Mulighedernes samfund

 Regeringsgrundlag
November 2007
VK Regeringen III

 

Mulighedernes samfund
Fortsat ansvarlig, langsigtet og holdbar økonomisk politik
Et effektivt og trygt skattesystem
Mindst 20.000 flere i beskæftigelse på et fleksibelt arbejdsmarked
Et sundhedstilbud i verdensklasse
Aktiv forebyggelse – et sundere Danmark
Bedre omsorg for de ældre
Familien i centrum
Lige muligheder og fælles ansvar for samfundets svage og udsatte grupper –
et samfund hvor alle er med

Undervisning og uddannelse i verdensklasse
Et førende vidensamfund – stærk og nyskabende forskning og udvikling
En konkurrencedygtig privat sektor – Danmark som førende iværksætternation
og innovativt samfund

Fast og fair udlændingepolitik
Indsats mod radikalisering og styrkelse af den demokratiske integration
Et trygt og sikkert samfund
En visionær klima- og energipolitik
Et grønt Danmark: Mere natur og bedre miljø
Moderne landbrug, fiskeri og styrket dyrevelfærd
Bedre infrastruktur og mere sikker trafik
Et levende kunst-, kultur- og idrætsliv
Mere tillid, mindre regulering – modernisering og afbureaukratisering
af den offentlige sektor

En moderne folkekirke
En ambitiøs global klimaindsats
Et synligt og aktivt Danmark i en globaliseret verden
International sikkerhed og stabilitet
En mere fri og retfærdig verden
Danmark i hjertet af Europa
Et moderne rigsfællesskab

 

 

 


Download publikationen i pdf-format [ 290 kb]

Download af PDF

Klik på højre muse-knap, vælg 'Gem destination som...', herefter vælges, hvor man vil gemme filen.

For at læse PDF-formatet kræves læseprogrammet Acrobat Reader, som gratis kan hentes hos firmaet Adobe Inc. Klik på nedenstående logo og hent Acrobat Reader

Get Acrobat Reader

 

 

1. Mulighedernes samfund
Danmark er mulighedernes samfund. Et samfund, hvor alle har mulighed for at skabe sig et godt liv.

Og Danmark har gode forudsætninger for fortsat vækst og velstand.

Vi har en sund og stærk økonomi og et sundt erhvervsklima. Et fleksibelt arbejdsmarked, der underbygges
af et veludviklet socialt sikkerhedsnet – den såkaldte flexicurity-model, som beundres bredt i Europa. Vi har et højt uddannelsesniveau, der giver danske virksomheder adgang til veluddannet arbejdskraft. Og en veludbygget infrastruktur sikrer, at mennesker og varer let kan bevæge sig rundt i landet.

Samtidig har vi en god sammenhængskraft, der sikrer et trygt samfund, hvor der ikke er for store skel mellem befolkningsgrupperne.

Vi har et godt miljø og en god tradition for at tage vare på vores natur. Vores andel af vedvarende energi er blandt de højeste i Europa.

Men vi kan gøre det endnu bedre. Vi vil holde Danmark på sporet.

Det 21. århundredes velfærdsmodel
Regeringen ønsker at sikre et rigt og bæredygtigt velfærdssamfund. Vi ønsker at skabe det 21. århundredes
velfærdsmodel. Et velfærdssamfund, der giver alle lige muligheder. Et velfærdssamfund, som aktivt forebygger blandt andet sundhedsproblemer. Og som tager vare på dem, der har brug for en hjælpende hånd.

Det kan kun ske, hvis vi fortsætter den offensive vækstpolitik, der giver dansk erhvervsliv gode rammer for fremgang og dynamik og dermed skaber den velstand, som er forudsætningen for velfærden.

Regeringen har gennemført en række reformer for at sikre velfærden i det 21. århundrede. En strukturreform
for at strømline og styrke kommuner og regioner. En velfærdsreform for at sikre en holdbar økonomi. Og en globaliseringsreform for at styrke uddannelse, forskning og konkurrencedygtighed.

Med kvalitetsreformen vil vi forny og udvikle kvaliteten i den offentlige sektor. Vi har afsat i alt 60
mia. kr. til investeringer og udvikling på vores sygehuse, skoler, ældreboliger, daginstitutioner mv.

Vi vil sikre bedre ledelse, bedre rammer for medarbejderne og modernisering af de offentlige institutioner.
Vi vil tænke mennesker frem for systemer og sætte brugerne i centrum. Vi vil give større frihed til lokale løsninger og lade hverdagens eksperter komme til orde.

Vi vil give plads til frie institutioner i de enkelte kommuner. Institutioner, der kan udfordre den statslige styring og skabe nye arbejdsformer med plads til afbureaukratisering og nytænkning. Vi vil luge ud i regeljunglen og lade alle kontrolregler være til åben og kritisk debat. Er en regel overflødig, skal den fjernes.

Hænder og hoveder til alle opgaver
Væksten og dynamikken i dansk økonomi har bragt ledigheden ned til det laveste niveau i 33 år. Det er en historisk udvikling. Og det fremmer i høj grad velfærden i Danmark. Mennesker flyttes fra passiv forsørgelse til job med ansvar og muligheder. Det er godt for de offentlige budgetter. Og det er godt for det enkelte menneske.

Men vi er nu i en situation, hvor vi mangler arbejdskraft. Både i den private og i den offentlige sektor.
Derfor har regeringen fremlagt en ambitiøs jobplan for at sikre hænder og hoveder til fremtidens
opgaver.

Vi vil give såvel unge som gamle større økonomiske fordele af at yde en ekstra indsats. Vi vil flytte
flere mennesker fra overførselsindkomst til arbejde. Og vi vil skabe lettere adgang til det danske
arbejdsmarked for kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. På danske løn- og arbejdsvilkår.

Skattereform
Regeringen har med skattestoppet sikret tryghed for den enkelte familie og den enkelte virksomhed i næsten seks år. Samtidig har regeringen sænket skatten på arbejdsindkomst i 2004 og igen fra 2008. Det skal kunne betale sig at arbejde.

Tiden er kommet til at gennemføre en reform af skattesystemet. En skattereform skal gøre det mere attraktivt at yde en ekstra indsats. Sigtet er en markant sænkning af skatten på arbejdsindkomst, som
skal stimulere arbejde og virkelyst. Reformen skal samtidig understøtte regeringens ambitioner på klima- og energiområdet, være fordelingsmæssigt afbalanceret og økonomisk holdbar.

Skattestoppet videreføres uændret før og efter skattereformen. Så vi kan sikre fortsat stabilitet og tryghed.

Det grønne og bæredygtige samfund
Regeringen ønsker at fremme et grønt og bæredygtigt samfund. En skattereform vil kunne bidrage, men vi skal gøre mere. Regeringen ønsker at fordoble andelen af vedvarende energi frem til 2025, sikre en mere effektiv udnyttelse af energien samt styrke forskningen i energiteknologi.

Det skal vi gøre for at beskytte vort klima og på langt sigt gøre os uafhængige af fossile brændstoffer.

Samtidig vil vi fortsætte indsatsen for at sikre en bæredygtig udvikling i Danmark.

Med værtskabet for FN’s klimakonference i 2009 har Danmark fået en nøglerolle i arbejdet for en ny global klimaaftale. Det er en opgave, som regeringen vil give højeste prioritet.

Et moderne samfund, der hænger sammen
Regeringen vil arbejde for et moderne samfund, der hænger sammen – også trafikalt. Derfor har regeringen nedsat en Infrastrukturkommission, der skal analysere fremtidens behov og komme med forslag til langsigtede investeringer.

Regeringen ønsker en god balance mellem individuel og kollektiv transport. Vi har afsat 8,9 mia. kr. til investeringer i bedre jernbaner og veje. Regeringen ser et behov for yderligere investeringer i moderne og effektiv kollektiv transport. Danskerne skal ikke hænge i lange bilkøer eller vente forgæves på togstationerne. Det er spild af tid, som kunne bruges bedre, fx til samvær med familien.

Danmark er broernes land. Vi er glade for Storebæltsbroen og Øresundsbroen, der bidrager til at binde Danmark og Europa sammen. Regeringen vil afslutte forhandlingerne om en Femern Bælt bro, der kan styrke forbindelsen til Tyskland og det centrale Europa.

Regeringen ønsker samtidig at fastholde og udvikle Danmarks position som førende informations og
kommunikationssamfund.

Et førende vækst-, viden- og iværksættersamfund
Danmark skal være et af verdens mest konkurrencedygtige samfund. Forudsætningen for en fortsat
udvikling i velfærden er vækst og fremgang i de danske virksomheder og dermed i velstanden i Danmark.

Med globaliseringsreformen har regeringen givet uddannelse, forskning, innovation og iværksætteri topprioritet. Regeringen vil give et historisk løft til forskningsbevillingerne. Fra 2010 skal vi bruge 1 pct. af BNP på offentligt finansieret forskning. Samtidig vil vi styrke og internationalisere universiteterne.

Regeringen vil også yderligere styrke erhvervslivets rammevilkår i de kommende år. Målene for den danske vækstpolitik er klare. Danske virksomheder skal være blandt de mest innovative i verden, og Danmark skal være en førende iværksætternation.

Danmarks styrke er i høj grad det kreative, nytænkende og åbne samfund. Regeringen vil skabe øget opmærksomhed om det frie og kreative Danmark. Vi vil markedsføre Danmark, som det land vi alle kender: En frisindet og kreativ nation.

Demokratisk integration og lige muligheder
Danmark har en lang tradition for ytrings- og pressefrihed. Vi skelner mellem religion og politik. Og med vores ytrings- og pressefrihed er vi konstant i stand til at udfordre etablerede dogmer og tankesæt.

Vore fælles værdier skal også være udgangspunktet for en styrket demokratisk integration i Danmark.
Regeringen vil styrke bevidstheden om Danmark som et demokratisk samfund baseret på frihed, frisind og folkestyre. Det er den bedste måde, hvorpå vi kan modvirke radikalisering og fremme ligestilling og lige muligheder blandt danskere med indvandrerbaggrund.

Danmark i hjertet af Europa
Danmark skal være placeret i hjertet af Europa. Med tætte bånd over Atlanten. Vi har et langvarigt historisk og kulturelt fællesskab med Europa. Og det er i vores interesse, at Europas fælles udfordringer løses i et demokratisk og stærkt EU med ens regler for alle.

Regeringen vil arbejde for en hurtig ratifikation af den nye EU-traktat. Traktaten sikrer et mere demokratisk
og effektivt EU med en styrket international rolle. Tiden er kommet til at sætte fokus på de konkrete resultater af den politik, der bliver ført i EU.

Regeringen lægger stor vægt på, at der også i fremtiden er bred opbakning bag en positiv linje i Europapolitikken. Regeringen vil derfor søge at indgå en ny politisk aftale om grundlaget for dansk Europapolitik.

Samtidig ønsker regeringen, at vælgerne ved folkeafstemning får lejlighed til at tage stilling til de danske EU-forbehold.

Aktiv dansk udenrigspolitik
Det kræver en aktiv udenrigspolitik at fremme danske interesser i en globaliseret verden. Gennem et styrket europæisk og transatlantisk samarbejde og gennem det internationale samarbejde inden for rammerne af FN kan vi fremme danske interesser og værdier og varetage vores sikkerhed.

Danmarks gunstige muligheder giver os en særlig forpligtelse til at fremme demokrati, menneskerettigheder
og udvikling i verden. Vi har et ansvar for at bidrage til bedre muligheder for udvikling i verdens fattige lande.

Derfor vil regeringen over en årrække gradvist øge udviklingsbistanden fra det nuværende niveau på 0,8 pct. af BNI. De konkrete løft skal besluttes i forbindelse med de årlige forhandlinger om finansloven og prioriteres inden for de holdbare rammer i regeringens 2015-plan. Stigningen i bistanden skal først og fremmest komme Afrika til gode.

Regeringen vil samtidig styrke indsatsen i EU og FN for at fremme menneskerettigheder. Vi vil udarbejde en strategi for den danske bistand til fremme af demokrati og retsstater. Og vi vil styrke klima- og energiaspekterne i den danske udviklingsbistand.

En fortsat ansvarlig økonomisk politik
Det er utroligt vigtigt, at de mange og ambitiøse politiske mål nås inden for økonomisk ansvarlige rammer. Danmark har i dag Europas stærkeste økonomi og en tårnhøj beskæftigelse. Det er resultater, som er nået gennem en længere periode med ansvarlig politik. Dem må vi ikke sætte over styr.

Regeringen vil stå som garant for, at de fortsatte forbedringer af det danske samfund kommer til at ske inden for en sund, stærk og ansvarlig økonomisk ramme.

Bredt samarbejde om mulighedernes samfund
Danmark er mulighedernes samfund. Regeringen vil arbejde for, at alle danskere kan udnytte deres muligheder. Vi vil sikre en holdbar økonomi og et bæredygtigt samfund. Og vi vil sikre, at vi lever op til vort internationale ansvar for demokrati, menneskerettigheder og udvikling.

Regeringen vil invitere til et bredt politisk samarbejde om at nå målene. Det er regeringens bestræbelse
og en invitation til alle Folketingets partier.

Regeringen ønsker en bred opbakning til et Danmark med endnu bedre muligheder for os alle sammen.

Nye mål for Danmark de næste fire år:
  • Det 21. århundredes velfærdsmodel – gennemførelse af kvalitetsreformen med borgerne i centrum og tæt inddragelse af medarbejderne
  • Bedre sundhed og styrket forebyggelse – akut handling til kræftpatienter og livstruede hjertepatienter samt national forebyggelsesplan
  • Hænder og hoveder til alle opgaver – gennemførelse af en storstilet plan for at skaffe mere arbejdskraft
  • Skattereform – lavere skat på arbejde og tilskyndelse til miljørigtig og energibesparende adfærd
  • Det grønne og bæredygtige samfund – Danmark skal på langt sigt være 100 pct. uafhængig af fossile brændstoffer. Klimatopmødet i København i 2009 skal føre til en forpligtende og ambitiøs klimaaftale
  • Et moderne samfund, der hænger sammen – investeringer i veje, broer og moderne kollektiv trafik
  • Et førende vækst-, viden- og iværksættersamfund – gennemførelse af globaliseringsreformen med omfattende investeringer i fremtidens uddannelser, forskning, innovation og iværksætteri
  • Fælles ansvar og lige muligheder til alle – et bredt udspil for at bekæmpe ulighed
  • Demokratisk integration – en fortsat fast og fair udlændingepolitik og fokus på demokratisk integration
  • Danmark i hjertet af Europa – Danmark skal deltage helt og fuldt i EU-samarbejdet
  • En international indsats for demokrati, menneskerettigheder og udvikling – langsigtet målsætning om øget udviklingsbistand
  • En fortsat ansvarlig økonomisk politik – regeringen vil holde Danmark på sporet

2. Fortsat ansvarlig, langsigtet og holdbar økonomisk politik

Økonomisk ansvarlighed er forudsætningen for en stabil udvikling i dansk økonomi, hvor der er trygge rammer for familier og virksomheder. Det er forudsætningen for en holdbar udvikling i velstand og velfærd. Og det er forudsætningen for, at Danmark kan bevare positionen som et af de samfund, hvor de sociale og økonomiske skel er mindst, og sammenhængskraften er stærkest.

Det er afgørende for regeringen at holde fast i den ansvarlige økonomiske politik og sikre en stabil udvikling i dansk økonomi.

Regeringen har med 2015-planen præsenteret en sammenhængende strategi, som håndterer udfordringerne
for dansk økonomi.

Planen sikrer, at kvalitetsløftet i den offentlige sektor og lavere skat på arbejdsindkomst hviler på et solidt og holdbart økonomisk grundlag. De forbedringer, der planlægges frem til 2015, kan fastholdes i årene efter – uden skattestigninger eller andre stramninger – forudsat, at der gennemføres reformer, som øger beskæftigelsen og understøtter uændret arbejdstid. Den ansvarlige linje i den økonomiske politik fastholdes dermed.

En central udfordring er at sikre tilstrækkelig arbejdskraft, så vi kan løse de vigtige velfærdsopgaver og sikre fortsat gode vækstbetingelser. En anden udfordring er at ruste det danske samfund, så vi får størst mulig fordel af globaliseringen. Endelig skal finanspolitikken fortsat indrettes efter, at der bliver flere ældre og færre i de mest erhvervsaktive aldersgrupper.

I 2015-planen er den planlagte årlige vækst i det offentlige forbrug større end i 2010-planen. Så meget desto vigtigere er det, at de økonomiske rammer også overholdes.

I Danmark har vi en tradition for, at alle parter udviser ansvarlighed og tager hensyn til hele samfundets
bedste. Det gælder kommuner og regioner, når der indgås aftaler med regeringen. Og det gælder fagforeninger og arbejdsgivere, når der indgås overenskomstaftaler. Denne ansvarlighed er en forudsætning for, at der i et så frit og decentraliseret samfund som det danske kan sikres en stabil økonomisk udvikling med plads til en holdbar udbygning af velstand og velfærd.

Regeringens økonomiske politik bygger på, at alle parter fortsat udviser ansvarlighed og medvirker til at sikre en sund udvikling i samfundsøkonomien – til vores fælles bedste.

Konkrete initiativer og pejlemærker:

Stabilitetsorienteret og holdbar økonomisk politik
Regeringen vil fortsat føre en økonomisk politik, som sikrer høj, stabil beskæftigelse, og som understøtter
fastkurspolitikken og god konkurrenceevne. Det kræver tilbageholdenhed og tilstrækkelige offentlige overskud i gode tider. De overordnede rammer for finanspolitikken er fastlagt i 2015-planen.

Det offentlige forbrug kan vokse i takt med samfundsøkonomien
Regeringen har sat som pejlemærke, at de offentlige serviceudgifter kan udgøre op til 26½ pct. af BNP i 2015. Udgifterne til offentlig service mv. kan dermed vokse i takt med samfundsøkonomien.


Nye initiativer uden for denne ramme vil kræve fornyet stillingtagen til den samlede prioritering i udgiftspolitikken.

Overskud eller balance på de offentlige finanser
Frem til 2010 skal der fastholdes strukturelle overskud på de offentlige finanser på mellem ¾ og 1¾
pct. af BNP. Fra 2011 til 2015 skal der mindst være balance.

Fortsat reduktion af den offentlige gæld
Den offentlige ØMU-gæld reduceres yderligere frem mod 2015. I kraft af overskuddene på de offentlige
finanser opbygges et offentligt nettotilgodehavende, som skal bidrage til at finansiere de offentlige udgifter som følge af, at vi bliver flere ældre.

Frigørelse af ressourcer til bedre borgernær service
For at skabe muligheder for bedre borgernær service i en situation, hvor det generelt er svært at rekruttere
arbejdskraft til den offentlige sektor, vil regeringen i 2008 fremlægge en handlingsplan for, hvordan der kan frigøres ressourcer til borgernær service i kommuner og regioner. Regeringens mål er, at der frigøres 1 mia. kr. om året i 2009-13 til yderligere borgernær service i kommuner og regioner, svarende til 5 mia. kr. permanent, ved at effektivisere administration mv.

Overholdelse af aftaler om kommunernes økonomi
Aftalesystemet for den kommunale økonomi hviler på, at indgåede aftaler overholdes. Regeringen vil drøfte rammerne for aftalesystemet med KL. Regeringen vil i forlængelse heraf fremlægge konkrete forslag til et nyt budgetsamarbejde, der sikrer, at de kommunale budgetter under ét ligger inden for skattestoppets rammer og de indgående aftaler med regeringen.


3. Et effektivt og trygt skattesystem

Skattestoppet videreføres som omdrejningspunktet for regeringens skattepolitik i de kommende år. Det er afgørende for, at vækstmulighederne ikke langsomt reduceres af øgede skatter og manglende prioritering.

Regeringen vil samtidig fortsætte sin hidtidige linje og indrette skatte- og afgiftssystemet, så det bedre understøtter udviklingen i vækst, velstand og velfærd. Skatten på arbejde skal sænkes. Skattesystemet skal være stabilt, enkelt og gennemskueligt. Og det skal medvirke til, at væksten sker på en miljømæssigt bæredygtig måde.

Konkret vil regeringen efter forarbejde i en skattekommission gennemføre en skattereform.

Regeringen vil samtidig styrke indsatsen over for sort arbejde og anden skatteunddragelse, som undergraver
retsbevidstheden og finansieringen af velfærdssamfundet. Og skatteadministrationen skal forbedres, så familier og virksomheder får mindre indberetningsbyrder og hurtigere afklaring af skattesager.

Konkrete initiativer:

Skattestoppet videreføres
Skattestoppet har skabt økonomisk tryghed for den enkelte familie og virksomhed. Den tryghed skal
videreføres uændret efter de hidtidige retningslinjer før og efter en skattereform. Eventuelle kommunale
skattestigninger vil fortsat blive kompenseret ved lavere statslig indkomstskat.

Skattereform
Regeringen ønsker at gennemføre en reform af skattesystemet. Sigtet er en markant reduktion af skatten på arbejdsindkomst, som skal stimulere arbejde og virkelyst, herunder ved at sænke skatten på den sidst tjente krone. Skattereformen skal samtidig understøtte regeringens ambitioner på klima- og energiområdet ved at tilskynde privatpersoner og virksomheder til at handle på en miljørigtig og energibesparende måde. Endelig skal reformen være fordelingsmæssigt afbalanceret, i overensstemmelse med de langsigtede økonomiske rammer i 2015-planen, og være robust over for udviklingen i en stadig mere globaliseret verden. I forbindelse med skattereformen kan en skat eller afgift sættes op, forudsat at skatten på arbejdsindkomst sænkes tilsvarende. Ejendomsværdiskatten på boliger fastholdes uændret. Finansieringselementer uden for skattesystemet kan blive inddraget i det omfang, de tilgodeser det overordnede sigte med skattereformen. Regeringen vil nedsætte en skattekommission, som skal udarbejde modeller for en samlet skattereform, der opfylder disse kriterier. Kommissionen skal aflevere sin betænkning primo 2009. Den 3. september 2007 er der mellem regeringen og Dansk Folkeparti indgået en aftale om lavere skat på arbejde. Såfremt der er enighed blandt parterne bag denne aftale, kan en skattereform træde i kraft i indeværende valgperiode. I
modsat fald kan en skattereform først træde i kraft efter et folketingsvalg.

Lukning af skattehuller og fair play
Regeringen vil fortsat slå ned på og lukke skattehuller, så snart myndighederne bliver opmærksomme
på dem. Regeringen vil også fortsat slå ned på skatte- og afgiftsunddragelse.

Et skattesystem, som er robust over for ydre påvirkninger
Regeringen vil fortsat sørge for, at det danske skattesystem er i overensstemmelse med EUreglerne.
Eventuelle merprovenuer ved tilpasning til EU-regler vil i henhold til skattestoppet blive anvendt til at reducere andre skatter.

En effektiv skatteadministration
Regeringen vil fortsat modernisere skatteadministrationen. Landsskatterettens sagsbehandling skal
effektiviseres, og regeringen vil lette borgernes indberetningsarbejde ved, at en række selvangivelsesoplysninger, som borgerne i dag selv skal indberette, i stedet indberettes direkte til SKAT.

4. Mindst 20.000 flere i beskæftigelse på et fleksibelt arbejdsmarked
Den største opgave i de kommende år bliver at sikre tilstrækkeligt med hænder og hoveder på arbejdsmarkedet – både i de private virksomheder og i de offentlige institutioner. Allerede i dag er der
problemer med at rekruttere arbejdskraft på en række vitale områder. Udfordringen bliver kun større
fremover, når der bliver flere ældre og færre i den erhvervsaktive alder.

Der er derfor behov for en ekstra indsats for at øge udbuddet af arbejdskraft. Konkret er der behov
for nye initiativer, som på kort sigt kan medvirke til at forlænge opsvinget. Og på længere sigt skal
der i henhold til 2015-planen gennemføres tiltag, som varigt kan øge beskæftigelsen med mindst
20.000 personer, og som kan sikre, at arbejdstiden ikke falder.

Regeringen vil derfor sætte markant ind for at få endnu flere mennesker flyttet fra overførselsindkomst
til arbejde.

Samtidig skal der rekrutteres mere arbejdskraft fra udlandet. Det skal være klart for omverdenen, hvilke fordele der er ved at vælge Danmark som arbejdsland, og det skal være lettere at komme til Danmark og arbejde. Blandt andet skal Green Card-ordningen udvides, og minimumsgrænsen for årsløn i  jobkortordningen skal sænkes.

Desuden vil trepartsaftalerne, som blev indgået i sommeren 2007 mellem regeringen, kommuner,
regioner og fagbevægelsen, sætte ind med en markant indsats for at tiltrække og fastholde medarbejdere
i den offentlige velfærdsservice.

Endelig vil regeringen for at forberede en langsigtet indsats nedsætte en arbejdsmarkedskommission
med uafhængige eksperter. Kommissionen skal udarbejde forslag til, hvordan vi kan øge beskæftigelsen
yderligere i de kommende år.

Konkrete initiativer:

Styrket indsats over for ledige
Regeringen vil fortsætte og udbygge indsatsen for at få de resterende ledige på dagpenge og kontanthjælp
i arbejde. Der er i trepartsaftalerne afsat 200 mio. kr. til en styrket indsats for personer med længerevarende ledighed. Erfaringerne med kampagnen ”Ny chance til alle” skal nyttiggøres for at styrke indsatsen for de svageste ledige.

Tidlig og intensiv indsats
Regeringen vil iværksætte yderligere forsøg med en tidlig indsats (”Hurtigt i gang II”) med henblik på kortlægning af, hvordan indsatsen bliver mest effektiv. Regeringen vil desuden foretage en gennemgang
af reglerne på beskæftigelsesområdet med henblik på at justere regler, der medvirker til at øge korttidsledigheden eller fastholder personer i ledighed.

Sikkerhed for at førtidspensionister på gammel ordning kan arbejde uden at miste retten til pension
Førtidspensionister – hvis pension er tilkendt efter de regler, der var gældende indtil 2003 – skal have mulighed for at arbejde med sikkerhed for, at de ikke senere mister retten til at modtage førtidspension.

Styrket indsats for at yngre personer ikke ender på førtidspension
Der skal iværksættes en ny, aktiv forebyggende indsats på førtidspensionsområdet. Målet er at begrænse
antallet af blandt andet unge med psykiske lidelser, der ender på førtidspension.

Bedre mulighed for folkepensionister for at arbejde
For folkepensionister indføres et ekstra bundfradrag på 30.000 kr. for arbejdsindkomst i beregningen af indtægtsgrundlaget for pensionstillæg og personlig tillægsprocent. Desuden nedsættes kravet til beskæftigelsesomfanget ved opsat pension fra 1.500 timer til 1.000 timers årlig beskæftigelse.

Nedslag i skatten for 64-årige
Der indføres et skattenedslag for 64-årige i beskæftigelse. Skattenedslaget gives til personer, der har
været i fuldtidsbeskæftigelse fra de fyldte 60 år, til de er fyldt 64 år. Ordningen udløber i 2012, med mindre det besluttes at videreføre den.

SU-reform
Regeringen vil arbejde for, at det laveste fribeløb for studerende bliver forhøjet. Desuden skal SUreglerne
indrettes, så man ikke tvinges til at betale SU tilbage, hvis man har haft et vellønnet job umiddelbart før studiestart, eller hvis man får det umiddelbart efter afsluttet studie.

Nedbringelse af sygefraværet
Regeringen har som målsætning, at sygefraværet skal nedbringes med 20 pct. frem til 2015. Regeringen
vil nedsætte et hurtigt arbejdende udvalg, som skal kulegrave hele området med henblik på handling. Udvalget skal blandt andet afdække, hvordan forskellige faktorer påvirker sygefraværet. Arbejdsmarkedets parter, de praktiserende læger og kommunerne inddrages i arbejdet. Blandt andet som led i trepartsaftalerne vil der desuden umiddelbart blive iværksat en række initiativer til nedbringelse af sygefraværet, herunder en bedre dialog mellem arbejdsgivere og medarbejdere, løbende trivselsundersøgelser, styrket arbejdsmiljø og bedre opfølgning over for kommunerne.

Hurtigere afklaring for arbejdsskadede
Der skal være større fokus på sager, hvor arbejdsskadede er i risiko for at forlade arbejdsmarkedet, eller hvor en ekstraordinær indsats kan fremskynde tilbagevenden til arbejdet. Derfor vil regeringen arbejde for en bedre sammenhæng i myndighedsindsatsen over for arbejdsskadede, hurtigt og mere smidigt samarbejde med forsikringsselskaber og en hurtigere og mere korrekt anmeldelse af arbejdsskader.

Styrkelse af den seniorpolitiske indsats
Trepartsaftalerne indeholder en markant indsats for at fastholde medarbejdere i den offentlige velfærdsservice, blandt andet ved en styrket seniorpolitisk indsats. Der er afsat i alt 900 mio. kr. i 2008-11 til at fremme seniorpolitiske initiativer.

Ophævelse af pligtig afgangsalder
Regeringen vil ophæve den pligtige afgangsalder, der gælder i forhold til tjenestemandsloven, således at tjenestemænd ikke afskediges, fordi de fylder 70 år.

Bedre mulighed for at gå fra deltid til fuldtid
Som led i trepartsaftalerne vil offentligt deltidsansattes muligheder for at få fuld tid eller få flere timer blive styrket. I forlængelse heraf vil regeringen justere regler, der medvirker til at fastholde personer i deltidsbeskæftigelse frem for fuldtidsbeskæftigelse. Regeringen vil herunder arbejde for, at de offentlige arbejdsgivere begrænser antallet af de såkaldte frigørelsesattester.

Begrænsning af brugen af jobklausuler
Regeringen vil fremsætte et lovforslag, som sikrer, at virksomheder ikke hemmeligt og uden om de ansatte kan indgå jobklausuler, der begrænser mobiliteten på arbejdsmarkedet.

Lettere adgang til at arbejde i Danmark
Jobkortordningen skal udvides, og beløbsgrænsen skal sættes ned. Der skal udarbejdes en vækstliste
som supplement til positivlisten. Forskerskatteordningen skal forbedres. Og Green Card-ordningen skal udvides efter canadisk forbillede. Desuden skal der indføres en koncernopholdstilladelse, som giver udlændinge mulighed for at flytte mellem en koncerns filialer i Danmark og i tredjelande.

Bedre service til virksomheder og arbejdssøgende
En ny tværministeriel task-force skal hjælpe med at forenkle og identificere barrierer for virksomheder og arbejdssøgende i forbindelse med international rekruttering. Sagsbehandlingstiderne i Udlændingeservice
skal nedbringes. Den rekruttering, som foregår i udlandet, skal forbedres. Og regeringen vil fjerne de unødvendige barrierer på visumområdet, som lægger hindringer i vejen for erhvervslivets samhandel med udlandet.

Fastholdelse og integration af udenlandsk arbejdskraft
Familier, der kommer hertil for at arbejde, skal blandt andet have tilbudt en informationspakke og et introduktionsforløb om det danske samfund og arbejdsmarked. Udenlandske arbejdstagere og ægtefæller
skal også have bedre muligheder for at lære dansk. Og der skal være bedre mulighed for, at motiverede udlændinge kan forberede sig på det danske sprog, inden de kommer hertil.

Øget rekruttering til den offentlige sektor
Udfordringer og erfaringer med udenlandsk arbejdskraft i den offentlige sektor skal analyseres. Der skal være lettere adgang til at søge dansk autorisation for udenlandsk sundhedspersonale. Og der skal laves en fast-track ordning for anerkendelse af sosu-medarbejdere. Desuden vil initiativerne fra trepartsaftalerne sætte ind med en markant indsats for at tiltrække flere medarbejdere til den offentlige service, blandt andet ved at reducere frafaldet på sygeplejerskeuddannelsen og øge optaget på de relevante uddannelser.

Markedsføring af Danmark som arbejdsland
Omtalen af Danmark som arbejdsland skal øges i internationale medier, og der skal iværksættes en
rekrutteringskampagne rettet mod udenlandsk sundhedspersonale.

Arbejdsmarkedskommission
Regeringen vil nedsætte en arbejdsmarkedskommission med uafhængige eksperter, der medio 2009 skal komme med anbefalinger, som skal hjælpe med at opfylde regeringens langsigtede vision for beskæftigelse og arbejdstid. Kommissionens arbejde skal løbende drøftes i et trepartsforum bestående af regeringen og arbejdsmarkedets parter.

Moderne digitale løsninger
For at høste de fulde gevinster af det nye eIndkomst-register vil regeringen kortlægge, hvordan oplysningerne
kan anvendes til forenklinger og harmoniseringer i reglerne for udbetaling af dagpenge, kontanthjælp og sociale ydelser. Regeringen vil desuden etablere en obligatorisk digitaliseringsløsning på sygedagpengeområdet.

5. Et sundhedstilbud i verdensklasse

Regeringen vil i de kommende år styrke indsatsen på sundhedsområdet yderligere. Det gælder ikke mindst på kræftområdet.

Siden 2001 er der sket en væsentlig udbygning af kapaciteten og aktiviteten på kræftområdet. Men indsatsen er fortsat ikke god nok. Regeringen har derfor nu i samarbejde med regionerne stillet meget
håndfaste krav til sygehusene. Og vi vil sikre, at kravene bliver fulgt. Mistanke om livstruende kræft eller en kræftdiagnose skal udløse akut og resolut handling. Kræftpatienter har også krav på klar besked fra sundhedsvæsenet om behandlingsmuligheder og behandlingsforløb.

Regeringen vil på samme måde sikre akut handling for patienter med livstruende hjertesygdomme.
Regeringen vil ikke acceptere unødvendig ventetid i forbindelse med behandlingen af hjertepatienter.
Samtidig vil indsatsen for ældre medicinske patienter blive styrket.

Med kommunalreformen er der nu skabt fem stærke sundhedsregioner, der skal være rammen for højt specialiseret behandling og ekspertise i fremtiden. For at få fuldt udbytte af de nye regioner vil regeringen understøtte en omfattende modernisering af sygehusvæsenet i Danmark. Behandlingen skal være af høj international standard, og bygninger og nyt apparatur skal bidrage til, at vi kan skabe et moderne og effektivt sundhedsvæsen for det 21. århundrede.

Konkret vil regeringen investere 25 mia. kr. i perioden 2009-18 i en ny og forbedret sygehusstruktur. Ved udmøntningen af midlerne vil regeringen systematisk tilgodese de regioner og sygehusprojekter, som får mest ud af pengene. Regeringen forventer, at omtrent halvdelen af de nuværende sygehusetagemeter over de kommende år kan erstattes af nybyggeri.

Regeringen har blandt andet i udspillet til en kvalitetsreform foreslået en række andre nye initiativer på sundhedsområdet med henblik på at forbedre vilkårene for patienter, pårørende og ansatte i sundhedssektoren. Regeringen foreslår blandt andet at udvide og videreudvikle det frie valg på sundhedsområdet.

Konkrete initiativer:

Akut handling ved mistanke om kræft
Mistanke om livstruende kræft eller en kræftdiagnose skal udløse akut og resolut handling. Kræftpatienter
har krav på akut handling og klar besked fra sundhedsvæsenet. Der indføres løbende optimale pakkeforløb for de enkelte kræftformer, således at alle kræfttyper er omfattet inden udgangen af 2008. Indførelsen af forløbspakker skal understøttes ved at samle flere behandlinger på færre enheder for at sikre kvaliteten og de faglige standarder, udnytte fordelene ved specialisering samt sikre optimal anvendelse af ressourcerne. Regeringen vil følge udviklingen på kræftområdet tæt.

Akut handling på hjerteområdet
Regeringen vil indføre optimale pakkeforløb for forundersøgelse og behandling for patienter med livstruende hjertesygdomme på samme måde som på kræftområdet. Regeringen vil følge udviklingen på hjerteområdet tæt.

Ældre medicinske patienter
Regeringen vil forbedre indsatsen for de ældre medicinske patienter yderligere, blandt andet ved at sætte øget fokus på at skabe bedre patientforløb via bedre arbejdsgange, en bedre udnyttelse af mulighederne i den nye sygehusstruktur og ved en styrket indsats i kommunerne.

Opfølgende behandling for personer, der har forsøgt selvmord
Regeringen vil i satspuljeforhandlingerne foreslå, at personer, der har forsøgt selvmord, får tilbud om relevant behandling. Målsætningen er at sikre hurtig og intensiv psykiatrisk hjælp til personer, der har forsøgt selvmord.

Akutindsats – maks. 15 minutter under normale forhold
Regeringen vil forbedre det akutte beredskab, så hjælpen under normale omstændigheder kan være fremme inden for 15 minutter fra alarmcentralen modtager et opkald om assistance via 112. Regeringen vil – om nødvendigt ved lovgivning – sikre, at regionernes tilrettelæggelse af det præhospitale beredskab sker på en sådan måde, at der er mulighed for den nødvendige koordination af beredskabet
på tværs af regionsgrænser.

Investeringer i en moderne sygehusstruktur
Der afsættes 25 mia. kr. i en kvalitetsfond til investeringer i en moderne sygehusstruktur, herunder til samling af højt specialiserede behandlinger og modtagelse af akutte patienter mv. Der er nedsat et ekspertpanel med internationalt anerkendte eksperter, der skal vurdere de konkrete større anlægsprojekter i forhold til de principper for investeringer i fremtidens sygehusstruktur, som regeringen og Danske Regioner er enige om. Kvalitetsfondens midler vil blive tildelt de projekter, hvor midlerne investeres bedst. Ekspertpanelet skal derfor ikke alene kunne udtale sig om konkrete projektforslag, men tillige kunne anmode om alternative forslag. Ved udmøntningen af midlerne vil regeringen lægge vægt på, at der med de konkrete investeringsprojekter samlet set sikres en moderne og rationel sygehusstruktur i Danmark.

Enestuer
Regeringen mener, at alle indlagte patienter, som det er relevant for, skal have enestue på sygehusene,
hvis de ønsker det. Visionen skal opfyldes i takt med, at ombygning og renovering af hospitalerne gør det muligt.

Den danske kvalitetsmodel
På sundhedsområdet har regeringen taget initiativ til at udvikle en central akkrediteringsordning – Den Danske Kvalitetsmodel – hvor alle offentlige sygehuse skal leve op til standarder fastsat af et uafhængigt akkrediteringsinstitut. Det er vigtigt, at der sikres en fornuftig afvejning mellem gevinsterne ved akkreditering og de administrative byrder forbundet med at sikre den nødvendige dokumentation. Akkrediteringsprocessen påbegyndes efter planen i 2008, og regeringen lægger vægt på, at akkreditering hurtigt herefter udbredes til alle sundhedsaktører.

Elektroniske patientjournaler/booking
Regeringen er i gang med at udarbejde en ny samlet it-strategi for sundhedsvæsenet, hvor der opstilles
en udviklings- og tidsplan for arbejdet med den elektroniske patientjournal (EPJ). På baggrund af udviklingsarbejdet vil regeringen træffe beslutning om investering i sundheds-it. Målet er, at EPJ skal bidrage til at sikre sammenhæng i den behandling, der tilbydes patienter i det danske sundhedsvæsen. Det gælder også, hvor flere forskellige dele af sundhedsvæsenet og flere forskellige myndigheder er involveret.

Patienter skal have én fast kontaktperson på sygehuse
En indlagt patient eller en patient i et længerevarende, ambulant forløb skal have tilknyttet én fast kontaktperson til sin behandling. Kontaktpersonordningen skal tilpasses den enkelte patients behov for information, vejledning mv.

Patientombudsmand
Der oprettes et nyt statsligt forankret patientklagesystem. Klager på sundhedsområdet skal indgives ét sted – hos patientombudsmandsinstitutionen. Klageadgangen udvides til også at omfatte patientrettigheder som information, frit valg mv.

Bedre planlægning af forløb for patienter med kronisk sygdom
Regeringen vil i samarbejde med KL og Danske Regioner udvikle forløbsprogrammer for patienter med kronisk sygdom. Forløbsprogrammerne skal sikre en klar arbejdsdeling mellem sygehus, kommune
og almen praksis, så patienten får den rette hjælp på det rigtige tidspunkt og sted. Det er ambitionen,
at de første forløbsprogrammer kan være færdigudviklede i 2008.

Gode erfaringer skal spredes hurtigere
På mange sygehuse bliver der løbende udviklet nye og bedre løsninger. Som led i kvalitetsreformen vil regeringen i samarbejde med Danske Regioner understøtte, at der sker en mere systematisk udveksling
af erfaringer i kvalitetsnetværk. Der skal laves en helt konkret plan for udbredelse af bedre og mere effektive behandlingsforløb, så patienter i hele landet kan få den bedste behandling.

Benchmarking af sygehusvæsenet
Regeringen vil hvert 5. år – og første gang i 2008/2009 – gennemføre en sammenligning af forholdene i det danske sygehusvæsen med forholdene i vores nabolande med henblik på vedvarende at arbejde hen imod, at det danske sygehusvæsen er blandt de førende internationalt set. Regeringen vil styrke arbejdet med at udarbejde pålidelig og rettidig sundhedsstatistik. Regeringen vil desuden fortsætte arbejdet med udarbejdelse og offentliggørelse af systematiske produktivitetsmålinger i sygehussektoren på regions-, sygehus- samt afdelings- og behandlingsniveau. Regeringen vil for at fremme udbredelsen af bedste praksis som led i aftalerne om regionernes økonomi fastlægge konkrete mål for udbredelsen af blandt andet ambulant behandling og accelererede patientforløb.

Analysearbejde af almen praktiserende lægers rolle i fremtidens sundhedsvæsen
Regeringen vil igangsætte et arbejde om almen praksis’ rolle i fremtidens sundhedsvæsen. Arbejdet skal blandt andet bidrage til at sikre en høj faglig kvalitet i almen praksis, bedre sammenhæng for patienten og bedre hjælp uden for de normale åbningstider.

Hjælp til uhelbredeligt syge
Regeringen ønsker, at uhelbredeligt syge patienter, som har behov for pleje og behandling af lindrende
karakter, får bedre mulighed for at dø i eget hjem, blandt andet gennem øget fokus på indsatsen i primærsektoren med praktiserende læger og hjemmeplejen.

Bedre vejledning til patienter om frit valg i sundhedsvæsenet
Regeringen vil fra 2008 give de praktiserende læger pligt og støtte til at vejlede patienterne om valgmulighederne i sygehusvæsenet i forbindelse med henvisning til sygehusbehandling. Det vil især komme de ressourcesvage patienter til gode. De regionale patientkontorer skal aktivt og opsøgende informere og vejlede de praktiserende læger om reglerne for frit og udvidet frit sygehusvalg samt valgmulighederne i det regionale sygehusvæsen.

Frit valg for alle psykiatriske patienter
Det er målsætningen, at den aftalte fritvalgsordning i børne- og ungdomspsykiatrien, hvis der er mere end to måneders ventetid, skal udbredes til alle patienter i psykiatrien fra 2010. Indfasningen vil afhænge af, hvor hurtigt der kan opbygges den nødvendige kapacitet.

Udvidet frit valg til diagnostiske undersøgelser
Regeringen vil fremsætte lovforslag om, at retten til det udvidede frie sygehusvalg (frit-valgsgarantien) også omfatter diagnostiske undersøgelser.

Udvidet frit valg når sygehuset aflyser operation
Regeringen vil inden udgangen af 2008 give patienter, der får aflyst en operation på et offentligt sygehus, mulighed for at få foretaget behandlingen på et privat sygehus, som regionerne har indgået aftale med.

Ophævelse af kilometergrænsen ved valg af praktiserende læge
Regeringen ønsker, at alle patienter fra foråret 2009 frit skal kunne vælge praktiserende læge uanset geografisk afstand, så man fx har mulighed for at vælge læge tæt på sit arbejde. Lægen forpligtes dog ikke til at komme på sygebesøg, hvis afstanden overstiger den nuværende grænse på 5 km. i hovedstaden og 15 km. i resten af landet.

Frit valg af genoptræning og vedligeholdelsestræning
Kommunerne har i dag mulighed for at give frit valg af leverandør til borgere, der er visiteret til genoptræning mv. På længere sigt vil regeringen arbejde for en yderligere udvidelse af borgernes
frie valg af genoptræningssted.

Afregning af private sygehuse
De private sygehuse har bidraget til at sikre alle patienter gratis adgang til behandling med kort ventetid.
Der skal sikres størst mulig grad af fair konkurrence mellem offentlige og private sygehuse. Regeringen vil derfor arbejde for, at afregningen med private sygehuse skal afspejle forpligtelserne
og rammevilkårene for de private sygehuse.

6. Aktiv forebyggelse – et sundere Danmark
Det er vigtigt at styrke folkesundheden gennem øget forebyggelse. Særligt børns helbred bør beskyttes
i forhold til rygning, dårlig kost og for lidt motion. Det er først og fremmest forældrenes ansvar, men det er vigtigt, at samfundet stiller rammer til rådighed, der gør det nemt at have en sund og aktiv livsstil.

Bedre sundhed giver også på én gang flere gode leveår og sparer samfundet for udgifter til behandling og pleje.

Regeringen vil nedsætte en forebyggelseskommission med henblik på at lancere en national handlingsplan
for forebyggelse med klare mål for indsatsen. I forbindelse med arbejdet vil den enkeltes personlige ansvar for egen sundhed blive inddraget. Det er regeringens mål, at den gennemsnitlige levetid skal forlænges med 3 år over de næste 10 år.

Herudover vil regeringen blandt andet forbedre mulighederne for at dyrke idræt og motion for både børn og voksne.

Konkrete initiativer:

Levetiden skal forlænges med 3 år over den næste 10-års periode – forebyggelseskommission Regeringen vil nedsætte en forebyggelseskommission. Fokus skal være på tiltag, der har dokumenteret virkning i forebyggelsen. Med afsæt i kommissionens anbefalinger vil regeringen i 2009 lancere en national handlingsplan for forebyggelse med klare mål for indsatsen.

Moms på frugt og grønt
Forebyggelseskommissionen vil blandt andet få til opgave at undersøge konsekvenserne af differentieret
moms, hvor momsen på frisk frugt og grønt sættes ned.

Nationalt råd for folkesundhed, motion og ernæring
Regeringen vil som led i en styrkelse af det forebyggende arbejde sammenlægge Det Nationale Råd for Folkesundhed og Motions- og Ernæringsrådet.

Et sundt måltid mad til børn i dagtilbud og skoler
Regeringen ønsker, at alle børn i daginstitutioner og skoler så vidt muligt skal kunne købe sund og nærende mad til en rimelig pris.

Forhøjelse af aldersgrænsen for at kunne købe cigaretter til 18 år
Det er sundhedsskadeligt at ryge. Det gælder i høj grad også for unge. Regeringen vil derfor forhøje aldersgrænsen for, hvornår unge må købe cigaretter til 18 år. Det svarer til de gældende regler i blandt andet Sverige, Norge og Finland.

Mulighed for gratis og skattefri motion
Såvel offentlige som private arbejdsgivere skal kunne tilbyde medarbejdere gratis motion i for eksempel
fitness centre, uden at medarbejderne beskattes.

Mere idræt og motion for børn
Gode motionsvaner grundlægges i barndommen. Regeringen vil arbejde for mere bevægelse og motion i børnehaver og skolefritidsordninger gennem et øget samarbejde mellem kommunerne og de lokale idrætsforeninger. Samtidig skal idræt i folkeskolen styrkes.

Bedre idrætsfaciliteter
Regeringen vil indenfor rammerne af kvalitetsfonden bidrage til en øget indsats for renovering af kommunale idrætsfaciliteter, særligt de anlæg der anvendes i idrætsundervisningen og af idrætsforeninger.

Opfølgning på Breddeidrætsudvalget
Regeringen har nedsat et breddeidrætsudvalg, som skal komme med konkrete forslag til forbedring af befolkningens muligheder for at dyrke idræt og motion. Regeringen vil følge op på udvalgets anbefalinger i sammenhæng med arbejdet i forebyggelseskommissionen.

Byplanlægning skal understøtte en aktiv livsstil
Regeringen vil i samarbejde med kommunerne arbejde for, at byplanlægningen understøtter en aktiv livsstil, fx ved bedre cykelstier, motionsfremmende arealer og grønne områder i byerne.

7. Bedre omsorg for de ældre

Regeringen har fremlagt en kvalitetsreform, der skal sikre en fortsat fornyelse og udvikling af kvaliteten i ældresektoren. Kvalitetsreformen vil over en bred kam bidrage til at styrke forholdene for de ældre og de ansatte i ældresektoren.

Ældreplejen skal i endnu højere grad end i dag ydes fleksibelt og med fokus på de ældres individuelle
behov. De ældre skal i centrum, og institutionerne skal bidrage til at udvikle kvaliteten. Det gøres blandt andet ved, at de gode erfaringer spredes hurtigere til andre institutioner og ved at investere i bedre fysiske rammer og ny teknologi i ældreplejen.

Omsorg, nærvær og tryghed skal komme nedefra – fra ledere og medarbejdere. Regeringen har i forbindelse med arbejdet med kvalitetsreformen mødt en imponerende iderigdom og et stort engagement hos medarbejderne blandt andet i ældreplejen.

Med henblik på at forbedre ældreplejen ønsker regeringen blandt andet at udvide og videreudvikle det frie valg. Regeringen vil give kommunerne mulighed for at tilbyde ældre, der er visiteret til hjælp, et ”servicebevis”, der giver mulighed for at ansætte en privat hjælper til at udføre opgaverne. Og flere leverandører skal have adgang til madserviceområdet.

Regeringens indsats for forebyggelse skal også ses i sammenhæng med indsatsen for de ældre. Regeringens mål er, at så mange som muligt får gode betingelser for et sundt og velfungerende liv med
høj livskvalitet. Det vil også medvirke til at udskyde behovet for offentlig hjælp.

Konkrete initiativer:

Fast kontaktperson i hjemmeplejen
Alle modtagere af personlig og praktisk hjælp skal have ret til én fast kontaktperson i hjemmeplejen, som de kan henvende sig til for at få råd og vejledning om alle spørgsmål vedrørende hjemmeplejen.

Bedre arbejdsvilkår i ældreplejen
På finansloven for 2007 blev der afsat en pulje til bedre kvalitet i ældreplejen til udmøntning i 2007 og 2008. Puljens temaer er blandt andet arbejdstilrettelæggelse, kompetenceudvikling samt sociale og fagligt udviklende aktiviteter. I fordelingen af midler lægges der særlig vægt på, at projekterne afspejler og involverer idéer og ønsker fra medarbejderne. Interessen for at søge midler fra puljen har været stor. På den baggrund vil regeringen fra 2008 afsætte ekstra puljemidler med særlig fokus
på bedre arbejdsvilkår for de ansatte.

Færre forskellige hjælpere i hjemmet
Regeringen vil som et centralt udviklingstema drøfte med KL, hvordan antallet af forskellige hjælpere i hjemmet hos den enkelte kan nedbringes.

Tidssvarende bygninger, anlæg og teknologi
Regeringen vil som led i kvalitetsstrategien etablere en kvalitetsfond på 25 mia. kr., hvoraf en del vil blive prioriteret til bedre fysiske rammer og ny teknologi i blandt andet ældreplejen.

Bedre læring mellem kommuner og sektorer
Regeringen vil gennemføre forsøg med udvikling og afprøvning af et system, hvor plejepersonale, beboere og pårørende kan indberette fejl og utilsigtede hændelser i ældreplejen, så der kan skabes bedre læringsmuligheder på tværs af kommunegrænser og sektorer.

Akkreditering
Regeringen vil på plejehjems/plejeboligområdet gennemføre forsøg med udvikling og afprøvning af en model for akkreditering, som systematisk understøtter medarbejdernes arbejde med kvalitetsudvikling gennem løbende læring med mulighed for sparring med faglige eksperter. Modellens principper skal på sigt kunne udbredes til andre dele af det sociale område.

”Servicebevis” til hjemmehjælp
Regeringen vil give den enkelte kommune mulighed for at give et ”servicebevis” til borgere, der er visiteret til personlig eller praktisk hjemmehjælp. Borgerne kan bruge servicebeviset til at ansætte en hjælper til at udføre de visiterede opgaver. Regeringen vil som led i ordningen skabe mulighed for, at borgere, der ansætter privatpersoner som hjælpere, mod betaling kan overlade det medfølgende arbejdsgiveransvar og administrationen til andre.

Udbredelse af information om ældres muligheder for frit valg
Regeringen har indført frit valg af leverandør af hjemmehjælp og frit valg af plejehjem/plejebolig på tværs af kommunegrænserne. Mange ældre benytter sig af de nye muligheder, men der er stadig nogle, der ikke er bekendt med mulighederne for frit valg. Regeringen vil derfor sikre, at den fornødne information er til stede, og at det er nemt og enkelt for de ældre at modtage og indhente oplysninger.

Mad til de ældre – højere kvalitet og flere valgmuligheder
Regeringen vil i 2008 skabe adgang for flere leverandører af madservice i kommunerne. Regeringen lægger vægt på, at madservicen for de ældre i hjemmeplejen skal være præget af høj kvalitet, og at der er lydhørhed over for de ældres individuelle ønsker og behov.

Justering af maksimumbeløb for ældre- og plejeboliger
Regeringen vil på baggrund af drøftelser med KL foretage en justering af maksimumbeløbene for ældre- og plejeboliger i særlige geografiske områder.

8. Familien i centrum
Familie- og Arbejdslivskommissionen har sat fokus på børnefamiliernes behov, som regeringen er i fuld gang med at følge op på. Og med kvalitetsreformen vil der ske en styrkelse af den offentlige sektor, som i høj grad også kommer familierne til gode.

Børnefamilier skal have sikkerhed for, at der ikke er lukkedage i daginstitutioner på almindelige hverdage. Og regeringen vil investere massivt i bedre fysiske rammer i nye og renoverede daginstitutioner – både ude og inde.

På boligområdet er det regeringens ambition at forlænge løbetiden for lån til alment byggeri, således at der kan bygges flere almene boliger til en pris, som almindelige mennesker kan betale.

Konkrete initiativer:

Lukkedage på almindelige hverdage afskaffes
Daginstitutionernes lukkedage på almindelige hverdage skal afskaffes. For at sikre kommunernes og institutionernes mulighed for at prioritere ressourcerne, skal der fortsat være mulighed for at holde helt eller delvist lukket i forbindelse med ferier og fridage, hvor der erfaringsmæssigt er få familier, der har behov for pasning. Det skal samtidig indskærpes over for kommunerne, at de i tilfælde af lukkedage er forpligtigede til at stille alternativ pasning til rådighed og sikre børnene et godt og trygt tilbud.

Tidssvarende indretning af institutioner
Børn skal have bedre fysiske rammer i nye og renoverede daginstitutioner – både ude og inde. Regeringen
vil i samarbejde med KL og med udgangspunkt i et udredningsarbejde komme med forslag til, hvordan kvalitetsfonden bedst kan understøtte en målsætning om mere tidssvarende og bedre fysiske rammer i daginstitutionerne. Kvalitetsfonden skal blandt andet sikre, at køkkener i nye og renoverede institutioner er indrettet sådan, at der kan laves sund mad til alle børn.

Reservebedsteforældreordningen skal forbedres
Regeringen vil senest i foråret 2008 udvide den målgruppe, der kan søge om at administrere reservebedsteforældreordningen. Regeringen vil samtidig gøre vederlaget på 25-30 kr. pr. time, som kan
modtages til dækning af transportudgifter og øvrige udgifter, skattefrit.

Højere børnefamilieydelse
I 2008 skal børnefamilieydelsen forhøjes med 2.000 kr. årligt pr. barn under 3 år.

Bedre sammenhæng mellem dagtilbud og skole
Der skal udarbejdes dialogmateriale om skolestart til forældre og personale i daginstitutioner, så flere børn kan starte i skole i det kalenderår, de fylder 6 år.

Bedre sammenhæng i indsatsen over for udsatte børn i dagtilbud
Regeringen vil igangsætte et pilotprojekt om rådgivning af pædagoger og forældre til udsatte børn. Rådgivningen skal finde sted i dagtilbuddet.

Bedre kvalitet i dagtilbud til udsatte børn
Regeringen vil udvikle et efteruddannelsestilbud til medarbejdere i dagtilbud og igangsætte afprøvning og dokumentation af metoder, som målrettet understøtter indsatsen for udsatte børn.

Ordentlige og sunde fødevarer
Regeringen vil fremsætte lovforslag om ændring af fødevareloven. Lovforslaget følger op på ekspertanalyser
og den brede politiske aftale fra maj 2007. Med forslaget lægges der på fødevareområdet blandt andet op til et nyt og stærkere tilsynskoncept, skærpede sanktionsmuligheder samt et styrket fødevarerejsehold med fast tilstedeværelse i alle fødevareregioner.

Forlængelse af løbetiden for lån til alment byggeri
Regeringen vil forlænge løbetiden for lån til finansiering af alment byggeri samt i øvrigt undersøge behovet for at justere finansieringsreglerne for bedre at tilgodese hensyn til blandt andet totaløkonomi og energimæssige forhold.

9. Lige muligheder og fælles ansvar for samfundets svage og udsatte grupper – et samfund hvor alle er med

Danmark står overfor en ny udfordring, som ikke først og fremmest bunder i mangel på penge, men snarere i mangel på muligheder som følge af mangel på sociale, uddannelsesmæssige og kulturelle kompetencer.

Regeringen vil iværksætte en bred indsats for at løfte denne udfordring og give alle lige muligheder for at begå sig i det danske samfund.

Målet med indsatsen er at styrke de personlige ressourcer hos børn og unge, der er udsatte eller er i risiko for at blive udsatte, samt deres forældre, så de bliver i stand til at udnytte samfundets muligheder og skabe sig en god tilværelse med ansvar for deres eget liv.

Regeringen vil desuden fortsætte og udbygge den generelle indsats for samfundets svageste i forbindelse
med de årlige udmøntninger af satspuljen.

Regeringen lægger samtidig afgørende vægt på at sikre ligestilling mellem mænd og kvinder, så alle uanset køn har lige muligheder for at begå sig i samfundet.

Konkrete initiativer:

Lige muligheder – styrkede personlige ressourcer og social sammenhængskraft
Regeringen vil gennemføre en omfattende og flerårig plan med henblik på at sikre lige muligheder for udsatte børn og unge. Planen indeholder initiativer, der skal styrke forældrenes evner til at tage ansvar for deres eget og deres børns liv. Initiativer, der skal styrke de udsatte børn og deres forældre gennem en tidlig indsats. Og initiativer, der skal styrke de udsatte børn og unges netværk. Samlet skal planen styrke de sociale ressourcer hos børnene og deres familier og medvirke til at bryde den negative sociale arv.

Strategi til bekæmpelse af ufrivillig hjemløshed
Regeringen har fremlagt en strategi til bekæmpelse af ufrivillig hjemløshed. Planen indeholder konkrete
initiativer til flere boliger og botilbud samt til en styrket social indsats for hjemløse.

Støtte til socialt udsatte børns deltagelse i fritidsaktiviteter
Regeringen vil styrke kommunernes mulighed for at yde økonomisk og anden støtte til udsatte børns deltagelse i fritidsaktiviteter og etablere idrætstilbud, fx sport camps i udsatte byområder, i samarbejde med lokale idrætsforeninger og SSP-netværk. Studier viser, at børn i udsatte familier i mindre grad end andre børn deltager i såvel organiseret som uorganiseret fritidsliv. Det er et problem, da netop fritidsaktiviteter kan give udsatte børn en mulighed for at mødes på lige fod med andre og også give adgang til at møde rollemodeller og få et netværk.

Sociale tilbud til sindslidende
Regeringen vil yderligere forbedre indsatsen over for mennesker med psykiske problemer ved at etablere akutte sociale tilbud til sindslidende. Tilbuddene skal støtte sindslidende til at fastholde en meningsfuld dagligdag med familieliv, netværk, beskæftigelse, uddannelse og fritidsaktiviteter.

Lægeordineret heroin til de tungeste misbrugere
Regeringen vil som led i behandlingsindsatsen for de tungeste heroinmisbrugere igangsætte en ordning
med lægeordineret heroin. Målet er fortsat, at de pågældende kommer ud af deres misbrug.

Frit valg af behandlingstilbud for stofmisbrugere
Regeringen vil udvide den nuværende ordning for frit valg af behandlingstilbud for stofmisbrug, så private ambulante behandlingstilbud også omfattes. Herefter vil retten til frit valg mellem offentlige og private godkendte behandlingstilbud for stofmisbrug omfatte såvel døgnområdet som det ambulante område.

Fokus på udsatte gruppers sundhedsproblemer
Regeringen vil forstærke indsatsen for at forebygge sundhedsmæssige problemer blandt de udsatte grupper. Usund levevis og dårligt helbred kan være en alvorlig barriere for at begå sig på arbejdsmarkedet og i samfundet i det hele taget. Bekæmpelsen af social ulighed i sundhed skal derfor indgå som et vigtigt element i en ny forebyggelsesplan.

Ligestilling mellem mænd og kvinder
Regeringen vil forbedre indsatsen for, at mænd og kvinder skal have lige muligheder i det danske samfund. Især kvinder med indvandrerbaggrund skal kende deres rettigheder og inspireres til at komme i gang med uddannelse og job, fx som iværksættere. Regeringen vil blandt andet foretage en kortlægning af, hvilke særlige barrierer, der er for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk for at blive integreret i det danske samfund. Desuden vil regeringen arbejde for, at interesseorganisationer m.fl. indstiller flere kvinder til offentlige råd og nævn.

Udsættelse af lejere
Regeringen vil tage en række initiativer for at forhindre, at lejere sættes på gaden som følge af betalingsmisligholdelse.

Styrket indsats i forbindelse med vold i hjemmet
Regeringen vil styrke indsatsen i forbindelse med vold i hjemmet. Indsatsen skal ikke kun fokusere på de voldsramte kvinder, men også på den voldelige ægtefælle og børnene. Regeringen vil blandt andet for kvinder med børn på krisecentre indføre en ret til en familierådgiver. Samtidig skal det sikres, at børn på krisecentre modtager undervisning og lektiehjælp.

Frit valg af personlige hjælpemidler og boligindretning
Regeringen vil give borgere, der af kommunen er visiteret til et personligt hjælpemiddel eller støtte til handicapvenlig boligindretning, mulighed for at vælge andre personlige hjælpemidler og en anden boligindretningsleverandør end kommunens. Borgeren skal selv betale en eventuel prisforskel. Regeringen vil samtidig modernisere reglerne for støtte til køb af handicapbil.

Bedre mulighed for at passe nærtstående, der er handicappede eller alvorligt syge
Regeringen vil fra 2008 forbedre mulighederne for at passe nærtstående, der er blevet handicappede eller alvorligt syge. Blandt andet skal der, hvor det er velbegrundet, være adgang til at dispensere fra den nuværende grænse på 6 måneders pasning.

Familievejledning – et tilbud til familier med handicappede børn
Fra 2008 skal alle kommuner tilbyde familievejledning for familier med et handicappet barn. Familievejlederen
skal tilbyde information og vejledning om familiens muligheder for hjælp på tværs af sektorerne.

Målretning af satspuljemidlerne
Den årlige udmøntning af satspuljen giver hvert år et væsentligt bidrag til at forbedre forholdene for blandt andet handicappede, svage og udsatte grupper. For yderligere at målrette brugen af satspuljemidlerne til disse grupper vil regeringen foretage en gennemgang af tidligere års satspuljebevillinger med henblik på at frigøre midler, som satspuljepartierne i fællesskab kan omdisponere til nye initiativer målrettet målgruppen.

Én indgang for klager over forskelsbehandling
Forskelsbehandling er aldrig i orden. Regeringen vil forbedre klagemulighederne for blandt andet ældre, personer med handicap og homoseksuelle ved at samle alle klager om forskelsbehandling i ét nævn – Ligebehandlingsnævnet. Borgerne skal dermed fremover kun klage ét sted.

10. Undervisning og uddannelse i verdensklasse

Gode kvalifikationer er grundlaget for, at alle kan klare sig i samfundet.

Derfor skal Danmark have uddannelser i verdensklasse. Med globaliseringsreformen har regeringen sat uddannelserne i centrum og opstillet ambitiøse mål for hele uddannelsessystemet:

  • Danmark skal have verdens bedste folkeskole, hvor alle børn bliver fagligt dygtige, har det godt
    og bliver rustet til at begå sig i Danmark og i verden

  • Mindst 85 pct. af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2010 og mindst 95 pct. i
    2015

  • Mindst 50 pct. af alle unge skal have en videregående uddannelse i 2015

I de kommende år vil regeringen fortsat have fokus på at gennemføre de mange ambitiøse forslag i
globaliseringsstrategien samt gennemføre yderligere forbedringer.

Derfor vil regeringen sikre en god skolestart blandt andet ved at gøre børnehaveklassen obligatorisk. Vi skal være mere ambitiøse med at anvende it på uddannelsesinstitutionerne. Og alle elever på  ungdomsuddannelser skal have bedre muligheder for at tage en del af deres uddannelse i udlandet.

På universiteterne skal kvaliteten af undervisningen forbedres blandt andet ved at øge de pædagogiske
kompetencer hos underviserne.

De korte og mellemlange videregående uddannelser skal gøres mere attraktive ved at styrke uddannelsernes
sammenhæng til arbejdsmarkedet og indføre nye muligheder for internationalisering. Der skal etableres nye erhvervsakademier, som kan styrke udviklingen af de korte videregående uddannelser og videregående voksenuddannelser. Og supplerende læreruddannelser udviklet i samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter skal øge interessen for lærerfaget.

Livslang læring er en forudsætning for at fastholde en lav ledighed og for at undgå ubalancer på det danske arbejdsmarked. Regeringen har aftalt med fagbevægelsen, at rammerne for voksen- og efteruddannelse skal styrkes. Blandt andet skal 15.000 ikke-faglærte have mulighed for at tage en uddannelse. Og der skal afsættes flere midler til at styrke kompetenceudvikling og efter- og videreuddannelsesindsatsen.

Konkrete initiativer:

Tidssvarende og bedre fysiske rammer i folkeskolen
Som et led i udmøntningen af kvalitetsfonden vil regeringen i dialog med KL opstille forslag til investeringer i folkeskolen, der skal sikre gode fysiske rammer og tidssvarende undervisningsmateriale.

God skolestart
Børnehaveklassen skal være en obligatorisk del af grundskolen, og eleverne i børnehaveklassen skal
undervises i dansk. Samtidig skal hver kommune formulere en mål- og indholdsbeskrivelse for sin skolefritidsordning.

Undervisning af børn med særlige talenter eller forudsætninger
Undervisningen af børn med særlige talenter eller forudsætninger skal understøttes. Dette skal blandt andet ske ved, at der allerede i læreruddannelsen er fokus på undervisning af denne gruppe børn.

Afbureaukratisering
Kommunerne skal have større frihed til at indrette kommunernes skolevæsen i overensstemmelse med lokale forhold. Blandt andet skal der være bedre muligheder for at etablere fælles ledelse af folkeskoler og daginstitutioner, og der skal ske en forenkling og samtænkning af uddannelsesbog,
uddannelsesplan og elevplan.

Frivilligt arbejde i forbindelse med uddannelse
Alle, der tager en ungdomsuddannelse, skal fra og med skoleåret 2008/09 have tilbud om et forløb med frivilligt arbejde. Forløbet skal minimum være på 20 timer i løbet af uddannelsen og skal ligge uden for skoletid.

En mere ambitiøs anvendelse af it på uddannelsesinstitutionerne
Der skal gradvist etableres gratis trådløst internet på alle selvejende uddannelsesinstitutioner. Al skriftlig kommunikation mellem studerende og uddannelsesinstitutioner skal foregå elektronisk, og alle studerende på videregående uddannelser skal have mulighed for at aflevere skriftlige opgaver elektronisk. Ændringerne skal gennemføres i takt med, at uddannelsesinstitutionerne udskifter deres nuværende it-systemer.

Et tættere samspil mellem uddannelser og omverdenen
Alle elever på ungdomsuddannelser skal have bedre mulighed for at tage dele af deres uddannelse i udlandet. Det skal vurderes nærmere, hvordan den konkrete ordning skal indrettes, så der sikres fortsat sammenhæng i uddannelsen med fuld meritoverførsel, højt fagligt niveau samt at udlandsopholdet ikke medfører utilsigtede studietidsforlængelser.

Voksenelevløn til alle elever i den offentlige sektor over 25 år
Alle, der er fyldt 25 år og har haft mere end ét års relevant beskæftigelse, skal have voksenelevløn som led i en erhvervsrettet ungdomsuddannelse.

Bedre vejledning om valg af uddannelse og erhverv
Lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv skal ændres for at skabe en sammenhængende vejledning hele vejen fra folkeskolen over ungdomsuddannelserne til de videregående uddannelser.

Bedre undervisere på universiteterne
Der skal sættes øget fokus på undervisningen og den pædagogiske efteruddannelsesindsats på universiteterne. Fx bør ph.d.er, der skal undervise på universiteterne, gennemføre et kursus med eksamen
i pædagogik og undervisningsteknik, og adjunkter bør sikres bedre vejledning i forbindelse med den pædagogiske opkvalificering. På alle niveauer af uddannelserne på universiteterne skal der være god undervisning, der varetages af lektorer og professorer.

Brugerundersøgelser på universiteterne
Systematiske og sammenlignelige kursus- og undervisningsevalueringer skal gøres åbent tilgængelige
for de studerende på universiteternes hjemmesider. Det skal ske i dialog med universiteterne og Datatilsynet.

Elitekandidatuddannelser
Der skal etableres elitekandidatuddannelser, dvs. to-årige uddannelser med særlig høj undervisningsstandard og høje adgangskrav for meget kvalificerede bachelorer. Universiteterne skal også
etablere erhvervsorienterede eliteforløb for mindre grupper af særligt kvalificerede studerende.

Studieopstartslån
Der skal gives mulighed for studieopstartslån, således at det første års månedlige studielån kan samles i et etablerings- og studiestartslån.

Mere attraktive korte og mellemlange videregående uddannelser
Der skal være en mere fleksibel uddannelsesstruktur på de korte og mellemlange videregående uddannelser.
Desuden skal der indføres obligatorisk praktik på alle korte videregående uddannelser. Og studerende skal have mulighed for at gennemføre dele af en uddannelse i udlandet.

Læreruddannelsen
Interessen for lærerfaget skal styrkes ved etableringen af supplerende læreruddannelser, der, afhængig af den enkelte studerendes valg, kan føre til job i folkeskolen eller i gymnasiet. Den nuværende struktur med henholdsvis universiteter og professionshøjskoler fastholdes, men der åbnes for, at professionshøjskoler og universiteter kan gå sammen om udviklingen af nye uddannelser på lærerområdet, der fagligt skal godkendes af Akkrediteringsrådet.

Erhvervsakademier
Der skal etableres op til 10 nye erhvervsakademier, som skal udgøre en fælles institutionel ramme for udbud af korte videregående uddannelser og videregående voksenuddannelser. Desuden er det regeringens vision, at erhvervsakademierne skal fungere som vækstlag for udviklingen af tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser. Erhvervsakademierne vil kunne udvikle og udbyde disse uddannelser i partnerskaber med professionshøjskolerne.

Rammerne for efter- og videreuddannelse skal styrkes
15.000 ikke-faglærte skal have mulighed for at tage en uddannelse. I forbindelse med de offentlige overenskomstforhandlinger i 2008 skal der afsættes midler til at styrke kompetenceudvikling og efter- og videreuddannelsesindsatsen. Deltagerbetalingen på en række uddannelser, der retter sig mod medarbejdere i den offentlige sektor, skal nedsættes. Samtidig skal der afsættes midler til at flere kan tage kortvarige kurser som led i deres efteruddannelse. Lærerne skal efteruddannes i linjefag, ligesom der skal ske en øget efteruddannelse af sygeplejersker. Regeringen og arbejdsmarkedets parter er desuden enige om bedre og mere fleksible rammevilkår på det erhvervsrettede område og udmøntning af 1 mia. kr. til mere uddannelsesaktivitet. Regeringen og arbejdsmarkedets parter vil gøre status over den samlede voksen- og efteruddannelsesindsats i 2009. Her drøftes blandt andet resultaterne af det aftalte udvalgsarbejde om nye modeller for finansiering af udgifterne til løntabsgodtgørelse på det erhvervsrettede område. Udvalget skal afslutte sit arbejde i foråret 2009.

11. Et førende vidensamfund – stærk og nyskabende forskning og udvikling


Med globaliseringsreformen har regeringen givet forskning og innovation topprioritet. Danmark skal være et af verdens mest idérige og innovative samfund. Og vi skal fortsat være i front, når det gælder om at omsætte ny viden og nye idéer til produktion og arbejdspladser i både nye og eksisterende virksomheder.

I de kommende år vil der være fortsat fokus på at føre globaliseringsstrategien ud i livet.

Der skal blandt andet udarbejdes en ny fordelingsmodel for tildeling af basismidler til universiteterne. Tildelingen skal fremover være baseret på resultater og mål for kvaliteten af forskning, uddannelse og videnspredning. Og universiteterne skal have frihedsgrader, blandt andet til at tiltrække dygtige forskere.

Desuden skal der fortsat tilføres midler til Højteknologifonden til at understøtte Danmarks videre udvikling som højteknologisk samfund. Og antallet af ph.d.-stipendier skal øges.

Samtidigt vil regeringen ændre loven om Danmarks Grundforskningsfond, så fondens muligheder for at styrke den langsigtede forskningsmæssige udvikling fastholdes.

Endelig vil regeringen fortsat arbejde for at internationalisere dansk forskning og udvikling.

Konkrete initiativer:

Historisk løft i forskningsbevillingerne
Regeringen har sat det mål, at Danmark i 2010 skal bruge 1 pct. af BNP på offentligt finansieret forskning. Det betyder, at hvor de offentlige bevillinger i 2007 udgør godt 14 mia. kr., så vil der i 2010 blive afsat 18 mia. kr.

Ny model for kvalitetsbaseret fordeling af universiteternes forskningsmidler
Universiteterne skal fra 1. januar 2009 tildeles basismidler efter en samlet bedømmelse af de faktiske resultater og mål for kvaliteten af forskning, uddannelse og videnspredning. De universiteter, der opnår den højeste bedømmelse, får tilført flest basismidler relativt til deres størrelse. Fordelingsmodellen baseret på kvalitet vil blive udviklet i dialog med universiteterne.

Forenkling for universiteter og andre selvejende uddannelses- og forskningsinstitutioner
Regeringen vil forenkle den økonomiske og administrative regulering af universiteter og en række andre selvejende uddannelses- og forskningsinstitutioner, så institutionerne effektivt kan producere forskning og uddannelse af høj kvalitet.

Flere dygtige forskere
Universiteterne skal have større frihed til at tiltrække dygtige forskere, fx ved at anvende lønnen mere fleksibelt og målrettet.

Fortsatte indskud i Højteknologifonden
Højteknologifonden udbygges med et forudsat kapitalindskud på 2 mia. kr. årligt. Det tilstræbes, at fonden har en grundkapital på mindst 16 mia. kr. i 2012. Som følge heraf øges den mulige årlige uddeling gradvist.

Flere ph.d.-stipendier
Antallet af ph.d.-stipendier skal øges, således at målet for optaget er godt 2.400 i 2010. Der skal især ske en forøgelse inden for naturvidenskab, teknisk videnskab og it- og sundhedsvidenskab. I den forbindelse skal erhvervs-ph.d.-ordningen udvides fra 2009, så den også omfatter den offentlige sektor.

Revision af lov om Danmarks Grundforskningsfond
Rammerne for Grundforskningsfondens fortsatte muligheder for at styrke den forskningsmæssige udvikling i Danmark skal revideres. Målet med ændringerne er at bevare fondens uafhængighed og sikre fondens finansieringsgrundlag på lang sigt.

Internationalt samarbejde om forskning
Regeringen vil søge at indgå bilaterale samarbejdsaftaler om forskning og udvikling og etablere innovationscentre i globale vækstområder med betydning for dansk forskning og innovation.

12. En konkurrencedygtig privat sektor – Danmark som førende iværksætternation og innovativt samfund

Med globaliseringsstrategien har regeringen sat en række ambitiøse mål og igangsat en lang række
initiativer, der skal styrke Danmarks konkurrencekraft og produktivitet.

Regeringen vil løbende følge gennemførelsen af strategien, og om strategien får de ønskede effekter. Den årlige Konkurrenceevneredegørelse skal vise, om udviklingen går i den rigtige retning.

Danmark skal have den mest effektive erhvervsregulering i EU. En klar og effektiv erhvervslovgivning er en grundlæggende forudsætning for danske virksomheders konkurrenceevne.

Iværksættere skaber innovation og øget konkurrence og hæver produktiviteten i samfundet. Danmark skal i 2015 være blandt de lande i verden, hvor der er flest vækstiværksættere. Regeringen vil derfor fortsætte indsatsen med at forbedre rammevilkårene for iværksættere og mindre virksomheder
med vækstambitioner.

Den globale udvikling betyder, at vi i stigende grad skal konkurrere på vores evne til at skabe nye og mere innovative løsninger, der kan omsættes til kommerciel værdi. Danske virksomheder og offentlige institutioner skal være blandt de mest innovative i verden.

Regeringen vil fortsat arbejde for at styrke konkurrencen, så der ikke spildes ressourcer på ineffektiv produktion, og så forbrugerne ikke betaler for meget for varer og tjenester – hverken i den private eller den offentlige sektor.

Regeringen vil også fortsætte forenklingen og reduktionen af virksomhedernes administrative byrder, så initiativ og virkelyst får de bedste betingelser for at udvikle sig til produktion og job. Det skal blandt andet ske ved yderligere lettelser af virksomhedernes oplevede byrder med særlig fokus på de små og mellemstore virksomheder.

Danmark skal drage nytte af de digitale muligheder. Vi skal sikre, at informations- og kommunikationsteknologi giver fordele og kvalitet for borgere, virksomheder og den offentlige sektor. Allerede
i dag er Danmark blandt de bedste til at udnytte informations- og kommunikationsteknologi, men vi skal være endnu bedre.

Konkrete initiativer:

Bedre rammer for innovation i virksomhederne
Regeringen vil udarbejde en virksomhedsrettet innovationsstrategi med særlig fokus på at forbedre rammevilkårene for virksomheders innovationsaktiviteter gennem øget rettighedsbeskyttelse samt mere viden om nye innovationsformer. Den nye markedsplads for handel med patenter udvides til også at omfatte varemærker.

Bedre samspil mellem forskningsinstitutioner og virksomheder
Der skal være bedre samarbejde mellem forskningsinstitutioner og virksomheder, så offentlige forskningsresultater hurtigere kan blive spredt til erhvervslivet. Innovative netværk skal styrke samspillet
mellem forskningsinstitutionerne og virksomhedernes teknologiudvikling.

Modernisering af selskabslovgivningen
Danmark skal have en effektiv og konkurrencedygtig erhvervsregulering. Regeringen har nedsat et udvalg, der skal komme med forslag til, hvordan selskabslovgivningen kan moderniseres, så den er enkel, klar og effektiv og kan måle sig med de bedste i verden. På baggrund af udvalgets arbejde vil der blive fremsat forslag til en ny og mere tidssvarende selskabslovgivning.

Danmark som førende informations- og kommunikationssamfund
Digital kommunikation mellem det offentlige og virksomhederne skal udbredes til alle relevante områder, og al relevant skriftlig kommunikation mellem virksomhederne og det offentlige skal foregå digitalt, senest i 2012. Brugen af digitale løsninger, der tager udgangspunkt i virksomhedernes situation, og hvor data bliver genbrugt på tværs af myndighederne, skal fremmes. Virk.dk skal videreudvikles med en ”Min Side” for virksomhederne.

Lettere at starte virksomhed
For at skabe bedre vilkår for iværksættere vil regeringen fremsætte forslag om fjernelse af kapitalkravet i anpartsselskaber.

Fremme af iværksætteri
Alle unge på de videregående uddannelser skal – ligesom på erhvervsuddannelserne – have tilbud om undervisning i iværksætteri. Iværksætteri skal også indgå i den almindelige undervisning på ungdomsuddannelser. Iværksættere og investorer skal tilbydes elitekurser i iværksætteri efter amerikansk
forbillede. Der skal være lettere vej fra idé til patent. Regeringen vil nedsætte et udvalg, der skal se nærmere på, hvorledes den risikovillige kapital – herunder de eksisterende statslige midler på området – i højere grad kan understøtte målsætningen om at skabe flere nye vækstvirksomheder. Regeringen vil desuden se nærmere på mulighederne for at skabe et mere sammenhængende rådgivningssystem for vækstiværksættere og mindre virksomheder.

Privatisering
Det er ikke en statslig opgave at drive forretningsmæssig virksomhed på konkurrenceudsatte markeder,
medmindre der er særlige grunde hertil. Regeringen vil derfor fortsætte processen mod privatisering af TV2/Danmark og DONG og løbende vurdere andre statslige aktieposter med henblik på salg. Overgang til helt eller delvist privat eje vil ske i takt med modningen af markederne.

Nye samarbejdsformer mellem det offentlige og private
Regeringen vil udarbejde en samlet strategi for fremme af partnerskaber og nye organisations- og samarbejdsformer mellem den private og offentlige sektor. Erfaringer fra udlandet viser, at der især ved større offentlige bygge- og anlægsprojekter kan være gevinster ved nye samarbejdsformer mellem den offentlige og den private sektor. Regeringen vil fortsat sikre, at det ved alle større statslige bygge- og anlægsprojekter undersøges, om der vil være fordele forbundet med anvendelsen af modeller for offentligt-private partnerskaber i form af mere effektive løsninger, end hvis projekterne blev gennemført med en mere traditionel organisering. Det skal ligeledes systematisk vurderes, om større projekter, der finansieres via kvalitetsfonden, egner sig til at blive gennemført som offentligtprivate partnerskaber. Der oprettes desuden en pulje til medfinansiering af rådgivning til kommuner og regioner i fasen indtil den endelige indgåelse af en offentlig-privat partnerskabskontrakt. Erfaringer fra de igangsatte projekter skal understøtte, at flere egnede projekter udbydes som offentligtprivate partnerskaber.

Konkurrenceudsættelse i den offentlige sektor
Regeringen vil følge op på det flerårige mål om 25 pct. konkurrenceudsættelse i den kommunale sektor. Et nyt og mere fokuseret Udbudsråd vil blive etableret. Det frie valg skal understøttes ved at klargøre og præcisere kravene til kommunernes prisfastsættelse, så det sikres, at priserne afspejler de reelle og samlede omkostninger til hjemmehjælp i forhold til tidsforbruget.

Effektiv fusionskontrol
Fusionskontrol skal sikre, at virksomhedsfusioner ikke hæmmer en effektiv konkurrence. Der nedsættes
et udvalg, der skal vurdere, om fusionskontrollen i Danmark er lige så effektiv som i de lande, vi normalt sammenligner os med.

Mere konkurrence skal give effektive offentlige virksomheder
Effektive offentlige virksomheder er en væsentlig forudsætning for en god ressourceudnyttelse i Danmark. Og større markedsorientering giver borgere og virksomheder flere og bedre valgmuligheder. Derfor skal markedsorienteringen af togtrafikken øges, liberaliseringen af postmarkedet skal fortsættes, og fjernvarmesektoren skal effektiviseres.

Forenkling og færre administrative byrder
Regeringen vil fortsætte indsatsen for at lette virksomhedernes administrative byrder med op mod 25 pct. frem til 2010. Regeringen vil fremlægge en afbureaukratiseringsplan med særlig fokus på lettelse af oplevede byrder for små og mellemstore virksomheder. Planen følger op på de nedsatte byrdekomitéer og det igangsatte afbureaukratiseringsprojekt, hvor byrderne kortlægges ud fra et virksomhedsperspektiv.

Åbne markeder med tryghed og sikkerhed for forbrugerne
Det er centralt, at vi alle kan have tillid til de varer, som vi køber. Regeringen vil fremsætte forslag om en styrket produktsikkerhedslov, der kan øge forbrugernes tillid til varernes sikkerhed. Der skal endvidere udvikles en kontrol- og sanktionsstrategi med henblik på at sikre, at håndhævelsen af erhvervsregulering målrettes områder, hvor problemerne er størst, og risikoen ved overtrædelser er mest alvorlige. Virksomheder, der overholder lovgivningen, skal udsættes for mindre kontrol, men mere vejledning. Sigtet er at frigøre ressourcer fra kontrol og skrivebordsarbejde til bedre service for borgere og virksomheder samtidig med, at kontrollens effektivitet forbedres.

Erhvervsklimastrategi
Danske virksomheder er langt fremme, når det gælder kompetencer og udvikling af nye løsninger inden for klimaområdet. Regeringen vil lancere en erhvervsklimastrategi og etablere et erhvervsklimakonsortium for at sikre, at Danmark drager fordel af de danske virksomheders styrkeposition, blandt andet i forbindelse med FN's klimatopmøde i København i 2009.

Styrket indsats mod piratkopiering
Piratkopiering og varemærkeforfalskning er et stigende internationalt problem, også for danske virksomheder. Regeringen vil fremsætte en række forslag til øget bekæmpelse af piratkopiering.

Handlingsplan for virksomheders samfundsmæssige ansvar
Danske virksomheder skal i højere grad drage fordel af at være i en global førerposition, når det gælder erhvervslivets samfundsansvar. Regeringen vil primo 2008 fremlægge en handlingsplan for virksomhedernes samfundsmæssige ansvar.

13. Fast og fair udlændingepolitik
Regeringen ønsker en fast og fair udlændingepolitik i overensstemmelse med de internationale konventioner.

Grundlaget for dansk asylpolitik er, at reelle flygtninge kan få ophold i Danmark, indtil situationen i deres hjemland tillader dem at vende tilbage. Afviste asylansøgere skal vende hjem, så hurtigt de kan.

De gældende regler om familiesammenføring videreføres uændret.

Regeringen vil indkalde forligskredsen bag udlændingelovgivningen med henblik på at opnå enighed om en løsning på problemet med afviste asylansøgere, som ikke kan hjemsendes, med særligt fokus på børnenes forhold. Regeringen ønsker, at den bredest mulige kreds af partier kan stå bag en sådan løsning.

Regeringen vil nedsætte et ekspertudvalg, som skal kortlægge andre landes asylregler, herunder vurdere forskelle i modtageforholdene for asylansøgere samt mulighederne for at oprette modtagecentre i flygtningenes nærområder.

Konkrete initiativer:

Aftale om asylpolitikken
Regeringen ønsker en aftale om de afviste asylansøgere, som blandt andet indeholder følgende elementer:
En videreførelse af kontraktordningen om aktivering og uddannelse for afviste irakiske asylansøgere. Bedre mulighed for, at især familier med børn kan bo i særlige boliger udenfor asylcentrene. Bedre uddannelsestilbud til børn og unge. Forbedret økonomisk støtte til dem, der ønsker frivilligt at rejse hjem. Og en indsats mod asylansøgeres sorte arbejde.

Kortlægning af andre landes regler og erfaringer
Regeringen vil nedsætte et ekspertudvalg, som skal kortlægge andre landes asylregler, herunder
vurdere forskelle i modtageforholdene for asylansøgere samt mulighederne for at oprette modtagecentre
i flygtningenes nærområder.

Udsendelse af afviste asylansøgere
Det konstruktive arbejde på udsendelsesområdet skal fortsættes. For at opretholde asylsystemets troværdighed er det i forhold til afviste asylansøgeres hjemlande nødvendigt at få skabt bedre muligheder
for at gennemføre udsendelse af afviste asylansøgere, som ikke udrejser frivilligt. Regeringen fortsætter derfor sine bestræbelser på at få hjemlandene til at acceptere at modtage egne statsborgere. Regeringen vil arbejde aktivt for at opnå et gennembrud i forhold til hjemlandenes myndigheder.

Traumatiserede på asylcentrene
Regeringen vil styrke samarbejdet mellem asylcentrene og kommunerne om traumatiserede asylansøgere. Der skal i større omfang tilbydes systematisk psykologundersøgelse af børn i udsatte familier og udsatte voksne på et meget tidligt tidspunkt i asylforløbet. Derudover vil regeringen styrke det forebyggende arbejde, herunder ved at tage initiativ til at det psyko-sociale team, som i dag er etableret som forsøgsordning, gøres permanent.

14. Indsats mod radikalisering og styrkelse af den demokratiske integration

Regeringen vil opprioritere den værdimæssige side af integrationsindsatsen med fokus på respekten for det demokratiske menneskesyn og ligestilling mellem mænd og kvinder. Vi vil forebygge ekstremistiske holdninger og radikalisering blandt unge.

Det er regeringens mål, at alle nye danskere skal blive en fuldt integreret del af det danske samfund. Det er vigtigt at sikre kendskab til de principper, som det danske folkestyre bygger på.

Regeringen ønsker, at vi i Danmark holder sammen om et samfund med frihed til forskellighed. Et samfund, hvor den enkelte borger bliver respekteret som menneske. Et samfund, der byder velkommen til mennesker, der vil arbejde, uddanne sig og yde et positivt bidrag til fællesskabet.

Danskere med indvandrerbaggrund skal i job og uddannelse i samme omfang som andre danskere. Siden 2001 er beskæftigelsen blandt indvandrere med ikke-vestlig baggrund steget med 30.000 personer. I forhold til uddannelsen af unge med anden etnisk baggrund er der imidlertid behov for en yderligere indsats, blandt andet for at mindske frafald af unge med ikke-vestlig baggrund på ungdomsuddannelserne.

Konkrete initiativer:

Udemokratiske kræfter skal identificeres tidligt – samlet handlingsplan mod ekstremisme og radikalisering
Faresignaler om radikalisering skal identificeres og håndteres tidligt. Regeringen vil fremlægge en samlet handlingsplan for at forebygge ekstremistiske holdninger og radikalisering blandt unge. Handlingsplanen vil blandt andet fokusere på at videreudvikle SSP-samarbejdet, så det bliver bedre rustet til en tidlig koordineret indsats. Demokrati- og medborgerskabsundervisning og brug af rollemodeller skal styrkes, ligesom der skal øget fokus på dialog om Danmarks engagement i Mellemøsten og andre steder i verden samt forholdet mellem Vesten og den muslimske verden.

En udstrakt hånd til demokratisk sindede
Regeringen vil udvikle tilbud om undervisning i medborgerskab til imamer og andre religiøse forkyndere
og i folkeskolen fremme elevernes forståelse for og evne til at deltage som demokratiske samfundsborgere. Regeringen vil inddrage den viden, som blandt andet lærere og integrationskonsulenter har om ekstrem religiøs adfærd. Danske muslimer skal også have hjælp til at udvikle en kodeks, som skal sikre, at ekstreme kræfter ikke bruger moskeer og islamiske kulturcentre til at sprede udemokratiske holdninger og rekruttere medlemmer. Der skal ligeledes skabes en demokratisk platform for unge danskere med indvandrerbaggrund med inspiration fra Rådet for Etniske Minoriteter. Endelig skal der oprettes en hjemmeside og et debatforum om demokrati og radikalisering.

Diskrimination skal ikke tolereres
Regeringen vil forbedre klagemulighederne i sager vedrørende overtrædelse af forbuddet mod forskelsbehandling på og udenfor arbejdsmarkedet. Desuden skal handlingsplanen mod diskrimination
fra november 2003 opdateres. Der skal fx være konsekvenser for bevillingshavere ved forskelsbehandling
eller diskrimination i nattelivet.

Nye muligheder for personer med begrænset kontakt til det danske samfund
Regeringen vil sætte fokus på tosprogede børn og unge samt deres forældre gennem en række nye
initiativer: Oprettelse af en rådgivningsenhed for tosprogede elever i grundskolen. Mulighed for at udvide og styrke brugen af mentorordningerne i ungdomsuddannelserne for derved at bekæmpe frafald. Udvidelse af rådgivningsenheden for tosprogede elever i erhvervsuddannelserne. Endelig skal forældreansvar og forældrekompetencer styrkes ved inddragelse af indvandrerforældre i grundskolen, oprettelse af familiekurser og øget udbredelse af medborgercentre med lektiecaféer og online lektiehjælp.

Styrkelse af indsatsen mod kræfter, der modvirker grundlaget for integration
Der oprettes en fagenhed i Integrationsministeriet med henblik på at styrke og koordinere indsatsen
mod kræfter, der modvirker grundlaget for integration. Enheden får blandt andet til opgave at udarbejde
undervisningsmateriale og gennemføre informations- og oplysningskampagner blandt andet i socialt belastede områder samt fritidsklubber. Enheden skal endvidere bistå Undervisningsministeriet med at føre skærpet tilsyn med de privatskoler og andre undervisningsinstitutioner, som modvirker grundlaget for integration.

Hjælp til mønsterbrydere
Regeringen vil udarbejde et samlet program for støtte til mønsterbrydere med indvandrerbaggrund,
der som følge af trusler, vold mv. har behov for hjælp og eventuelt egentlig beskyttelse. Programmet
skal hjælpe danskere med indvandrerbaggrund, der ønsker eller er i færd med at bryde med mønstre og traditioner, der begrænser deres aktive deltagelse i det danske samfund, og som oplever alvorlige problemer i den forbindelse.

Tværgående arbejdsgruppe for bedre integration
Regeringen vil nedsætte en tværministeriel arbejdsgruppe bestående af personer, der har særlig faglig
indsigt i integrationsområdet. Arbejdsgruppen skal udrede problemstillinger på integrationsområdet
og stille forslag til regeringen om nye konkrete initiativer i forhold til blandt andet beskæftigelse, uddannelse, boligområdet og den sociale integration. Arbejdsgruppen kan endvidere arrangere temaarrangementer og høringer, afvikle besøg hos kommuner, organisationer og virksomheder rundt i landet og skal også inddrage internationale erfaringer.

Indvandrerkvinders integration og ligestilling
Kvinder med indvandrerbaggrund skal tilskyndes til at arbejde, få uddannelse, opnå økonomisk uafhængighed og deltage i idræts- og foreningslivet. Regeringen vil også forstærke indsatsen for at hjælpe kvindelige iværksættere med indvandrerbaggrund, blandt andet ved at forbedre rådgivningen og ved en  generel forbedring af ordningen om kom-i gang-lån i form af, at maksimumbeløbet hæves fra 500.000 kroner til 1.000.000 kroner. Det skal gennem oplysning og debatmateriale i et tværministerielt samarbejde sikres, at alle nye danskere har kendskab til kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene.

Center for etnisk erhvervsfremme
Regeringen vil oprette et center for etnisk erhvervsfremme. Centeret skal støtte vidensudvikling og fremme rådgivningsaktiviteter for blandt andre kvinder med indvandrerbaggrund, der starter egen virksomhed.

Friby-ordning for forfulgte forfattere
Regeringen vil fremsætte lovforslag om, at danske byer kan give husly og arbejdsro til forfattere, som har oplevet indgreb i deres ytringsfrihed.

Legat for ytringsfrihed
Regeringen vil indstifte et frihedslegat, som skal tildeles personer, der har ydet en ekstraordinær indsats for ytringsfriheden internationalt.

Demokratisk medborgerskab
Regeringen vil styrke bevidstheden om Danmark som et demokratisk samfund. Regeringen vil blandt andet tage initiativ til at inddrage højskoler mv. mere aktivt i undervisningsforløb om demokrati.

15. Et trygt og sikkert samfund

Kriminaliteten er i de senere år generelt faldet i Danmark, og det ser også ud til, at færre og færre unge får en kriminel løbebane. Men samtidig er der en tendens til, at der er en gruppe hårdkogte unge, som begår mere alvorlig kriminalitet som for eksempel røveri og vold.

Regeringen ønsker at sætte ind over for denne gruppe af hårde, kriminelle unge. Vi hverken kan eller vil acceptere, at unge ødelægger andres liv eller deres eget ved at begive sig ud på en kriminel løbebane. Straf gør det dog ikke alene. Regeringen vil derfor se på forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet under ét.

Regeringen vil fastholde fokus på at sikre gode vilkår for de ansatte i landets fængsler. Det samme gælder de indsatte, der skal hjælpes til at lægge kriminaliteten bag sig. De indsatte skal derfor rustes til livet efter afsoningen, blandt andet gennem behandling og undervisning.

Regeringen vil desuden styrke bekæmpelsen af seksuelt misbrug af børn. Seksuelle overgreb mod børn er modbydelige og hører til i den værste ende af skalaen. Regeringen vil derfor sende et klart signal om, at her skal der føres en hård og konsekvent linje. Straffen skal forhøjes, og mulighederne for at varetægtsfængsle både sigtede og dømte skal udvides i sager om seksuelt misbrug af børn.

Konkrete initiativer:

En konsekvent indsats mod ungdomskriminalitet
Regeringen har nedsat en kommission, der skal kulegrave indsatsen mod ungdomskriminalitet og komme med nye forslag til, hvordan indsatsen kan gøres så målrettet og virkningsfuld som muligt. Kommissionen skal blandt andet overveje, om indsatsen over for udsatte unge kan gøres mere helhedsorienteret, og kommissionen vil derfor både se på udformningen af de strafferetlige sanktioner, de sociale foranstaltninger mv. og den kriminalpræventive indsats på området.

Målrettet indsats mod våben i nattelivet og mere tryghed på barer og diskoteker
Indsatsen mod ulovlige våben skal styrkes. Politiet skal i større omfang end i dag benytte muligheden for at kropsvisitere folk for våben i nattelivet. Det skal endvidere undersøges, om der er grundlag for at skærpe straffen for ulovlig besiddelse og brug af skydevåben. Regeringen vil samtidig gøre det lettere for bar- og diskoteksejere at kontrollere og afvise personer, der har adgangskarantæne.

Sikring af strafskærpelsers gennemslag
Regeringen vil fortsat følge udviklingen i domstolenes praksis for at konstatere, om de gennemførte strafskærpelser slår igennem efter hensigten. I den udstrækning retspraksis ikke i tilstrækkeligt omfang
afspejler de forudsatte skærpelser, vil regeringen anmode Straffelovrådet om at overveje spørgsmålet om i videre omfang end hidtil at fastlægge minimumsstraffe i straffeloven.

Skærpelse af straffen for tvangsægteskaber
Regeringen ønsker at sende et klart signal om, at tvangsægteskaber er uacceptable i et demokratisk samfund. Regeringen vil derfor skærpe straffen for tvangsægteskaber.

Bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn
Regeringen vil på baggrund af en kommende betænkning fra Straffelovrådet yderligere forhøje straffen for seksuelle overgreb mod børn. Regeringen vil desuden på baggrund af en kommende betænkning fra Strafferetsplejeudvalget forbedre mulighederne for at varetægtsfængsle både før og efter dom i sager om seksuelt misbrug af børn.

En fortsat stærk kriminalforsorg
Kriminalforsorgen er blevet styrket gennem de seneste år. Venterkøen er afviklet, belægningen i fængsler og arresthuse er normaliseret, og der er balance mellem den forventede tilgang af afsonere og den nuværende afsoningskapacitet. Der er indført behandlingsgaranti for stofmisbrugere i fængslerne, og Kriminalforsorgen driver nu i alt 45 forskellige behandlingstilbud rundt omkring i landet. Regeringen ønsker at videreføre denne styrkelse af Kriminalforsorgen med en ny fireårig aftale fra 2008-11. En ny flerårsaftale skal blandt andet bidrage til at sikre gode arbejdsvilkår for de ansatte og fastholde fokus på udslusningsinitiativer, uddannelse og rehabilitering af de indsatte.

Flere sikrede pladser til psykiatriske patienter
Regeringen vil erstatte eksisterende pladser til psykiatriske patienter med flere sikrede pladser og samtidig tilknytte en bedre psykiatrisk behandling til de sikrede institutioner.

Samfundstjeneste og udvidet fodlænkeordning
Regeringen vil på baggrund af en vurdering af hidtidig praksis og indhøstede erfaringer udvide anvendelsesområdet for samfundstjeneste og elektronisk overvågning (den såkaldte ”fodlænkeordning”).

Begrænsninger i varigheden af sigtelser og varetægtsfængslinger
Regeringen ønsker at begrænse den tidsmæssige udstrækning af sigtelser og varetægtsfængslinger med det formål at øge den sigtedes retssikkerhed. Regeringens forslag vil bygge på en betænkning
fra Strafferetsplejeudvalget.

En fortsat effektiv indsats mod terror
Den effektive indsats mod terror har allerhøjeste prioritet. Regeringen vil nøje følge udmøntningen af terrorhandlingsplanens 49 anbefalinger og løbende vurdere, om der er behov for nye tiltag. Desuden vil regeringen fortsat sætte målrettet ind i forhold til forebyggelse af radikalisering og rekruttering til  terrorisme mv.

Ny lov om en terrorforsikringsordning
Regeringen vil fremsætte lovforslag om en terrorforsikringsordning, der skal sikre borgere og virksomheder
i tilfælde af større terrorangreb.

Konfliktløsning med parterne i centrum
Regeringen vil inden for rammerne af domstolsreformen indføre en permanent, landsdækkende ordning med retsmægling for at tilbyde borgerne en smidig og fleksibel form for konfliktløsning med parterne i centrum. Ordningen vil blive indført på baggrund af en forsøgsordning og en betænkning fra Retsplejerådet.

Sikkerhed ved større idrætsbegivenheder
Regeringen lægger vægt på, at større idrætsbegivenheder kan afvikles i trygge og sikre rammer. Regeringen vil derfor øge sikkerheden ved større idrætsbegivenheder gennem en række forslag, herunder en karantæneordning for uroskabende tilskuere samt mulighed for politiet for at udstede konkrete påbud om den sikkerhedsmæssige indretning af stadions mv.

Nemmere at straffe kriminalitet begået i udlandet
Det er regeringens opfattelse, at der i takt med globaliseringen er behov for, at vi i videre omfang kan straffe kriminalitet begået i udlandet. Fremover skal de danske domstole blandt andet have bedre mulighed for at idømme personer straf for krigsforbrydelser og grov kriminalitet begået i udlandet mod danske ofre. Regeringens forslag vil basere sig på Jurisdiktionsudvalgets betænkning.

Torturbestemmelse i straffeloven
Regeringen ønsker at indsætte en bestemmelse i straffeloven vedrørende straffen for forbrydelser, der har karakter af tortur. Regeringens forslag vil bygge på en betænkning fra Straffelovrådet.

16. En visionær klima- og energipolitik

Regeringens langsigtede mål er, at Danmark skal være 100 pct. uafhængig af fossile brændsler.

Regeringen har fremlagt et energiudspil med ambitiøse mål for dansk energipolitik frem mod år 2025:

  • Vi vil fordoble andelen af vedvarende energi, så vi når op på mindst 30 pct. af det samlede
    energiforbrug i 2025

  • Vi vil sikre en endnu mere effektiv udnyttelse af energien med energibesparelser på i gennemsnit
    1,4 pct. om året i perioden 2010-25

  • Vi vil fordoble den offentligt finansierede indsats af forskning i energiteknologier, så den når op
    på 1 mia. kr. om året i 2010

Målene vil betyde, at Danmark bliver mindre afhængig af fossile brændsler frem mod 2025, og at vi
reducerer det nuværende energiforbrug uden at lægge låg på den økonomiske vækst.

Det er en udfordring, som kræver, at der sættes målrettet ind med de rigtige strategier, teknologier og virkemidler. Hvis teknologiudviklingen tillader det, vil regeringen sætte endnu mere ambitiøse
mål i forbindelse med den planlagte midtvejsevaluering i 2015.

Regeringen vil årligt fremlægge en status for indsatsen og i 2010 fremlægge et beslutningsgrundlag for fremadrettede initiativer for perioden 2011-15.

Konkrete initiativer:

Mere vedvarende energi
Regeringens mål er at fordoble andelen af vedvarende energi, så den udgør mindst 30 pct. af energiforbruget
i 2025. Som et første pejlemærke skal andelen af vedvarende energi øges til 20 pct. i 2011.

Ny samlet lovgivning for vedvarende energi
Regeringen ønsker at samle og fokusere indsatsen for mere vedvarende energi. Regeringen vil derfor fremlægge en lov om vedvarende energi, som skal samle indsatsen og fastlægge rammerne for udbygningen med vedvarende energi. Regeringen vil endvidere overveje, om det vil være hensigtsmæssigt at samle de eksisterende love, der vedrører energibesparelser, i en samlet lov.

Sikker energiforsyning
Moderne samfund er dybt afhængige af stabile energiforsyninger. Regeringen vil som et led i en visionær klima- og energipolitik inden udgangen af 2009 udarbejde en strategi for en langsigtet forsyningssikkerhed på energiområdet.

Mere effektiv udnyttelse af energien
Regeringen ønsker et faldende energiforbrug gennem en markant styrkelse af energibesparelsesindsatsen
med energibesparelser på i gennemsnit 1,4 pct. årligt fra 2010 til 2025. Regeringen vil evaluere den samlede energibesparelsesindsats i 2008 og herefter fremsætte konkrete forslag til, hvordan den forøgede energibesparelsesindsats bedst kan gennemføres.

Energirigtige boliger
Det er regeringens målsætning, at nye bygninger i 2020 skal bruge 75 pct. mindre energi end i dag. Regeringen vil fremlægge en strategi med konkrete forslag til reduktion af energiforbruget i nybyggeri,
i forbindelse med ombygninger samt i offentlige bygninger. Det kan blandt andet være indførelse af nye lavenergiklasser i bygningsreglementet, krav om energibesparende udstyr ved nybyggeri samt tiltag, der sikrer, at offentlige bygninger forbedrer energieffektiviteten. Regeringen vil endvidere styrke videnindsamling og formidling om energibesparelser ved at oprette et videncenter for energibesparelser. Centret integreres i eksisterende videns- og forskningsmiljøer.

Omkostningseffektiv udbygning af vedvarende energi
Med den ambitiøse satsning på mere vedvarende energi er det væsentligt, at udbygningen sker omkostningseffektivt. Hovedprincippet vil være at få mest muligt vedvarende energi for pengene. Regeringen
vil derfor indrette støttesystemet, så det er forudsigeligt og fremmer de mest omkostningseffektive teknologier. Regeringen vil derudover sikre, at reguleringen af energisektoren tilpasses de ændringer af rammevilkårene, der blandt andet følger af indsatsen på EU-niveau.

Mere vindenergi
Regeringen ønsker mere vindenergi i Danmark. Gamle vindmøller på land skal udskiftes med nye og mere effektive vindmøller. Det skal ske gennem øgede tilskud til nye vindmøller. Opstilling af vindmøller på land skal fremmes i samspil med de kommunale planlægningsmyndigheder. Og der skal etableres en kompensationsordning for naboer til nye vindmøller. Regeringen vil udpege statsarealer, der er egnede til vindmølleplacering senest medio 2008 og samtidig fremlægge oplæg til, hvordan disse placeringer kan anvendes gennem forsøgsvise udbud. Regeringen vil endvidere tage initiativ til at udbyde en ekstra havvindmøllepark, som skal være klar til drift i 2012.

Mere biomasse og affald og færre fossile brændsler i de centrale kraftværker
Regeringen vil fremlægge forslag, der tilsammen vil føre til en større anvendelse af biomasse og affald og en mindre anvendelse af fossile brændsler på de centrale kraftvarmeværker. Dette vil bidrage til en omkostningseffektiv opfyldelse af målsætningen for vedvarende energi.

Rationalisering af afgiftssystemet
Regeringen vil effektivisere energiafgifterne, så de understøtter en omkostningseffektiv opfyldelse af regeringens målsætning for vedvarende energi og Danmarks klimaforpligtelser. Incitamentet til at reducere forbruget af fossile brændsler og dermed reducere udledningen af drivhusgasser skal være det samme, uanset om anvendelsen sker inden for eller uden for den kvotebelagte sektor.

Omstilling af transportsektoren
Regeringen vil arbejde for en effektivisering af transportsektorens energiforbrug og på længere sigt en omstilling af sektoren til andre og mere fremtidssikrede drivmidler. Målet er, at andelen af EUcertificerede
biobrændstoffer til transport forøges til 10 pct. i 2020. Som et første skridt indføres der påbud til olieselskaberne om, at 5,75 pct. af det samlede brændstofsalg i 2010 skal bestå af EUcertificeret biobrændstof. Regeringen vil endvidere afgiftsfritage brintbiler. Endvidere vil regeringen forlænge den   nuværende afgiftsfritagelse for elbiler frem til 2012.

Center for Klimaforskning
Regeringen ønsker at styrke forskningsindsatsen og formidlingen på klimaområdet, herunder i forhold til klimatilpasning. Regeringen vil derfor oprette et tværfagligt klimaforskningscenter. Centret integreres i et af de nye, store universiteter og skal fungere i tæt samarbejde med eksisterende forsknings- og vidensmiljøer på området.

Nye og mere effektive energiteknologier
Omstillingen mod et samfund med væsentligt mindre forbrug af fossile brændsler forudsætter udvikling af nye energiteknologier. Regeringen vil styrke forskning, udvikling og demonstration af nye energiteknologier ved at fordoble de offentlige midler frem mod 2010, så de når op på 1 mia. kr. om året.

17. Et grønt Danmark: Mere natur og bedre miljø

Regeringen ønsker, at fremtidige generationer skal have mindst samme glæde af naturen, som vi har i dag.

Den økonomiske vækst giver større velstand og bedre udfoldelsesmuligheder for den enkelte. Det gælder i Danmark og i andre lande.

Vi skal sikre, at den økonomiske vækst ikke trækker voksende belastning af natur og miljø med sig.

Regeringen vil i en ny strategi for bæredygtig udvikling fremlægge en række tiltag til håndtering af de fremtidige udfordringer. Det er regeringens mål, at det danske samfund skal udvikles på en miljømæssigt
bæredygtig måde. Alle danskere skal have mulighed for at leve i et sundt miljø med adgang til naturoplevelser.

Regeringen vil fremlægge nye natur- og vandplaner, der skal sikre mere og bedre natur og renere vand. Der skal investeres yderligere 1 mia. kr. i perioden 2010-13, så vi kan løse de kommende års opgaver inden for naturgenopretning, klimatilpasning og vandmiljø.

Regeringen vil endvidere fremlægge en strategi for, hvordan naturområderne bliver mere tilgængelige for befolkningen i fuld respekt for naturværdierne.

Konkrete initiativer:

Miljømilliarden videreføres i 2010-13
Regeringen vil afsætte 1 mia. kr. til natur og miljøindsatser i 2010-13. Midlerne skal blandt andet anvendes til nye natur- og miljøindsatser efter de hidtidige retningslinjer.

Bæredygtig udvikling
Regeringen vil i en ny strategi for bæredygtig udvikling fremlægge en række tiltag, som sætter fokus på klimaudfordringer, udfordringerne fra væksten i de store udviklingsøkonomier samt trusler mod biodiversiteten.

Implementering af vandrammedirektivet – VMP IV
Regeringen vil sikre en langsigtet forbedring af vandmiljøet i vore åer, søer og fjorde og ved vore kyster. Regeringen vil fremlægge konkrete forslag til, hvordan de nye vandmiljømål skal nås omkostningseffektivt og målrettet i en Vandmiljøplan IV, herunder ved ekstensivering af landbrugsdriften i ådale. En Vandmiljøplan IV skal tage højde for erfaringerne fra Vandmiljøplan III og for EU’s landbrugspolitik. Udmøntningen af landdistriktsprogrammet skal bidrage til finansieringen af den nye Vandmiljøplan IV.

Bedre og mere natur
Regeringen vil inden udgangen af 2009 udarbejde nye naturplaner med mål for naturtilstanden i de såkaldte Natura 2000-områder, der har en særlig bevaringsstatus. Regeringen vil endvidere inden udgangen af 2009 fremlægge en samlet plan for, hvordan vi i kraft af indsatsen i forhold til Natura 2000-områder og vandrammedirektivet får flere naturarealer af høj kvalitet i Danmark.

Moderniseret vandsektor
Regeringen vil fremsætte lovforslag om vandforsynings- og spildevandssektoren. Hensigten er at modernisere sektoren blandt andet gennem ændret økonomisk regulering samt regler om benchmarking og selskabsdannelse på det kommunale forsyningsområde. Lovforslaget udmønter en bred politisk aftale.

Moderniseret affaldssektor
Regeringen vil fremsætte lovforslag om affaldssektoren. Hensigten er at modernisere området blandt andet ved at lette administrative byrder, indføre frit valg af behandlingsanlæg for genanvendeligt erhvervsaffald samt øge fleksibiliteten i forhold til anvendelsen af genbrugspladser. Lovforslaget udmønter en bred politisk aftale.

Natur for alle
Aktiv og respektfuld brug af naturen kan øge forståelsen for naturværdierne. Regeringen vil udarbejde en strategi for, hvordan naturen bliver mere tilgængelig for borgerne.

Større bøder for miljøsvineri
Regeringen vil tage initiativ til bedre at bekæmpe natursvineri. Regeringen vil fremsætte et lovforslag om strafskærpelse, herunder om at hæve bødeniveauet for henkastning af affald.

Modernisering af klagesystem
Regeringen vil modernisere klagesystemet på natur- og miljøområdet ved at sammenlægge Miljøklagenævnet og Naturklagenævnet til ét samlet klagenævn.

Mindre pesticidforbrug
Pesticidforbruget i dansk landbrug skal reduceres. Regeringen vil iværksætte en fremrykket evaluering
i 2008 af Pesticidplan 2004-09. I forbindelse med evalueringen skal der udvikles en ny og mere
retvisende indikator, der i højere grad måler pesticidanvendelsens skadevirkninger, så der mere målrettet
og effektivt kan sættes ind over for disse virkninger.

Genanvendelse
Regeringen har fremlagt en ambitiøs affaldsstrategi for perioden 2005-08, hvor genanvendelse er et betydeligt element. Regeringen vil fremlægge en ny affaldsstrategi inden udgangen af 2009. Målsætningen i den nye affaldsstrategi vil være at modernisere affaldsbehandlingen, og at valget af behandlingsform i højere grad fokuseres på at reducere den samlede miljøbelastning og tabet af ressourcer.

Miljøkrav i offentlige indkøb
Regeringen vil sikre, at alle relevante statslige indkøbsaftaler systematisk inddrager miljøkrav. Regeringen
vil endvidere i samarbejde med kommuner og regioner arbejde for at inddrage miljøkrav i indkøb i hele den offentlige sektor.

18. Moderne landbrug, fiskeri og styrket dyrevelfærd

Fødevaresektoren er vigtig for dansk økonomi. Regeringen vil sikre, at fødevareerhvervet bidrager maksimalt til det danske samfund også på længere sigt. Erhvervet skal have gode udviklingsmuligheder og yde en aktiv indsats for miljøet, naturen, klimaet og dyrevelfærden.

EU har taget de første skridt mod en reform af landbrugsstøtten. Regeringen ønsker at forstærke og intensivere denne reformproces. Det er regeringens opfattelse, at en yderligere liberalisering af EU’s landbrugspolitik vil gavne dansk landbrug.

Regeringen vil også reformere fiskeriområdet i EU. Siden indførelsen af den fælles fiskeripolitik er regelsættet blevet mere og mere kompliceret. Det er nødvendigt at gå en ny vej. Lande, der fisker skånsomt og bæredygtigt, skal i højere grad belønnes, end tilfældet er i dag.

Regeringen vil fortsat styrke økologiområdet. Danmark skal udnytte vores førerposition og tilbyde vores ekspertise til andre lande i EU. Det gælder i særlig grad inden for forskning og udvikling af den økologiske produktion.

Fødevaresektoren skal udvikle sig i harmoni med andre sektorer. Regeringen vil fortsætte arbejdet for udvikling af landdistrikterne med gode rammer for erhverv, natur og bosætning.

Konkrete initiativer:

Dansk landbrug 2022
Regeringen ønsker en afvikling af EU’s landbrugsstøtte. Regeringen vil derfor udarbejde en strategi for, hvordan Danmark aktivt kan arbejde for en afvikling af EU’s landbrugsstøtte. Regeringen vil i forlængelse heraf iværksætte en udredning af dansk landbrugs vækstvilkår og udfordringer de kommende 15 år, herunder analysere konsekvenserne af fremtidige omlægninger af EU’s landbrugspolitik. Udredningen skal indeholde konkrete anbefalinger til, hvordan dansk landbrug skal fastholde sin position som et dynamisk erhverv, der også fremmer natur, miljø, klima og dyrevelfærd.

Landdistriktsudvikling
Regeringen vil fremlægge forslag til en udmøntning af landdistriktsprogrammet for perioden 2009-13. Regeringen ønsker som pejlemærke at afsætte 75 pct. af midlerne til natur- og miljøindsatser og 25 pct. af midlerne til erhvervsrettede og øvrige aktiviteter i landdistrikterne.

Internationalt økologisk forskningscenter
Regeringen vil etablere et internationalt økologisk forskningscenter. Forskningscentret skal bygge videre på de hidtidige erfaringer med økologisk forskning og fungere som et tværfagligt forskningsmiljø ”uden mure”.

Bedre kontrolindsats på dyrevelfærdsområdet mv.
Regeringen vil følge op på den igangsatte, samlede gennemgang af veterinærkontrollen med henblik på at sikre en effektiv og målrettet kontrolindsats på dyrevelfærdsområdet mv.

Skrappere regler for dyrevelfærd
Dyretransporter foregår i vidt omfang på tværs af landegrænser. Danmark har i dag et af EU’s strengeste regelsæt for dyretransporter, men vi kan ikke løse problemet alene. Regeringen vil arbejde for et stærkere regelsæt inden for EU med fokus på lavere maksimal transporttid for dyr.

Bevaring af fiskebestande og styrket indsats for udvikling af fiskerisektoren
EU’s fiskeripolitik er blevet stadig mere kompliceret og uigennemskuelig for fiskere og borgere. Regeringen vil udarbejde et forslag til en ny europæisk fiskeripolitik. En ny forvaltningsmodel skal sikre en mere enkel regulering og belønne lande, som fisker skånsomt. Regeringen ønsker endvidere at støtte op om omstillingsprocessen i den danske fiskerisektor og akvakultur blandt andet ved anvendelse af midler fra EU’s Fiskeriudviklingsfond.

19. Bedre infrastruktur og mere sikker trafik

Regeringen har nedsat en Infrastrukturkommission, som skal analysere fremtidens transportbehov og -udfordringer frem til 2030. Med udgangspunkt i blandt andet Infrastrukturkommissionens anbefalinger vil regeringen i 2008 fremlægge en ny investeringsplan for infrastrukturen.

En tidssvarende og velfungerende infrastruktur er vigtig for erhvervenes indtjening og for borgernes og familiernes muligheder for at kombinere arbejdsliv med familieliv og fritidsliv.

I dag spilder alt for mange mennesker alt for megen tid i køer på vejene eller i forsinkede tog og busser. Tid, som de fleste hellere ville bruge sammen med familien, på at slappe af eller på en fritidsinteresse. Derfor har det højeste prioritet for regeringen at nedbringe rejsetiden.

Danmark skal også, når vi ser 20-25 år frem i tiden, have en infrastruktur i verdensklasse. Vi skal have veje, jernbaner og broer, der binder Danmark og Europa sammen. Vi skal have gode trafikforbindelser mellem landsdelene og gode pendlingsmuligheder inden for de enkelte landsdele.

Men vi skal ikke løse samfundets trafikproblemer alene ved at bygge flere og bedre veje. Vi skal investere mere i moderne og effektiv kollektiv transport og intelligente trafiksystemer på vejene. Det er ikke mindst væsentligt af hensyn til fremtidens miljø og klima.

Regeringen lægger også vægt på, at trafikken er sikker. Antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne er reduceret betydeligt gennem de seneste år. Men resultaterne skal være endnu bedre. Regeringen vil derfor i de kommende år yderligere intensivere indsatsen for en øget trafiksikkerhed.

Konkrete initiativer:

Nye investeringer i infrastruktur
Regeringen har nedsat en bredt sammensat Infrastrukturkommission, som skal analysere fremtidens behov for infrastruktur og komme med forslag og strategier vedrørende håndteringen af de langsigtede udfordringer på transportområdet. Regeringen vil inden udgangen af 2008 med udgangspunkt i blandt andet Infrastrukturkommissionens anbefalinger fremlægge en ny investeringsplan for infrastrukturen i de kommende år.

Bedre jernbaner
Med trafikaftalen for 2007 bliver der investeret yderligere 4,7 mia. kr. frem til 2014, så jernbanenettet bliver fornyet og efterslæbet afviklet. Målet er, at togene skal blive mere rettidige. Der er truffet principbeslutning om udskiftning af de nuværende signalanlæg efter 2014. Regeringen vil lægge op til en beslutning om implementering af en signaludskiftningsstrategi, når beslutningsgrundlaget foreligger i 2008.

Fremtidens godstransport
Mængden af gods stiger i takt med globaliseringen og den økonomiske vækst. Regeringen vil derfor udarbejde en handlingsplan for fremtidens godstransport. Målsætningen er blandt andet at styrke mulighederne for gods på jernbane.

Mere konkurrence på banenettet
Regeringen vil arbejde videre med konkurrencesituationen på jernbaneområdet. Regeringen vil på baggrund af en grundig analyse i 2009 fremlægge forslag til den fremtidige strategi for konkurrence om jernbanetrafikken. Målsætningen er en bedre kollektiv trafik, der dækker brugernes behov.

Femern Bælt
Regeringen vil afslutte forhandlingerne med den tyske regering om en traktat vedrørende en fast forbindelse over Femern Bælt. Regeringen vil i forlængelse heraf fremlægge lovforslag om etablering af forbindelsen og de tilhørende landanlæg.

Bedre veje
Trafikaftalen for 2007 tilfører frem til 2012 yderligere 4,2 mia. kr. til investeringer i nye veje. Det drejer sig blandt andet om anlæg af nye motorvejsvejstrækninger samt igangsættelse af anlægsprojekter som led i kommunalreformen. Regeringen vil endvidere fremsætte lovforslag om anlæg af den såkaldte kombilinje ved Silkeborg.

Mindre trafikstøj
I takt med den stigende trafik oplever mange borgere støj fra trafikken. Regeringen vil udarbejde en handlingsplan mod trafikstøj. Målsætningen er en moderne, støjsvag trafik, som tager hensyn til omgivelserne.

Fartgrænser skal overholdes
Regeringen vil tage initiativ til, at der opsættes fastmonterede og ubemandede kameraer på udvalgte vejstrækninger med for høj hastighed og mange uheld. Brugerne af vejstrækningen skal informeres om kameraerne.

Færre trafikdræbte
Færdselssikkerhedskommissionen har fremlagt en ny national handlingsplan med i alt 100 anbefalinger til forbedring af færdselssikkerheden. Regeringen vil – med udgangspunkt i anbefalingerne fra Færdselssikkerhedskommissionen og Infrastrukturkommissionen – fremlægge konkrete forslag til at forbedre færdselssikkerheden.

Bedre forhold for cyklister
Regeringen har som et led i strategien om ”Flere cykler på sikker vej…” blandt andet igangsat en kortlægning, der skal munde ud i en samlet cykelstiplan for statsvejene. Regeringen vil fremlægge konkrete forslag til, hvordan forholdene for cyklister kan forbedres.

Bedre forbrugerbeskyttelse på parkeringsområdet
Brugere af kommunale og privatdrevne parkeringsanlæg oplever ofte, at parkeringsbøder gives på et uigennemskueligt grundlag. Regeringen vil sikre, at parkeringsfirmaet/kommunen sikrer tydelig skiltning og i hvert tilfælde fremlægger dokumentation for, at parkeringsvilkårene er overtrådt.

20. Et levende kunst-, kultur- og idrætsliv

Regeringen vil fortsat arbejde for at styrke og udvikle det frie danske kulturliv i de kommende år. Det gælder såvel i forhold til at udvikle kunstens internationalisering og kunstens rolle som formidler af danske demokratiske værdier som i forhold til at sikre kendskabet til kulturarven og den værdi, som ligger i at virke på et stærkt kulturelt fundament.

Kulturarven har væsentlig betydning for danskernes identitetsfølelse i en globaliseret verden, og kunst og kultur får i disse år en stigende betydning. Regeringen vil derfor fortsætte arbejdet med formidling af den danske kulturarv nationalt og internationalt.

Fundamentet for et levende og stærkt kunst-, kultur- og idrætsliv er den frie ret til at ytre sig – også kunstnerisk. Derfor vil regeringen fortsætte arbejdet for, at Danmark fastholder sin position som et fristed for kunstnere – også når kunstneres arbejde går på tværs af gældende normer.

Inden for idrætten vil regeringen styrke kampen mod doping og forbedre samarbejdet mellem kommuner og idrætsforeninger.

Konkrete initiativer:

Det danske sprog
Regeringen vil med udgangspunkt i overvejelserne fra sprogudvalget tage konkrete initiativer, som yderligere kan styrke det danske sprog. Regeringen vil i den forbindelse modernisere Dansk Sprognævn med henblik på at udvikle og styrke nævnets rolle som ombudsmand for det danske sprog.

Ny flerårsaftale for Det Kongelige Teater
Regeringen vil snarest muligt indgå en ny flerårsaftale for Det Kongelige Teater. Det er regeringens mål, at Det Kongelige Teater skal være et kulturhus for alle og for hele landet.

Dopingfri idræt
Regeringen vil ændre dopingloven, så straffen for udbredelse af dopingmidler bliver skærpet i forhold til i dag. Regeringen vil endvidere forpligte motions- og fitnesscentre til at indføre en mærkningsordning mod doping, og frivillige ledere skal opfordres til at påtage sig et ansvar som antidoping ambassadører.

Bedre samarbejde mellem kommuner og idrætsforeninger
Dansk idræt er med til at løse vigtige samfundsmæssige opgaver blandt andet takket være indsatsen fra de mange frivillige idrætsledere. Regeringen vil løbende være i dialog med den frivillige idræt og se på mulighederne for at styrke samarbejdet mellem foreninger og kommunerne på områder, hvor idræt kan bidrage til løsning af samfundsmæssige opgaver såsom integration, forebyggelse og lignende.

Salg af TV2
Regeringen agter at privatisere TV2/DANMARK A/S, efter at der er afsagt dom i de verserende
sager ved EF-domstolen.

Fokusering af tipsmidler
Regeringen vil udarbejde en strategi for den fremtidige anvendelse af tipsmidlerne. Strategien skal indeholde pejlemærker for og anbefalinger til en mere målrettet anvendelse og tværgående prioritering af midlerne i perioden 2009-13.

Internationalisering af dansk kulturliv
Regeringen ønsker en større kulturudveksling mellem Danmark og omverdenen. Regeringen vil inden udgangen af 2009 fremlægge en strategi for, hvordan kunststøttesystemet i højere grad kan bidrage til at styrke en internationalisering af dansk kulturliv.

Nationale monumenter
Overalt i det danske landskab finder man fysiske levn fra vores fælles historie, og de historiske bygningsanlæg besøges af et stadigt stigende publikum. Regeringen vil fortsætte den styrkede indsats for bevaringen og formidlingen af den faste kulturarv, herunder den nyere danske kulturarv og historie fra 2. verdenskrig og frem.

Digitalisering af kulturarven
Regeringen nedsatte i efteråret 2006 et udvalg med henblik på at få udarbejdet forslag til digitalisering af udvalgte, prioriterede dele af den danske kulturarv. Regeringen vil fortsætte arbejdet med digitalisering af kulturarven.

21. Mere tillid, mindre regulering – modernisering og afbureaukratisering af den offentlige sektor

Regeringen har fremlagt en kvalitetsreform med en omfattende plan for modernisering og afbureaukratisering
af den offentlige sektor.

Afbureaukratiseringsreformen skal sikre, at medarbejderne bruger mere tid på omsorg og service og mindre tid på administration.

Unødvendige og forældede regler og dokumentationskrav skal fjernes. Og regler, som ikke kan fjernes, skal forenkles. De administrative byrder af relevant ny regulering skal opgøres, så institutioner mv. ikke sander til i nye regler og krav. Overenskomster må ikke medføre unødigt bureaukrati. Og regioner og kommuner skal reducere deres egen regulering og bureaukrati.

Det er medarbejderne på skolerne, i børnehaverne og på plejehjemmene, der i det daglige oplever de krav, der kan lægge hindringer i vejen for at yde god offentlig service. Afbureaukratiseringen skal derfor tage udgangspunkt i frontmedarbejdernes erfaringer.

Kommunalreformen giver et solidt grundlag for en yderligere styrkelse af det kommunale selvstyre. Den øgede frihed skal gå hånd i hånd med klare mål og ansvar for resultater. Der vil derfor blive iværksat en række initiativer, der sikrer en klar ansvarsfordeling mellem stat, kommuner og institutioner, og som giver ledere og medarbejdere i institutioner større frihed til at yde borgerne en service af høj kvalitet.

Forbedringer og ny viden bliver ofte til dér, hvor man har frihed til at afprøve nye idéer. Der vil derfor også blive iværksat forsøg med fri-institutioner, der bliver fritaget for at efterleve udvalgte regler, administrative forskrifter eller love.

Brugerne skal være i centrum for moderniseringen af den offentlige sektor. Derfor skal der være regelmæssige undersøgelser af brugernes tilfredshed med daginstitutioner, plejehjem, sygehusafdelinger
mv. Det mindsker behovet for at kontrollere og detailstyre fra centralt hold. Og dokumentation af brugertilfredshed vil sætte fokus på udviklingen af kvaliteten og dialogen med brugerne.

En velfungerende offentlig sektor forudsætter dygtige og engagerede ledere, attraktive arbejdspladser med ansvar og faglig udvikling samt udvikling af en stærk offentlig servicekultur. Regeringen vil tage en række initiativer på dette område.

Valgfrihed er helt centralt for at styrke og udvikle kvaliteten i den offentlige sektor. Brugerne skal have mulighed for at vælge det gode til og det mindre gode fra. Det kommer ikke mindst de borgere til gode, der ikke selv har mulighed for at købe sig til et privat tilbud.

Regeringen ønsker derfor at udvide og videreudvikle det frie valg. Og det skal undersøges, om det frie valg fungerer efter hensigten på de områder, hvor det allerede er indført.

Regeringen vil også fremme udviklingen og brugen af ny teknologi og nye arbejdsformer. Vi vil fortsætte den ambitiøse digitaliseringsstrategi, så Danmark fortsat kan have en førerposition på digitaliseringsområdet.

Konkrete initiativer:

Afbureaukratiseringsreform
Regeringen vil gennemføre en omfattende plan for forenkling og afbureaukratisering. Planen vil i første omgang omfatte de vigtigste kommunerettede ministerområder med handlingsplaner for mål og metoder for arbejdet. Reformen vil blandt andet tage udgangspunkt i medarbejdernes erfaringer.

Optimeret og målrettet kontrol
Regeringen vil på de enkelte kontrolområder vurdere mulighederne for at tilrettelægge kontrollen på baggrund af en konkret risikovurdering, og mulighederne for kontrolfællesskaber undersøges nærmere. Sigtet er at frigøre ressourcer fra kontrol og skrivebordsarbejde til bedre service for borgere og virksomheder samtidig med, at kontrollens effektivitet forbedres.

Stærkt lokalt ansvar
Samarbejdet mellem regeringen og kommunerne skal i højere grad baseres på mål, rammer og dokumentation frem for detailstyring. Kommunerne skal opstille klare mål for servicen i en ny kvalitetskontrakt. Nye styringsformer skal give ledere og medarbejdere i institutioner større frihed til at yde service af høj kvalitet.

Udfordringsret til offentlige institutioner
Regeringen vil give de offentlige institutioner en udfordringsret, som betyder, at offentlige institutioner på forsøgsbasis kan blive fritaget for nogle af de gældende regler fra stat og kommune mv. med henblik på at afprøve nye måder at gøre tingene på i den offentlige sektor. For at motivere medarbejderne til at medvirke i regelforenkling vil regeringen drøfte med KL, hvordan der kan udvikles modeller, hvor den eventuelle økonomiske gevinst ved regelforenkling i højere grad kan komme institutionen og medarbejderne direkte til gode.

Institutionerne skal tænke nyt og udvikle kvaliteten
Der vil blive iværksat en bred vifte af initiativer, der tager sigte på at sikre nytænkning og kvalitetsudvikling
blandt andet om spredning af gode erfaringer, innovation og kvalitetsudvikling, aktiv læring af fejl, akkreditering samt styrket offentlig-privat samarbejde. Der igangsættes pilotprojekter om brugerdreven innovation på en række centrale serviceområder. Der etableres også en årlig innovationspris, der skal belønne de mest innovative tiltag inden for offentlig service.

Ny teknologi og nye arbejdsformer
Regeringen vil indenfor rammerne af den foreslåede kvalitetsfond etablere en ordning, der skal medfinansiere udvikling og udbredelse af nye arbejdsformer og ny teknologi, der giver bedre kvalitet i den offentlige service og mere tid til omsorg.

Fortsat ambitiøs digitalisering
Der vil blandt andet med udgangspunkt i strategien for digitalisering af den offentlige sektor 2007-2010 blive iværksat en lang række digitaliseringsinitiativer blandt andet en omfattende udbygning af Borger.dk med ”Min side”, bedre digitale løsninger med udgangspunkt i borgernes behov, herunder i forbindelse med flyttemeddelelser, ansøgning om lægeskift og optagelse i dagtilbud, forbedret digital signatur og fælles offentlig sms-service.

Ledelsesreform
Der iværksættes en ledelsesreform, der skal sikre kompetente, professionelle og synlige offentlige ledere. Reformen omfatter blandt andet klart ledelsesansvar og rum til at lede, styrket lederuddannelse og anerkendelse og belønning af ledere for gode resultater.

Attraktive arbejdspladser med ansvar og faglig udvikling
Medarbejdernes ansvar og faglige udvikling skal styrkes, blandt andet ved at medarbejdernes kompetencer
løbende udvikles og anvendes bedst muligt, ved en styrket indsats for et bedre arbejdsmiljø og ved anerkendelse af medarbejderne for en god indsats.

Stærk offentlig servicekultur
Regeringen vil igangsætte initiativer, der skal sikre at ledere og medarbejdere tager ansvar for udviklingen
af en stærk offentlig servicekultur med brugeren i centrum. Der skal blandt andet offentliggøres sammenlignelige oplysninger om brugertilfredshed og kvalitet.

Frit valg – undersøgelse af barrierer
Der skal igangsættes en tværgående undersøgelse for at afdække brugernes tilfredshed med det frie valg, anvendelsen af det frie valg og eventuelle tilbageværende barrierer for brugen af frit valg af skoler, daginstitutioner og på ældreområdet, herunder særligt det frie valg på tværs af kommunegrænser.

Åbenhed om offentlig forvaltning
Offentlighedskommission, som skal komme med forslag til nye regler om offentlighed i forvaltningen, nærmer sig afslutningen af sit arbejde. Regeringen vil følge op på kommissionens betænkning, når denne foreligger.

Samling af den officielle statistikproduktion i Danmarks Statistik
Regeringen vil i højere grad samle den officielle statistikproduktion i Danmarks Statistik, herunder innovations- og forskningsstatistikken og landbrugsstatistikken. Formålet vil blandt andet være forbedret
statistikkvalitet, bedre tilgængelighed og administrative besparelser.

Administrative servicecentre i staten
Regeringen vil i 2008 tage initiativ til at effektivisere den statslige administration gennem et øget tværministerielt samarbejde om at løse de administrative opgaver. Eksempelvis kan udvalgte opgaver
med fordel standardiseres, digitaliseres og samles i tværministerielle servicecentre.

Offentlige indkøb
Regeringen vil fortsat arbejde med at effektivisere det offentlige indkøb. Effektiviseringen vil blandt andet ske ved indgåelsen af forpligtende indkøbsaftaler for de statslige institutioner samt ved at udarbejde en fællesstatslig indkøbspolitik.

22. En moderne folkekirke

Den danske folkekirke har en grundlovssikret særstilling, der betyder, at folkekirken understøttes af staten. Regeringen vil ikke ændre ved folkekirkens særstilling og ønsker at fastholde en rummelig folkekirke forankret i de lokale sognemenigheder.

Regeringen har siden 2001 reformeret folkekirken på en lang række punkter. Dette arbejde med en moderne folkekirke vil regeringen fortsætte.

Regeringen vil i den kommende tid gennemføre initiativer, der bidrager til at sikre et bedre greb om udgiftsudviklingen i folkekirkens lokale økonomi. Og samtidig skal der sikres bedre service til folkekirkens
medlemmer. Desuden vil regeringen flytte statens støtte fra præstelønningerne til de samfundsopgaver,
som folkekirken varetager.

Snærende regler og stive systemer må ikke stå i vejen for udviklingen af det kirkelige liv. Regeringen vil derfor fortsætte arbejdet med regelforenklinger og decentralisering af kompetence på folkekirkens område, så det administrative arbejde lettes mest muligt til glæde og gavn for både medlemmerne og folkekirkens ansatte.

Konkrete initiativer:

Folkekirkens økonomi
Folkekirken skal bruge færre penge på administration, bygninger og kirkegårde og i stedet fokusere på mere ”kirke” og bedre service til folkekirkens medlemmer. Regeringen vil med afsæt i anbefalinger og forslag i betænkning nr. 1491/2007 om folkekirkens lokale økonomi fremme en række konkrete initiativer i denne retning.

Omlægning af statens støtte til et bloktilskud
Af hensyn til den brede opbakning bag folkekirkeordningen vil regeringen omlægge statens økonomiske
støtte til folkekirken fra et tilskud til præstelønninger mv. til en støtte til de samfundsopgaver, som folkekirken varetager, fx inden for kirkegårdsdrift og vedligeholdelse af kirkebygningerne. Derfor skal støtten – uden at ændre på den økonomiske byrdefordeling mellem staten og folkekirken – omlægges til et bloktilskud.

Forenkling af valgarbejdet
Regeringen vil forenkle valgbestyrelsernes arbejde med menighedsrådsvalget og skabe mulighed for at afgive elektronisk brevstemme over internettet.

Åremålsansættelse af biskopper
Regeringen vil tage initiativ til, at nyudnævnte biskopper fremover ansættes på længerevarende åremål. Efter udløbet af åremålet afholdes nyvalg til bispeembedet ved afstemning blandt menighedsrådsmedlemmerne.

23. En ambitiøs global klimaindsats

Menneskeskabte klimaforandringer står i dag som en af de største trusler mod fortsat velstand og stabilitet. FN’s klimapanel har fastslået, at hvis udledningen af drivhusgasser fortsætter som hidtil, vil det allerede i vores børns levetid føre til uoverskuelige forandringer i jordens klima med store konsekvenser for både mennesker, natur og miljø.

Tiden er inde til politisk handling.

Danmark har påtaget sig værtskabet for FN’s klimakonference i december 2009 (COP15). Det er regeringens ambition, at der på konferencen i København indgås en global klimaaftale for perioden efter 2012, hvor Kyoto-protokollen udløber. Målet er, at skabe enighed om elementerne i en fremtidig indsats til beskyttelse af det globale klima.

Med værtskabet får Danmark en nøglerolle i forhold til forhandlingerne af en ny klimaaftale. Regeringen
tillægger derfor forberedelsen af konferencen højeste prioritet.

Regeringen lægger afgørende vægt på, at en global klimaaftale bliver ambitiøs og troværdig. Aftalen skal bygge på anbefalingerne fra FN’s klimapanel og vil sigte mod at stabilisere koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren på et niveau, som kan minimere farlig, menneskeskabt indvirkning på klimaet.

Det vil være afgørende, at så mange lande som muligt tilslutter sig en aftale, der indebærer et markant
bidrag til at begrænse udledningen af menneskeskabte drivhusgasser. Alle store udledere af drivhusgasser skal bidrage væsentligt til begrænsningerne i overensstemmelse med princippet om et fælles, men forskelligartet ansvar.

Som vært for FN’s klimakonference i 2009 har Danmark et særligt ansvar for at være med til at udvikle de instrumenter, der vil gøre væsentlige reduktioner i udledningerne mulige, samtidig med, at de enkelte landes samfundsmæssige udvikling og økonomiske vækst fortsættes. Det kræver visioner og praktisk nytænkning, både når det gælder ny teknologi og bestræbelserne for at udbrede anvendelsen af nye og mere energieffektive metoder i alle dele af samfundet. Resultaterne nås ikke ved kun at fastsætte ambitiøse mål. Det skal også vises, hvordan reduktionerne kan gennemføres i praksis og et højt udviklet samfund gradvist kan afvikle sin afhængighed af fossile brændstoffer.

Konkrete initiativer:

Klimakonferencen i København i 2009
Regeringen vil arbejde for, at der på klimakonferencen i København i 2009 indgås en ambitiøs global klimaaftale for perioden efter 2012, hvor Kyoto-protokollen udløber. Det er regeringens ambition, at aftalen skal omfatte så mange lande som muligt, og at den skal yde et markant bidrag til at begrænse udledningen af menneskeskabte drivhusgasser.

Et aktivt klimadiplomati
Regeringen vil frem mod klimakonferencen i december 2009 engagere sig stærkt i de internationale klimaforhandlinger. Rammen er FN’s partskonferencer, støttet af drøftelser i andre fora, både bilateralt og multilateralt. Regeringen vil påtage sig en væsentlig rolle i arbejdet med at bane vejen for en aftale – navnlig i forhold til de store nøglelande. Opgaven vil blandt andet bestå i at opbygge tillidsforhold, indhente viden om positioner og afprøve aftalemodeller. Det er forudsætningen for, at Danmark kan stå bedst muligt rustet til at bidrage til en aftale i 2009. Samtidig vil regeringen styrke klima- og energiaspekterne i Danmarks generelle udenrigs- og udviklingspolitik. Regeringen vil tage initiativ til en række aktiviteter, der skal være med til at modne grundlaget for de beslutninger, der skal træffes i 2009. Som led i forberedelsen af beslutninger på stats- og regeringschefniveau vil regeringen iværksætte en proces, hvor fremtrædende repræsentanter for internationalt erhvervsliv, forskning, tænketanke og frivillige organisationer drøfter og analyserer problemstillinger, der står centralt i forhandlingerne om en global klimaaftale. Til deltagelse i processen vil eksperter blive inviteret fra lande, der står for betydelige dele af verdens udledninger af drivhusgasser. Fokus vil være på udviklingen af de instrumenter, der vil gøre det muligt globalt at opnå markante begrænsninger i udslip af drivhusgasser samtidig med, at økonomisk fremgang og velstand sikres.

Inddragelse af civilsamfund, forskning og erhvervsliv
Regeringen vil aktivt stimulere debatten om klimaudfordringen og mulige løsninger i samarbejde med repræsentanter for det danske og internationale civilsamfund, herunder frivillige organisationer og tænketanke. Regeringen vil med udgangspunkt i det nedsatte erhvervsklimapanel inddrage både forskning og erhvervsliv i forberedelsen af klimakonferencen i København i 2009. Forskning kan bidrage med mange af svarene på klimaproblemerne og klimaudviklingens konsekvenser, og erhvervslivet kan og skal sikre udviklingen og udbredelsen af nye klimavenlige teknologier inden for fx energieffektivitet og vedvarende energi. Ydermere vil regeringen etablere et klimakonsortium til markedsføring af Danmark, danske virksomheder og videninstitutioner op til og under klimatopmødet. Endvidere vil regeringen gennemføre indsatser for at styrke afsætningen i udlandet af dansk teknologi og viden på dette område. Målet er at synliggøre Danmarks styrker på klimaområdet, udnytte det erhvervsmæssige potentiale samt sikre, at erhvervslivet tager et aktivt medansvar.

Anden generation af klimapolitiske instrumenter – Klimakommission
I forbindelse med regeringens udspil til ”En visionær dansk energipolitik frem mod 2025” vil regeringen nedsætte en bredt sammensat national klimakommission, der vil få til opgave at fremkomme med forslag til, hvorledes regeringens langsigtede vision om helt at frigøre Danmark fra afhængigheden af fossile brændstoffer kan virkeliggøres i praksis. Klimakommissionen vil skulle udvikle offensive energi- og klimapolitiske instrumenter med globalt, markedsmæssigt perspektiv. Sigtet vil også være at skabe et solidt grundlag for gennemførelsen af en langsigtet klimapolitik, der yderligere kan reducere udledninger af drivhusgasser samtidig med, at den økonomiske vækst og velstand opretholdes.

Bistand til klimatilpasningsindsats i udviklingslandene
Regeringen ønsker inden for en øget bistandsramme at styrke klimaindsatsen i udviklingslandene. Det vil ske ved at opbygge en klimapulje, der gradvist skal vokse fra 100 mio. kr. i 2008 til 500 mio. kr. i 2012. Indsatsen skal bistå ikke mindst verdens fattigste lande i kampen for at begrænse og tilpasse sig menneskeskabte klimaforandringer.

24. Et synligt og aktivt Danmark i en globaliseret verden

Globaliseringen åbner nye muligheder for Danmark. Muligheder for at nå nye markeder. For at øge velstanden. For at få bedre jobs. Muligheder for at tage del i og påvirke en dynamisk international udvikling.

Samtidig udgør globaliseringen en historisk chance for udviklingslandene. Den stærke økonomiske vækst, særligt i asiatiske lande som Kina og Indien, har løftet millioner af mennesker ud af fattigdom.

Men globaliseringens muligheder bliver ikke til virkelighed af sig selv. Det kræver en aktiv dansk udenrigspolitik at varetage danske interesser i en globaliseret verden.

I regeringens globaliseringsreform fra april 2006 lanceres en række initiativer for at sikre, at danske interesser varetages effektivt på den internationale scene – politisk, økonomisk, kulturelt og konkret for danske virksomheder og borgere. Det har udmøntet sig i en række konkrete initiativer, herunder lancering af en offensiv handelspolitik, en plan for markedsføring af Danmark, en udvikling af udenrigstjenesten og nye strategier for Danmarks forhold til blandt andet vækstområderne i Asien
og Latinamerika.

Regeringen har i det nordiske samarbejde taget initiativ til en Nordisk Globaliseringsproces. Der er lagt op til et styrket nordisk samarbejde om konkrete tiltag, der skal ruste Norden til globaliseringen.

Konkrete initiativer:

Øget global frihandel
Regeringen vil fortsat arbejde for at liberalisere verdenshandelen gennem WTO til gavn for dansk økonomi, verdensøkonomien og udviklingslandene. Den aktuelle ”Doha-runde”, der særligt fokuserer på udviklingslandenes integration og muligheder i den globale økonomi, bør bringes til afslutning. Samtidig bør WTO-forhandlingerne i højere grad suppleres med bilaterale og regionale frihandelsaftaler.

Styrket transatlantisk økonomisk samarbejde
Regeringen ønsker at fastholde og udbygge forholdet mellem Europa og USA til et ægte transatlantisk
partnerskab over en bred front - sikkerhedspolitisk, politisk og økonomisk. Regeringen ønsker som en langsigtet vision at etablere en egentlig transatlantisk markedsplads, som et led i at styrke de transatlantiske bånd og som en del af håndteringen af udfordringerne fra blandt andet Asien. Regeringen vil gennem EU arbejde for at styrke samhandlen over Atlanten og styrke den økonomiske integration.

Handlingsplaner for Danmarks samarbejde med Indien og Kina
Som udmøntning af Asien Strategien vil regeringen i første omgang udarbejde handlingsplaner for samarbejdet med henholdsvis Indien og Kina. Dette skal bidrage til at styrke samarbejdet med disse lande om politiske, økonomiske og kulturelle spørgsmål, herunder om energi, miljø og klima.

Markedsføring af Danmark
Regeringen ønsker at styrke kendskabet til Danmarks styrker og kompetencer i udlandet. Blandt andet gennem den nye markedsføringsfond ønsker regeringen at tiltrække større begivenheder til Danmark.

25. International sikkerhed og stabilitet

De globale trusler og udfordringer kræver i stadig stigende grad globale, fælles løsninger. Danmarks sikkerhed varetages bedst gennem et styrket europæisk og transatlantisk samarbejde baseret på fælles værdier og gennem fremme af et internationalt samarbejde, især inden for FN.

Regeringen vil arbejde for, at der med styrkelsen af EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i EU’s nye traktat sker en markant styrkelse af EU’s globale rolle. Regeringen støtter, at EU i stigende grad påtager sig ansvaret for militære og civile krisestyringsopgaver.

Regeringen vil bidrage til at styrke samarbejdet inden for NATO, som udgør grundlaget for dansk sikkerhed og kernen i et stærkt transatlantisk partnerskab.

Regeringen vil fastholde Danmarks høje internationale engagement i fredsbevarende og fredsskabende indsatser. Vi vil tilstræbe, at Danmarks internationale engagement baseres på brede flertal i Folketinget.

Regeringen vil sikre, at erfaringerne fra de hidtidige danske engagementer, først og fremmest i Irak og Afghanistan, omsættes i fremadrettede initiativer, der kan styrke samtænkningen af den civile og militære indsats i forbindelse med danske militære indsatser. Særligt fordi Danmark i stigende omfang er militært engageret og yder bistand til genopbygning i meget konfliktramte og farlige områder, er der behov for at styrke samarbejdet mellem civile og militære aktører.

I forhold til det danske engagement i den sydlige del af Afghanistan vil regeringen inden udgangen af 2007 fremlægge en samlet plan for den danske indsats i Helmand provinsen. I løbet af 2008 vil regeringen fremlægge en samlet flerårig Afghanistan Strategi, der rækker frem til 2012.

I forhold til Mellemøsten vil regeringen fortsætte Det Arabiske Initiativ. I forhold til den mellemøstlige fredsproces vil Danmark arbejde for, at EU er klar til at yde en markant støtte til regionen, såfremt der sker et gennembrud i forhandlingerne.

I forhold til Irak vil regeringen styrke og konsolidere genopbygningsindsatsen i 2008-2010. Endvidere vil nærområdeindsatsen blive fortsat i 2008.

I forhold til Balkan og Kaukasus er det vigtigt at sikre en varig og fredelig afklaring af Kosovos status og en stabil, demokratisk udvikling på Balkan og i Kaukasus.

Med henblik på at forberede grundlaget for de politiske drøftelser om et kommende forsvarsforlig, vil regeringen snarest nedsætte en forsvarskommission.

Regeringen vil tage initiativ til at styrke den internationale indsats mod pirateri.

Regeringen vil sikre, at der gennemføres krisestyringsøvelser både nationalt og regionalt, herunder i samarbejde med internationale partnere.

Regeringen vil fortsat være en aktiv partner i den internationale indsats mod terrorisme og spredning af masseødelæggelsesvåben.

Konkrete initiativer:

Analyse af erfaringerne med samtænkning i Irak og Afghanistan
Regeringen vil anmode Dansk Institut for Internationale Studier om at udarbejde en analyse af de konkrete muligheder for en yderligere styrkelse af samtænkning af den civile og militære indsats i forbindelse med fredsstøttende operationer, baseret på først og fremmest erfaringerne fra de danske engagementer i Irak og Afghanistan.

Fremme samtænkning af civil og militær indsats
Regeringen vil blandt andet med udgangspunkt i en analyse fra Dansk Institut for Internationale Studier gennemføre konkrete foranstaltninger, der kan styrke og sikre gennemførelsen af den militære og civile indsats i fredsstøttende operationer. Hvis situationen i et område vanskeliggør civile organisationers indsats, skal forsvaret kunne bidrage til at løse sådanne opgaver.

Plan for indsats i det sydlige Afghanistan
Regeringen vil inden udgangen af 2007 fremlægge en samlet plan for det danske engagement i det sydlige Afghanistan, som vil indeholde pejlemærker for den militære indsats inden for den NATOledede operation, for den danske udviklingsindsats og for samtænkningsaktiviteter.

Afghanistan strategi
Regeringen vil i løbet af 2008 fremlægge en samlet Afghanistan Strategi 2008-2012, der i forlængelse af Afghanistan Strategi 2005-2009 fastlægger hovedlinjerne og rammerne for den danske bistand og militære indsats i Afghanistan.

Mellemøsten
Regeringen vil fortsætte Det Arabiske Initiativ og arbejde for, at EU er rede til at yde markant støtte til regionen, hvis der sker et gennembrud i forhandlingerne om Israel/Palæstina-konflikten.

Irak
Regeringen har allerede afsat 100 mio. kr. til nærområdeindsatsen for irakiske flygtninge og internt fordrevne i 2008. Derudover vil regeringen styrke og konsolidere genopbygningsindsatsen i Irak i 2008-2010 ved at afsætte yderligere 100 mio. kr.

Balkan og Kaukasus
Regeringen vil med en øget indsats gennem naboskabsprogrammet og en markant deltagelse i EU’s nye Kosovo-mission yde sit bidrag til en stabil, demokratisk udvikling på Balkan og i Kaukasus.

Forsvarskommission
Regeringen vil nedsætte en forsvarskommission til forberedelse af et nyt forsvarsforlig for perioden efter 2009.

Pirateri
Regeringen vil fremsætte initiativer vedrørende bekæmpelse af pirateri, herunder anvendelse af danske flådefartøjer, styrkelse af den internationale ramme for bekæmpelse af pirateri og kapacitetsopbygning i de skrøbelige stater, som piraterne typisk opererer fra.

Beredskabet
Regeringen vil styrke øvelsesaktiviteterne nationalt og regionalt med henblik på at sikre effektiv koordination af indsatsen ved større hændelser og kriser indenfor og udenfor Danmark.

26. En mere fri og retfærdig verden
I de kommende år vil regeringen fortsat have et stærkt fokus på demokrati og menneskerettigheder. Danmark vil styrke indsatsen i EU og FN med henblik på at fremme menneskerettigheder. Det gælder blandt andet debatten om forholdet mellem ytringsfrihed og religionsfrihed.

Danmark vil også tage initiativer i det internationale samarbejde, der sikrer, at bekæmpelse af terrorisme
sker i fuld respekt for menneskerettighederne.

Regeringen vil over en årrække sigte på at øge den danske ulandsbistand. Danmark skal fortsat befinde sig blandt de lande, som yder den største bistand. Samtidig vil regeringen yderligere styrke kvaliteten af dansk udviklingsbistand og fastholde et målrettet fokus på kampen mod global fattigdom. Regeringen vil desuden oprette en særlig klimapulje, der skal bistå ikke mindst de fattige lande i kampen for at begrænse og tilpasse sig menneskeskabte klimaforandringer.

Regeringen vil yderligere styrke den danske nærområdeindsats frem mod 2010.

Regeringen vil nedsætte en Afrika-kommission, der skal udarbejde anbefalinger til, hvordan Danmark bedst kan bidrage til, at Afrika kan opnå fremskridt og udvikling, herunder i forhold til FN’s 2015-mål.

Regeringen vil tage initiativer til en særlig international indsats i forhold til FN’s 2015-mål nr. 3 om ligestilling og styrkelse af kvinders muligheder.

Regeringen vil udarbejde en strategi for den danske bistand til fremme af demokrati og retsstat og opprioritere den danske indsats i skrøbelige stater, som udgør en særlig udfordring for bistandsindsatsen og arbejdet for frihed, demokrati og menneskerettigheder.

Og regeringen vil styrke klima- og energiaspekterne i den danske udviklingsbistand.

Konkrete initiativer:

Fremme indsatsen for menneskerettigheder
Regeringen vil tage initiativer i EU og FN for at fremme indsatsen for menneskerettigheder, herunder i forhold til debatten om forholdet mellem religion og ytringsfrihed. Danmark vil ligeledes tage initiativer i det internationale samarbejde, der sikrer, at bekæmpelse af terrorisme sker i fuld respekt for menneskerettighederne.

Øget bistand der gør en forskel
Det er regeringens sigte over en årrække at øge udviklingsbistanden fra det nuværende niveau på 0,8 pct. af BNI. Den konkrete udmøntning besluttes i forbindelse med de årlige forhandlinger om finansloven og prioriteres inden for de holdbare rammer i regeringens 2015-plan. Regeringen vil fastholde fokus på fattigdomsbekæmpelse og sikre, at den danske bistandsindsats først og fremmest kommer Afrika til gode. Samtidig vil regeringen opbygge en klimapulje, der gradvis skal vokse fra 100 mio. kr. i 2008 til 500 mio. kr. i 2012. Indsatsen skal bistå ikke mindst verdens fattigste lande i kampen for at begrænse og tilpasse sig menneskeskabte klimaforandringer. Regeringen vil samtidig opprioritere arbejdet med at dokumentere resultaterne af den danske bistandsindsats.

En styrket nærområdeindsats
Regeringen ønsker at forstærke indsatsen for at hjælpe flygtninge i nærområderne. Frem til 2010 vil regeringen øge nærområdeindsatsen med 100 mio. kr.

Afrika-kommission
Regeringen sigter på, at mindst 2/3 af den bilaterale udviklingsbistand skal gå til Afrika. Med henblik på at sikre den størst mulige effekt af bistanden nedsættes en Afrika-kommission. Kommissionen skal analysere resultaterne af den hidtidige danske udviklingsbistand til Afrika samt udarbejde forslag til en fremtidig strategi, der mest effektivt kan bidrage til at bekæmpe fattigdom og sikre udvikling i Afrika, herunder gennem fremme af FN’s 2015-mål. Afrika-kommissionen skal aflevere sin betænkning inden sommerferien 2009.

Fremme af FN’s 2015 mål nr. 3 om styrkelse af kvinders muligheder
Regeringen vil tage initiativer til en særlig international indsats for fremme af FN’s 2015 mål nr. 3 om ligestilling og styrkelse af kvinders muligheder. Som led i prioriteringen af den danske udviklingsbistand vil bistanden til fremme af kvinders rettigheder og muligheder blive fordoblet fra 2008 frem mod 2010.

Demokrati og retssamfund i udviklingsbistanden
Regeringen vil i 2008 udarbejde en strategi for den danske bistandsindsats vedrørende demokrati og retssamfund i udviklingslandene.

Skrøbelige stater
Regeringen vil i 2008 udarbejde vejledende principper for en styrket og mere sammenhængende dansk udviklingsindsats i skrøbelige stater.

27. Danmark i hjertet af Europa

EU er den centrale ramme for samarbejde i Europa. Det er i Danmarks interesse, at Europas fælles udfordringer og problemer løses i et demokratisk, samarbejdende og stærkt EU med ens regler for alle.

Det er særdeles positivt, at der er opnået enighed om en ny traktat, som skal ratificeres i løbet af 2008. Traktaten sikrer et mere demokratisk, beslutningsdygtigt og effektivt EU, og styrker EU’s internationale rolle. Med traktaten er den nødvendige ramme for det fremtidige EU-samarbejde tilvejebragt.

Regeringen er meget tilfreds med, at den ny traktat vil forbedre mulighederne for at løse vigtige internationale problemer som klimaforandringer, organiseret kriminalitet og terrorisme.

Med aftalen om den ny traktat er der for en rum tid sat punktum for drøftelserne om rammerne for EU. Det betyder, at der kan sættes fokus på indhold og resultater af den konkrete politik, der bliver
ført i EU.

Regeringen lægger stor vægt på, at traktatens nye muligheder udnyttes til målrettet at skabe resultater og præge EU’s udvikling i dansk retning. Det gælder blandt andet øget vækst og beskæftigelse, en socialt balanceret udvikling, en ambitiøs klima- og energipolitik, en fortsat stærk miljøprofil, vidtgående reformer af landbrugspolitikken og et højt niveau for dyrevelfærd. Desuden skal EU påtage sig et større globalt ansvar og EU skal styrke indsatsen mod terror og grænseoverskridende kriminalitet.

Regeringen ønsker herudover at videreføre en ansvarlig udvidelsespolitik, ligesom indsatsen over for EU’s nabolande skal styrkes for at bidrage til reformer og modernisering i disse lande.

Regeringen finder, at Danmarks interesser er bedst tjent ved, at vi er fuldt og helt med i EUsamarbejdet.
Kun på den måde kan vi fuldt ud drage nytte af EU-medlemskabet og samtidig solidarisk yde vores bidrag til fællesskabet.

Den ny traktat berører i sig selv ikke direkte de danske forbehold, som videreføres i traktaten. Traktaten åbner dog mulighed for, at Danmark selv – efter en folkeafstemning – kan beslutte at deltage i samarbejdet om retlige og indre anliggender fra sag til sag.

Med den nye traktat vil Danmark stå udenfor en større del af samarbejdet. Regeringen finder, at tiden er løbet fra forbeholdene fra 1993, som blev til i en anden tid og under særlige omstændigheder. Regeringen ønsker derfor, at vælgerne ved folkeafstemning får lejlighed til at tage stilling til forbeholdene.

Regeringen lægger stor vægt på, at der også i fremtiden er bred opbakning bag en positiv linje i dansk Europapolitik.

Regeringen vil derfor søge at indgå en fornyet politisk aftale om grundlaget for dansk Europapolitik med et bredt udsnit af Folketingets partier.

En sådan aftale skal bidrage til at give dansk Europapolitik en stærk platform for en fortsat aktiv, resultatorienteret og offensiv dansk Europapolitik i de kommende år.

Konkrete initiativer:

EU’s globale ansvar
Regeringen vil arbejde for, at den større internationale synlighed og gennemslagskraft, som EU får med den ny traktat, udnyttes bedst muligt. EU skal påtage sig et større globalt ansvar og bidrage til at styrke frihed, demokrati, menneskerettigheder og den internationale retsorden. EU skal bekæmpe international terrorisme og bidrage til at udrydde nød og fattigdom, herunder en særlig indsats for yderligere at uddybe samarbejdet med Afrika.

En ambitiøs klima- og energipolitik
Regeringen vil bruge EU til at fremme en ambitiøs klimapolitik, som kan bane vejen for en fremtidig
global klimaaftale. EU har allerede udvist lederskab med beslutningen om at begrænse drivhusgasudledningerne med 30 pct. i 2020 som led i en global aftale. Nu gælder det om at udvikle en
fælles EU-energipolitik med en væsentlig udbygning af den vedvarende energi, og vi skal have
skabt et effektivt, europæisk energimarked.

Bekæmpelse af grænseoverskridende trusler
Regeringen vil arbejde for, at EU-samarbejdet skaber tryghed for borgerne ved at bekæmpe de trusler,
som eksempelvis terror og grænseoverskridende kriminalitet udgør. Regeringen ser også gerne, at EU spiller en større rolle i indsatsen for at løse flygtningeproblemer og bekæmpelsen af ulovlig indvandring.

Vækst og beskæftigelse
Regeringen vil arbejde for at styrke EU som ramme for vækst og beskæftigelse i en stadig mere globaliseret verden. EU skal gå forrest i de internationale bestræbelser for at fjerne handelsbarrierer og fremme et multilateralt handelssystem. Samtidig skal vi styrke og videreudvikle det indre marked og fremtidssikre EU's konkurrenceevne gennem økonomiske reformer og en øget satsning på forskning, udvikling, innovation og uddannelse.

Styrket indre marked til gavn for dansk vækst og forbrugerne
Regeringen vil arbejde for, at EU stadig udbygger og forbedrer det indre marked til gavn for danske virksomheder og borgere. Regeringen vil arbejde for en bedre kontrol med varer fra lande uden for EU, blandt andet gennem bedre koordination af medlemslandenes indsats.

Et socialt bæredygtigt EU
EU-samarbejdet skal bygge på et socialt bæredygtigt grundlag og understøtte de europæiske velfærdssamfund. Indretningen af velfærdssamfundet bør fortsat være en national opgave, men EUsamarbejdet skal også indeholde en social dimension.

Et højt beskyttelsesniveau
Regeringen vil arbejde for at forbedre miljøkvaliteten og løfte beskyttelsesniveauet i nuværende og nye medlemslande. Og for, at EU's regelsæt baseres på et højt niveau for fødevaresikkerhed, forbrugerbeskyttelse og dyrevelfærd.

Reformer af landbrugspolitikken
Regeringen ønsker en afvikling af EU’s landbrugsstøtte. Regeringen vil derfor udarbejde en strategi for, hvordan Danmark aktivt kan arbejde for en afvikling af EU’s landbrugsstøtte. Regeringen vil arbejde for vidtgående reformer, herunder en øget markedsorientering og en mere handelsliberal landbrugspolitik.

En ansvarlig og konsekvent udvidelsespolitik
EU’s udvidelsesproces har skabt frihed, demokrati og økonomisk udvikling i de nye EU-lande. Perspektivet
om medlemskab vil også i fremtiden være et vigtigt element i EU’s politik. Regeringen lægger vægt på en konsekvent og ansvarlig linje i udvidelsespolitikken med fokus på hvert enkelt kandidatlands opfyldelse af Københavnskriterierne, ligesom EU også selv være parat til at optage nye lande. Udvidelsesprocessen med Tyrkiet fortsætter inden for den aftalte ramme. EU skal fortsat påtage sig sit ansvar over for landene på Balkan. Perspektivet om EU-medlemskab skal være troværdigt selvom medlemskab først kan komme på tale på længere sigt.

Tæt samarbejde med EU’s nabolande
EU skal målrettet understøtte EU’s nabolandes ønske om et tættere samarbejde gennem en sammenhængende og balanceret nabopolitik, herunder med vægt på de nye naboer mod øst. Nabopolitikken skal medvirke til at fremme reformprocessen i landene og derved bane vejen for deres modernisering og gradvise integration med det indre marked i EU. Danmark vil fortsat gennem sin egen politik over for nabolandene bidrage til reformprocessen og yderligere udvikling.

Ny politisk aftale om Europapolitikken
Regeringen ønsker at videreføre den brede enighed om Europapolitikken i form af en ny politisk aftale, der tager afsæt i de muligheder, som den nye traktat giver.

Afstemning om forbeholdene
Regeringen ønsker, at vælgerne ved folkeafstemning får lejlighed til at tage stilling til forbeholdene.

28. Et moderne rigsfællesskab
Regeringen vil bygge videre på det tætte samarbejde og de gode resultater siden 2001. Vi vil styrke
Færøernes og Grønlands selvbestemmelse. Med Selvstyrekommissionens betænkning vil vi få et grundlag for udvikling af selvstyret i Grønland. Og indenfor rammerne af overtagelsesloven fra 2005 kan Færøerne i dag beslutte at overtage langt de fleste sagsområder. Vi skal samtidig fortsætte udviklingen af samarbejdsrelationerne, herunder på overtagne sagsområder, baseret på færøske og grønlandske ønsker herom.

Konkrete initiativer:

Modernisering af forholdet mellem Danmark og Grønland
Grønlandsk-dansk selvstyrekommission (nedsat i juni 2004) skal foreslå en ordning, der gør det muligt for de grønlandske myndigheder at overtage yderligere ansvar indenfor rammerne af rigsfællesskabet. Regeringen og landsstyret vil drøfte kommissionens anbefalinger forud for fremlæggelsen af lovforslag.

Reform af det grønlandske retsvæsen
Med udgangspunkt i Den Grønlandske Retsvæsenskommissions anbefalinger skal der gennemføres en reform af det grønlandske retsvæsen. Reformen omfatter blandt andet en ny retsplejelov og en ny kriminallov for Grønland samt etablering af lukket afsoningskapacitet i Grønland.

Støtte til konkrete færøske og grønlandske udenrigspolitiske initiativer
Regeringen vil fortsat støtte Færøernes bestræbelser vedrørende medlemskab af EFTA samt tilsvarende
færøske og grønlandske udenrigspolitiske initiativer inden for rammerne af fuldmagtsordningerne.

Klimaforskning i havstrømme omkring Færøerne
Regeringen vil tage initiativ til et program for klimaforskning i havstrømme omkring Færøerne med inddragelse af forskningsmiljøer med tilknytning til Nordatlanten.

Tilbage til toppen