Det rådgivende udvalg vedrørende Færøerne

Beretning om den økonomiske udvikling på Færøerne i 1997/1998


Til bunden af teksten Forrige Næste Forside

 

3. Erhvervslivet

Udviklingen i færøsk erhvervsliv afhænger frem for alt af udviklingen i fiskeriet, der direkte og indirekte er basis for hovedparten af den økonomiske aktivitet på Færøerne.

Den fremgang i fiskeriet, der satte ind fra 1995, er fortsat i 1997 og første halvår af 1998, der har været præget af fortsat store fangster. Samtidig har prisudviklingen på verdensmarkedet for fisk og fiskeprodukter været gunstig. Sammenfaldet af store fangster og høje priser har forbedret indtjeningen i fiskeflåden ganske kraftigt.

For fiskeindustrien på land gælder, at konkurrenceevnen efterhånden er forbedret væsentligt - om end den stadig er skrøbelig. De forbedrede udsigter understreges af, at den største forarbejdningsvirksomhed, P/F Føroya Fiskavirking, for første halvår 1998 har præsenteret et regnskab med overskud, efter i en årrække at have kørt med betydelige underskud.

Også opdrætserhvervet klarer sig godt. Priserne på laks har stabiliseret sig, samtidig med at produktionen øges. Dertil kommer en betydelig indsats for at forøge forædlingsgraden af det eksporterede produkt, for på den måde at øge sektorens værditilvækst.

Fremgangen i fiskeriet, opdræt og disses følgeindustrier sætter samtidig sine positive spor på den øvrige økonomi. Byggeriet er i kraftig vækst, og der er fremgang for de private serviceerhverv, værfterne m.v. Tilbageførslerne af tidligere foretagne hensættelser i den finansielle sektor fortsætter samtidig med, at basisindtjeningen tilsyneladende har stabiliseret sig.

Der er imidlertid også visse underliggende svaghedstegn i den færøske erhvervsudvikling. Det gælder især for fiskeriet i de hjemlige farvande. Dette fiskeri er fortsat spredt på mange - ofte relativt små - fartøjer. Det betyder, at indtjeningen pr. skib for de fleste flådekategorier ikke er tilstrækkelig til på kort sigt at skabe basis for væsentlige nyinvesteringer. Samtidig er det samlede fangsttryk højt, blandt andet fordi de tilbageværende støtteordninger til fiskerierhvervet tilskynder til øget fangstindsats sammenlignet med en situation uden støtte.

En strukturtilpasning i flåden kunne enklest og billigst sikres ved at reducere antallet af fiskedage. Tilpasningen ville være lettere at foretage nu i en situation med relativt god indtjening. Det må i den forbindelse vurderes, at landsstyrets planer om at ville støtte nye investeringer i fiskeflåden i sig selv blokerer for iværksættelse af nyinvesteringer, der allerede i dag kan forrentes på markedsvilkår, men som nu holdes tilbage af forventningerne om nye støtteordninger.

Der er desuden fortsat ikke tegn på, at nye væsentlige erhverv skyder op på Færøerne. Men forundersøgelserne efter lovende områder for iværksættelse af en egentlig efterforskning af olie- og gasforekomster fortsætter, og Lagtinget har i maj 1998 vedtaget en kulbrintelov, der lægger rammerne for en evt. kommende olieindustri i farvandet omkring Færøerne. Det er imidlertid værd at mærke sig, at den nuværende lave verdensmarkedspris på olie har medført en kraftig reduktion i investeringsplanerne i olieudvinding i britisk, norsk og dansk farvand. Holder den lave verdensmarkedspris i de kommende år, kan det samtidig medføre, at egentlig olie- og gasudvinding på færøsk territorium vil ligge længere ude i fremtiden end tidligere antaget.

3.1. Fiskeriet

Fiskeriet fortsatte sin kraftige stigning fra 1996 til 1997 med en fremgang i de samlede fangster på 11 pct. til 328.400 tons, se tabel 3.1.


Tabel 3.1. Færøske skibes fangster fordelt på hovedarter, 1995-97

 

Fangst i alt

Heraf
i færøsk farvand

Heraf
i fremmed farvand

 

1995

1996

1997

1995

1996

1997

1995

1996

1997

 

--- 1.000 tons ---

Konsumfisk

Torsk

Kuller

Sej

Rødfisk

Hellefisk

 

44,5

8,3

30,1

14,2

11,4

 

60,5

13,9

20,4

8,5

6,2

 

57,9

21,3

22,6

11,4

4,9

 

19,6

4,9

26,9

8,0

3,6

 

41,5

9,5

19,3

7,3

6,0

 

37,0

17,7

21,7

7,2

4,8

 

24,8

3,4

3,2

6,2

7,8

 

19,0

4,4

1,1

1,2

0,2

 

20,9

3,6

0,9

4,2

0,2

Konsum-/industrifisk

Sild

Makrel

Skaldyr

Rejer

Muslinger

Fisk i øvrigt

 

60,6

29,4

 

9,3

2,8

77,4

 

57,9

16,9

 

10,6

3,6

96,8

 

65,9

8,3

 

10,9

3,6

121,6

 

57,7

7,0

 

0,1

2,8

20,6

 

36,6

1,3

 

0,2

3,6

21,7

 

17,0

4,4

 

0,2

3,6

29,1

 

2,9

22,4

 

9,1

0,0

56,7

 

21,3

15,8

 

10,4

0,0

75,1

 

49,0

3,9

 

10,7

0,0

92,4

Fangster i alt

288,1

295,2

328,4

151,3

147,0

142,7

136,7

148,5

185,8

Kilde: Hagstova Føroya

Fordelt på hovedarter blev torskefiskeriet lidt lavere i 1997 end i 1996, men det ligger fortsat på et meget højt niveau. Faldet vedrører fangsterne i færøsk farvand, der er reduceret med ca. 10 pct., mens fangsterne i fremmed farvand er steget.

Reduktionen i torskefiskeriet mere end opvejes dog af øgede fangster af kuller. I alt fangede færøske skibe i 1997 50 pct. flere kuller end året før. Fremgangen vedrører alene fangsterne i hjemligt farvand.

Sejfiskeriet har ligeledes været stigende i 1997, hvor det lå 10 pct. over niveauet fra året før. Også for sej er det bedre fiskeri i hjemligt farvand, der står for fremgangen.

Rødfiskfangsterne i 1997 ligger med 11.400 tons væsentligt over året før, men stadig lavere end 1995. Fangsterne af hellefisk er reduceret med ca. 20 pct., fra 1996 til 1997, hvilket er en forsættelse af det store fald fra 1995 til 1996. De samlede hellefiskfangster var dermed nede på 4.900 tons i 1997.

For sild ses en pæn vækst i fangsterne fra 1996 til 1997, hvilket skyldes, at fangsterne i fremmed farvand er steget noget mere, end fangsterne i de hjemlige farvande er faldet.

Til gengæld er fangsterne af makrel halveret i forhold til 1996 og er dermed nede på 30 pct. af niveauet i 1995.

For rejer og muslinger er fangstniveauet stabilt fra 1996 til 1997.

For fisk i øvrigt ses en meget betydelig fremgang i fangsterne på 25.000 tons. Der er imidlertid tale om fiskearter, bl.a. lodde og blåhvilling, som helt overvejende benyttes industrielt, og hvor afregningsprisen er lav.

Det er vanskeligt at give en vurdering af udviklingen i fangsterne fordelt på arter og fangststed ind i 1998, idet Hagstovan for 1. halvår 1998 kun har offentliggjort fangsttal for færøsk farvand og kun for konsumfiskeriet.

Sammenlignes 1. halvår 1998 med 1. halvår 1997 ses et fald i de samlede fangster af konsumfisk i færøsk farvand på 8 pct. Det er især fangsterne af torsk, der falder, mens der ses en yderligere fremgang for kuller, se tabel 3.2.


Tabel 3.2. Færøske skibes fangster fordelt på hovedarter, 1. halvår 1997 og 98

 

Fangst i alt

Heraf i færøsk farvand

Heraf i fremmed farvand

 

1.
halvår
1997

1. halvår 1998

1. halvår 1997

1. halvår 1998

1. halvår 1997

1. halvår 1998

 

--- 1.000 tons ---

Konsumfisk

Torsk

Kuller

Sej

Rødfisk

Hellefisk

 

34,3

7,8

9,2

6,0

2,5

 

-

-

-

-

-

 

21,9

6,5

9,0

3,5

2,3

 

15,6

9,9

9,2

3,4

1,7

 

12,4

1,3

0,2

2,5

0,2

 

-

-

-

-

-

Konsum-/industrifisk            
Sild

Makrel

41,0

3,1

-

-

16,6

0,3

-

-

24,4

2,8

-

-

Skaldyr

Rejer

Muslinger

 

5,0

-

 

-

-

 

0,0

-

 

-

-

 

5,0

0,0

 

-

-

Fisk i øvrigt

77,5

-

22,6

-

54,9

-

Fangster i alt

186,4

-

82,7

-

103,7

-

Kilde: Hagstova Føroya

Tal for fiskeriets indtjening viser imidlertid, at de lavere fangster af konsumfisk i færøsk farvand er blevet mere end opvejet af andre faktorer. Det være sig enten ved større fangster af andre arter eller i andre farvande - eller af de højere priser på de landede fisk.

Priser
Samtidig med det fortsat høje fangstniveau har verdensmarkedspriserne på fisk været stigende siden 1996.

Navnlig prisen på frossen torskefilet har udviklet sig gunstigt siden midten af 1997, se figur 3.1. Prisen på iset makrel har været i fremgang siden 1994, men prisen pr. kg. for dette fiskeprodukt er dog på et væsentligt lavere niveau end prisen pr. kg. for frossen torskefilet.

Et sammenfattende udtryk for prisudviklingen for de færøske eksportvarer fås ved at sammenligne udviklingen i prisen pr. kg. (enhedsværdien) i de enkelte varekategorier (ekskl. skibe) til et samlet eksportprisindeks. Hvor der i 1996 var tale om et fald i indekset, så viste indekset en stigning på 7 pct. i 1997.


Figur 3.1. Gennemsnitlige eksportpriser på vigtige fiskeprodukter, 1988-98

Anm.: Priser for 1998 er baseret på foreløbige tal for 1. halvår
Kilde: Hagstova Føroya

Indtjening
På blot tre år - fra 1994 til 1997 - er værdien af de samlede landinger forøget fra 1 mia. kr. til 1,4 mia. kr. Vurderingen i erhvervet er, at landingsværdien for 1998 kan ende 15-20 pct. højere end i 1997.

De foreløbige regnskabsoplysninger for 1997 og 1998 viser, at kombinationen af fortsat pæne fangster og de høje afregningspriser har ført til en kraftig forbedret indtjening i de fleste dele af fiskerierhvervet.

Hjemmefiskeflåden ventes i 1998 at ville klare sig økonomisk bedre end i 1997, der i sig selv var et godt år, se figur 3.2. Således er det anslåede gennemsnitlige indtjeningsbidrag pr. skib øget med 46 pct. fra 1996 til 1997, med forventning om en fortsat indtjeningsfremgang fra 1997 til 1998 på 35 pct. Korrigeres der for, at investeringsstøtten samtidig er blevet reduceret, forventes den samlede indtjening dog at falde med 5 pct. i 1998, sammenlignet med 1997, efter en stigning på 24 pct. fra 1996 til 1997.


Figur 3.2. Driftstal for den færøske "Hjemmefiskeflåde"*)

Anm.: Fangstværdi er omsætning fratrukket udskibnings- og salgsomkostninger. Indtjeningsbidrag er fangstværdi fratrukket alle andre omkostninger (inkl. hyre) end renter og afskrivninger. Fangstværdi og investeringsstøtte er vurderet ud fra repræsentative selskabers regnskaber og fangststatistik fra Føroya Fiskimannafelag. Statistikken omfatter i alt ca. 270 skibe i 1998.
*) 1998 er skønnet på baggrund af tal for 1. halvår 1998
Kilde: Føroya Banki


Især lineskibe og partrawlere klarer sig godt med en fremgang i indtjeningsbidrag på i gennemsnit henholdsvis godt 40 og knap 60 pct. For såvel lineskibe som partrawlere gælder, at indtjeningsfremgangen er mere end tilstrækkelig til at kompensere for investeringsstøtten, der faldt bort i begyndelsen af 1998.

Hæktrawlerne, der havde et forholdsvis dårligt år i 1997, klarer sig indtil videre godt i 1998. Fremgangen bliver imidlertid næppe stor nok til at kompensere for bortfaldet af investeringsstøtten.

I kutterflåden klarer de individuelle fartøjer sig meget forskelligt. 1997- og 1998-indtjeningsbidraget ligger imidlertid for gruppen under ét væsentligt over de foregående år.

For fjernfiskeflåden - dvs. fiskeskibe der hovedsageligt fisker uden for færøsk område - er billedet meget parallelt til hjemmefiskeflåden. 1997 var et godt år indtjeningsmæssigt med en fremgang pr. skib på i gennemsnit 11 pct., og 1998 ser ud til at blive endnu bedre med en yderligere skønnet indtjeningsfremgang på 14 pct., se figur 3.3.


Figur 3.3. Driftstal for den færøske "Fjernfiskeflåde" *)

Anm.: Statistikken omfatter i alt 28 skibe i 1998. Usikkerheden i tallene for langfartsflåden vurderes at være lille. Se i øvrigt anm. til figur 3.2.
*) 1998 er skønnet på baggrund af tal for 1. halvår 1998.
Kilde: Føroya Banki

Indenfor gruppen er det særligt rejeskibene og notbådene, der forbedrer indtjeningen i 1997 og første halvdel af 1998.

For filettrawlerne gælder, at de indtjeningsmæssigt havde et godt år i 1997, men at fiskeriet hidtil i 1998 har været mindre end tidligere år, idet Færøernes kvote af torsk og kuller i fremmed farvand er reduceret betydeligt, se tabel 3.3. Omvendt er priserne på frossen filet, som nævnt, steget kraftigt.


Tabel 3.3. Færøernes fiskeriaftaler, 1996-98

 

Færøernes kvoter i

andre landes farvande

Andre landes kvoter ved

Færøerne

 

1996

1997

1998

1996

1997

1998

 

--- 1.000 tons ---

Torsk og kuller

Anden konsumfisk

Sild, makrel a)

Industrifisk

Rejer b)

Andet

25,7

13,2

11,8

166,7

2,7

0,3

27,7

13,6

10,3

166,7

2,7

0,3

19,4

12,4

10,7

180,0

4,2

0,3

0,5

20,2

16,5

172,5

0,0

1,0

0,5

20,2

15,3

207,5

0,0

0,8

0,5

20,2

16,8

171,0

0,0

0,6

I alt

220,4

221,3

226,9

210,7

244,3

209,1

a) Færøerne har herudover en aftale med Norge om, at 37.000 tons af den færøske kvote "nordhavssild" på i alt 82.000 tons kan fanges i norsk farvand
b) Tallene er ekskl. rettigheder til rejefangst ved Svalbard, som ikke er fastsat i tons, men i antal skibe og fiskedage
Kilde: Rigsombudsmanden på Færøerne, Beretning 1998

Regulering
Lagtinget har besluttet, at antallet af fiskedage (se boks 3.1) i det kommende fangstår fra 1. september 1998 til 31. august 1999 vil blive begrænset med 5 pct.

Boks 3.1. Fiskedagsordningen

Fiskedagsordningen blev indført den 1. juni 1996 og er senere ændret i flere omgange. Med en fiskedagsordning er det fangstindsatsen, der reguleres. Til sammenligning er det med en kvoteordning fangsterne, der reguleres.

Fiskedagene kan sælges eller lejes ud for en periode på op til 10 år. Fiskedagene kan desuden omsættes indenfor - men ikke imellem - de fleste fartøjsgrupper i forholdet 1:1. Én fiskedag i et indre område omkring Færøerne kan ombyttes til tre fiskedage i et ydre område.

For 1997/98 reduceredes antallet af fiskedage med 12,5 pct. i forhold til 1996/97 på baggrund af biologiske anbefalinger, som tilrådede en lavere fangstindsats. For 1998/99 reduceres antallet af fiskedage med yderligere 5 pct.

Under fiskedagsordningen er der sket en udvidelse af brugen af lukkede områder for at beskytte de traditionelle gyde- og opvækstområder, ligesom der stilles nye krav til maskestørrelse osv. i de benyttede fiskeredskaber. Den direkte regulering er især rettet mod fiskeriet med trawl.


Landsstyret havde indstillet en kraftigere beskæring med 10 pct. som følge af et ønske om at bidrage til en tilpasning af fiskeflådens størrelse og dermed forøge indtjeningen pr. skib. Dertil kommer især biologernes bekymring for, at et konstant eller endog stigende fangsttryk vil føre til, at de færøske bestande kommer under det niveau, der kan sikre fortsat bæredygtighed i fiskeriet uden meget store udsving fra år til år, se boks 3.2.


Boks 3.2. Fiskeribiologisk rådgivning

De senere års udvikling i fiskeriet har vist, at usikkerheden på biologernes prognoser er ganske stor. Den biologiske rådgivning kan derfor ikke være det eneste element i en vurdering af, hvor stort fiskeriet kan være i et givent år. Men den biologiske rådgivning er dog så afgørende et element, at den bør tillægges betydelig vægt som baggrund for en politisk fastsættelse af antallet af fiskedage.

Formålet med den biologiske rådgivning er at levere det biologisk faglige grundlag for en bæredygtig udnyttelse af havets levende ressourcer indenfor bæredygtige økosystemer. Det anerkendes således af biologerne, at andre hensyn (sociale, økonomiske, regionalpolitiske) end de ressourcebiologiske kan og bør indgå i den endelige fiskeriforvaltning, men disse må inddrages udenfor den biologiske rådgivning.

Det fremgår ligeledes, at rådgivningen har såvel erhvervsmæssige som miljømæssige formål: at sikre, at ressourcegrundlaget for fiskeriet bevares af hensyn til opretholdelse af fremtidige erhvervsmuligheder og at sikre, at udnyttelsen af havets levende ressourcer ikke kommer i modstrid med opretholdelsen af levedygtige marine økosystemer.

Den biologiske rådgivning for fiskebestande, der er relevante for Danmark og Færøerne, udarbejdes indenfor rammerne af Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES - International Council for the Exploration of the Sea) som er en international organisation for samarbejde og informationsudveksling indenfor havforskning. ICES tjener primært som fagligt forum for forskere, og har i kraft af sit faglige og nationalpolitisk neutrale udgangspunkt i stigende grad været den organisation, som regeringer, internationale fiskerikommissioner og EU har henvendt sig til for at få biologisk rådgivning vedrørende udnyttelsen af fælles levende ressourcer i havet.


Det Internationale Havundersøgelsesråd med ansvar for bestandsvurdering og fangstrådgivning for bl.a. farvandet omkring Færøerne, ICES, anbefalede i juni 1998, at fangsttrykket på Færøsej og Færøplateau torsk i fiskeåret 1998/99 blev reduceret med 30 pct. Samtidig anbefalede ICES, at fangsttrykket på Færøbanke torsk og Færøkuller ikke øgedes i forhold til fiskeåret 1997/98, se tabel 3.4.


Tabel 3.4. Fiskeribiologisk rådgivning for fiskeåret 1998/99

 

Reduktion af fangsttrykket i forhold til fangsttrykket i 1997/98, pct.

Færøsej

30

Færøplateau torsk

30

Færøbanke torsk

uændret

Færøkuller

uændret a)

a) Max. 9.000 tons
Kilde: ICES


En nedbringelse af fangsttrykket med 30 pct. forudsætter en beskæring af antallet af fiskedage med mere end 30 pct. for de berørte fartøjer. Det skyldes, at den nuværende relative rigelighed af fiskedage betyder, at disse dels ikke udnyttes fuldt ud, dels ikke udnyttes optimalt. Fartøjer, der risikerer at støde mod det fastsatte loft, vil f.eks. kunne spare fiskedage ved at gå lidt senere på havet (efter midnat) og komme lidt tidligere hjem (før midnat). Dermed reduceres forbruget af fiskedage, uden at det nødvendigvis går væsentligt ud over fangstintensiteten. Dertil kommer, at forbedrede teknikker og bedre udstyr løbende forøger de enkelte fartøjers effektivitet.

Reelt vil reduktionen i antallet af fiskedage med 5 pct. for fiskeåret 1998/99 ikke bidrage til at begrænse hverken fangstindsats eller fangsttryk. Således havde så godt som alle fartøjskategorier flere end 5 pct. uudnyttede fiskedage til rest ved udgangen af det foregående fiskeår, der sluttede 31. august 1998, se tabel 3.5.

Kun de 19 lineskibe så medio 1998 ud til at kunne udnytte samtlige tildelte fiskedage.


Tabel 3.5. Fiskedage i det indre fiskedageområde for året 1997/98

Gruppe

Antal
tilla-
delser

Tildelt
1. sept .-
31. aug.

Anvendte dage a)

Antal
ikke-
anvendte
dage

Pct.

Partrawlere

Lineskibe

Kuttere 15-40 t.

Kuttere over 40 t

Kuttere under 15 t.

31

19

56

47

191

7.199

2.666

4.696

4.632

23.625

6.415

2.988

2.587

4.113

16.464

784

0

2109

519

7.161

11

0

45

11

30

Anm: Fiskedageordningen er indført pr. 1. juni 1996 til regulering af fiskeriet indenfor 12 sømilegrænsen
a) Skøn på basis af anvendte fiskedage indtil medio 1998
Kilde: Føroya Banki

Som i de nærmest foregående år vil der dermed også i 1998/99 i realiteten være tale om frit fiskeri i farvandet omkring Færøerne. Dette understreges af, at der så godt som ikke kendes eksempler på salg af fiskedage mellem fartøjer. Og i de eksempler, der kendes, har priserne været beskedne.

Med blot 5 pct. færre fiskedage kan det ikke udelukkes, at fangsttrykket i realiteten vil stige i det kommende år. Med deraf følgende risiko for nedfiskning af bestandene, og et permanent reduceret udbytte fremover, der vil påvirke ikke blot fiskerne, men den samlede færøske økonomi negativt.

Kapacitet i fiskerierhvervet
I august 1998 vedtog lagtinget en række ændringer i loven om erhvervsmæssigt fiskeri, der sigter på at bidrage til øget omsættelighed af fiskedage og en mere smidig flådetilpasning samt i det hele taget på at effektivisere fiskeriet omkring Færøerne.

Lovændringen indebærer blandt andet en præcisering af reglerne for omsætning af fiskedage, ligesom det er gjort muligt at lægge flere fartøjers fiskedage sammen ved indsættelse af et nyt fartøj, blot den samlede fangstkapacitet ikke øges, se boks 3.3.


Boks 3.3. Ændring af loven om erhvervsmæssigt fiskeri

Med lagtingslov nr. 69 fra 18. august 1998 er der foretaget væsentlige ændringer i loven om erhvervsfiskeri. Loven præciserer rettighederne for den enkelte aktør i fiskeriet.

Fiskerettighederne
Loven siger, at fiskerettighederne tildeles en ejer af en licens for 10 år, men størrelsen af rettighederne kan variere fra et år til et andet.
Dog er rettighederne for den mindste fartøjsgruppe begrænset til 2 år.

Omsætning af fiskerettigheder
Tildelte fiskedage kan omsættes (sælges eller udlejes) i op til 10 år. Hvis kvoten/fiskedagene sælges, er der imidlertid tale om en endelig overdragelse. Er det derimod en lejekontrakt, tilkommer rettighederne den oprindelige ejer efter udløbet lejeperiode.

Den generelle regel om, at fiskerettigheder ikke kan omsættes mellem fartøjsgrupper, er bibeholdt i loven.

Sammenlægning af licenser
Som oftest er det et nyt fartøj, der skal afløse et ældre fartøj og derved overtage dette fartøjs fiskedage mere effektivt. Det øger derfor den samlede fangstkapacitet. Med den nye lov er det blevet muligt at lægge to eller flere licenser sammen i én, under forudsætning af, at fangstkapaciteten totalt ikke øges.

I forbindelse med lovændringen er det samtidig blevet muligt at sælge et fartøj ud af Færøerne, dvs. slette det i Skibsregisteret, men samtidig beholde fiskerirettighederne op til to år, herunder bibeholde muligheden for at købe et nyt skib i samme toårsperiode.

Kilde: Landsstyrets Fiskeriafdeling

Såfremt antallet af fiskedage ikke begrænses betydeligt i de kommende år - f.eks. ved at de i fiskeåret 1998/99 ikke udnyttede fiskedage inddrages og det resterende antal fiskedage hvert år reduceres svarende til den forventede effektivisering i erhvervet - vil den ændrede lovgivning kun få lille betydning i praksis. Så længe antallet af fiskedage ikke er færre end ønsket af fiskerne vil prisen på fiskedage ligge på nul, der vil ikke kunne opstå et effektivt marked for fiskedage, og fiskedageordningen vil i realiteten ikke have nogen effekt på fiskeriet.

Frasalg af fiskedage i forbindelse med afhændelse af skibe vil dermed heller ikke kunne give en økonomisk tilskyndelse til ophugning eller salg.

Uden yderligere ændringer i fiskeripolitikken må tempoet i flådetilpasningen ventes fortsat at være beskedent i de kommende år, som tilfældet har været siden 1993. Samtidig forøges skibenes gennemsnitsalder løbende, se tabel 3.6, idet der dog fra 1996 til 1997 tilsyneladende er investeret i nye skibe af træ, hvilket har øget den gennemsnitlige fartøjsstørrelse i denne gruppe og samtidig reduceret den vejede gennemsnitsalder.


Tabel 3.6. Den færøske fiskerflåde, 1989, 1993 og 1997 (ult.)

 

Antal skibe

Vejet gennemsnitsalder a)

 

1989

1993

1997

1989

1993

1997

Stålskibe

Fjernfisketrawlere

Ferskfisketrawlere

Andre stålskibe

Lineskibe

Notskibe m.m.

5

84

27

35

16

7

65

22

26

16

 

6

54

18

22

19

 

6

15

9

19

14

9

19

15

28

19

12

23

19

32

23

Træskibe

Line- og trawlbåde

89

71

69

37

40

38

Fiskeskibe i alt

256

203

188

15

19

23

Anm. Skibe under 20 BRT ikke medtaget
a) Sammenvejet efter de enkelte skibes størrelse opgjort i BRT
Kilde: Hagstova Føroya


Offentlig støtte til fiskeriet

Udnyttelsen af en fælles ressource som fisk tenderer til at blive for intensiv, set ud fra et samfundssynspunkt. Det skyldes, at den enkelte fisker i sin beslutning om at investere i et fiskefartøj og i spørgsmålet om at gå på havet alene tager hensyn til sin egen gevinst. At vedkommende samtidig bidrager til udnyttelsen af den fælles ressource, og dermed reducerer udbyttet for alle andre fiskere, tages ikke med i betragtning. Det samlede fiskeri bliver dermed for højt, og en større del af arbejdsstyrken tilbringer deres tid på havet, end hvad der er samfundsmæssigt optimalt.

Derfor reguleres fiskeriet de fleste steder. På Færøerne reguleres fiskeriet ved anvendelse af fiskedageordningen, lukkede områder m.v.

Når der imidlertid sideløbende gives forskellige former for direkte og indirekte driftstilskud til fiskeriet - herunder lønstøtten (se boks 3.4. og figur 3.4.), momsfritagelser og lempeligere indkomstbeskatning - bidrager samfundet selv direkte til, at presset på fiskeressourcerne øges. Støtten holder den markedsbaserede lønsomhed i fiskeriet nede.

Støtten til fiskeriet betyder også, at en unødvendig stor del af arbejdsstyrken fastholdes på havet, uagtet at den samme arbejdskraft set fra et samfundssynspunkt ville have en højere produktivitet i anden anvendelse på land. F.eks. kunne der ved at reducere støtteordningerne til fiskeriet frigøres midler til en forbedret offentlig service.


Boks 3.4. Lønstøtten i fiskeriet

Færøske fiskere er aflønnet efter overenskomst mellem rederforeningen og Føroya Fiskimannafelag med en andel af skibenes fangstværdi (typisk 27 pct. af fangstværdien plus feriepenge). Aflønningsformen kan føre til store variationer i indtægterne afhængig af fangsternes størrelse og prisen på fisk.

Lønstøtten var i sin oprindelige udformning tiltænkt at sikre fiskerne en rimelig indtægtssikring. Ulempen ved ordningen er, at fiskerne kan modtage lønstøtte, selvom de i andre perioder har en høj indtægt. Lønstøtten kan dermed give anledning til uhensigtsmæssige fordelingsvirkninger, hvor højindkomstgrupper kan modtage betydelig offentlig understøttelse. Desuden betyder lønstøtten, at der ikke er pres på redere og fiskere for at finde et andet aflønningssystem i fiskeriet, som kunne sikre en mere jævn indtægt for fiskerne finansieret af sektoren selv. Endelig kan lønstøtten kombineret med partsaflønning indirekte føre til et for stort og for ineffektivt fiskeri.

Lønstøtteordningen er fra i år ændret, så der maksimalt kan udbetales støtte i et antal dage, der svarer til antallet af fiskedage på det fartøj, man er påmønstret. Samtidig indskrænkes ordningen til kun at gælde egentligt erhvervsmæssigt fiskeri.

Bl.a. som følge af lovændringen er der i 1. halvår 1998 sket en betydelig reduktion i udbetalingerne af indtægtssikring. Reduktionen har dog samtidig baggrund i høje fangstmængder og de rekordhøje fiskepriser. Da der er en omvendt sammenhæng mellem fangstmængde og/eller fiskepris og udbetalingerne af indtægtssikring, vil et fald i fangstmængde og/eller fiskepris igen kunne forøge udbetalingerne af indtægtssikring.


Figur 3.4. Driftssubsidier fra landskassen til fiskeri og

fiskeindustri, 1988-97

Kilde: Hagstova Føroya

Med den nuværende erkendte overkapacitet i den færøske fiskeflåde vil heller ikke den ordning for støtte til nyinvesteringer, der p.t. overvejes politisk, bidrage til at øge fangsterne på længere sigt. En ordning, som den påtænkte, vil først og fremmest overføre disponibel indkomst fra skatteyderne til gruppen af trawlerejere, der får mulighed for at købe et nyt fartøj væsentligt under markedspris.

Udover at intensivere presset på fiskeressourcerne er støtten til fiskerierhvervet således først og fremmest et spørgsmål om indkomstfordeling internt på Færøerne. Som støtten er skruet sammen i dag, overføres der betydelige beløb fra den øvrige økonomi til fiskeriet. Det er især bemærkelsesværdigt, fordi hverken fiskeskippere eller besætningsmedlemmer hører til gruppen med de laveste indkomster.


3.2. Fiskeforarbejdningsindustrien og salgsleddet

En del fiskeforarbejdningsvirksomheder tjener nu igen penge. Især den del af forædlingsindustrien, som producerer frosne produkter har øget dækningsbidraget. Konkurrenceevnen er fortsat skrøbelig, men ikke desto mindre så god, at den tilbageværende gæld kan forrentes.

Efter en årrække med meget beskeden indtjening i sektoren ventes dækningsbidraget pr. kilo råfisk fra 1997 til 1998 at stige til 1,25 kr., se figur 3.5. Det er en klar forbedring uanset, at eksperter med kendskab til branchen stadig vurderer, at dækningsbidraget skal op på 1½-2 kr. pr. kilo råfisk i gennemsnit, for at der bliver plads til at gennemføre de investeringer, der er nødvendige på længere sigt for at opretholde kapitalapparatet. Ligesom veterinære krav fra EU betyder, at der i løbet af en kortere periode skal gennemføres betydelige nyinvesteringer på en række fabrikker.


Figur 3.5. Færøske fiskefabrikker, 1994-98

Anm: Opgørelsen omfatter alene de større fiskevirksomheder. Tal for 1998 er alene baseret på tal for 1. halvår 1998
Kilde: Føroya Banki


Konkurrenceevnen er forbedret gennem en meget moderat lønudvikling og rationaliseringer af driften. Endvidere er den påvirket af valutakursudviklingen.

I tabel 3.7 er lønudviklingen i Storbritannien, Norge og Island opgjort korrigeret for udviklingen i deres valutakurser overfor den danske krone. Såfremt det forudsættes, at der ikke har været stigninger af betydning i timelønningerne på Færøerne fra 1993-97, peger tallene på, at den færøske lønkonkurrenceevne er forbedret med 29 pct. overfor Storbritannien, 18 pct. overfor Norge og 14 pct. overfor Island.

Det fremgår imidlertid samtidig, at udviklingen i konkurrenceevnen er meget afhængig af valutakursudviklingen og derfor historisk har svinget ganske kraftigt fra et år til det næste.


Tabel 3.7. Lønninger korrigeret for valutakursændringer overfor den danske krone, 1993-97

(Indeks 1993 = 100)

 

1993

1994

1995

1996

1997

Storbritannien

100

104

98

104

129

Norge

100

101

103

109

118

Island

100

95

95

102

114

Kilde: OECD og egne beregninger

Den forbedrede konkurrenceevne viser sig bl.a. ved, at eksporten af uforarbejdet hel fisk er svagt faldende, trods de større fangster og stigende fiskepriser. Virksomhederne har nu bedre mulighed for at byde på de landede fangster, se tabel 3.8. Derved forøges kapacitetsudnyttelsen, hvilket igen forbedrer indtjeningen.


Tabel 3.8. Eksport af hel fisk, 1995-98 (mio. kr.)

 

1995

1996

1997

jan.-juni

       

1997

1998

Iset hel fisk

Sild

Makrel

Torsk

Kuller

Anden hel iset fisk

I alt

15

77

60

26

126

304

42

81

129

49

128

429

21

48

105

92

142

408

9

22

66

37

73

207

3

34

35

58

57

187

Frosset hel fisk

Makrel

Rødfisk

Hellefisk

Guldlaks

Anden hel iset fisk

I alt

..

14

36

11

..

96

25

2

69

21

29

146

59

14

35

16

29

153

25

9

16

5

9

64

4

10

8

5

13

40

Hel fisk i alt

400

575

561

272

227

Kilde: Hagstova Føroya

De restriktioner på udbud og landinger fra færøske skibe, der blev indført i efteråret 1997, kan også have bidraget til at reducere landingerne direkte i udlandet, se boks 3.5. Men det er generelt vurderingen, at hovedårsagen til den reducerede eksport af hel fisk er, at fiskerne nu får den bedste pris ved salg til færøske aftagere.


Boks 3.5. Landingsregler gældende for færøske fiskeskibe

75 pct. af al fangst, fisket i færøske farvande af færøske skibe, skal landes på et af Fiskerikontrollen godkendt indskibningssted på Færøerne. Ellers skal fangsten sælges til P/F Føroya Fiskavirking, til fiskeindustrien eller på auktionerne på Færøerne.
 
Bliver fangsten flyttet ubehandlet ud af landet, skal eksportøren overfor toldnævnet bevise, at fangsten har været budt alment ud og sat til salg på Færøerne, hvor evt. købere har haft mulighed for at købe dele af fangsten. Fiskerikontrollen skal have oplysninger om, hvor fisken er indvejet, og hvordan fangsten er blevet udbudt, samt hvem der har solgt fangsten.
 

Op til 25 pct. af fangsten må umiddelbart sælges til udlandet, uden at det påvirker antallet af fiskedage. Skipperen skal melde til Fiskerikontrollen, at han sejler mod udenlandsk indskibningshavn med fangsten, senest 1 time efter påbegyndt sejlads mod udenlandsk havn.

Sælges mere end 25 pct. af fangsten i udlandet , vil fiskedageantallet eller kvoten for hver fangsttur, der har været solgt fangst til udlandet, blive beskåret.

Anm: Følgende fiskearter er undtaget landingsreglerne: lodde, sild, makrel, rødmakrel, guldlaks, laks, helleflynder og diverse hajarter.
Kilde: Rigsombudsmanden på Færøerne, Beretning 1998


3.3. Opdrætserhvervet

Opdrætserhvervet omfatter smoltproduktion (yngelopdræt), havopdræt, slagtning, forædling og salg, se boks 3.6. Opdrætserhvervet er med en eksportværdi på godt 400 mio. kr. i 1997 svarende til 15 pct. af den samlede eksport det økonomisk set væsentligste eksporterhverv på Færøerne næstefter det havbaserede fiskeri.

Opdrætserhvervet vurderes at beskæftige 200-300 personer i gennemsnit over året, men beskæftigelsen er meget sæsonbestemt. Dertil kommer den afledte beskæftigelse i forædlingsindustrien.


Boks 3.6. Opdrætserhvervet

Der er i dag 16 smoltstationer (yngelopdræt), hvoraf 9 er integrerede i koncerner, der også omfatter havopdræt m.v. Antallet af udsatte smolt er steget fra 6,3 mio. stk. i 1995 til 8,4 mio. stk. i 1997. Erhvervet venter en yderligere stigning frem til 1999.

Der er udstedt 21 opdrætslicenser til havbrug fordelt på 14 koncerner. Eksportmængden af laks er øget fra 14.400 tons slagtet vægt i 1994 til 18.800 tons i 1997. Eksporten ventes at stige til 28.000 tons i 1999.

Samtidig med, at der arbejdes på løbende at effektivisere produktionen af smolt og laks, sætter en række koncerner ressourcer ind på at øge forædlingsgraden af de eksporterede produkter, der indtil videre har været relativt beskeden. Således eksporteredes der i 1996 1.900 tons forædlede produkter - fortrinsvis portioner og røgede produkter. Et tal, der af erhvervet skønnes at stige til 3.000 tons i 1998 og 3.800 tons i 1999.

Holder de gældende priser, skønner erhvervet selv, at eksportværdien fra opdrætssektoren i 1999 kan nå op på 650 mio. kr.


Opdrætserhvervets produktion er som det havbaserede fiskeri påvirket af naturen. Sygdomme m.v. kan medføre svingende produktion. Men opdrætserhvervets produktion er uafhængig af størrelsen af det øvrige fiskeri. Opdrætserhvervet bidrager dermed til en mere diversificeret erhvervsstruktur.

Verdensmarkedsprisen på laks har imidlertid vist sig faldende og svingende over de seneste år, se figur 3.6. Det betyder, at indtægterne fra opdrætserhvervet har været stærkt svingende. I en længere sammenhængende periode fra sidst i 1980’erne til først i 1990’erne lå de færøske opdrætsvirksomheders produktionspris for et kilo laks over salgsprisen. Resultatet var bl.a. flere konkurser i sektoren.


Figur 3.6. Verdensmarkedsprisen på laks og gennemsnit-

lige produktionsomkostninger, 1993-97

Anm.: Anslåede tal

Kilde: Føroya Banki

Siden er prisen på laks faldet yderligere, men det er samtidig - bl.a. ved anvendelse af ny teknologi og nye produktionsmetoder - lykkedes at nedbringe produktionsomkostningerne så meget, at erhvervet nu igen giver overskud, se figur 3.7.


Figur 3.7. Regnskaber for havopdræt, 1994-97

Kilde: Føroya Banki

I de allerseneste år har der endog været tendens til, at indtjeningsmarginalen er steget. Salgspriserne ser således ud til at have stabiliseret sig omkring de gældende 22-24 kr. pr. kilo. Vurderet på basis af prisudviklingen i første halvår må indtjeningsfremgangen ventes at fortsætte i 1998

Set over perioden 1983-97 fremgår det imidlertid tydeligt, at opdrætssektoren er meget følsom overfor selv relativt små udsving i renteniveau og prisen på laks. Dermed er det ligesom for det øvrige fiskerierhverv væsentligt, at virksomhederne er økonomisk velkonsoliderede. Det skal i den forbindelse nævnes, at havbrugene traditionelt værdisætter deres lagre forsigtigt i lyset af den betydelige risiko for sygdomme m.v. og dermed reduceret salgsværdi.

Risikoen for sygdom m.v. er også årsag til, at der er fastlagt skrappe restriktioner på hvor og hvor mange opdræt, der kan oprettes. Etablering og drift af havbrug og smoltanlæg kræver tilladelse fra landsstyret. Det er en betingelse, at 2/3 af kapitalen stammer fra færøske ejere, men der er dog udenlandske selskaber, der har væsentlige interesser i det færøske opdrætserhverv.

Koncessioner udstedes efter ansøgning, men udbydes ikke på et frit marked. Dermed tilfalder ressourcerenten fra opdrætspladsen koncessionshaveren.

Ud over tildelingen af "gratis" koncessioner støttes opdrætserhvervet på den færøske finanslov med i størrelsesordenen 15 mio. kr. årligt til forskning og udvikling. Heraf går ca. 12 mio. kr. til den virksomhed, der udvikler den færøske yngel (smolt). Dermed kommer støtten det samlede færøske opdrætserhverv til gode.


3.4. Øvrige ikke-finansielle erhverv

De samlede lønudbetalinger og omsætningsstatistikken i kapitel 1 peger på, at ikke mindst den gunstige udvikling i fiskeriet og dets følgeindustri fortsat smitter positivt af på det øvrige erhvervsliv. Det gælder såvel produktionserhverv som skibsværfterne, værksteder og anden industri som serviceerhvervene.

Serviceerhverv
De samlede lønudbetalinger for handel og hoteldrift er fra 1995 til 1997 steget med 17 pct., svarende cirka til gennemsnittet for den private sektor, ekskl. fiskerierhvervene. For søtransport har væksten fra 1995-97 været mere beskeden på 4 pct. Sammenlignes de første 7 måneder af 1998 med den samme periode året før, ses imidlertid en ret pæn vækst på 7 pct.

Serviceerhverv som hoteller, restauranter, transport m.v. har en betydelig eksportandel, som imidlertid er meget ringe belyst statistisk.

På hotel- og restaurationsområdet har opgørelserne over antallet af rejsende udvist stigninger de sidste 3 år. Der ses også en stigning i antallet af overnatninger, der i 1997 lå på godt 70.000. Blandt andet har den øgede interesse for Færøerne i oliesammenhæng medført voksende aktivitet, jf. nedenfor.


Vareproducerende erhverv

Lønudbetalingerne for værfter, værksteder og anden industri er fra 1995-97 steget med 17 pct. Det svarer som nævnt stort set til gennemsnittet for de private erhverv, ekskl. fiskeriet.

For de vareproducerende erhverv gælder, at de fortsat bidrager meget beskedent til den samlede færøske eksport. Det kan bl.a. skyldes, at disse erhvervs produktion er lille, og at deres eksport-erfaringer er begrænsede.

Det er dog f.eks. lykkedes skibsværftet i Tórshavn - der nu også ejer værftet på Skála - at vinde opgaver for udenlandske købere i licitation.


Bygge- og anlægssektoren

Bygge- og anlægssektoren er inde i en periode med meget høj vækst. De samlede lønudbetalinger steg således med hele 53 pct. fra 1995-97.

Især i Tórshavn er aktiviteten steget væsentligt. Samtidig ses der tilsyneladende i 1997/98 for første gang i en længere årrække en stigning i de offentlige investeringer - hvoraf de fleste traditionelt er bygge- og anlægsinvesteringer. Der foreligger dog endnu ikke officiel statistik, der viser dette.

Det lille fald i huspriserne, der ses fra 1997 til 1998 (se figur 3.8) vedrører alene 1. kvartal 1998, og det er baseret på omsætning af ganske få huse. Det skal derfor ikke overfortolkes.


Figur 3.8. Parcelhuspriser, 1985-98

Anm: Gennemsnit af tinglyste værdier. Priser for 1998 er baseret på tal for de første 5 måneder af 1998
Kilde: Føroya Sparikassi


Er der imidlertid tale om et reelt fald fra 1997-98 kan det skyldes, at priserne på eksisterende huse nu er nået op i et leje, hvor det vurderes igen at kunne betale sig at bygge nyt.

Momsfritagelsen på lønudgifter ved nybyggeri fra 1. januar 1998 må vurderes at have bidraget med et ikke ubetydeligt nedadgående pres på priserne i den eksisterende boligmasse, da momsfritagelsen gør det billigere at bygge nyt. En forsigtig vurdering tyder på, at byggeomkostningerne på et almindeligt parcelhus i Tórshavn som følge af momsfritagelsen reduceres med 75.-100.000 kr.

Imod, at prisstigningerne nu skulle være ophørt, taler dog den underliggende stimulans af priserne, der udgår fra de generelt øgede indkomster, et fortsat lavt renteniveau og den fortsatte nettotilflytning til Færøerne. Samtidig er rentefradraget fortsat højt på 48 pct.

Dertil kommer, at der især i Tórshavn-området nu er betydelig mangel på faglært arbejdskraft i byggeriet.

De gunstige skatteregler for færøske håndværkere, der arbejder i udlandet, og den ovenfor omtalte nye momsfritagelse for arbejdskraften i byggeriet bidrager til at forværre problemerne med mangel på arbejdskraft og generelt pres på byggesektoren.

Der er tilsyneladende - trods det historisk lave renteniveau - ikke udtalt interesse for at finansiere huskøb på Færøerne til fast rente. Hverken på udbyder- eller efterspørgselsside. Dette kunne ellers bidrage til at reducere den økonomiske sårbarhed for såvel den enkelte husholdning som for økonomien som helhed.


3.5. Den finansielle sektor

De færøske banker havde i begyndelsen af 1990’erne tab og hensættelser til imødegåelse af fremtidige tab på i størrelsesordenen 4 mia. kr., se tabel 3.9. Også sparekasserne, Huslånefonden, Færøernes Realkreditinstitut og et par offentlige erhvervsfonde havde tab, men i en betydelig mindre målestok. Dertil kommer Landskassens tab på garantier og de udenlandske institutters tab.


Tabel 3.9. Tab og hensættelser i den finansielle sektor, 1992-97

 

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1992-97
akkumu-leret

 

--- mio. kr. ---

Banker a)

Sparekasser

Huslånefonden

Færøernes
Realkreditinstitut

Offentlige
erhvervsfonde b)

1.550

20

135


64


136

2.564

72

138


10


42

39

32

25


-12


7

2

21

-9


-15


-5

-161

6

-8


-10


-3

-265

1

-26


-3


-1

3.729

152

255


34


176

Memo:

Landskassens tab på

garantier

Udenlandske

institutters tab c)

 

274

90

 

202

195

 

66

413

21

  1. 105

 

4

60

 

d) -6

-8

 

561

855

a) Fossbankin, der gik konkurs i slutningen af 1993, er indregnet skønsmæssigt
b) Menningargrunnur Ìdnaðarins (Udviklingsfonden) og Føroya Ídnaðar-grunnur (Industrifonden). Lovgrundlaget for Udviklingsfonden udløb den 1. januar 1996. Udviklingsfonden har ikke haft udlån de seneste 3 regnskabsår
c) Omfatter kun tab på udlån med pant i fast ejendom og skibe. Herudover har udenlandske institutter haft store tab (1992; 260 mio.kr., 1993: 427 mio.kr. og 1994: -3 mio.kr.) på egenkapital i færøske virksomheder. Langt størstedelen heraf er Den Danske Banks tab på aktier i Føroya Banki. Tabene er ikke medtaget i tabellen, da Føroya Bankis egne tab allerede indgår
d) Ifølge foreløbigt regnskab for landskassen
Kilde: Institutternes regnskaber, landskassens regnskaber og Hagstova Føroya


Fra 1994 vendte billedet. De finansielle virksomheder på Færøerne fik igen overskud. Tallene for tab og hensættelser blev reduceret kraftigt, og fra 1996 og frem har især Føroya Banki tilbageført tidligere gennemførte hensættelser og genvundet tab i betydeligt omfang.

Føroya Banki havde med et overskud på 372 mio. kr. før skat - 77 mio. kr. mere end i 1996 - endnu et godt år i 1997, se tabel 3.10. Det gode resultat skyldes ikke mindst, at der i 1997 blev tilbageført hensættelser m.v. på netto 258 mio. kr., eller næsten 100 mio. kr. mere end i 1996. Overskuddet på den ordinære drift blev i 1997 på 114 mio. kr.

På basis af regnskabet for 1997 besluttede bestyrelsen i 1998 ekstraordinært at udlodde 150 mio. kr. til aktionærerne, dvs. landsstyret.


Tabel 3.10. Sammendrag af de færøske bankers/

Føroya Bankis årsregnskaber, 1993-97

 

1993

1994

1995

1996

1997

1996

1997

 

--- mio. kr.---

pct. af udlån

A. Nettorente- og
B. gebyrindtægter

371

313

262

245

234

12,0

10,3

B. Omkostninger m.v.

168

134

127

116

110

5,7

4,9

C. Afskrivninger og
D. hensættelser

2.459

45

6

-154

-258

-7,6

-11,4

D. Kursreguleringer

-1

-22

48

12

-16

0,6

0,7

E. Andre poster (netto)

-141

-21

-26

0

6

0

0,3

Resultat før skat
(A+B+C+D+E)

-2.398

92

150

295

372

14,5

16,4

Anm: Sjóvinnubankin er indregnet til og med 1993, hvorefter den blev lagt sammen med Føroya Banki. Fossbankin gik fallit i 1993 og er ikke indregnet
Kilde: Institutternes regnskaber og Finanstilsynets årsberetninger


Halvårsregnskabet for første halvår 1998 fortsætter, hvor året før slap, nemlig med et overskud på 125 mio. kr. mod 129 mio. kr. i første halvår af 1997.

Den økonomiske konsolidering af Føroya Banki har givet anledning til overvejelser om bankens fremtidige ejerskab, se boks 3.7.


Boks 3.7. Føroya Bankis fremtidige ejerskab

Finansieringsfonden af 1992, der ejer Føroya Banki, nedsatte i 1997 en arbejdsgruppe, der skulle se på de problemer, der knytter sig til en evt. fremtidig privatisering af banken, samt komme med forslag til disse problemers løsning. Arbejdsgruppens rapport indgår i Finansieringsfondens årsberetning.

I rapporten vurderes det, at en forudsætning for en succesfuld privatisering, der ikke indebærer, at en enkelt aktionær eller gruppe af aktionærer opnår dominerende position i ejerkredsen er, at aktierne udbydes gradvist og kombineres med stemmeretsbegrænsninger. Endvidere foreslår arbejdsgruppen, at aktierne børsnoteres med henblik på at opnå en sikker værdiansættelse. Dette kan ifølge arbejdsgruppen naturligt ske på Københavns Fondsbørs.


Sparekasserne yder fortsat kun i begrænset omfang lån til erhvervslivet, hvilket fortrinsvis er historisk betinget, idet sparekasserne frem til udgangen af 1993 var underlagt en langt mere restriktiv lovgivning end bankerne - svarende til den tidligere danske sparekasselovgivning.

Det betyder samtidig, at sparekasserne i begyndelsen af 1990’erne led langt mindre tab end de færøske banker, jf. ovenfor. I dag konkurrer sparekasserne, banken og Færøernes Realkreditinstitut imidlertid om at yde den bedste og billigste finansiering til alle kundegrupper, herunder til færøsk erhvervsliv.

Den færøske pengeinstitutsektor er fortsat kun i beskedent omfang udsat for konkurrence fra udenlandske långivere. Den konkurrence, der er, vedrører først og fremmest bilfinansiering og - i mindre grad - finansiering af erhvervsinvesteringer på områder, hvor udenlandske banker har særlig viden - for eksempel norske banker indenfor fiskeri og opdræt.

På markedet for indlån er konkurrencen fra udlandet begrænset væsentligt af den asymmetriske beskatning af personlig kapitalindkomst. Renteindtægter på Færøerne beskattes med 35 pct., mens afkastet af aktiver holdt udenfor Færøerne beskattes som almindelig indkomst. Dermed gives der indirekte en væsentlig støtte til de færøske pengeinstitutter.


3.6. Olieudvinding

En række seismiske (for)undersøgelser igennem de seneste år peger på, at der kunne findes interessante olieforekomster i den færøske undergrund. Indtrykket bestyrkes af, at der er fundet olieforekomster af anseelig størrelse i britisk farvand, der grænser umiddelbart op til færøsk farvand.

Lagtinget har i maj 1998 vedtaget en kulbrintelov. Loven fastslår, at transport til og fra evt. kommende platforme m.v. skal ske via Færøerne. Lagtinget ønsker på den måde at sikre, at så stor en del af den af olieindustrien afledte aktivitet kommer Færøerne til gode. Resultatet kan imidlertid vise sig at blive, at eventuelle indtægter til det færøske samfund fra udvindingen bliver mindre, end de kunne være blevet. Det vil være tilfældet, hvis de konsortier, der til sin tid skal byde på koncessioner m.v., føler omvejen omkring Færøerne som en unødvendig fordyrelse.

Der er endnu ikke taget stilling til spørgsmålet om en kulbrinteskat, ligesom der fortsat forhandles med Storbritannien om sokkelgrænsedragning.

Bl.a. på den baggrund er det fortsat vurderingen, at egentlig olieudvinding tidligst vil kunne iværksættes omkring år 2005. Men der er en betydelig usikkerhed om det forretningsmæssige potentiale.

Prisen på råolie er i 1998 faldet fra omkring 20 USD per tønde til 12-13 USD per tønde (oktober 1998). Såfremt dette prisniveau fastholdes i de kommende år, reduceres rentabiliteten af eventuelle olieforekomster i de færøske farvande mærkbart. Der kan - når man ikke kender omfanget og placeringen af eventuelle fund - naturligvis ikke siges noget præcist om produktionsomkostningerne, men ud fra omkostningerne i norsk farvand er det ikke urealistisk at regne med omkostninger på 10-16 USD per tønde (inkl. efterforskningsudgifter). Heraf udgør omkostningerne til udbygning af felter og løbende driftsomkostninger knap 10 USD per tønde.

Med de nuværende oliepriser er det således usikkert, hvor rentabelt det er at indlede efterforskning og produktion i større omfang i det færøske område. Den snævrere marginal kan desuden medføre, at landskassen først efter adskillige år kan få andel i et eventuelt overskud.


Toppen af teksten Forrige Næste Forside

Udgivet af Statsministeriet december 1998
Elektronisk version ved Net Bureauet