Afgivet af Udvalget vedrørende det fremtidige ligestillingsarbejde

Det fremtidige Ligestillingsarbejde

BILAG 2

LIGESTILLINGSRÅDETS ARBEJDE

Sekretariatet
24. februar 1997

Ligestillingsrådets organisering

Ligestillingsrådets opgaver og sammensætning er fastlagt i lov om ligestilling mellem mænd og kvinder (lov nr. 238 af 20. april 1988, som ændret ved lov nr. 374 af 20. maj 1992). Ligestillingsrådet består af en formand, der udpeges af statsministeren, og 8 medlemmer, der beskikkes af statsministeren. 3 medlemmer repræsenterer henholdsvis LO, DA og FTF, 1 medlem repræsenterer Dansk Kvindesamfund, 3 medlemmer repræsenterer Danske Kvinders Nationalråd og 1 medlem repræsenterer kvindeforskningen. Formanden og medlemmerne vælges for 4 år ad gangen. Det nuværende Råd er beskikket for perioden 1.1.1995 - 31.12.1998.

Ifølge ligestillingsloven har Ligestillingsrådet til opgave at fremme ligestillingen og kan af egen drift eller efter anmodning undersøge forhold, der vedrører lovens formål. Loven fastlægger også Rådets funktion i relation til ligeløns- og ligebehandlingsloven, og bestemmer, at statsministeren kan henlægge yderligere opgaver til Rådet.

Ligestillingsrådets sekretariat er en institution under Statsministeriet. Sekretariatschefen er ansat som tjenestemand i staten med Statsministeriet som ansættelsesområde. Sekretariatets øvrige medarbejdere er ansat på overenskomstvilkår i Ligestillingsrådets sekretariat. Der er i sekretariatet ansat 6 AC’ere, 5 HK’ere, 1 elev og 1 studentermedhjælper. Herudover anvendes i et vist omfang eksterne projektmedarbejdere.

Ligestillingsrådet er optaget på Finansloven med et årligt budget på 7,3 mill. kr., heraf 4,4 mill. kr. til personale. Der er således 2,9 mill. kr. til rådighed til sekretariatets drift. Af dette beløb er ca. 1 mill. kr. normalt til rådighed til formidlende og debatskabende aktiviteter, inkl. udgifterne til bladet LIGE NU og udgivelse af Rådets årsberetning.

Udover de opgaver, der følger direkte af ligestillingsloven, varetager Ligestillingsrådets sekretariat en række styrelseslignende opgaver i relation til ligestilling. Sekretariatet yder f.eks. sekretariatsbistand til Statsministeriet ved udarbejdelse af udkast til svar på folketingsspørgsmål og henvendelser fra borgere vedrørende ligestilling samt udarbejder taleudkast og notater til brug for Statsministeriets (regeringens) stillingtagen f.eks. til ligestilling i EU-traktaten, der for tiden drøftes på EU's regeringskonference.

Herudover forventes Rådet (og dermed også sekretariatet) - qua dets funktion som et organ, der skal fremme ligestilling - at udøve en aktiv debatskabende funktion, der i et vist omfang går ud over det, der normalt forventes af en statslig styrelse. Da ligestilling kan relateres til stort set alle forhold i samfundet, er der tale om en meget kompleks opgavesammensætning, som forudsætter et råd og et sekretariat, som har en meget bred indsigt.

Ligestillingsrådet med tilhørende sekretariat adskiller sig således fra andre statsinstitutioner ved på den ene side at have styrelseslignende funktioner, underlagt Statsministeriet og på den anden side at være et af regeringen uafhængigt Råd.

Ombudsfunktionen betegner først og fremmest den del af Ligestillingsrådets arbejde der består i "administration" af ligestillingslovene (rådsudtalelser, dispensationer m.v. i henhold til ligebehandlings- og ligelønsloven), men anvendes i denne redegørelse også om andre opgaver, der forudsætter juridisk/administrativ baggrund. Der vil naturligvis ikke kunne gennemføres en fuldstændig klar skillelinje mellem de forskellige funktioner. Således vil en formidlingsopgave, f.eks. vedrørende pensionsspørgsmålet eller forældreorlov, kræve indsigt i den relevante lovgivning på området. Der er i vid udstrækning - når man ser bort fra de snævre "ombudssager" - tale om opgaver, der forudsætter samarbejde mellem personale med forskellig uddannelsesmæssig baggrund.

Ligestillingsrådets udtalelser i sager efter ligebehandlingsloven og ligelønsloven er ikke bindende for parterne, men de danner ofte grundlag for indgåelse af forlig eller for indbringelse af sagerne for domstolene eller en faglig voldgiftsret, ligesom Ligestillingsrådets udtalelse ofte vil have betydning for statsamtets afgørelse om fri proces.

Reglerne, som danner grundlag for den konkrete sagsbehandling i Ligestillingsrådet findes således i ligelønsloven og ligebehandlingsloven. Sådanne sager starter normalt ved en skriftlig eller telefonisk henvendelse til Ligestillingsrådets sekretariat og henvendelserne kommer både fra privatpersoner, advokater og faglige organisationer. Undertiden tager Rådet selv initiativ til at undersøge en sag, der har været rejst i offentligheden. Et eksempel herpå er en undersøgelse af Jysk Rengørings Selskabs praksis overfor medarbejdere, der udnytter deres ret til barsels- og forældreorlov. Undersøgelsen blev iværksat, fordi selskabets direktør havde udtalt sig kritisk om mandlige medarbejdere, der gør brug af deres ret til orlov. Rådet afgør selv, om en henvendelse skal give anledning til undersøgelse.

Til illustration kan det oplyses, at Ligestillingsrådet i 1995 og 1996 har modtaget henholdsvis ca. 85 og 100 henvendelser om konkrete sager i henhold til de 2 love.

Ligelønsloven er begrænset til de områder, hvor ligeløn ikke er overenskomstsikret. Det er således et hovedprincip for loven, at den ikke griber ind i eller overlapper det eksisterende arbejdsretlige system. Lovens § 1 fastsætter, at der ikke på grund af køn må finde lønsmæssig forskelsbehandling sted - enhver arbejdsgiver skal yde kvinder og mænd lige løn, herunder lige lønvilkår, for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi.

Ligestillingsrådet påser i henhold til loven, at der ikke sker en lønmæssig forskelsbehandling. Efter lovens § 5 a kan Ligestillingsrådet af egen drift eller efter anmodning undersøge forhold, der vedrører loven. Arbejdsgivere, lønmodtagere og disses organisationer har pligt til at afgive de oplysninger, som har betydning for Ligestillingsrådet i forbindelse med undersøgelse af sagen. Ligestillingsrådet kan i disse sager afgive en udtalelse indeholdende Rådets vurdering i relation til den konkrete sags omstændigheder. Rådets udtalelser har alene vejledende karakter, idet den endelige afgørelse henhører under domstolene eller faglig voldgift.

Ligestillingsrådet har i perioden fra 1990 til 1996 afgivet udtalelse i 17 ligelønssager. Disse sager fordeler sig således:

Ligebehandlingsloven er overvejende en arbejdsretlig lov, dvs. den handler om udøvelse af arbejdsgiverens ledelsesret (ved ansættelse, forfremmelse, afskedigelse mv.) samt om indgåelse af kollektive overenskomster og individuelle ansættelsesaftaler. Lovens § 1, stk. 1, definerer ligebehandling som det forhold, at der ikke finder forskelsbehandling sted pga køn - dette forbud omfatter såvel den direkte som den indirekte forskelsbehandling, f.eks. med henvisning til graviditet, ægteskabelig eller familiemæssig stilling.

Ligestillingsrådet påser i henhold til loven, at der ikke sker forskelsbehandling mellem kvinder og mænd. Denne forpligtelse omfatter således ret så mange forhold - såsom ansættelser, forflyttelser, erhvervsmæssig videreuddannelse, arbejdsvilkår, annoncering, graviditet, barsel og adoption. Ligestillingsrådet kan, som det er tilfældet i henhold til ligelønsloven, af egen drift eller efter anmodning undersøge forhold, der vedrører loven - dette følger af ligebehandlingslovens § 18. Rådet kan ligeledes på dette område kun afgive uforbindende udtalelser.

Ligestillingsrådet har i perioden fra 1990 til 1996 afgivet udtalelse i 95 sager om ligebehandling. Disse sager fordeler sig således:

Efter ligebehandlingslovens § 13 har Ligestillingsrådet kompetence til at træffe afgørelse med bindende virkning for parterne. § 13, stk. 2 vedrører tilfælde, hvor der gives det ene køn fortrinsstilling med henblik på at afhjælpe de faktiske uligheder, som eksisterer på lovens område. Bestemmelsen giver Ligestillingsrådet mulighed for at fravige ligebehandlingslovens bestemmelser og tillade positiv særbehandling med henblik på at fremme lige muligheder for kvinder og mænd. Inden der meddeles dispensation, skal der indhentes en udtalelse fra det ministerium, hvorunder spørgsmålet hører. Udtalelsen er ikke bindende for Ligestillingsrådet. En tilladelse forudsætter endvidere tilslutning fra arbejdsmarkedets parter i Ligestillingsrådet, der således er tillagt vetoret på dette område, jfr. herved § 13, stk. 3.

§ 13, stk. 1, vedrører tilfælde, hvor arbejdets udførelse stiller krav om, at udøveren er af et bestemt køn. I disse tilfælde har det pågældende ressortministerium kompetencen til at meddele dispensation fra ligebehandlingsloven efter indhentet udtalelse fra arbejdsministeren og Ligestillingsrådet.

Ligestillingsrådet har i perioden fra 1990 til 1996 truffet afgørelse i 47 dispensationssager. Disse sager fordeler sig således:

Som nævnt ovenfor indledes sådanne sager normalt ved, at en part henvender sig til Ligestillingsrådets sekretariat med en angivelse af sagens tema. Det er herefter sagsbehandlerens opgave at vurdere, om der er tale om en sag, der kan henføres under ligeløns- eller ligebehandlingsloven og som sådan underlagt Ligestillingsrådets kompetence. Adskillige sager sorteres fra allerede ved sagens start eller senere under sagsforløbet, når det bliver klart, at der ikke er tale om ligestillingsspørgsmål, eller der er tale om problemstillinger, som Rådet ikke kan tage stilling til. Sekretariatet henviser i sådanne sager parterne til andre instanser eller henviser sagen til anden behandling af Ligestillingsrådet, f.eks. i form af en henvendelse til en offentlig myndighed, udarbejdelse af en artikel til en avis osv. Dette gør sig gældende, hvis der er tale om problemstillinger af principiel ligestillingsmæssig interesse - omfattet af Ligestillingsrådets generelle forpligtelse til at fremme ligestillingen.

Enkelte juridiske sager vil endvidere kunne færdigbehandles på sekretariatsniveau. Dette vil f.eks. være tilfældet i sager, hvor det omstridte forhold mellem parterne er, om sagen overhovedet indeholder et ligestillingsaspekt, eller hvor der er tvivl om enkelte bestemmelsers rækkevidde.

Fører den indledende vurdering til, at sagen vedrører forhold, som er omfattet af Ligestillingsrådets kompetence, indleder sekretariatet en sagsbehandling med henblik på at oplyse sagen tilstrækkeligt. Sekretariatet er her underlagt forvaltningslovens regler om partshøring, kontradiktion og aktindsigt. Den videre behandling vil således normalt omfatte et antal partshøringer med henblik på at få afdækket sagens eksakte problemstilling og relevante forhold, der skal tages i betragtning ved den endelige vurdering af sagen.

Når det vurderes, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, udarbejder sekretariatet en indstilling til Ligestillingsrådet med et forslag til en udtalelse. Rådets stillingtagen til denne udtalelse vil normalt finde sted på et møde, men der er efter Ligestillingsrådets forretningsorden også mulighed for at foretage en skriftlig høring af Ligestillingsrådets medlemmer, hvis formanden for Rådet finder det hensigtsmæssigt.

Den endelige udtalelse vil herefter blive tilsendt parterne, og sagen er herefter afsluttet fra Ligestillingsrådets side.

Udtalelsen udformes således, at det klart fremgår, at den er vejledende, og indeholder som oftest udtryk, som "Ligestillingsrådet finder/finder ikke, at ligebehandlings- eller ligelønsloven er overtrådt". Herudover oplyses det, at en endelig afgørelse henhører under domstolene. Udtalelserne indeholder som begrundelse for Ligestillingsrådets konklusion en række præmisser, hvoraf det fremgår, hvad der har været det afgørende for sagens udfald.

Ligestillingsrådet modtager mange skriftlige og telefoniske henvendelser, som vedrører problemer, der ikke umiddelbart er omfattet af Ligestillingsrådets kompetence i henhold til ligeløns- og ligebehandlingsloven, men som alligevel indeholder elementer af ligestilling og som fører til, at Ligestillingsrådet behandler sagen. Rådet kan således tænkes at iværksætte undersøgelser på et givet området, stille spørgsmål til den pågældende minister, rette henvendelse til den pågældende myndighed og deltage aktivt i debatten på området.

Som eksempel herpå modtager Ligestillingsrådet ofte henvendelser fra kvinder, som ved henvendelse til en offentlig myndighed er blevet anmodet om at oplyse deres ægtefælles personnummer. I sådanne tilfælde vejleder Ligestillingsrådets sekretariat de pågældende om retsstillingen på området og retter henvendelse til den pågældende offentlige myndighed. Herudover har Ligestillingsrådet på baggrund af flere henvendelser gjort indenrigsministeren opmærksom på problemet, hvilket har ført til, at indenrigsministeren har indskærpet reglerne overfor kommunerne.

Et andet eksempel er klager over reklamer, som anses for kønsdiskriminerende. I den forbindelse vejleder sekretariatet de pågældende om at rette henvendelse til Forbrugerombudsmanden. Herudover følger Ligestillingsrådet udviklingen på området og samler løbende materialet som et slags visdomskartotek med henblik på eventuelt at starte en debat om emnet.

På familieretsområdet har Ligestillingsrådet både fulgt og deltaget i debatten, dels i form af artikler vedr. forældremyndighed og faderskab, dels i form af interviews i af radio og TV. Ligestillingsrådet har endvidere rettet henvendelse til de relevante myndigheder vedrørende problemer af særlig ligestillingsmæssig interesse.

Ligestillingsrådet bliver endelig hørt over lovforslag, som kan have en ligestillingsmæssig problemstilling, ligesom Rådet undertiden også har deltaget i lovforberedende udvalgsarbejde, senest i forbindelse med ændringer i familierets- og værnepligtslovgivningen..

Baggrunden for regeringens 1. handlingsplan for ligestilling, der blev fremlagt i Folketinget i december 1986, var vedtagelsen på verdenskvindekonferencen i Nairobi af Nairobidokumentet om fremadrettede strategier frem til år 2000.

Folketinget vedtog den 26. November 1985 en dagsorden, hvor regeringen bl.a. blev opfordret til at udarbejde og fremlægge en national handlingsplan for ligestilling mellem kvinder og mænd inden 1. Januar 1987 med fastlagte mål, økonomiske rammer og aktiviteter for den nationale indsats. Til opfyldelse af dagsordenen. blev der nedsat et udvalg med Ligestillingsrådets daværende formand som formand og Ligestillingsrådets sekretariat som sekretariat. Som led i udvalgsarbejde blev indhentet bidrag fra alle ministerier, som dannede grundlag for udarbejdelse af en handlingsplan for ligestilling, der blev godkendt af regeringen i december 1986.

Planen blev behandlet i Folketinget i januar 1987 og det blev besluttet, at handlingsplanarbejdet skulle fortsættes, og at resultaterne af arbejdet skulle rapporteres til Folketinget i 1990.

Ligestillingsrådets sekretariat fulgte denne proces gennem indsamling af rapporter fra ministerierne og gennem møder med alle ministerier og styrelser. Resultaterne af den 1. handlingsplanperiode blev evalueret i Ligestillingsrådets rapport "Godt begyndt". I rapporten blev især peget på følgende områder som vigtige i det kommende ligestillingsarbejde i ministerierne:

- opstilling af konkrete målsætninger på det personalepolitiske område

- sammenhængen mellem arbejdsliv og familieliv

- opkvalificering af kontorfunktionærer og

- kvinder og ledelse

I februar 1991 drøftede Folketinget resultaterne af regeringens handlingsplan 1987-1990 og Ligestillingsrådets evaluering i "Godt begyndt". Debatten viste, at der i Folketinget på tværs af partiskel var stor opbakning bag ligestillingsarbejdet, og det blev besluttet, at handlingsplanarbejdet skulle fortsætte.

Af folketingsbeslutningen fremgik blandt andet, at der årligt skal rapporteres til Ligestillingsrådet, at der skal udarbejdes konkrete handlingsplaner med måltal, at bestræbelserne for at sikre ligeløn skulle intensiveres og at der skulle fremlægges strategier, som sikrer bedre mod afskedigelse af gravide.

I forlængelse af denne dagsorden opfordrede Ligestillingsrådet de offentlige arbejdspladser til at igangsætte særlige initiativer til fremme af ligestillingen i personalepolitikken. Opfordringen blev fulgt op af tilbud om rådgivning, afholdelse af kurser og udsendelse af vejledning i udarbejdelse af handlingsplaner for ligestilling.

I november 1993 forelå Ligestillingsrådets evaluering af den 2. handlingsplanperiode 1991-93 med rapporten "Vejen videre". Til brug for evalueringen havde Ligestillingsrådet indkaldt rapporter fra alle statsinstitutioner, amter og kommuner. Ligestillingsrådet anbefalede at ligestillingsindsatsen ikke afgrænses til personalepolitikken men også styrkes og synliggøres i ministeriernes udadvendte politik. Rådet anbefalede derfor, at de enkelte ministerier foretog en koordinering af ligestillingsarbejdet indenfor ministeriets område samt at initiativer til fremme af ligestillingen blev synliggjort ved at disse hvert år samles i en kort redegørelse, der indeholder igangsatte initiativer.

Hvad angår de anbefalinger, som blev givet i "Godt Begyndt" konkluderedes at der havde været en positiv udvikling i andelen af kvindelige ledere i lr. 35 hvorimod andelen af kvindelige ledere i lr. 39 og opefter fortsat var en lille minoritet. Der blev derfor anbefalet en intensiveret indsats på dette område. Hvad angår sammenhængen mellem arbejdsliv og familieliv blev anbefalet, at der udarbejdes vejledninger for, hvordan man kan fremme ligestillingen i forbindelse med barselsorlov, barselsvikarer, deltid og fravær ved børns sygdom. Derudover anbefales det, at der igangsættes forsøg med mere fleksibilitet på orlovsområdet så mænd får mere reelle muligheder for at tage orlov af børnehensyn.

Med hensyn til udvalgs- og bestyrelsesloven anbefalede Rådet, at Statsministeriet udarbejder et sæt retningslinier for at sikre en mere ensartet praksis ved forvaltningen af udvalgsloven i alle ministerier.

Den 2. handlingsplanperiode blev drøftet i Folketinget i april 1994 og resulterede i en dagsorden, hvori man opfordrede regeringen til at sikre, at arbejdet med at fremme ligestilling intensiveres ved, at de statslige institutioner, der endnu ikke havde udarbejdet en handlingsplan, fik dette gjort snarest, at der blev optaget forhandlinger med kommuner og amtskommuner om fremme af ligestillingen på kommunale og amtskommunale arbejdspladser, at handlingsplanerne som minimum skal indeholde måltal samt konkrete tiltag for en bedre balance mellem arbejdsliv og familieliv for begge køn og mål for en mere balanceret kønsfordeling i ledergruppen, at der inden 1995 blev udarbejdet forslag, der kan fremme fædres anvendelse af orlovsordninger, at Statsministeriet årligt - og første gang i 1995 - udarbejder en oversigt over ministeriernes øvrige initiativer til fremme af ligestillingen, at bestræbelserne for at sikre ligeløn for lige arbejde intensiveres, at Folketinget inden den 4. Verdenskvindekonference får lejlighed til at drøfte det danske bidrag til konferencen, og at regeringen inden udgangen af 1996 fremlægger en samlet vurdering af resultaterne af ovenstående indsats for Folketinget..

Regeringens 3. handlingsplanperiode 1994-96 er blevet evalueret i Ligestillingsrådet rapport "Vilje til Ligestilling", der er blevet sendt til statsministeren i december 1996. Ligestillingsrådets anbefalinger fremgår af rapporten.

Rådgivningstjenesten blev oprettet af Rådet i 1994 for at styrke Ligestillingsrådets arbejdspladsrettede aktiviteter. Rådgivningstjenesten har til opgave at bistå og servicere offentlige og private virksomheder og institutioner med at lave handlingsplaner for ligestillingsarbejdet. Den overordnede målsætning er at integrere ligestilling i personalepolitikken på den enkelte arbejdsplads.

Rådgivningstjenesten har deltaget i pilotprojekter vedrørende udarbejdelse af handlingsplaner og integrering af ligestilling i personalepolitikken og har udarbejdet en vejledning i udarbejdelse af ligestillingshandlingsplaner. Der ydes løbende rådgivning til virksomheder og organisationer i form af møder og telefonrådgivning. Rådgivningstjenesten efterspørges af fagforeninger, undervisningsinstitutioner, virksomhedsansatte, statslige, amtslige og kommunale ligestillingsmedarbejdere, ligestillingsudvalg, ligestillingsnetværk, AF-ligestillingskonsulenter og private konsulentvirksomheder.

Rådgivningstjenesten har deltaget i 3 pilotprojekter vedrørende udarbejdelse af handlingsplaner og integrering af ligestilling i personalepolitikken i henholdsvis Vejdirektoratet, Frederiksborg Amt og Kolding Kommune.

Pilotprojektet i Vejdirektoratet havde som mål at deltage i udviklingen af ligestillingsarbejdet i en ikke-departemental statslig virksomhed. Målet har desuden været at få konkretiseret metoden i den af Rådgivningstjenesten udarbejdede statistiske vejledning til en statslig virksomhed. Endelig har projektet skullet give indblik i, hvilke barrierer der er for at få flere kvindelige ledere i en virksomhed, som igennem flere år har taget adskillige initiativer for at få flere kvindelige ledere - uden større effekt. Projektets udgangspunkt var Vejdirektoratets fortsatte ønske om at få flere kvindelige ledere. Rådgivningstjenesten gennemførte en undersøgelse, der søgte at afdække, hvorfor der ikke er kommet flere kvindelige ledere i de seneste år. Projektet er i begyndelsen af 1996 afsluttet med, at resultaterne af analyserne er fremlagt for ledelsen og hovedsamarbejdsudvalget samt på medarbejdermøder på Vejdirektoratets 3 største arbejdssteder rundt i landet.

Med Frederiksborg Amts AMU-Center var målet med pilotprojektet dels at følge processen med udarbejdelse af en handlingsplan for en undervisningsinstitution, der primært retter sit undervisningstilbud mod arbejdsmarkedets LO-område, dels at få tilvejebragt erfaringer ved brugen af den statistiske metode indenfor en mindre personalegruppe, der samtidig er kompleks både med hensyn til geografisk spredning og fagområder. Rådgivningstjenesten analyserede AMU-Centrets ligestillingsprofil, der blev implementeret i Centrets databaserede informationssystem, og der blev udarbejdet en statistisk ligestillingsrapportering, således at AMU-Centret selv kan følge den ligestillingsmæssige udvikling talmæssigt.

Pilotprojektet i Kolding kommune havde som mål dels at følge processen med udarbejdelse af en handlingsplan i en kommune med et tæt samspil mellem det politiske og det administrative niveau dels at få omsat den generelle statistiske metode til de kommunale forhold med henblik på at udarbejde en vejledning, der er relevant for alle kommuner. Projektets udgangspunkt var, at Kolding byråd havde afsat et halvt årsværk til at få udarbejdet en handlingsplan for ligestilling. Rådgivningstjenesten fungerede som rådgiver i processen fra beslutningen blev taget til handlingsplanen forelå. Rådgivningstjenesten bistod blandt andet med at finde en ligestillingsmedarbejder og med at definere vedkommendes opgaver. Rådgivningstjenesten har fulgt processen med at få oplægget til handlingsplan vedtaget i byrådet, hvilket skete i august 1996.

Sekretariatet yder ofte juridisk rådgivning til de regionale ligestillingskonsulenter i arbejdsformidlingerne om reglerne om stillingsopslag og mulighederne for at iværksætte foranstaltninger for det ene køn for at fremme ligestillingen. I 1996 afholdt sekretariatet et informationsmøde for ligestillingskonsulenterne med deltagelse af arbejdsmarkedsstyrelsen.

I forhold til kommunerne yder sekretariatet ligeledes rådgivning mht. gældende ligestillingslovgivning, og Ligestillingsrådet har redigeret en antologi om ligestilling i kommunerne, som udkommer i samarbejde med Indenrigsministeriet, KL, Københavns og Frederiksberg Kommuner i løbet af kort tid. Antologien vil indeholde artikler af forskellige bidragsydere om kommunale ligestillingsredegørelser og handlingsplaner, ligestillingsstatistik, ledelse og løn, arbejdsliv og familieliv, køn og magt i jobsamtaler, formidlingsstrategi, det udviklende arbejde og ligestillingen og den fremtidssikrede kommunale arbejdsgiver.

Ifølge en lovændring i den kommunale styrelseslov, der trådte i kraft den 1. januar 1996, skal kommunerne hvert andet år (1. gang inden udgangen af 1997) informere deres borgere om ligestillingen blandt kommunens ansatte, og om hvad der gøres for at fremme ligestillingen lokalt. Indenrigsministeriet har efter aftale med Ligestillingsrådet anmodet kommunerne om at sende kopi af deres redegørelser til Ligestillingsrådet med henblik på, at Rådet kan følge udviklingen i kommunerne.

Som andre eksempler på Ligestillingsrådets samarbejde med kommunerne kan fremhæves deltagelse i pilotprojekter og i en konference om ligestilling i kommunerne. I maj 1997 deltager sekretariatet i et seminar i Køge Kommune med indlæg om det danske ligestillingsarbejde. I seminaret deltager kommunens samarbejdspartnere fra Spanien, Frankrig og Irland.

Sekretariatet modtager en del henvendelser fra advokater om domspraksis, national som EU-retlig til brug for procedure i civile søgsmål. Disse henvendelser giver anledning til juridisk erfaringsudveksling, tilsendelse af materiale m.v.

Ligestillingsrådets formand samt øvrige medlemmer anmodes i mange sammenhænge om udtalelser til pressen vedrørende spørgsmål af ligestillingsmæssig karakter. Dette gør sig også gældende for sekretariatet i relation til problemstillinger af mere faktuel karakter. Sekretariatet modtager mange andre henvendelser fra journalister, som ønsker baggrundsmateriale og information om eller kommentarer til mere generelle problemstillinger.

Som led i Rådets opgave med at fremme ligestilling søger man i mange sammenhænge at rejse en debat om ligestilling, for eksempel ved at der tages direkte kontakt til journalister eller ved at der udsendes pressemeddelelser, for eksempel om sager, der har været behandlet i Rådet. Som led i denne opgave gennemføres også konferencer og kampagner, der omtales senere.

Ligestillingsrådet - typisk ved formanden - deltager endvidere selv på egen foranledning i debatten vedrørende aktuelle problemstillinger ved artikelskrivning m.m.

Ligestillingsrådet stiller ekspertise og viden til rådighed i mange sammenhænge. Formanden og sekretariatets medarbejdere stiller ofte op til møder, konferencer o.l., hvor der ønskes information om Rådets arbejde eller om ligestillingsmæssige problemstillinger.

Endelig yder sekretariatet en del formidlingsarbejde i relation til f.eks. skoler og uddannelsesinstitutioner, ligesom man ofte har besøg af udenlandske delegationer, som ønsker en orientering om det danske ligestillingsarbejde.

Ligestillingsrådet udgiver en række publikationer - enten i Rådets eget regi eller i samarbejde med andre.

Af Ligestillingsrådets Forretningsorden, som er fastsat af statsministeren, følger det, at Ligestillingsrådet hvert år skal udarbejde en årsberetning om Rådets virksomhed. Årsberetningen skal sendes til Statsministeriet inden 4 måneder efter årets udløb. Beretningen er en ganske fyldig publikation og indeholder en beskrivelse af Ligestillingsrådets organisation, årets opgaver og andre tiltag af ligestillingsmæssig interesse. Beretningen anvendes i vidt omfang som opslagsbog og også som undervisningsmateriale på bl.a. kvinde- og kønsstudier.

Ligestillingsrådet udgiver et blad "LIGE NU". Rådet vedtog i 1995 en ny strategi for bladet, med henblik på at gøre det indholdsmæssigt bredere og mere aktuelt. Bladet indeholder informationer om Rådets arbejde, om nye ligestillingsinitiativer, og debatartikler om aktuelle ligestillingsmæssige problemstillinger. Det udsendes gratis i et oplag på ca. 14.000 til organisationer, biblioteker, skoler, frisører, klinikker, enkeltpersoner m.m. Der anvendes årligt ca. 800.000 kr. af Rådets budget til udgivelse af bladet, der produceres af en i sekretariatet ansat journalist.

Ligestillingsrådet udgiver pjecer, som i kortfattet og overskuelig form oplyser om Rådets arbejde, om EU og ligestilling eller om andre emner, som rådet ønsker at sætte fokus på. Herudover udgives konferencerapporter.

I 1996 har Ligestillingsrådet eksempelvis udgivet følgende publikationer:

- Årsberetningen for 1995

- Populærudgave af Platform for Action, udgivet på FN-dagen den 24. oktober.

- EU-debatavis, udgivet som opfølgning på Rådets EU-debatmøde i 1995.

- Køn & Løn - en undersøgelse af lønforskelle på 4 virksomheder.

- Kort og godt om… EU’s 4. Handlingsprogram om lige muligheder for kvinder og mænd (1996-2000).

I 1990 afholdt Ligestillingsrådet et projekt om lige muligheder i folkeskolen med udgivelse af en debatbog "Skolen er køn", en plakat og et debatoplæg "En kønsbevidst skole".

Som led i regeringens handlingsplan for ligestilling, iværksatte Ligestillingsrådet et projekt om sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv. En del af projektet bestod i afholdelse af 2 konferencer. Den første konference blev afholdt i 1990 som et led i Nordisk Ministerråds handlingsplan for ligestilling. Konferencens tema var offentlig børnepasning i et ligestillet samfund, og dette blev delt op i 3 grupper: 1) Ligestilling i den offentlige børnepasning, herunder betydningen af mænds tilstedeværelse i børneinstitutionerne. 2) Offentlig og privat børnepasning. 3) Fleksibilitet - muligheder og konsekvenser.

I 1991 blev der afholdt en dansk konference om EU’s ligestillingspolitik under overskriften "Ligestilling i EF - hvor langt - hvordan". Formålet med konferencen var at belyse det indre markeds betydning for kvinder i Danmark og i Europa samt bidrage til en diskussion af den fremtidige ligestillingspolitiks muligheder i EU.

Ligestillingsrådet afholdt i 1992 en arbejdskonference med titlen "Hvordan laver man en handlingsplan for ligestilling". Konferencen var rettet mod de statslige arbejdspladser, der senest i 1993 skulle lave en handlingsplan for ligestilling.

Ligestillingsrådet afholdt i 1993 en konference om ligeløn. Formålet med konferencen var at få diskuteret, hvordan vi får ligeløn mellem kvinder og mænd i Danmark. Søgelyset blev i den forbindelse særligt rettet mod lønforskelle mellem kvinder og mænd - er det diskrimination, eller er der også andre årsager, løndannelse i et ligelønsperspektiv, de kollektive overenskomsters indflydelse på ligeløn samt lovgivningens betydning for ligeløn.

Ligestillingsrådet afholdt i 1994 et seminar med titlen "Visioner om et kønnere Europa". Formålet med seminaret var at sætte fokus på den kønsskævhed, som findes inden for europæisk politik. Således var ex. kun 19 % af Europaparlementet kvinder på tidspunktet for seminarets afholdelse..

Ligestillingsrådet gav endvidere i 1994 tilskud til afholdelse af den første nordiske mandeforskningskonference "Men’s Families". Konferencen var en del af afslutningen af Nordisk Ministerråds projekt "Når mænd får børn" - om mænds brug af forældreorlov.

Ligestillingsrådet afholdt i 1995 2 debatmøder om EU og ligestilling. Det ene møde, som havde titlen "Efter Beijing: Fokus på ligestilling i EU og Danmark", belyste de aktiviteter, som Danmark kan iværksætte ud fra slutdokumentet fra FN’s 4. Verdenskvindekonference "Platform for Action". Herudover blev EU’s indsats og rolle under Regeringskonferencen samt arbejdsmarkedsparternes bidrag til ligestilling på EU-niveau diskuteret. Det andet debatmøde havde titlen "Ligestilling på EU’s dagsorden". På mødet var vægten lagt på dagsordenen i EU op til Regeringskonferencen i 1996. Spørgsmålet om og hvordan ligestilling skal med i en ny traktat, de nordiske landes rolle og udvidelsen mod øst blev diskuteret. Desuden blev mulighederne i Kommissionens 4. handlingsprogram om ligestilling belyst.

Ligestillingsrådet varetog i 1996 administrationen af en kampagne med det formål at fremme mænds brug af orlov. Arbejdsministeriet og Socialministeriet har givet tilskud på i alt 1,2 mill. kr. til kampagnen. Kampagnen er beskrevet i Ligestillingsrådets redegørelse for regeringens handlingsplanarbejde "Vilje til ligestilling". Herudover er planlagt udarbejdet en pjece til en konference i maj 1997 om mænd og arbejdspladskultur - se nedenfor.

Ligestillingsrådet har i 1996 arrangeret en pensionskonference, hvor der blev sat fokus på den forskellige pensionsmæssige situation, som kvinder og mænd er underlagt. Et af de ligestillingsmæssige problemer er således, at arbejdsmarkedspensionerne for fremtidens pensionister vil udgøre en større del af forsørgelsesgrundlaget. Kvindernes svagere position på arbejdsmarkedet (lavere løn, større fravær osv.) vil derfor genspejles i pensionsudbetalingerne. Hertil kommer en forskellig aktuarmæssig beregning som følge af kvinders gennemsnitlige højere levealder.

Ligestillingsrådet har endvidere i 1996 arrangeret et seminar om EU's ligestillingspolitik og ligestillingens placering på EU's dagsorden. Seminaret var en opfølgning på 2 debatmøder, som Ligestillingsrådet afholdt i 1995.

Herudover har Rådet i 1996 været medarrangør af 2 konferencer. En konference i samarbejde med Rådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning om "Informationssamfundet, køn og kvalifikationer" og en konference i samarbejde med Indenrigsministeriet, KL og PLS-Consult om ligestilling i kommunerne.

Den 15. maj 1997 afholder Ligestillingsrådet en konference om mænd og arbejdspladskultur. Kampagnen er en opfølgning på den handlingsplan, som Ligestillingsrådets idegruppe om mænd har udarbejdet, og der er afsat 100.000 kr. til den. Konferencen vil bl.a. fokusere på emner som unge mænds holdning til værdier i forhold til arbejde og familie, hvad det betyder for arbejdspladskulturen i mandefagene, at kvinder er kommet ind, mænds karriereveje, og hvad virksomheden kan gøre for at tiltrække og fastholde mandlige medarbejdere.

Den 5.-7. september 1997 afholdes en EU-konference om "Kvinder i egne virksomheder - medarbejdende ægtefæller, kvindelige iværksættere og virksomhedsejere". Håndværksrådet er arrangør af konferencen bl.a. i samarbejde med Ligestillingsrådet , som giver et økonomisk tilskud til konferencen. Konferencen har 2 temaer: 1) Finansieringsproblemer for de 3 ovennævnte grupper kvinder, når de starter egen virksomhed, overtager eller investerer i eksisterende virksomhed. 2) Uddannelses- og efteruddannelsesbehov for iværksættere og virksomhedsejere: En præsentation af succesfulde uddannelsesprogrammer og deres resultater ("Succeshistorier").

Der planlægges endvidere en kampagne i 1997 om kvinder og edb, blandt andet med det formål at få flere piger ind på edb-uddannelserne.

Endelig skal nævnes, at der på Ligestillingsrådets initiativ er gennemført forskning i et ligelønsstatistikprojekt med støtte fra Arbejdsministeriet. Projektets formål er at udvikle en metode til analyse af ligelønsproblemer på arbejdsmarkedet statistisk. Projektet er for tiden under revurdering som følge af, at den til projektet knyttede PHD-studerende har opsagt sin stilling.

Udvalget vedrørende udenlandske kvinders integration og retsstilling i Danmark blev nedsat den 13. december 1993 af indenrigsministeren. De opgaver, som udvalget har til opgave at behandle, behandles i 2 underudvalg:

1) Underudvalget vedrørende udenlandske, voldsramte kvinders retsstilling i relation til udlændingelovens bestemmelser om inddragelse af en meddelt opholdstilladelse.

2) Underudvalget vedrørende udenlandske kvinders integration i det danske samfund.

Udvalget afgav i 1995 en delbetænkning vedrørende udenlandske kvinders retsstilling i forhold til udlændingeloven, og udvalget arbejder herefter videre med spørgsmålet om udenlandske kvinders integration i Danmark.

Udvalget, der er et embedsmandsudvalg, er nedsat under Socialministeriet. Ligestillingsrådet er tilknyttet udvalget som sagkyndig. Udvalget udfører de opgaver, det får pålagt af Regeringens Børneudvalg - og kan stille forslag til ministerudvalget.

Der er 2 hovedformål med arbejdet - at arbejde på tværs af ministerierne, hvorved der løses opgaver, der ikke alene hører hjemme i en bestemt sektor, og at fremme en synsvinkel om, at børns og familiers interesser bør varetages ved al lovgivning og anden ministeriel virksomhed.

Det Tværministerielle Børneudvalg har i 1997 nedsat 2 arbejdsgrupper om orlovsordninger og ændring af pædagoguddannelser så de er mere attraktive for mænd. Ligestillingsrådet er repræsenteret i dem begge.

R.U.E. bidrager til udvikling og samordning af vejledningsindsatsen, bl.a. ved rådgivning af Arbejdsministeren. Rådet følger desuden udviklingen inden for vejledningsarbejdet, yder rådgivning til myndigheder og uddannelsesinstitutioner samt fremstiller og distribuerer vejledningsmateriale.Ligestillingsrådet blev medlem af rådet i 1996 og var forinden repræsenteret i Kontaktudvalget vedr. ligestilling.

UNESCO's kompetenceområder er uddannelse, naturvidenskab, samfundsvidenskab, kultur og kommunikation, og UNESCO har i institutionen i Paris en kvindekoordinator. Der er på nationalt plan oprettet en række fagudvalg, blandt andet et ligestillingsudvalg, som arbejder for, at ligestilling inddrages i UNESCO's initiativer. Bl.a. arbejdes der for, at UNESCO følger op på de relevante dele af Beijing-platformen fra den 4. Verdenskvinde-konference i Kina i 1995, og at der tilvejebringes kønsspecifikke oplysninger, så der kan sættes ind med særlige initiativer. Ligestillingsrådet er repræsenteret i UNESCO's ligestillingsudvalg.

Udvalget rådgiver Socialforskningsinstituttet vedrørende forskningsvirksomhed og skal være kontaktled mellem på den ene side 3 institutter og på den anden side interessenter og forskere uden for instituttet

Det juridiske specialudvalg under Justitsministeriet vurderer, om Danmark skal afgive udtalelser i sager, der forelægges for EF-domstolen. Udtalelsen kan enten afgives mundtligt eller skriftligt. Når der i specialudvalget behandles sager, som har interesse ud fra et ligestillingsmæssigt synspunkt, bliver Ligestillingsrådet indkaldt til møderne.

Ligestillingsrådets arbejde består i denne sammenhæng i at foretage dels en juridisk vurdering af sagen, det vil sige om den rejser principielle spørgsmål, der har betydning for fortolkningen af den danske ligestillingslovgivning, dels en ligestillingsmæssig vurdering af om problemstillingen anses for så væsentlig, at Danmark bør afgive en udtalelse.

Hvis dette er tilfældet, og hvis de øvrige medlemmer af specialudvalget er enige, udarbejdes et notat til regeringens EF-udvalg. Hvis forslaget om, at regeringen skal afgive udtalelse, er kommet fra Ligestillingsrådet, udarbejder Rådet et udkast til notatet til Justitsministeriet. Selve udtalelsen udarbejdes ligeledes med bidrag fra Ligestillingsrådet. Hvis det besluttes at afgive mundtligt indlæg, bidrager Ligestillingsrådet til indlægget, som fremføres af en embedsmand fra Udenrigsministeriet. Herudover deltager Ligestillingsrådet i den procesdelegation, der bliver nedsat til at deltage i retsmødet.

Ligestillingsrådet har i januar 1997 deltaget i en sådan procesdelegation, hvor der blev afgivet mundtligt indlæg over for EF-domstolen i en sag, som Ligestillingsrådet havde rejst i specialudvalget. Den 18. februar 1997 har Generaladvokaten fremsat sit forslag til afgørelse af sagen, og dette forslag er i overensstemmelse med den linie, som Ligestillingsrådet og den danske regering anbefalede.

Til illustration kan det oplyses, at Ligestillingsrådet i de seneste 3 måneder har modtaget 10 præjudicielle sager til behandling i specialudvalget., som umiddelbart synes at have ligestillingsmæssig interesse.

Ligestillingsrådet er endvidere medlem af Arbejdsministeriets EU-Specialudvalg for arbejdsmarkedet og sociale forhold. Ligestillingsrådets opgave i dette udvalg er at fremkomme med Ligestillingsrådets synspunkter på, hvilken holdning den danske regering skal have til forslag til forordninger, direktiver m.m. der har ligestillingsmæssige aspekter.

Ligestillingsrådet er tilforordnet overvågningsudvalget for EU's socialfond, mål 3 og 4.

Fondens formål er at yde tilskud til projekter for henholdsvis arbejdsløse og beskæftigede. Overvågningsudvalgets opgave er bl.a. at opstille retningslinier for og drøfte karakteren af de aktiviteter, det besluttes at fremme via støtte fra den centrale pulje. Under socialfonden findes "NOW"-midlerne (New Opportunities for Women). Formålet med disse midler er at fremme rene kvindeprojekter, hvilket særligt har Ligestillingsrådets interesse. Under overvågningsudvalget fungerer et særligt udvalg for "NOW"-midlerne, hvor Ligestillingsrådet er repræsenteret.

Udvalget er nedsat af Statsministeren og har til formål at følge det internationale ligestillingsarbejde. Udvalget er sammensat af repræsentanter for de politiske partier, Statsministeriet, Udenrigsministeriet og Arbejdsministeriet samt Ligestillingsrådet og kvindeorganisationerne.

Se endvidere nedenfor om deltagelse i nordisk samarbejde og EU-samarbejde.

Af andre udvalg, som Ligestillingsrådets medlemmer er repræsenteret i, kan nævnes Følgegruppen for forskningsrådenes forskningsinitiativ om "Kønsbarrierer i de højere uddannelser og forskningen", Teknologirådet samt bestyrelsen for KVINFO.

Det internationale samarbejde foregår i regi af Nordisk Ministerråd, EU-Kommissionen og FN. Herudover foregår der ligestillingsarbejde i Europarådet, OECD og ILO. Arbejdet i de tre sidstnævnte organisationer varetages af arbejdsministeriet.

Herudover deltager Ligestillingsrådet i internationale konferencer i andre sammenhænge, hvis det vurderes at være relevant for det danske ligestillingsarbejde.

Endelig udfører Rådet som tidligere nævnt et omfattende informationsarbejde overfor udenlandske delegationer på besøg i Danmark, NGO-organisationer og andre og i form af besvarelse af skriftlige henvendelser fra udlandet.

Det internationale samarbejde udgør en meget væsentlig del af Ligestillingsrådets arbejde, og betydningen af det er som følge af den stigende internationalisering stigende. Hertil kommer, at det danske ligestillingsarbejde internationalt betragtes som banebrydende, hvilket senest kom til udtryk i forbindelse med den danske afrapportering i relation til CEDAW-konventionen, jfr. nedenfor. Det betyder, at der jævnligt er efterspørgsel efter informationsmateriale, indlæg på konferencer o.l.

Ved en samlet vurdering af det internationale ligestilllingsarbejde skal det arbejde, der udføres af Udenrigsministeriet i forbindelse med det danske bistandsarbejde, endvidere tages i betragtning.

Det nordiske ligestillingssamarbejde foregår i Nordisk Ministerråd (Rådet af arbejdsministre) og i embedsmandskomiteen for ligestilling (Äk-Jäm), hvori Ligestillingsrådet repræsenterer Danmark. Arbejdsministeriet er suppleant for Ligestillingsrådets repræsentant.

Ministerrådet har vedtaget en handlingsplan for det nordiske ligestillingsarbejde og som led i handlingsplanen gennemføres forskellige aktiviteter. Herudover indgår ligestilling som en del af det nordiske nærområdesamarbejde (de baltiske lande, dele af Rusland og de arktiske områder).

En fælles baltisk-nordisk ligestillingskonference vil finde sted i august 1997 i Valmiera i Letland. Ligestillingsrådet er medlem af den programkomite, der er nedsat til at planlægge konferencen. Herudover bidrager Rådet med fagligt input, adresser m.m. til det baltiske sekretariat og eventuelt med indlæg under konferencen.

Vedrørende baltisk samarbejde i øvrigt kan nævnes, at Ligestillingsrådet ved flere lejligheder har deltaget aktivt i konferencer og møder i de baltiske lande for som led i demokratiprocessen at videregive danske erfaringer med ligestillingsarbejde. Senest er Rådet blevet anmodet om at bidrage med indlæg om dansk ligestillingslovgivning m.m. på 2 konferencer i de baltiske lande som forberedelse til den fælles nordisk-baltisk ligestillingskonference.

Som et andet led i den nordiske handlingsplan er der startet et projekt om mainstreaming. Projektet er planlagt at vare i 3 år og forudsætter, at de nationale ligestillingsorganer sideløbende gennemfører nationale mainstreamingsprojekter.

I april afholdes en konference på Island om kvinder, arbejde og økonomi, hvor Ligestillingsrådet har været medlem af planlægningsgruppen. Konferencen skal belyse kvinders og mænds tilgang til økonomiske ressourcer, og hvordan den økonomiske magt er fordelt mellem kvinder og mænd. Den skal bidrage til at give et kvindeperspektiv på vores økonomi - fra økonomisk politik, således som den kommer til udtryk gennem løndannelse og beskæftigelse, til hvilken betydning den økonomiske fordeling har for kvinder som forsørgere.

Endvidere er der som led i det nordiske samarbejde udarbejdet et forslag til en handlingsplan for mænd, udarbejdet af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra de nordiske lande, herunder Danmark. Handlingsplanen indeholder blandt andet forslag om forskningsprojekter og konferencer, der skal sætte fokus på ligestillingsemner i relation til faderroller, skilsmisser og forældremyndighed, orlovsordninger vold m.m.

Ligestillingsrådet deltager i et årligt møde for de nordiske ligestillingsombud. Formålet med møderne er en fælles drøftelse og erfaringsudveksling om især juridiske problemstillinger.

EU har en meget aktiv ligestillingspolitik og den danske ligestillingslovgivning hviler på EU-direktiver. Forslag til direktiver, resolutioner m.v. behandles af og vedtages i rådet for arbejds- og socialministre. Ligestillingsrådet inddrages i dette arbejde dels gennem EU's rådgivende udvalg for ligestilling dels via arbejdsministeriets EU-specialudvalg.

Udvalget rådgiver Kommissionen i spørgsmål vedrørende ligestilling, især på arbejdsmarkedet. Kommissionens forslag til initiativer på ligestillingsområdet, for eksempel i form af redegørelser, resolutioner, direktiver m.m. drøftes i udvalget, der mødes ca. 4 gange årligt. Hvert land har 2 repræsentanter og Danmark er repræsenteret ved Statsministeriet og Ligestillingsrådet.

EU's 4. handlingsprogram om lige muligheder for kvinder og mænd, som gælder for perioden 1996-2000, blev vedtaget i december 1995 af Rådet for social- og arbejdsministre. Programmets mål er at fremme ligestillingen mellem kvinder og mænd i EU, og at støtte de enkelte landes bestræbelser for at skabe ligestilling i praksis. Der er i programmet afsat 30 millioner ECU til projekter, der ligger indenfor programmets målsætninger.

Til at følge programmets gennemførelse og fordelingen af projektmidler er nedsat et overvågningsudvalg. Ligestillingsrådet repræsenterer Danmark i udvalget. Udvalget mødes ca. 4 gange årligt. Ansøgninger om støtte under programmet sendes til EU-Kommissionen med kopi til Ligestillingsrådet, der har til opgave at rådgive projektansøgere og udsende materiale og information om programmet. I januar 1997 holdt Ligestillingsrådet et informationsmøde for potentielle projektansøgere.

CEDAW - konventionen for afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder blev vedtaget i 1979 af FN's generalforsamling. Danmark tiltrådte konventionen i 1983. Til at overvåge konventionens overholdelse er der under Kvindekommissionen nedsat en komite. De stater, som har tiltrådt konventionen, skal hvert 4. år rapportere til FN om statens overholdelse af konventionen. Danmark afleverede sin 4. rapport i december 1996.

De danske rapporter til FN udarbejdes af Udenrigsministeriet i samarbejde med Ligestillingsrådet, og der er tale om et ganske betydeligt arbejde. Rapporterne gennemgår ligestillingsmæssige spørgsmål på alle samfundsområder - økonomiske, arbejdsmarkedsmæssige, sociale, kulturelle, sundhedsmæssige m.m.

Efter afgivelsen af den skriftlige rapport stilles der fra komiteens side en række uddybende spørgsmål til udviklingen og til initiativer i landet. Disse spørgsmål besvares af det pågældende land ved en mundtlig eksamination i komiteen.

Den 24. januar 1997 foregik eksaminationen af Danmarks 3. rapport. Komiteen havde stillet over 100 spørgsmål, som blev fremsendt ca. 1 uge før eksaminationen. Ligestillingsrådet udarbejdede svarene på spørgsmålene efter indhentet udtalelse fra de berørte ministerier - i alt en redegørelse på 45 sider, som blev fremlagt mundtligt. Ved dette møde repræsenterede Ligestillingsrådet sammen med Udenrigsministeriet den danske regering. Den mundtlige rapport blev givet af Ligestillingsrådets sekretariatschef..

FN's ligestillingsarbejde foregår i Kvindekommissionen under ECOSOC (Det økonomiske og sociale Råd). Kvindekommission holder møde 1 gang årligt i ca. 14 dage. Udenrigsministeriet og Ligestillingsrådet repræsenterer Danmark og deltager i forhandlingerne, dvs. udarbejder dansk stillingtagen til de emner, der skal drøftes, og udarbejder efterfølgende rapporter om forhandlingerne. Forud for møder i Kvindekommissionen afholdes der nordiske koordinationsmøder og EU-koordinationsmøder med deltagelse af Udenrigsministeriet og Ligestillingsrådet.

For tiden foregår der sideløbende i en særlig arbejdsgruppe forhandlinger om en tillægsprotokol til konventionen, der skal indeholde en individuel klagemulighed, svarende til den, der findes i Menneskerettighedskonventionen.

Ca. hvert 5. år afholder FN en Kvindekonference. Den første fandt sted i 1975 i Mexico. I 1980 blev afholdt en midtvejskonference i København. Den 2. Kvindekonference fandt sted i Nairobi i 1985 og den seneste i Beijing i september 1995. Den danske regering har tilsluttet sig en opfordring til FN om at der skal afholdes en kvindekonference omkring år 2000. Ligestillingsrådet var ved den seneste konference medlem af den danske delegation, der blev ledet af socialministeren, og deltog i forhandlingerne. Forud for konferencen foregik et intenst og meget ressourcekrævende forberedelsesarbejde bl.a. i form af Nordiske og EU-koordineringsmøder m.m. Forberedelsesarbejdet blev overvejende varetaget af Udenrigsministeriet og Ligestillingsrådet.

Den danske regering har forpligtet sig til at følge op på Kvindekonferencens slutdokument, Platform for Action. Forud for konferencen drøftede Folketinget i maj 1995 det danske bidrag til konferencen. Ved den lejlighed vedtog Folketinget en dagsorden, der bl.a. pålagde regeringen at arbejde for at rækken af kvindekonferencer fortsættes, og at fremlægge en redegørelse for opfølgningen på kvindekonferencen og forslag til både den nationale og internationale opfølgning. Med henblik på at opfylde denne dagsorden, blev der nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe under ledelse af Ligestillingsrådets formand og med Ligestillingsrådets sekretariat som sekretariat til at udarbejde en redegørelse. Redegørelsen, dateret den 29. marts 1996, blev af regeringen (ved udviklingsministeren) fremsendt til Folketinget og dannede den 25. april 1996 grundlag for en folketingsdebat Debatten mundede ud i vedtagelsen af en motiveret dagsorden, hvorefter regeringen blev opfordret til, at afgive en redegørelse om den nationale og internationale udmøntning af Platform for Action i samlingen 97/98, at få indarbejdet kønsaspekterne i administrative, politiske og planlægningsmæssige aktiviteter, både nationalt og internationalt, at arbejde for, at sikre, at konferencen år 2000 og FN´s kvindekonferencer forstsætter, at afvente det af statsministeren nyligt nedsatte udvalgsarbejde, og på baggrund heraf fremlægge forslag til et reorganiseret og revitaliseret ligestillingsorgan, og at prioritere samarbejdet med og mellem NGO-organisationerne i både nord-, syd- og østlandene.

Kvindespørgsmål behandles også på FN's generalforsamling, men Ligestillingsrådet deltager normalt ikke. Udenrigsministeriet repræsenterer Danmark.

Ligestillingsrådet varetager selv de interne administrationsopgaver såsom personaleadministration, budget og regnskab, indkøb af møbler og maskiner, anskaffelse af edb osv. De for statsinstitutioner gældende regler og procedurer med hensyn til budgetter og regnskabsførelse, personaleudvikling, journalisering m.m. skal overholdes. Der er tale om opgaver, der fylder relativt meget i sekretariatets samlede opgavevaretagelse.

   

Udgivet af Statsministeriet marts 1998
Elektronisk version ved Bureaukratiet