Afgivet af Udvalget vedrørende det fremtidige ligestillingsarbejde

Det fremtidige Ligestillingsarbejde

Til bunden af teksten Forrige Næste Forside

BILAG 4

LIGESTILLINGSLOVENE

herunder den kommunale styrelseslov


Lov nr. 157 af 24. april 1985

Lov om ligestilling mellem mænd og kvinder ved udpegning af medlemmer til offentlige udvalg, kommissioner o. lign.

 

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1. Offentlige udvalg, kommissioner o. lign., der er nedsat af en minister til at forberede fastsættelse af regler eller planlægning af samfundsmæssig betydning, bør så vidt muligt have en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder.

§ 2. Myndigheder eller organisationer, der skal stille forslag om et medlem af udvalg m.v. som nævnt i § 1, skal foreslå både en mand og en kvinde. Såfremt der skal stilles forslag om flere medlemmer, skal der foreslås lige mange mænd og kvinder, og i tilfælde af ulige antal én mere af det ene køn end af det andet. Tilsvarende gælder, hvor myndigheder eller organisationer efter lovgivningen skal udpege medlemmer. Ministeren afgør, hvem der skal beskikkes som medlem.

Stk. 2. Foreligger der særlige grunde, kan myndigheden eller organisationen fravige bestemmelsen i stk. 1. Myndigheden eller organisationen skal i så fald samtidig angive begrundelsen herfor.

§ 3. Ved nedsættelse af udvalg m.v. som nævnt i § 1 skal ministeren indberette den påtænkte sammensætning til statsministeriet, inden beskikkelse af medlemmer finder sted.

§ 4. Loven træder i kraft den 1. juli 1985.

§ 5. Loven gælder ikke for Færøerne.

Stk. 2. Loven gælder ikke for Grønland, men kan sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Givet på Christiansborg slot, den 24. april 1985

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/ POUL SCHLÜTER

Statsmin. j. nr. 2003-1

J. H. Schultz A/S 12-4 L/STAT36358


Lov nr. 238 af 20. april 1988

Lov om ligestilling mellem mænd og kvinder

 

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1. Lovens formål er at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder i samfundet.

Stk. 2. Offentlige myndigheder skal inden for deres område arbejde for ligestilling og kan i den forbindelse iværksætte særlige foranstaltninger med henblik på at fremme lige muligheder for mænd og kvinder.

§ 2. Ligestillingsrådet har til opgave at fremme ligestillingen og kan af egen drift eller efter anmodning undersøge forhold, der vedrører lovens formål.

Stk. 2. Ligestillingsrådet afgiver udtalelse m.v. efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v. og lov om lige løn til mænd og kvinder.

Stk. 3. Ligestillingsrådet afgør, om en henvendelse giver anledning til undersøgelse.

Stk. 4. Arbejdsgivere og lønmodtagere samt disses organisationer skal efter anmodning overlade Ligestillingsrådet enhver oplysning, der er af betydning for Ligestillingsrådets virksomhed.

Stk. 5. Statsministeren kan henlægge yderligere opgaver til rådet.

§ 3. Ligestillingsrådet består af en formand, der udpeges af statsministeren, og 8 medlemmer, der beskikkes af statsministeren, idet

1 medlem indstilles af Landsorganisationen i Danmark,

1 medlem indstilles af Dansk Arbejdsgiverforening,

1 medlem indstilles af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,

1 medlem indstilles af Dansk Kvindesamfund,

3 medlemmer indstilles af Danske Kvinders Nationalråd og

1 medlem, der repræsenterer kvindeforskningen, beskikkes på grundlag af indstilling fra de øvrige medlemmer af Ligestillingsrådet.

Beskikkelserne gælder for 4 år ad gangen.

Stk. 2. Statsministeren fastsætter rådets forretningsorden.

§ 4. Overtrædelse af § 2. stk. 4, straffes med bøde.

Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab el. lign., kan der pålægges selskabet som sådant bøde ansvar.

§ 5. Loven træder i kraft den L juni 1988.

Stk. 2. Lov nr. 164 af 12. april 1978 om Ligestillingsrådet ophæves.

§ 6. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2. Lovens § 5, stk. 2, gælder dog for Grønland.

Givet på Christiansborg Slot, den 20. april 1988

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

Poul Schlüter

Statsmin. j.nr. 2008-1

SLOV

SCHULTZ GRAFISK A/S 13-4 I/stat48108k02x


Lov nr. 427 af 13. juni 1990

Lov om ligestilling mellem mænd og kvinder ved besættelse af visse bestyrelsesposter i den statslige forvaltning

 

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1. Statslige forvaltningsmyndigheder, der ledes af en bestyrelse, repræsentantskab eller tilsvarende kollektiv ledelse, bør så vidt muligt have en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder i bestyrelsen.

Stk. 2. Vedkommende minister kan efter forhandling med statsministeren fastsætte regler om, at stk. 1 også skal gælde for nærmere angivne selvejende institutioner, interessentskaber, anpartsselskaber og aktieselskaber, der ikke kan henregnes til den offentlige forvaltning. Det gælder dog kun, hvis udgifterne ved de selvejende institutioners virksomhed overvejende dækkes af de statslige midler, eller hvis den overvejende del af selskabet ejes af staten eller selskabet udøver virksomhed i henhold til koncession eller lignende offentlig godkendelse.

§ 2. Udpeges bestyrelsen m.v. af de i § 1 nævnte myndigheder og institutioner helt eller delvis af en minister, skal de myndigheder og organisationer, der indstiller et medlem til bestyrelsen, foreslå både en mand og en kvinde. Såfremt der skal stilles forslag om flere medlemmer, skal der foreslås lige mange mænd og kvinder og i tilfælde af ulige antal én mere af det ene køn end af det andet. Ministeren afgør, hvem der skal udpeges som medlem. Tilsvarende gælder, hvor myndigheder eller organisationer efter lovgivningen skal udpege medlemmer.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke, hvis medlemmerne af bestyrelsen helt eller delvis vælges ved direkte afstemning.

§ 3. Foreligger der særlige grunde, kan myndigheden eller organisationen fravige bestemmelsen i § 2, stk. 1. Myndigheden eller organisationen skal i så fald samtidig angive begrundelsen herfor.

§ 4. Vedkommende minister skal hvert 3. år indberette til Statsministeriet om udviklingen på det pågældende ministeriums område.

§ 5. Loven træder i kraft den 1. juli 1990.

Stk. 2. Indberetning efter § 4 skal foretages første gang den 1. januar 1994.

§ 6. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Christiansborg Slot. den 13. juni 1990

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

Poul Schlüter

Statsmin. j.nr. 200-4

SLOV

Schultz Grafisk A/S 012/04965 29-05 I/stat66029


Arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr. 639 af 17. juli 1992

Bekendtgørelse af lov om lige løn til mænd og kvinder

 

Hermed bekendtgøres lov om lige løn til mænd og kvinder, jf. lovbekendtgørelse nr. 422 af 15. juni 1989 med de ændringer, der følger af lov nr. 374 af 20. maj 1992

§ 1. Der må ikke på grund af køn finde lønmæssig forskelsbehandling sted i strid med denne lov.

Stk. 2. Enhver arbejdsgiver skal yde kvinder og mænd lige løn, herunder lige lønvilkår, for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi.

Stk. 3. Bedømmelsen af arbejdets værdi skal ske ud fra en helhedsvurdering af relevante kvalifikationer og andre relevante faktorer.

Stk. 4. Loven finder ikke anvendelse i det omfang, en tilsvarende pligt til at yde lige løn følger af en kollektiv overenskomst.

§ 2. En lønmodtager, hvis løn i strid med § 1 er lavere end andres, har krav på forskellen.

§ 3. En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager, fordi denne har fremsat krav om lige løn, herunder lige lønvilkår.

Stk. 2. Det påhviler arbejdsgiveren at bevise, at en afskedigelse ikke er foretaget i strid med reglerne i stk. 1. Dette gælder dog ikke, hvis afskedigelsen finder sted mere end 1 år efter, at lønmodtageren har fremsat krav om lige løn.

Stk. 3. En afskedigelse, som er foretaget i strid med reglerne i stk. 1, underkendes efter påstand herom, medmindre det i særlige tilfælde efter en afvejning af parternes interesse findes åbenbart urimeligt at kræve ansættelsesforholdet opretholdt eller genoprettet. En afskediget lønmodtager kan dog i stedet nedlægge påstand om en godtgørelse. Godtgørelsen kan ikke overstige 78 ugers løn beregnet efter den afskedigede lønmodtagers gennemsnitsfortjeneste gennem det sidste år og fastsættes under hensyntagen til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.

§ 4. § 3 finder tilsvarende anvendelse på overenskomstområder, hvor lønmodtagerne har krav på lige løn herunder lige lønvilkår, men hvor der ikke findes regler om godtgørelse for afskedigelse, der ikke er rimeligt begrundet i lønmodtagerens eller virksomhedens forhold. Kravet behandles ad fagretlig vej.

§ 5. En lønmodtager kan ikke give afkald på sine rettigheder efter loven.

§ 5 a. Ligestillingsrådet kan af egen drift eller efter anmodning undersøge forhold, der vedrører denne lov.

Stk. 2. Arbejdsgivere og lønmodtagere samt disses organisationer skal efter anmodning overlade Ligestillingsrådet enhver oplysning, der er af betydning for Ligestillingsrådets virksomhed.

Stk. 3. Arbejdsgiveren skal udlevere de nødvendige oplysninger, der giver mulighed for at vurdere, om loven er overholdt. Såfremt oplysninger omhandler enkeltpersoners lønforhold, skal de pågældende have meddelelse om, at oplysningerne er givet, og oplysningerne skal behandles fortroligt.

§ 6. En lønmodtager, som ikke mener, at arbejdsgiveren overholder pligten til at yde lige løn herunder lige lønvilkår efter loven, kan søge kravet fastslået ved domstolene.

Stk. 2. Hvis der sker lønmæssig forskelsbehandling af mænd og kvinder, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at det pågældende arbejde ikke er af samme værdi.

§ 6 a. Overtrædelse af § 5 a, stk. 2, straffes med bøde.

Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bøde ansvar.

§ 7. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter vedtagelsen.

§ 8. Loven træder i kraft den 9. februar 1976 og har virkning for løn, der vedrører tiden efter lovens ikrafttræden.

§ 9. Loven gælder ikke for Færøerne.

--------

Lov nr. 374 af 20. maj 1992 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Arbejdsministeriet, den 17. juli 1992

KNUD ERIK KIRKEGAARD

/ A. Toft

Arbejdsmin. 1. kt. j.nr. 5272-3

ALOV
Schultz Grafisk A/S 081/02562 27-07 b/arbm73037


Arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr. 213 af 3. april 1998

Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v.

Herved bekendtgøres lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 875 af 17. oktober 1994, med de ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 1111 af 29. december 1997.

 

Kapitel 1

§ 1. Ved ligebehandling af mænd og kvinder forstås i denne lov, at der ikke finder forskelsbehandling sted på grund af køn. Dette gælder både direkte forskelsbehandling og indirekte forskelsbehandling, navnlig under henvisning til graviditet eller til ægteskabelig eller fammiliemæssig stilling.

Stk. 2. Loven er ikke til hinder for bestemmelser om beskyttelse af kvinder, navnlig i forbindelse med graviditet og fødsel, jf. kapitel 3.

Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse i det omfang, en tilsvarende pligt til ligebehandling følger af en kollektiv overenskomst, jf. dog § 18, stk. 2.

 

Kapitel 2

Ligebehandling af mænd og kvinder

§ 2. Enhver arbejdsgiver skal behandle mænd og kvinder lige ved ansættelser, forflyttelser og forfremmelser.

§ 3. Enhver arbejdsgiver, som beskæftiger mænd og kvinder, skal behandle dem lige for så vidt angår adgang til erhvervsvejledning, erhvervsuddannelse, erhvervsmæssig videreuddannelse og omskoling.

Stk. 2. Pligt til ligebehandling gælder også enhver, der driver vejlednings og uddannelsesvirksomhed som nævnt i stk. 1.

§ 4. Enhver arbejdsgiver, der beskæftiger mænd og kvinder, skal behandle dem lige for så vidt angår arbejdsvilkår. Dette gælder også ved afskedigelse.

§ 5. Pligt til ligebehandling gælder også enhver, der fastsætter bestemmelser og træffer afgørelse om adgang til at udøve et selvstændigt erhverv. Dette gælder også oprettelse, indretning eller udvidelse af en virksomhed samt påbegyndelse eller udvidelse af enhver anden form for selvstændig virksomhed, herunder finansiering heraf.

Stk. 2. Pligt til ligebehandling gælder enhver, der fastsætter bestemmelser og træffer afgørelse om erhvervsuddannelse m.v. og om vilkår for udøvelse af et sådant erhverv.

§ 6. Det må ikke ved annoncering angives, at der til ansættelse eller erhvervsuddannelse m.v. søges eller foretrækkes personer af et bestemt køn.

 

Kapitel 3

Graviditet, barsel og adoption

§ 7. En kvindelig lønmodtager har ret til fravær fra arbejdet på grund af graviditet og barsel fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 4 til fødslen. Efter fødslen har forældrene ret til fravær fra arbejdet i tilsammen indtil 26 uger. Heraf kan indtil 10 uger udnyttes af faderen efter 14. uge efter fødslen. Fraværsretten kan kun udnyttes af en af forældrene ad gangen. I yderligere indtil 2 uger efter den 24. uge efter fødslen kan fraværsretten alene udnyttes af faderen.

Stk. 2. Barnets mor har pligt til fravær i 2 uger efter fødslen.

Stk. 3. Barnets far har ret til fravær i indtil 2 uger efter fødslen eller modtagelsen i hjemmet efter aftale med arbejdsgiveren inden for de første 14 uger efter fødslen. Retten er uafhængig af fraværsretten efter stk. 1.

Stk. 4. Hvis barnet er indlagt på sygehus, kan en til fravær efter stk. 3 udsættes, jf. § 10, stk. 6.

Stk. 5. En lønmodtager har i øvrigt i de perioder, hvor lønmodtageren er berettiget til dagpenge i henhold til kapitel 7 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, ret til fravær fra arbejdet i forbindelse med graviditet, barsel og adoption.

Stk. 6. En kvindelig lønmodtager har ret til fravær fra arbejde i forbindelse med graviditetsundersøgelser, når disse skal finde sted i arbejdstiden.

§ 7 a. De tidsrum, hvor retten til dagpenge nedsættes eller bortfalder efter § 16 a, stk. 1, 2 og 4, i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, fordi lønmodtageren har genoptaget arbejdet, medregnes ved beregningen af de perioder, hvor lønmodtageren har ret til fravær efter § 7.

§ 8. Den tid, en lønmodtager har været fraværende i henhold til § 7, medregnes ved beregning anciennitet i arbejdsforholdet. Bestemmelsen vedrører ikke pensionsforhold.

§ 9. En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager, fordi denne har fremsat krav om udnyttelse af retten til fravær eller har været fraværende efter § 7, eller i øvrigt på grund af gravitet, barsel eller adoption.

§ 10. En kvindelig lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær i henhold til § 7, stk. 1, skal inden 8 uger efter fødslen underrette sin arbejdsgiver om, hvornår hun vil genoptage arbejdet.

Stk. 2. En mandlig lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær ved fødslen eller modtagelsen i hjemmet i henhold til § 7, stk. 3, skal med 4 ugers varsel underrette arbejdsgiveren om, hvornår han påregner at begynde fraværet og om længden af fraværet.

Stk. 3. En mandlig lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær efter § 7, stk. 1, 3. pkt., skal senest 8 uger efter fødslen underrette arbejdsgiveren om tidspunktet for fraværets påbegyndelse og længden heraf. En mandlig lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær efter § 7, stk. 1, 5. pkt., skal senest 14 uger efter fødslen underrette arbejdsgiveren om tidspunktet for fraværets påbegyndelse og længden heraf.

Stk. 4. Såfremt fraværsretten efter den 14. uge efter fødslen deles mellem forældrene, således at den kvindelige lønmodtagers fravær falder i flere perioder, skal hun i forbindelse med varsel til arbejdsgiveren efter stk. 1 give underretning om påbegyndelsen og længden af senere fravær.

Stk. 5. Ved fravær i henhold til § 7, stk. 5, skal adoptionssøgende, hvis orlovens længde og placering ikke er fastlagt ved barnets modtagelse, iagttage de i stk. 1-4 nævnte frister.

Stk. 6. En kvindelig lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær efter § 7, stk. 5, fordi barnet er indlagt på sygehus inden for de første 26 uger efter fødslen eller modtagelsen i hjemmet, skal uden ugrundet ophold underrette sin arbejdsgiver om indlæggelsen. Samtidig skal en mandlig lønmodtager underrette sin arbejdsgiver herom. Forældrene skal uden ugrundet ophold underrette deres arbejdsgivere om, hvornår barnet er modtaget i hjemmet efter indlæggelsen. Hvis barnet er modtaget, inden der er afgivet varsel efter stk. 1-4, forlænges fristen herfor med den tid, barnet har været indlagt. I modsat fald bortfalder de afgivne varsler, og der skal varsles på ny inden 2 uger efter modtagelsen.

Stk. 7. En lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær efter § 7, stk. 5, fordi lønmodtageren indtræder i den anden af forældrenes ret til dagpenge, skal uden ugrundet ophold underrette sin arbejdsgiver herom og om længden af fraværet.

 

Kapitel 4

Ugyldighed m.v.

§ 11. Bestemmelser i aftaler og i virksomheders reglementer m.v., som er i strid med §§ 2-5, er ugyldige. Dette gælder også bestemmelser i vedtægter m.v. for selvstændige erhverv.

Stk. 2. Bestemmelser i aftaler og i virksomheders reglementer m.v., som vedrører mere end én arbejdsgiver, er ligeledes ugyldige, hvis de hjemler forskelsbehandling på grund af køn inden for de i §§ 2-4 nævnte områder. Dette gælder også bestemmelser i vedtægter m.v. for selvstændige erhverv.

§ 12. Lovens bestemmelser kan ikke ved aftale fraviges til ugunst for lønmodtageren.

 

Kapitel 5

Dispensation

§ 13. Såfremt det ved visse former for erhvervsudøvelse og uddannelser er afgørende, at udøveren er af et bestemt køn, kan den minister, under hvis forretningsområde den pågældende virksomhed hører, efter indhentet udtalelse fra arbejdsministeren og Ligestillingsrådet fravige bestemmelserne i §§ 2-6.

Stk. 2. Ligestillingsrådet kan efter indhentet udtalelse fra den minister, hvorunder spørgsmålet hører, tillade foranstaltninger, der fraviger §§ 2-6 med henblik på at fremme lige muligheder for mænd og kvinder, navnlig ved at afhjælpe de faktiske uligheder, som påvirker adgangen til beskæftigelse, erhvervsuddannelse m.v.

Stk. 3. En tilladelse i henhold til stk. 2 forudsætter tilslutning fra arbejdsmarkedets parters repræsentanter i Ligestillingsrådet.

Stk. 4. Arbejdsministeren kan efter indstilling fra Ligestillingsrådet og efter forhandling med den minister, hvorunder spørgsmålet hører, bestemme, at der inden for nærmere afgrænsede områder kan iværksættes foranstaltninger til fremme af lige muligheder for mænd og kvinder uden tilladelse efter stk. 2.

 

Kapitel 6

Godtgørelse m.v.

§ 14. Personer, hvis rettigheder er krænkede ved overtrædelse af §§ 2-5, kan tilkendes en godtgørelse.

§ 15. Afskediges en lønmodtager, fordi denne har fremsat krav om ligebehandling efter §§ 2-4, skal arbejdsgiveren betale godtgørelse.

Stk.2. Godtgørelse efter stk. 1, der ikke kan overstige 39 ugers løn, fastsættes under hensyn til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, hvor pligt til ligebehandling følger af kollektiv overenskomst, men hvor der ikke i overenskomsten gives den pågældende adgang til godtgørelse for afskedigelse, der ikke er rimeligt begrundet i lønmodtagerens eller virksomhedens forhold. Kravet behandles ad fagretlig vej.

§ 16. Afskediges en lønmodtager i strid med § 9, skal afskedigelsen underkendes, såfremt der nedlægges påstand herom, medmindre det i særlige tilfælde efter en afvejning af parternes interesse findes åbenbart urimeligt at kræve ansættelsesforholdet opretholdt eller genoprettet.

Stk. 2. Afskediges en lønmodtager i strid med § 9, uden at afskedigelsen underkendes, skal arbejdsgiveren betale en godtgørelse.

Stk. 3. Godtgørelsen, der ikke kan overstige 78 ugers løn, fastsættes under hensyn til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.

Stk. 4. Såfremt en afskedigelse finder sted under graviditet, barsel eller adoption, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i disse forhold.

Stk. 5. Afskediges en lønmodtager i de i § 7 nævnte perioder, har lønmodtageren krav på en skriftlig fyldestgørende begrundelse for afskedigelsen.

 

Kapitel 7

Forskellige bestemmelser

§ 17. Arbejdsministeren fastsætter særlige regler for søfarendes barselorlov m.v.

§ 18. Ligestillingsrådet kan af egen drift eller efter anmodning undersøge forhold, der vedrører denne lov.

Stk. 2. Arbejdsgivere og lønmodtagere samt disses organisationer skal efter anmodning overlade Ligestillingsrådet enhver oplysning, der er af betydning for Ligestillingsrådets virksomhed.

 

Kapitel 8

Straffebestemmelser

§ 19. Overtrædelse af §§ 2-6 og § 18, stk. 2, straffes med bøde.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

 

Kapitel 9

Ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 20. Loven træder i kraft den 1. maj 1989.

Stk. 2. Lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af 28. august 1986, og lov om barselsorlov m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 6. marts 1987, ophæves.

§ 21. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

------

Lov nr. 268 af 2. maj 1990 om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende og har virkning fra den 2. april 1990.

Stk. 2. § 1, nr. 5, træder dog først i kraft på det tidspunkt, som arbejdsministeren fastsætter.1)

------

Lov nr. 412 af 1. juni 1994 om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v. 2) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. oktober 1994.

------

Lov nr. 416 af 1. juni 1994 om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v. 3) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1994.

------

Lov nr. 1111 af 29. december 1997 om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov M.V. 4) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Loven træder i kraft den 1. april 1998 og finder anvendelse i de tilfælde, hvor fødslen eller modtagelsen af barnet har fundet sted den 15. oktober 1997 eller senere.

------

Arbejdsministeriet, den 3. april 1998

OVE HYGUM

/ E. Edelberg

1) D.v.s. lovens § 21.

2) Denne lov vedrører implementeringen af Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer (tiende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF).

3) D.v.s. lovens § 7 a.

4) D.v.s. lovens § 7, stk. 1, § 7, stk. 4, § 10, stk. 2, § 10, stk. 3, § 10, stk. 5, § 10, stk. 6, § 10, stk. 7 og § 19, stk. 2.

Arbejdsmin. 1. kt., j.nr. 97-5272-89

J. H. Schultz Grafisk A/S b/arbm 113291


Lovbekendtgørelse nr. 615
af 18. juli 1995
om kommunernes styrelse

 

§ 62.

Kommunalbestyrelsen skal over for kommunens beboere redegøre for indholdet og omfanget af de væsentligste kommunale ydelser, der tilbydes eller vil blive tilbudt kommunens beboere. Redegørelsen skal tillige indeholde oplysninger om de mål, som kommunalbestyrelsen har sat for udviklingen på de pågældende områder. Redegørelsen skal afgives mindst hvert andet år.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal over for kommunens beboere mindst hvert andet år redegøre for de driftsopgaver, der efter udbud udføres af andre end kommunen selv. Redegørelsen skal indeholde oplysninger om, hvornår opgaverne har været udbudt, hvorvidt opgaverne udføres af andre kommuner, andre offentlige myndigheder eller private, samt hvorvidt kommunen selv har budt på opgaveudførelsen. Endvidere skal redegørelsen indeholde en vurdering af opgaveudførelsen.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal over for kommunens beboere mindst hvert andet år redegøre for situationen med hensyn til ligestillingen mellem kvinder og mænd blandt de kommunalt ansatte. Redegørelsen skal indeholde oplysning om

a) hvorvidt kommunen har formuleret en ligestillingspolitik og i givet fald det nærmere indhold af denne,

b) den kønsmæssige fordeling i forhold til de enkelte stillingskategorier og

c) andre forhold, der skønnes at have betydning for vurderingen af kommunens indsats på ligestillingsområdet.


Toppen af teksten Forrige Næste Forside

Udgivet af Statsministeriet marts 1998
Elektronisk version ved Bureaukratiet