skal stå, som også transportministeren sagde det, skal lave en VVM og skal sørge for at lave spunsningen derovre, og modtage den jord, der skal gøre, at vi kan lave opfyldet. Og det er rigtigt, at vi vurderer, at den spunsning kan betales af den jord, som vi allerede i dag ved erfaringsmæssigt, hvad den kan finansiere. For vi modtager jo allerede jord ude i Nordhavnen i dag og laver den udbygning af Nordhavnen, som har fundet sted over de seneste år, så vi ved præcist, hvordan kalkulerne, de er på det, og derfor er det vores klare vurdering, at det her er et projekt, der kan hvile i sig selv.

Spørger: Og er der pensionskasser allerede med ind over det her projekt, eller hvordan er det? Det blev nævnt, at dem, der er på Refshaleøen allerede, ligesom skal være med.

Overborgmesteren: Det er jo sådan, at vi ikke kan lave en udvikling af Refshaleøen, det ved Refshaleøens Ejendomsselskab jo også godt, fordi vi har ikke nogen infrastruktur til Refshaleøen i dag, der kan bære en byudvikling dér. Og Refshaleøens Ejendomsselskab er selvfølgelig interesseret i at komme i gang med at byudvikle derovre, men det kan vi først komme i gang med, når vi har fundet finansieringen til at lave den østlige omfartsvej omkring København og så også den metroforbindelse, der gør, at vi får en højklasse, kollektiv trafik dertil. Og derfor er det her den løsning, der skaber den volumen, der gør, at Refshaleøens Ejendomsselskab må også have en kæmpe interesse i at komme ind i dialog med os om den ny selskabsdannelse.

Statsministeren: Jeg kan sige, at overborgmesteren og jeg har haft et møde med formanden for Refshaleøens Ejendomsselskab Kim Simonsen og direktør Christian Herskind, og man skal jo henvende sig til dem, men altså jeg føler mig ret sikker på, at de også kan se et stort perspektiv i det her. Og så skal vi over den kommende tid udforske mere præcist, hvad det er for en samarbejdsrelation, der skal være. Fordi det er klart, at Refshaleøen er der allerede i dag, altså så det er jo det første område, der kan byudvikles på, og det vil få – på alle måder – jo glæde af, at der nu ligger en færdig infrastrukturplan, og de skal selvfølgelig bidrage til dét, og det kan ske i forskellige former, og det skal vi nu i gang med at afklare oven på denne her principaftale.

Politiken!

Spørger: Jamen, det var samme spørgsmål.

Statsministeren: Okay.
Godt, var der et spørgsmål mere herovre! Så kan vi lige ... Børsen!

Spørger: Ja, i forhold til det med pensionsselskaber, altså I siger, det bliver et statsligt kommunalt selskab. Hvorfor ikke inddrage pensionsselskaberne, når nu de allerede har budt sig til med at ville betale for en havnetunnel?

Statsministeren: Jamen altså, fordi By og Havn har jo vist sig at være på alle måder en meget, meget levedygtig konstruktion. Og derfor er det et naturligt sted at placere det, og som overborgmesteren siger det, så gør vi det så konkret i et datterselskab under By og Havn, altså Staten er jo en lille aktionær i By og Havn i hovedselskabet, men vi laver et datterselskab fifty-fifty ejet. Og så er det jo sådan, at hvis man kigger på Refshaleøen, så er der jo pensionskasser bag den, og som jeg sagde, som overborgmesteren også var inde på, så skal vi have etableret et samarbejde også med dem.

Transportministeren: Må jeg tilføje, at vi jo vil benytte overskuddet fra salget af grundene til et alment nyttigt formål – nemlig at lave infrastruktur i København. Pensionskasserne, de ønsker at bruge overskuddet til, at de kan tjene flere penge, men vi ønsker altså, at det skal bruges til infrastruktur, og derfor skal vi gøre det selv.

Spørger: Hvordan sådan rent økonomisk i forhold til de penge, der er sat af til anlæg i de kommende år på statsbudgettet – hvor meget skal kommunen lægge i de kommende år for at få sat det her i gang?

Overborgmesteren: Det er et spørgsmål, som mange vil stille sig derude – det er, vil det her projekt tage en del af anlægsrammen for kommunerne og kommunerne under ét, og der kan jeg sige – nej, det kommer det ikke til. Det her bliver jo etableret i en selskabsdannelse og kommer dermed ikke til at erobre noget af den kommunale anlægsramme, hverken i 19 eller årene fremover. Det er jo selvfølgelig vigtigt for mine kolleger, der sidder derude – er det her et projekt, der kommer til at konkurrere med deres fremtidige anlægsprojekter, og det gør det ikke. Det her holdes inden for rammerne af hovedstaden, og det er dét, der er vigtigt også at sende som et klart signal både fra statsministeren og jeg, at det her er ikke et projekt, der på nogen måde skal splitte Danmark – tværtimod, så er det et projekt, der samler Danmark – og at vi får en stærkere hovedstad, som erhvervsministeren var inde på det, og det er noget, der er til gavn for hele Danmark.

Statsministeren: Og jeg kunne måske lige netop dér tilføje, at i forhold til landet i øvrigt, så betyder det jo altså, at to, kan man sige, påtrængende infrastrukturprojekter – nemlig en havnetunnel, som ikke er et internt københavnerproblem, men som vil være til bedste for afviklingen af trafikken i hele hovedstadsområdet, og som derfor har en statslig interesse. Plus en fortsat udbygning af metroen, så at sige løftes væk af vores bord, finansieres i sig selv og er dermed ude af konkurrencen med alle mulige andre gode infrastrukturprojekter, der presser sig på – tredje Limfjordstunnel, motorvej til Kalundborg, forlængelse af motorvej til Hillerød, og hvad man ellers kunne nævne. Jeg kommer en del rundt i Danmark og ved, at der er gode projekter alle steder.

Regeringen skal på et tidspunkt inden frygteligt længe i gang med en ny infrastrukturplan. Da jeg selv var finansminister, forhandlede vi en 100 milliard kroners-plan på plads. Den er ved at være udtømt – vi skal i gang med en ny. Og der er det et godt signal til resten af Danmark, at to tunge projekter i København, de ligesom finansieres af sig selv. Så er der altså det mere at gøre med, når vi skal prioritere øvrige infrastrukturidéer rundt omkring i landet.
Skal vi tage det sidste spørgsmål!

Spørger: Det er helt kort. Tidshorisonten i forhold til havnetunnelen, hvad er den – altså jeg kan forstå, at de første boliger bliver bygget omkring 2035, og projektet er færdigt i 2070. Hvornår er havnetunnelen ca. færdig, hvis alt går vel?

Overborgmesteren: Det kan jeg ikke svare på endnu. Vi er i gang med at lave forundersøgelsen, og den bliver færdig næste år. Og når den er færdig, så kan vi give et bedre bud på, hvornår havnetunnelen kan stå færdig.

Statsministeren: Men altså, det er vel realistisk at forestille sig, at når vi kommer ind i 20, så er alle de forundersøgelser, der flyder ud af denne her principaftale, så er de på plads, og så er der et fast grundlag under fødderne – ikke ude på Lynetteholmen – men politisk, hvorpå man kan begynde at lave anlægslov og andet, så det er med den tidshorisont, at man kan træffe endelige og mere konkrete beslutninger.

Tak skal I have.”