Regeringsgrundlag 2001
Vækst,
velfærd – fornyelse
Forord
Nye mål
En udenrigspolitik med profil
Europapolitik
Sikkerhedspolitik
Udviklingspolitik
Et Rigsfællesskab i gensidig respekt
Orden i økonomien
Investeringer i Danmarks fremtid
Mere konkurrence og bedre service
Først skattestop - dernæst lavere skat på arbejde
Bedre sundhed
Bedre omsorg for de ældre
Frihed til børnefamilierne
Det fælles ansvar
En ny udlændingepolitik
Strammere regler for tildeling af dansk statsborgerskab
Valgret for udlandsdanskere
Hårdere kamp mod kriminalitet
Større retssikkerhed
Et godt miljø
Et godt arbejdsmiljø
Vækst i erhvervslivet
Danmark som IT-nation
Flere i arbejde
Frihed på arbejdsmarkedet
Uddannelser i top
Forenkling og afbureaukratisering
Mindre bureaukrati - færre
råd, nævn, puljer og tilskud
En afbalanceret udvikling i Danmark
Planloven til eftersyn
Et mere varieret boligudbud
Kunst og kultur
Bedre vilkår for idrætten
Mediefrihed
Sikker trafik
Det danske samfund har brug for fornyelse.
Der er behov for at tænke nyt. Det forrige århundredes
løsninger kan ikke løse alle fremtidens udfordringer. Mennesket skal sættes
frem for systemer. Der skal være mod og evne til at forpligte sig til
synlige og målbare resultater.
Velfærden skal sikres, styrkes og udbygges. Der
skal skabes ny vækst og dynamik i samfundet til glæde for alle. Det skal
kunne betale sig at arbejde. Der skal være mere overskud til de svageste.
Der skal være plads til os alle.
Den nye VK-regering har tiltro til den enkelte
dansker. Vi vil respektere den enkeltes frie valg, og vi vil sikre, at den
enkelte dansker får større ret til at bestemme over sit eget liv – med
ansvar over for fællesskabet og de svageste i vort samfund.
Regeringen vil give den enkelte dansker ret til at
vælge mellem offentlige og private løsninger.
Regeringen vil styrke sygehusene, omsorgen for de
ældre og hjælpen til de svageste.
Velfærdssamfundet er allerede i dag under voldsomt
pres. Det kræver øget vækst i samfundet. Og det kræver, at alle der
kan arbejde, også kommer i arbejde. Det er to helt afgørende
udfordringer som en ny borgerlig-liberal regering vil løse ved at sikre
bedre vilkår for erhvervslivet og en styrkelse af integrationen af
indvandrere.
Danskerne betaler verdens højeste skatter.
Regeringen indfører fra start et skattestop. Et skattestop, der varsler
nye tider. Målet er at nedbringe skatten på arbejde. Regeringen vil
arbejde på at finde pengene til det. Først skattestop – dernæst
lavere skat på arbejde.
Danmark er et åbent og velstående samfund. Det
skal vi vedblive at være. Men vi skal have modet til at turde udfordre
traditionelle løsninger, strukturer og organiseringer. Vi lever i et nyt
århundrede og et nyt årtusinde. Kun gennem udvikling, fornyelse og
reformering kan vi styrke og fastholde det danske samfund på dets nuværende
høje niveau.
VK-regeringen vil have modet og være garanten for,
at fortidens løsninger ikke bliver morgendagens sovepude.
Derfor foretager regeringen også fra start en ny
og gennemgribende indretning af ministerierne. Det sikrer at fornyelsen
ikke bliver bremset af gamle systemer.
Og derfor fremlægger de to regeringspartier et
omfattende grundlag for den nye regering.
Den nye regering vil invitere og engagere alle i
arbejdet med at skabe vækst, velfærd og fornyelse til danske samfund.
Regeringen vil sætte nye mål for Danmarks
udvikling i det 21. århundrede. Der skal gennemføres reformer, som giver
videre rammer og mere frihed til udfoldelse af privat initiativ. Det er
det enkelte menneskes foretagsomhed, som er og skal være drivkraften i
samfundets udvikling. En bevarelse og udbygning af velfærdssamfundet kræver
et solidt økonomisk grundlag, som forudsætter
de bedst mulige rammer for privat virkelyst.
Den tiltagende internationalisering af økonomi,
kultur og kommunikation stiller os over for nye udfordringer i de kommende
år. Regeringen vil gennemføre økonomiske og sociale reformer, som ruster det danske samfund til at møde disse udfordringer.
Der er behov for reformer, som forbedrer danske virksomheders
konkurrenceevne, som udvikler mere fleksible strukturer og fremmer
tilpasningsevnen i erhvervslivet, den offentlige sektor og på
arbejdsmarkedet, som moderniserer og udbygger infrastruktur, som
stimulerer privat initiativ og selvstændighedskultur, og som generelt belønner
dem, der gør en ekstra indsats.
Regeringen vil gennemføre en IT-handlingsplan, som
udvikler Danmark til et netværkssamfund, hvor familier, virksomheder og
institutioner har adgang til Internettet. Det er afgørende, at alle har
mulighed for og bliver fortrolige med anvendelse af
informationsteknologien. Et væsentligt led i IT-handlingsplanen bliver
derfor at udvide uddannelsesindsatsen, således at alle får mulighed for
at lære brugen af den nye teknologi. Regeringen vil i den forbindelse
fremlægge en handlingsplan, ”IT for alle”.
Forandring og udvikling skal gå hånd i hånd med
tryghed og social sikkerhed. Regeringen vil sætte nye mål for
udviklingen af fremtidens velfærdssamfund. Velfærdssamfundet skal hvile
på det princip, at mennesker med stærke ressourcer hjælper de svage,
der ikke er i stand til at klare sig selv. Regeringen vil forstærke
indsatsen for at hjælpe de svageste i vort samfund gennem
reformprogrammet, “Det fælles ansvar”. Programmet indeholder dels en
udvidelse af det offentliges indsats, dels en udvidet inddragelse af
private hjælpeorganisationer i det sociale arbejde. Målet er, at de
svageste får en bedre livskvalitet.
Det fælles ansvar for at løse en række velfærdsopgaver
skal i fremtiden kombineres med en personlig frihed til at vælge mellem
forskellige løsninger. Regeringen vil gennemføre et reformprogram,
“Velfærd og valgfrihed”, hvor borgerne får frihed til at vælge
mellem forskellige offentlige og private løsninger på en række
serviceområder.
Regeringen vil føre en aktiv miljøpolitik, som
sikrer, at fremtidige generationer kan leve i et rent miljø. Danmark skal
være blandt de bedste til at nedbringe forurening. De ambitiøse miljømål
skal nås på den økonomisk mest effektive måde. Dansk miljøpolitik
skal indgå i et realistisk internationalt samarbejde om at nedbringe
forureningen dér, hvor vi får mest for indsatsen.
Med henblik på at forbedre effektiviteten i miljøindsatsen
vil regeringen etablere et uafhængigt ”Institut for Miljøvurdering”.
Instituttets opgave skal være at skabe overblik over den aktuelle og
langsigtede miljøsituation, at vurdere effektiviteten af forskellige miljøinitiativer
samt at formidle denne viden til offentligheden.
Regeringen vil føre en aktiv og engageret dansk
Europa-, sikkerheds- og udviklingspolitik. Danmark skal være med til at
præge den omverden, som under alle omstændigheder vil præge os. Mange
spørgsmål kan kun løses gennem en fælles indsats og et endnu stærkere
internationalt samarbejde. Verden er blevet stadig mindre, og den stiller
os bestandig over for nye udfordringer. De tragiske begivenheder den 11.
september 2001 er blot det seneste og mest dramatiske udtryk for denne
kendsgerning.
I Europa er vi fortsat i færd med at skabe det nye
europæiske samarbejde, som omvæltningerne i slutningen af 1980’erne og
1990’erne muliggjorde. Målet er et helt og udelt Europa. Derfor står
EU’s og NATO’s udvidelse så centralt i disse år. Danmark skal gå i spidsen og
være med til at fremme denne proces. Det handler om sikkerhed og
stabilitet. Det handler også om økonomisk velstand og velfærd. Ikke kun
for landene i Central- og Østeuropa, men også for os selv.
Udvidelsen af EU og NATO finder sted i en verden,
som på mange andre måder er i fortsat forandring. Danmarks forhold til
USA er i den forbindelse af helt central betydning. Vi skal samtidig
bidrage til, at Rusland kan finde sin retmæssige plads i denne nye orden,
herunder i forholdet til NATO. Endelig skal Danmark fortsat gå i spidsen,
når det gælder bistand til udvikling i andre dele af verden, og når det
gælder fremme af menneskerettigheder og demokrati.
I Europapolitikken står vi over for en række
meget store udfordringer i de kommende år.
Den største opgave er det danske formandskab for
EU i andet halvår af 2002. Igennem et halvt år skal Danmark stå i
spidsen for EU. Vi skal drive samarbejdet fremad. Vi skal finde fælles løsninger
på de spørgsmål, som skal løses. Og vi skal repræsentere EU over for
omverdenen. Det er en opgave, som regeringen vil give allerhøjeste
prioritet.
Centralt i det danske formandskab vil stå
udvidelsen af EU. Danmark vil satse på at afslutte forhandlingerne med op
til 10 nye medlemslande. Det er ikke nogen nem opgave. Der vil være behov
for stor kompromisvilje fra såvel ansøgerlandene som EU-landene.
Regeringen vil gøre sit yderste for, at dette historiske projekt lykkes i
København i december 2002.
Også på andre områder vil der være vigtige
opgaver for det danske formandskab. Vi skal fortsætte den fælles indsats
mod terror. Vi skal have taget hul på drøftelserne om reformer af EU’s
landbrugspolitik. Vi skal definere en ny fiskeripolitik. Vi skal
videreudvikle det indre marked, ikke mindst på det finansielle område.
Vi skal afslutte arbejdet med skattepakken. Vi skal styrke fødevaresikkerheden
og forbrugerpolitikken. Vi skal føje nye elementer til EU’s miljøpolitik.
Og vi skal fortsætte arbejdet med at reformere EU’s institutioner.
Udadtil vil centrale begivenheder være Verdenstopmødet
om bæredygtig udvikling i Sydafrika og mødet med de asiatiske lande i København,
hvor regeringen vil arbejde for et frugtbart samarbejde til gavn for begge
parter og dermed fremme den verdensalliance, som blev skabt efter den 11.
september 2001. Vi vil samtidig bidrage til at videreudvikle båndene til
de forskellige andre lande og grupper af lande uden for EU. Den
transatlantiske forbindelse indtager en særlig position. Inden for den fælles
udenrigs- og sikkerhedspolitik vil vi arbejde for størst mulig enhed i
EU’s optræden i forhold til omverdenen, herunder Mellemøsten og
Balkan.
Regeringen ser frem til samarbejdet med
Europa-Parlamentet, med Kommissionen og med de andre medlemslande om disse
opgaver. Regeringen vil, som det er normal praksis, fremlægge sit program
ved formandskabets begyndelse.
Også debatten om Europas fremtid og den kommende
regeringskonference i 2004 vil være en central opgave i de kommende år.
Debatten afspejler en dobbelt udfordring: at sikre EU de instrumenter, som
er nødvendige for at løse de fælles opgaver, og at sikre
videreudvikling af EU’s grundlag og institutioner i en retning, som
svarer bedre til borgernes ønsker.
Regeringen ønsker et stærkere, men slankere EU.
EU skal blive bedre og mere effektiv til at løse de opgaver, som virkelig
er grænseoverskridende. Det gælder fx inden for den fælles udenrigs- og
sikkerhedspolitik, flygtningepolitik og bekæmpelse af international
kriminalitet, internationale økonomiske spørgsmål, det indre marked og
miljø. Men EU skal også blive bedre til at overlade de spørgsmål til
medlemslandene, som bedst løses dér. EU skal kun detailregulere, hvor
det er absolut nødvendigt. Derfor er der brug for større klarhed om
kompetencedelingen i EU. Udarbejdelsen af et kompetencekatalog kan være
ét af flere midler til at sikre dette mål.
Regeringen ønsker også på anden måde at skabe
større klarhed om EU’s grundlag. EU skal hvile på de værdier og
grundlæggende rettigheder, som EU-landene har til fælles. EU’s
traktatgrundlag bør forenkles og organiseres bedre, så det bliver
nemmere at gennemskue og forstå. Samtidig skal der være størst mulig åbenhed
om EU’s arbejde – ikke mindst på det lovgivende område.
Regeringen ønsker endelig at styrke demokratiet i
EU. Europa-Parlamentet indtager her en central rolle. Vi bør også undersøge
mulighederne for en bedre inddragelse af de nationale parlamenter, fx i
relation til overholdelse af nærhedsprincippet. Regeringen ser samtidig
gerne en større anvendelse af flertalsafgørelser i Rådet. Kommissionen
skal bevare initiativretten. Fællesskabsmetoden skal fastholdes.
Regeringen er meget opmærksom på, at udviklingen
på de områder, der er omfattet af forbeholdene, udvikler sig hastigt i
disse år. Regeringen vil følge udviklingen på disse områder nøje.
Regeringen finder, at forbeholdene er i strid med Danmarks interesser.
Regeringen anser det samtidig for helt afgørende, at dansk EU-politik på
disse områder hviler på det nødvendige folkelige fundament. Ophævelse
af forbeholdene kan kun ske ved ny folkeafstemning.
Danmarks sikkerhedspolitik er forankret i vort
medlemskab af NATO og EU. Regeringen vil aktivt tage del i arbejdet i
begge organisationer og vil prioritere en udbygning af samarbejdet mellem
dem. Regeringen lægger vægt på, at FN og især Sikkerhedsrådet spiller
en central rolle i løsningen af de konflikter, verden står overfor. Det
er derfor vigtigt, at reformprocessen i FN og FNs rolle i kampen mod
terrorisme både fastholdes og styrkes.
NATO er det centrale forum for solidarisk og
forpligtende sikkerhedspolitisk samarbejde mellem hele Europa og USA –
og dermed for fred og sikkerhed i vor del af verden. Regeringen vil
arbejde for, at NATO viderefører den sikkerhedspolitiske integration i
Europa. Dette skal dels ske med en ambitiøs udvidelsesbeslutning på
NATO-topmødet i Prag i november 2002, der bl.a. indbyder de tre baltiske
lande til optagelse i NATO, dels gennem opbygning af et reelt
sikkerhedspolitisk partnerskab mellem NATO og Rusland. Regeringen vil således
prioritere en fortsat udbygning af et gensidigt forpligtende samarbejde
med landene omkring Østersøen både på det bilaterale plan og inden for
de europæiske og transatlantiske samarbejdsstrukturer.
De transatlantiske bånd baseret på værdifællesskab
og fælles interesser mellem Europa og USA skal plejes og udbygges. En
styrkelse af samarbejdet mellem NATO og EU vil efter regeringens
opfattelse medvirke til at sikre fortsat amerikansk sikkerhedspolitisk
engagement i Europa. Der kan som led heri blive tale om en øget og
naturlig arbejdsdeling mellem NATO og EU inden for krisestyring. Nationale
særinteresser i EU eller NATO må ikke sætte en stopper for denne proces.
En sådan udvikling vil gøre det svært for Danmark at yde sit fulde
bidrag til europæisk krisestyring.
Regeringen vil lægge vægt på væsentlige danske
bidrag til international krisestyring og fredsbevarende operationer så
som NATO’s indsats på Balkan og operationer inden for rammerne af FN
eller OSCE. Danmark må være sit ansvar bevidst og sikre en høj dansk
profil på disse områder.
I kampen mod international terrorisme vil Danmark
vise fuld solidaritet og villighed til at yde sit bidrag, herunder på det
militære område. Tæt forbundet hermed er en styrket indsats mod
spredning af masseødelæggelsesvåben.
Regeringen støtter forhandlingerne mellem USA og
Rusland om en ny aftalt ramme for international fred og strategisk
stabilitet, som vil indebære en væsentlig nedrustning med hensyn til
antallet af atomvåben. Regeringen ser de amerikanske planer om et
missilforsvar og en evt. anvendelse af radaren i Thule i denne sammenhæng.
I dette spørgsmål vil regeringen løbende inddrage de grønlandske
hjemmestyremyndigheder.
Over de næste 25 år øges verdens befolkning med
2 milliarder mennesker, og denne vækst vil langt overvejende ske i
udviklingslandene. At løfte en sådan udfordring samtidig med at det
inden 2015 skal lykkes at halvere den andel af verdens befolkning, som
lever i yderste fattigdom – således som de internationale udviklingsmål
blev fastlagt på FN’s Millenium-topmødet sidste år – vil kræve en
meget stor indsats fra alle verdens lande.
Udviklingslandene vil hver især skulle udvikle
strategier, der satser på at bekæmpe fattigdom gennem bæredygtig økonomisk
vækst samtidig med, at de frigør det store potentiale, der er i deres befolkninger. Udfordringen vil være at skabe et vækstorienteret
økonomisk klima, der kan tiltrække udenlandske investeringer og ny
teknologi – og samtidig øge investeringerne i mennesker, i uddannelse
og sundhed og i befolkningens aktive politiske deltagelse.
Regeringen lægger afgørende vægt på, at den nye
handelsrunde i WTO, som blev besluttet på ministermødet i Doha, bliver
en egentlig udviklingsrunde, hvor udviklingslandene blive aktive aktører,
og hvor resultatet kommer til at afspejle udviklingslandenes interesser og
nødvendigheden af, at også de fattigste lande, ikke mindst i Afrika,
integreres i den globale økonomi. Danmark vil sammen med sine EU-partnere
aktivt bidrage hertil.
Udviklingsbistanden spiller i de fattigste
udviklingslande en vigtig rolle til sikring af kritiske investeringer i
uddannelse og sundhed, til opbygning af infrastruktur og som støtte til
udviklingen af en privat sektor. Regeringen vil fastholde den mangeårige
målsætning for dansk udviklingsbistand - at fremme bæredygtig udvikling
gennem fattigdomsorienteret økonomisk vækst. Danmark vil sammen med
andre bilaterale og multilaterale donorer aktivt arbejde for, at danske
programsamarbejdslande udvikler en effektiv og langsigtet national
strategi til bekæmpelse af fattigdom.
Den vilje til at tage ansvaret for sin egen
udvikling, som sådanne strategier er udtryk for, må også gøre sig gældende
i forhold til respekt for menneskerettighederne og demokrati. Regeringen
erkender, at der ikke kan stilles absolutte krav til de fattige lande, som
Danmark samarbejder med, og at det på grund af manglende ressourcer og
kapacitet ofte vil tage lang tid at opnå afgørende forbedringer på
disse områder. Men Danmark må, sammen med sine EU-partnere, stille krav
om god regeringsførelse, vilje til at øge respekten for
menneskerettigheder og demokrati i udviklingssamarbejdet. Regeringen vil
etablere en særlig Menneskerettighedsenhed i Udenrigsministeriet med
henblik på bl.a. at styrke arbejdet hermed.
Danmark har gennem mange år naturligt hørt til
blandt de lande i verden, der – sammen med Norge, Sverige og Holland –
yder forholdsmæssigt mest i udviklingsbistand. Det vil Danmark fortsat gøre.
Men der er behov for at gennemgå dansk udviklingsbistand, ikke mindst i
lyset af de globale ændringer der er sket efter den 11. september, således
at vi til stadighed sikrer den mest effektive indsats også på dette område.
Regeringen vil derfor – i forbindelse med
udarbejdelsen af sit forslag til Finanslov for 2002 – foretage en
gennemgang af både den danske udviklingsbistand og miljøbistanden til
udviklingslandene. Regeringen vil samtidig reducere bevillingerne til
udviklingsbistand og miljøbistand til udviklingslandene med samlet 1,5
mia. kr. i forhold til den tidligere regerings forslag. Den nærmere udmøntning
af denne reduktion vil fremgå af det forslag til Finanslov, som senere
vil blive fremlagt.
Danmark vil internationalt stadig ligge i det
absolutte førerfelt på udviklingsbistandens område – langt over
FN’s internationale bistandsmålsætning
på 0,7 % af BNI. Danmark vil samtidig aktivt forsøge at få de
mange lande – også EU-lande – som yder en udviklingsbistand på
mindre end 0,7 % til at øge deres bistand. Regeringen vil ikke mindst
arbejde herfor i forbindelse med FN-konferencen om Udviklingsfinansiering
i marts 2002 og Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling i Johannesburg i
september 2002.
Regeringen ønsker at bevare Rigsfællesskabet som
et fællesskab mellem tre ligeværdige partnere, Færøerne, Grønland og
Danmark. Regeringen ønsker at modernisere hjemmestyret i Grønland og på
Færøerne i konstruktivt samarbejde med Grønland og Færøerne.
De igangværende forhandlinger med Færøernes
Landsstyre om Fæøernes fremtidige placering i eller uden for Rigsfællesskabet
fortsættes. Det er regeringens udgangspunkt, at Færøernes fremtid
besluttes af det færøske folk selv. Såfremt der fra færøsk side fremsættes
ønske om selvstændighed uden for Rigsfællesskabet, er regeringen
indstillet på gennem forhandling at nå en for begge parter rimelig løsning.
Det er regeringens forudsætning, at det danske bloktilskud til Færøerne
aftrappes i takt med overdragelsen af opgaver til de færøske myndigheder.
Regeringen vil føre en håndfast økonomisk
politik, som sigter på at skabe flest mulige arbejdspladser i den private
sektor, at nedbringe statens gæld og at sænke skatterne. Der er brug for
en langsigtet og stabil økonomisk politik, som giver virksomhederne og
borgerne ro og sikkerhed til at disponere.
Der vil være fire hjørnestene i regeringens økonomiske
politik:
1. Den faste valutakurspolitik vil blive videreført. Kronens binding
til euro’en inden for det snævre udsvingsbånd vil blive fastholdt og
den økonomiske politik tilrettelagt med henblik herpå.
2. vil blive indrettet med henblik på at sikre en nedbringelse af den
offentlige gæld og renteudgifterne frem til 2010.
3. Der skal være et robust overskud på betalingsbalancen, så
udlandsgælden kan være afviklet hurtigst muligt.
4. Inflationen og renten skal holdes på et lavt
niveau.
Regeringen vil føre en stram offentlig
udgiftspolitik. Styringen af statens finanser vil ske gennem lønsumsrammer
samt udgiftsrammer for drift og anlæg. Størrelsen af udgiftsrammerne
fastsættes på årets finanslov. Det forudsættes, at udgifterne holder
sig inden for de fastsatte rammer, således at merudgifter på ét område
modsvares af mindreudgifter på
et andet område. I forbindelse med fremlæggelsen af årets
finanslovforslag vil regeringen præsentere måltal for de næste tre års
udgiftsrammer.
I årlige økonomiaftaler med amter og kommuner vil
regeringen sigte på, at også den kommunale sektor kan holde udgifterne i
ro. Regeringen vil overholde det princip, at den kommunale sektor bliver
kompenseret økonomisk, såfremt regeringen eller Folketinget påfører
amter og kommuner tvungne merudgifter eller bortfald af skatteindtægter.
Regeringen indleder inden jul politiske
forhandlinger med Folketingets partier om en ny finanslov for 2002.
Finansloven for 2002 skal på helt centrale punkter afspejle
regeringsgrundlaget. Regeringsgrundlaget vil være fuldt gennemført over
overslagsårene.
Det nye finanslovsforslag for 2002 vil blive
fremsat i januar og vedtages i løbet af februar.
Snarest efter Folketingets åbning fremsættes
forslag til en midlertidig bevillingslov, der viderefører statsbudgettets
nødvendige dele, indtil en ny finanslov for 2002 er vedtaget.
Finanslovsforslaget vil have den finanspolitiske
stramningsgrad, som er nødvendig for at fastholde målene for Danmarks økonomi,
som beskrevet i ”En holdbar fremtid - Danmark 2010”.’
Offentlige investeringer skal bidrage til at skabe
bedre rammer for en udvidelse af den private produktion og dermed bedre
muligheder for at finansiere fremtidens velfærdssamfund. Regeringen vil
fremlægge en investeringsplan for perioden frem til 2010.
Regeringen vil lægge særlig vægt på
investeringer, der
-
bringer Danmark i front som et moderne IT- og vidensamfund
-
sikrer en mere effektiv offentlig sektor
-
skaber en bedre infrastruktur i form af offentlige anlæg,
bygninger og veje
-
tilvejebringer højere kvalitet i den offentlige service
Der vil blive igangsat investeringer i nye vej- og
jernbaneanlæg i overensstemmelse med den politiske aftale af
24. januar 2001 mellem Socialdemokratiet, Det radikale Venstre, Det
Konservative Folkeparti, CD, Kristeligt Folkeparti og Venstre. Det er
regeringens hensigt at skaffe finansielt grundlag for yderligere
investeringer i veje og kollektiv transport, bl.a. med henblik på en mere
hensigtsmæssig afvikling af trafikken i hovedstadsområdet.
Regeringen vil i samarbejde med den tyske regering
forberede en beslutning om etablering af en fast forbindelse over Femern Bælt.
Med henblik på at sikre forbrugerne bedre service
til lavere priser vil regeringen gennemføre en modernisering og
liberalisering af infrastrukturen og en række forsyningsvirksomheder.
Regeringen vil liberalisere det danske el- og
gasmarked for at øge effektiviteten i energiproduktionen, reducere
forbrugerpriserne og erhvervslivets omkostninger og sikre, at energien
produceres dér, hvor det er mindst miljøbelastende. Der vil blive
fremlagt forslag, som reducerer konkurrenceforvridningen mellem
energiproducenter.
Regeringen vil forberede privatisering af DONG.
Liberaliseringen af jernbaneområdet fortsættes.
Postudbringningen liberaliseres. Regeringen vil
forberede privatisering af PostDanmark.
Regeringen vil hvert år vurdere og gennemgå
statslige aktieposter med henblik på muligt salg. Et salgsprovenu skal
ubeskåret anvendes til at nedbringe statens gæld.
Først
skattestop - dernæst lavere skat på arbejde
Det skal være slut med stigningen i skatter og
afgifter. Den tidligere regerings forslag til milliardstore
skattestigninger i finanslovforslag 2002 vil blive fjernet. Regeringen
indfører et skattestop, der som udgangspunkt indebærer, at regeringen
ikke vil hæve nogen skat eller afgift. Skattestoppet er imidlertid ikke
til hinder for at foretage nødvendige skatteomlægninger. Hvis der er
tvingende grunde til at indføre eller forhøje en skat eller afgift, vil
dette ske således, at merprovenuet ubeskåret anvendes til at sænke en
anden skat eller afgift. Samme princip vil blive anvendt, hvis det af miljømæssige
grunde er ønskeligt at indføre eller forhøje en miljøafgift. Såfremt
Danmark bliver nødt til at sænke en skat eller afgift som følge af
EU-beslutninger eller internationale aftaler, kan mindreprovenuet
kompenseres gennem forhøjelser af andre skatter eller afgifter. Det
forudsættes, at en sådan omlægning er provenuneutral.
Den sidste del af Pinsepakken er lovfæstet i 2002.
Det betyder en række ændringer i skatter og afgifter. Allerede
besluttede skatte- og afgiftsændringer falder uden for skattestoppet.
Tilsvarende gælder for de aftaler for 2002, som den tidligere regering
har indgået med kommunerne.
Der indføres stop for stigningen i ejendomsværdiskatten.
Loftet udgøres af det beløb, som boligejeren betaler i ejendomsværdiskat
for året 2002. Uanset den efterfølgende udvikling i den offentlige
ejendomsvurdering kan ejendomsværdiskatten for den enkelte boligejer ikke
overstige loftet. Der fastsættes særlige overgangsregler for ejendomme,
der ikke er vurderet pr. 1. januar 2002.
Regeringen lægger vægt på, at rammerne for den
kommunale økonomi aftales med de kommunale parter. Samtidig er det afgørende,
at skattestoppet også omfatter kommuner og amter. Regeringen vil derfor
sikre, at eventuelle ændringer i beskatningen i kommuner og amter ikke slår
igennem på niveauet for den samlede beskatning. Samtidig sikres, at de
enkelte kommuner har mulighed for at foretage nødvendige tilpasninger i
forhold til deres samlede økonomi. Regeringen vil i den forbindelse tage
særligt hensyn til de vanskeligt stillede kommuner.
Det er regeringens mål at sænke beskatningen i
det danske samfund. Det skal kunne betale sig at arbejde og yde en ekstra
indsats. Det begrænsede udbud af arbejdskraft er en af de væsentligste
hindringer for fortsat vækst og fremgang i dansk økonomi. En fremgang i
arbejdsudbuddet vil være forudsætningen for et fortsat højt velfærdsniveau.
Skat på arbejde har afgørende indflydelse på arbejdsudbuddet.
Regeringen vil derfor tilrettelægge en økonomisk politik, der skal skabe
det fornødne råderum til at lette skatten på arbejde.
Forudsætningen for skattelettelser er imidlertid,
at der sker en stadig nedbringelse af den offentlige gæld. Regeringen
sigter på, at den offentlige gæld er
halveret senest i 2010. Regeringen vil gennemføre målrettede lettelser i
skatter og afgifter, forudsat at de øvrige offentlige udgifter er holdt i
ro, således at den forudsatte takt i gældsnedbringelsen fastholdes.
Forudsat at det fornødne råderum er tilvejebragt,
vil regeringen fremlægge forslag til reduktion af skatten på
arbejdsindkomst med ikrafttræden 1. januar 2004.
Den 1. januar 2004 ophæves den såkaldte 24 timers
regel, hvorefter rejsende til Danmark kan passere grænsen frit uden mængdemæssige
begrænsninger på de medbragte varer. Med henblik på at forebygge vækst
i grænsehandelen vil regeringen fremsætte forslag om sænkninger af en række
afgifter på spiritus, tobak og andre typiske grænsehandelsvarer. Således
at satserne reduceres over et antal år startende i 2003.
Et stærkt offentligt sygehusvæsen med gratis
behandling for alle skal være den absolutte grundsten i al
sygdomsbehandling. Sygehusene tilføres ekstra ressourcer, som øremærkes
til investeringer i udstyr samt betaling for overarbejde m.v. med henblik
på at nedbringe ventelisterne. Patienterne får en lovfæstet ret til
frit valg af hospital, som indføres gradvis. Borgerne skal have en reel
og konkret garanti for behandling for alle sygdomme inden for en fastsat
periode. Kan behandlingsgarantien ikke opfyldes af det offentlige
sundhedsvæsen, får patienten mulighed for frit valg af behandling på
privat sygehus eller i udlandet. Der nedsættes et hurtigt arbejdende
udvalg, som inden for de første 100 dage skal fremsætte forslag til nødvendige
ændringer af strukturer, overenskomster, uddannelser m.v. med henblik på
at få en bedre udnyttelse af ressourcerne og en varig afkortning af
ventelisterne i sundhedssektoren.
Regeringen afsætter
1,5 mia. kr. til målrettet at øge behandlingskapaciteten i det danske
sundhedsvæsen gennem merarbejde. Midlerne afsættes på en central pulje,
hvor det enkelte amts trækningsret udmåles på grundlag af en
demografisk nøgle. Pengene kommer til udbetaling i takt med, at der
dokumenteres en reel aktivitetsudvidelse ud over det niveau, der allerede
er opnået og yderligere forudsat i de indgåede aftaler med Amtsrådsforeningen.
Det sikres, at de afdelinger/praktiserende speciallæger, der yder en
ekstra aktivitet for at nedbringe ventetiderne, tilgodeses økonomisk ved
udmøntning af pengene.
Den 1. juli 2002 får patienterne frit valg (pengene
følger patienten), hvis det offentlige sygehusvæsen ikke har kunne
tilbyde undersøgelse og behandling inden for 2 måneder. Dette princip
kan kun fraviges i helt særlige undtagelsessituationer, og hvor en lægefaglig
vurdering tilsiger, at patienten ikke lider overlast ved at vente længere.
Patienterne skal selv kunne bestemme, hvor de ønsker
at modtage behandling. Forudsætningen er, at de er blevet visiteret til
behandling. Det vil være muligt at modtage behandling på offentlige
sygehuse, private sygehuse eller sygehuse i udlandet om nødvendigt.
Sygdomsbehandling er og bliver gratis. Borgeren
skal ikke betale for behandling uanset om behandlingen finder sted på et
offentligt sygehus eller på et privat behandlingssted, som har indgået
aftale med det offentlige.
Når patienter behandles, f.eks. på private
sygehuse eller speciallægepraksis er det vigtigt at behandlingen lever op
til de krav, som vi i almindelighed stiller. Det er derfor en forudsætning
for frit-valg-ordningen, at de private behandlingssteder indgår en aftale
med amterne – f.eks. via. Sygesikringen. Aftalen skal fastlægge
kvalitetskrav, herunder sikring af den enkeltes retssikkerhed ved
fejlbehandlinger, ligesom det er sikret, at behandlingen er gratis for
patienten. Når patienten vælger eller tilbydes behandling på private
behandlingssteder, som har indgået en aftale med sygesikringen, er
patienterne således sikre på at være stillet helt på samme måde, som
hvis behandlingen fandt sted på et offentligt sygehus.
Regeringen vil søge at øge optaget af
medicinstuderende.
Med henblik på en afhjælpning af den akutte lægemangel,
vil regeringen lempe kravene for udstedelse af autorisationer til
udenlandske læger.
Regeringen vil udvide adgangen til
sygdomsbehandling i udlandet, når videre behandling ikke kan ydes på et
dansk sygehus.
Der vil endvidere blive fremsat forslag om
afskaffelse af beskatning af arbejdsgiverbetalte behandlinger af
medarbejdere samt indførelse af frihed for kommunerne til at yde hel
eller delvis betaling for sygdomsbehandling.
Regeringen vil nedsætte et rådgivende udvalg, som
skal udarbejde forslag til løbende, konkrete reformer af sygehussektoren
med henblik på en hurtig nedbringelse af ventelisterne, bl.a. gennem øget
produktivitet ved resultatbevillinger .
Grundlæggende kan sundhed fremmes og sygdomme
forebygges ved at skabe rammerne for, at befolkningen kan få ordentlige
levevilkår i form af sunde fødevarer, et godt arbejdsmiljø og gode
boliger.
Nogle sygdomme opstår på grund af de bedre
levevilkår. De sundhedsmæssige omkostninger ved overvægt, rygning og
manglende motion viser sig. Der er f.eks. flere med hjerte-kar-sygdomme,
overfølsomhedssygdomme, gammelmandssukkersyge og knogleskørhed.
Sygdommene har det fællestræk, at en meget stor del af den danske
befolkning kan blive berørt heraf. Regeringen vil derfor iværksætte særlige
strategiplaner vedrørende disse sygdomme.
For at få afprøvet alternative behandlingstilbud
skal der forskes, så der kan skabes dokumentation for effekten. Der afsættes
en særskilt bevilling hertil.
Bedre
omsorg for de ældre
Regeringen ønsker en bedre omsorg for og pleje af
de ældre, som har behov for hjælp.
Det handler om at give de ældre og deres familier
et bedre redskab i hænderne til at sikre ordentlig kvalitet i ældreplejen.
Kommunernes monopol på ældreplejen skal væk og erstattes af et frit
valg. Retten til frit at vælge er et af de vigtigste bidrag til at ændre
på den tankegang, der ligger bag meget af den ældreservice, der leveres
i dag. De ældre skal have ret til selv at bestemme, hvor de vil bo, hvem
der skal hjælpe dem, og hvordan hjælpen skal gives.
Alle ældre, der er visiteret til en
plejehjemsplads, eller plads i en plejebolig, skal have ret til frit at vælge
plejehjem eller plejebolig. Retten til det frie valg skal også gælde,
selv om det plejehjem eller den plejebolig, den ældre ønsker at bo i, ligger i en anden kommune. Ældres valg af plejebolig skal
ikke længere afhænge af familiemæssige eller religiøse forhold.
Retten til frit at vælge ældrebolig og plejebolig
overalt i landet indebærer naturligvis også en ret til at få sin ægtefælle
med. Fremover visiteres ægtepar og samlevende som par ikke som
enkeltpersoner.
Alle ældre, der har fået tildelt hjemmehjælp –
både praktisk bistand og personlig pleje – skal have ret til selv at vælge,
om hjemmehjælpen skal komme fra kommunen, være en privat person eller et
privat firma. Det er en forudsætning for frit-valg-ordningen, at de
private firmaer indgår en aftale med kommunerne. Aftalen skal fastlægge
kvalitetskrav, herunder sikring af den enkeltes retssikkerhed ved
aflysninger af hjemmehjælpen. Det frie valg skal også gælde udbringning
af mad til ældre.
Hjemmehjælpen skal være mere fleksibel. Det skal
være muligt for de ældre i langt større omfang end i dag selv at
sammensætte indholdet af den hjemmehjælp, der leveres. Når den ældre får
tildelt et givet antal timer, er det op til hjemmehjælpen og den ældre
at aftale, hvordan timerne skal udmøntes.
De ældre skal sikres kompensation, hvis den lovede
hjemmehjælp udebliver. Og det skal have konsekvenser for kommunerne i de
tilfælde, hvor hjemmehjælpen udebliver. Kommunen skal forpligtes til at
give erstatningstimer inden for en rimelig tid. Det skal være op til de
ældre, om erstatningstimerne skal leveres af kommunen eller af andre.
I forbindelse med indførelse af frit valg af
hjemmehjælp og fri og fleksibel hjemmehjælp, afsættes 0,5 milliard til
et generelt løft af ældreplejen.
Kommunerne skal have mulighed for at bestemme, om
hjemmesygeplejen skal leveres af kommunen selv eller af en anden leverandør.
Dermed vil kommunerne kunne tegne overenskomst med selvejende
institutioner, hvor hjemmesygeplejen indgår.
Regeringen ønsker en ny og bedre familiepolitik.
En familiepolitik, som er indrettet ud fra familiernes behov. Og en
familiepolitik, som skaber bedre muligheder for, at familierne kan
kombinere arbejds- og familielivet. Derfor skal der indføres 1 års
fleksibel barselsorlov til fulde dagpenge, og der skal være bedre
muligheder for at arbejde på deltid.
Ved at indføre 1 års fleksibel barselsorlov kan
forældrene med få begrænsninger bruge og ”spare op” af
barselsorloven, så det passer bedst muligt ind i deres familie- og
arbejdsplaner. Man skal kunne få barselsdagpenge i hele året.
Hovedprincippet i forslaget er, at forældrene til
ethvert nyfødt barn får tildelt 52 ugers barselsorlov. Og så er det
ellers op til forældrene at dele orloven mellem sig og vælge tidspunktet
for, hvornår den skal afholdes, inden barnet er fyldt 9 år.
Pr. 1. januar 2002 vil alle forældre til nyfødte
have ret til et års fleksibel barselsorlov. Dette medfører, at retten
til børnepasningsorlov bortfalder pr. 1. januar 2002 for alle forældre
til nyfødte og erstattes af et års fleksibel barselsorlov.
Pr. 1. januar 2002 skal forældre til børn født før
1. januar 2002 have mulighed for at benytte børnepasningsorloven i
henhold til de gældende regler, således at forældre til børn født før
1. januar 2002 opretholder deres ret til børnepasningsorlov på op til 9
år.
Der skal være bedre muligheder for at arbejde på
deltid.
I en lang række overenskomster er der i dag forbud
mod at arbejde på deltid. Regeringen vil sikre, at overenskomstmæssige
indskrænkninger i retten til at gå på deltidsarbejde afskaffes.
Desuden vil der blive fremsat forslag, som giver
hver enkelt kommune frihed til at yde tilskud til familier, som vælger
selv at passe deres børn.
Både af menneskelige og økonomiske årsager er
det vigtigt, at ingen lades i stikken. Mennesker, der har evnen og viljen,
skal ikke parkeres på offentlig forsørgelse, men hjælpes hurtigt og
effektivt ind på arbejdsmarkedet. Regeringen vil foreslå en
modernisering af aktiveringssystemet, således at alle kontanthjælpsmodtagere,
der alene har ledighed som problem, kommer i arbejde eller uddannelse.
Regeringen vil gennemføre reformen af førtidspensionen,
som blev aftalt mellem en række partier den 8. december 2000. Ønsket er
at skabe flest mulige skåne- og fleksjobs i den private sektor, således
at der ikke tilkendes førtidspension
til personer, som kan arbejde.
Regeringen vil forstærke det fælles ansvar for de
svageste i vort samfund. Der
vil blive afsat flere ressourcer til hjemløse, sindslidende og
handicappede samt til at forebygge narko- og alkoholmisbrug.
Løsningen af sociale problemer handler ikke kun om
offentlige bevillinger og systemer. Derfor ønsker regeringen at inddrage
de frivillige, velgørende foreninger stærkere i løsningen af en række
sociale opgaver.
Regeringen vil etablere ”Det sociale Råd”. Rådet
får til opgave at følge den sociale indsats for de svageste i samfundet,
at komme med forslag til en forbedret indsats over for de svageste, at
komme med forslag til, hvordan det civile samfund kan inddrages stærkere
i det sociale arbejde samt at udarbejde en årlig rapport om situationen
for de svageste grupper. Rådet skal have deltagelse af private
organisationer og institutioner, som udfører socialt arbejde.
Der udarbejdes et handlingsprogram for en samlet
indsats for de svageste grupper i det danske samfund.
Regeringen anser det for helt nødvendigt at begrænse
den nuværende tilstrømning af udlændinge, som kommer til Danmark. Det
skal sikre den nødvendige ro og frigøre de nødvendige ressourcer til en
langt bedre integration af de indvandrere, som er i Danmark. De skal lære
dansk, og de skal i arbejde, så de hjælpes ud af det offentlige forsørgelsessystem.
Regeringen ønsker en konsekvent og retfærdig udlændingepolitik.
Der er på den ene side behov for en stramning af udlændingepolitikken
for at imødegå asylfup, menneskesmugling, kriminalitet og misbrug af
offentlige ydelser. Men der er også brug for, at vi i højere grad imødekommer
de udlændinge, der vil arbejde og yde et positivt bidrag til det danske
samfund. Langt de fleste indvandrere har et stærkt ønske om at blive
integreret i det danske samfund.
Med henblik på en stramning af udlændingeloven
vil regeringen bl.a. fremlægge følgende forslag:
• Flygtningebegrebet bringes i overensstemmelse med de internationale
konventioner, så Danmark følger forpligtelserne efter konventionerne,
men ikke giver opholdstilladelse til tusinder af andre, der ikke opfylder
konventionernes krav.
• Flygtninges ansøgning om at rejse hjem på ferie udløser en
fornyet gennemgang af de pågældendes asylgrundlag, idet det antages, at
de pågældende kan rejse hjem uden at blive udsat for forfølgelse.
• Der skal først gives permanent opholdstilladelse til udlændinge
efter 7 års lovligt ophold i Danmark.
• Stramning af betingelserne for familiesammenføring, således at
familiesammenføring sker i det land, hvor den samlede tilknytning er størst.
• Udsendelse af asylsøgere, som skjuler deres identitet, forsvinder
under asylsagens behandling eller på anden måde forsinker sagernes
behandling.
• Bedre samkøring af fingeraftryksregistre.
• Kursen mod kriminelle udlændinge skal skærpes ved hurtigere
sagsbehandling og omgående udsendelse samt ved udvidet adgang til
frihedsberøvelse, ransagning og visitation.
• For kriminelle, der har fået opholdstilladelse, skal der være
videre adgang til udvisning efter dom for kriminalitet.
• Udviklingslande, der ikke vil modtage udviste/afviste egne
statsborgere, fratages eventuelle danske bistandsmidler.
• Der bliver gennemført en række administrative opstramninger med
henblik på at afkorte sagsbehandlingstiderne.
For at forbedre integrationen af udlændinge vil
regeringen fremlægge forslag som stopper den automatiske adgang til
kontanthjælp. Der skal i stedet indføres et optjeningsprincip for
kontanthjælp. Det skal fremover være en betingelse for at opnå ret til
kontanthjælp, at ansøgeren har boet i Danmark i mindst syv år. Ansøgere,
som ikke har boet i Danmark i mindst syv år, kan i særlige tilfælde
tildeles støtte fra bopælskommunen efter et konkret skøn.
Optjeningsprincippet gælder for både danske og udenlandske statsborgere.
Udlændinges deltagelse på arbejdsmarkedet er et
vigtigt bidrag til en bedre integration af udlændinge i det danske
samfund. Regeringen vil fremlægge et handlingsprogram for bedre
integration af indvandrere, ”Indvandrere i arbejde”.
Indsatsen for at forbedre udlændinges
danskkundskaber forstærkes. Den obligatoriske modersmålsundervisning
afskaffes. Der skal ske reduktion i introduktionsydelsen eller kontanthjælpen,
hvis udlændinge uden rimelig grund udebliver fra sprogundervisning.
Regler, der hindrer kommunerne i at oprette lokale sprogcentre, skal
fjernes.
Regeringen vil lægge op til større åbenhed, når
det gælder anerkendelse af udlændinges uddannelsesmæssige
kvalifikationer. Og barrierer, der forhindrer indvandrere og udlændinge i
at deltage på det danske arbejdsmarked, skal fjernes.
Samtidig vil regeringen lette kvalificerede udlændinges
adgang til at få arbejde i Danmark. Regeringen vil foreslå, at udlændinge,
som kan fremvise en arbejdskontrakt med en dansk virksomhed eller
institution samt dokumentere at råde over en passende bolig, skal kunne få
arbejds- og opholdstilladelse.
Regeringen vil udarbejde et samlet udspil til en
stramning af udlændingeloven samt en forbedret integrationsindsats.
Dette udspil vil regeringen drøfte med repræsentanter
for kommunerne.
På baggrund af disse drøftelser vil regeringen
senest 1. marts 2002 fremlægge konkrete forslag i Folketinget og indbyde
alle Folketingets partier til forhandling herom.
Strammere
regler for tildeling af
dansk statsborgerskab
Regeringen ønsker at skærpe reglerne for
tildeling af dansk statsborgerskab.
Det er regeringens opfattelse, at man skal gøre
sig fortjent til at blive dansk statsborger. Der skal lægges mere vægt på
ansøgernes sprogkundskaber. Det bør være et krav, at man kan tale og læse
dansk, således at man kan begå sig i det danske samfund. Det er et helt
elementært krav, hvis man som indvandrer ønsker at være selvhjulpen.
Regeringen vil stramme kriterierne for opnåelse af
statsborgerskab for straffede personer, således at det bliver sværere at
opnå statsborgerskab. Personer, der har begået særligt grov
kriminalitet, skal ikke kunne få dansk statsborgerskab.
Der er i dag en stor grad af vilkårlighed i, om
personer, der i en periode ansættes lokalt i udlandet,
kan opnå stemmeret. F.eks. har personer, der ansættes på en
lokal kontrakt i udlandet i en periode, ikke stemmeret. Er man derimod
udstationeret eller ansat direkte af den lokale afdeling kan man altid opnå
stemmeret.
Regeringen finder, at det er udtryk for en
uberettiget forskelsbehandling. Det er i dag blevet stadig mere normalt,
at virksomheder ansætter deres medarbejdere på lokale kontrakter, og det
er blevet stadig mere normalt i en årrække at tage arbejde i udlandet
for at dygtiggøre sig. Det er vigtigt, at det danske samfund tilgodeser
en sådan udvikling.
Regeringen ønsker at ændre lovgivningen, så det
ikke er ansættelsesforholdene, men i stedet den reelle tilknytning til
Danmark, der er afgørende for, om personer opnår stemmeret. Alle
personer, der for en periode på 12 år arbejder i udlandet, men som har tænkt
sig at vende tilbage til Danmark, skal have mulighed for at opretholde
stemmeretten i den periode, vedkommende måtte opholde sig i udlandet. På
den måde undgås unødigt bureaukratiske komplikationer i forbindelse med
ansøgningen om opretholdelse af stemmeret.
Regeringen ønsker at forstærke indsatsen mod vold
og ungdomskriminalitet. Det er nødvendigt med en forstærket forebyggende
indsats gennem et samarbejde mellem hjem, skoler, lokale foreninger og
politi. Regeringen vil fremlægge en handlingsplan, ”Stop Volden”, som
vil indeholde en bred vifte af initiativer til forebyggelse af alle former
for ungdomskriminalitet, herunder brug af særlige sanktioner til unge
under 15 år.
Forbrydelser mod personer er langt alvorligere end
forbrydelser mod penge. Overgreb mod et andet menneske – hvad enten det
er vold eller voldtægt – er en forbrydelse mod det helt fundamentale i
vores samfund: Respekten for det enkelte menneske. Alle former for vold er
derfor helt uacceptabelt.
Derfor skal volds- og voldtægtsforbrydere straffes
hårdt, og også hårdere end det sker i dag. Domstolene skal have et
signal om at udnytte strafferammerne bedre. I dag straffer man
forbrydelser mod penge hårdere end forbrydelser mod mennesker. Den skævhed
skal der rettes op på, ved at straffene for vold og voldtægt bliver hårdere.
Det skal ske ved at forhøje en række strafferammer, så Folketinget
sender et klart signal til domstolene om, at det nuværende strafniveau er
for slapt:
-
Strafferammen for voldtægt forhøjes fra 6 til 8 år – for grov
voldtægt fra 10 til 12 år.
-
Strafferammen for uagtsomt manddrab forhøjes fra 4 til 8
år.
-
Strafferammen for simpel vold forhøjes fra 18 måneder til 3
år.
-
Strafferammen for vold af farlig karakter forhøjes fra 4 til 6
år.
-
Strafferammen for meget grov vold forhøjes fra 8 til 10
år.
-
Strafferammen for menneskesmugling forhøje fra 4 til 8
år.
Regeringen ønsker, at afsoning i landets fængsler
skal være effektiv. Regeringen vil derfor forstærke indsatsen mod narko
i fængslerne og skærpe reglerne for udgang, herunder ønsker regeringen
at gøre det strafbart at flygte fra afsoning.
Regeringen vil fremsætte forslag om bedre
vidnebeskyttelse ved grov organiseret kriminalitet.
Krigsforbrydere og andre på ”tålt ophold”
skal undersøges af politiet. Disse skal sættes i den aflukkede del af
Sandholmlejren – eller et andet egnet sted – indtil det er afgjort, om
de skal retsforfølges eller ej.
Regeringen vil nedsætte et udvalg, som skal
udarbejde et forslag til en straffelovsreform. Reformen skal sigte på en
generel modernisering af strafferammerne, således at straffene for
forskellige forbrydelser i højere grad kommer i overensstemmelse med en
nutidig retsopfattelse. Det er regeringens opfattelse, at straffene for
forbrydelser mod mennesker – som f.eks. vold og voldtægt – skal være
mindst lige så hårde som straffene for forbrydelser mod materielle værdier.
Udvalget skal færdigøre sit arbejde senest den 1. juli 2002.
Regeringen ønsker at forbedre borgernes
retssikkerhed. Den stigende regulering har medført, at de offentlige
myndigheder forlanger flere og flere oplysninger. I alt for mange tilfælde
har myndighederne fået adgang til private boliger og ejendomme uden
retskendelse. Det udgør en voksende risiko for den enkelte borgers
retssikkerhed og de grundlovssikrede frihedsrettigheder.
Regeringen ønsker at begrænse tvangsindgreb over
for borgerne og indføre adfærdsregler for forvaltningsmyndighederne.
Reglerne skal svare til de adfærdsregler, som retsplejeloven fastsætter
for domstole, politi og anklagemyndighed.
Derfor vil der blive nedsat en
retssikkerhedskommission, som skal komme med forslag til lovændringer til
fremme af borgernes retssikkerhed. Kommissionen skal færdiggøre sit
arbejde senest den 1. januar 2003. For at styrke den offentlige interesse
og debat om borgernes retssikkerhed vil regeringen aflevere en årlig
retssikkerhedsredegørelse til Folketinget.
Flere skatteydere opgiver at føre skattesager,
fordi det ofte vil være en langvarig, økonomisk og psykisk belastning
for den enkelte. Og der er en stor risiko for, at omkostningerne ved at få
ret vil overstige den tilbagebetalte skat.
Som led i en styrkelse af skatteborgernes
retssikkerhed vil regeringen derfor fremlægge forslag om fuld dækning af
udgifter til sagkyndig bistand i skattesager, som borgerne har vundet.
Regeringen vil føre en aktiv miljøpolitik, som
sikrer, at fremtidige generationer kan leve i et rent miljø. Danmark skal
fortsat leve op til de forpligtelser, som er indeholdt i de internationale
miljøaftaler. Det er regeringens mål, at Danmark skal være blandt de
industrialiserede lande, der er bedst til at nedbringe forurening.
De ambitiøse miljømål skal nås på den økonomisk
mest effektive måde. Regeringen vil udvikle en miljøpolitik, som
kombinerer et klart ansvar for vore omgivelser med et realistisk
internationalt samarbejde om at nedbringe forureningen dér, hvor man får
mest for indsatsen.
Regeringen vil etablere et ”Institut for Miljøvurdering”.
Det er instituttets opgave gennem forskning på højt, internationalt
niveau at skabe overblik over den aktuelle og den langsigtede miljøsituation
såvel i Danmark som globalt, at vurdere effektiviteten af miljøinitiativer
samt at formidle denne viden og indsigt til offentligheden og politiske
beslutningstagere.
Med henblik på at få mest mulig miljø for
pengene vil regeringen udarbejde en rapport om ”grøn markedsøkonomi”,
som skal analysere mulighederne for praktisk brug af markedsorienterede
redskaber til at fremme et bedre miljø.
For at sikre rent grundvand skal udledningen af kvælstof
og fosfor fortsat nedbringes, brugen af bekæmpelsesmidler skal minimeres,
og farlige affaldsdepoter skal ryddes op.
Regeringen vil indbyde Folketingets partier til
forhandling om en Vandmiljøplan III til afløsning af den eksisterende
Vandmiljøplan II, som udløber med udgangen af 2002.
Arbejdet med kommunernes renovering af utætte
kloakker skal intensiveres, således at forureningen herfra ikke ødelægger
naturen.
Der vil blive iværksat en forstærket overvågning
af olieudslip i de danske farvande.
Regeringen vil styrke den internationale miljøindsats.
Mulighederne for såkaldt ”joint implementation” skal benyttes, således
at CO2 –reduktioner i udlandet for danske penge tælles med i Danmarks
CO2-regnskab og opfyldelsen af vore internationale CO2-forpligtelser.
Regeringen vil arbejde for, at miljøafgifter aftales på internationalt
plan. Som første skridt bør der indføres fælles minimumssatser for
miljøafgifter i EU.
Der skal sikres sunde fødevarer af høj kvalitet,
bl.a. ved en langsigtet strategi for forbedring af dyrevelfærden, klarere
retningslinjer for levnedsmiddelkontrollens arbejde samt en klarere og
mere letforståelig mærkning af varer.
Regeringen vil sikre et godt arbejdsmiljø ved at
inddrage og nyttiggøre al tilgængelig viden, der kan modvirke
nedslidning, fysiske og psykiske belastninger, således at mange flere vil
kunne opleve et godt og langt arbejdsliv.
Regeringen vil indkalde arbejdsmarkedets parter til
en drøftelse af indsatsen med henblik på en forbedring af arbejdsmiljøet.
Herunder ønsker regeringen, at der i samarbejde med arbejdsmarkedets
parter findes en mere hensigtsmæssig måde at fremme et godt arbejdsmiljø
end den nuværende afgifts- og certificeringsordning. Regeringen lægger vægt
på en effektivisering og prioritering af arbejdsmiljøindsatsen, således
at der tages fat på de alvorligste problemer først.
Regeringen vil fremlægge forslag til
arbejdsskadereform bl.a. med henblik på afkortning af de lange
sagsbehandlingstider.
Det nuværende arbejdsmiljøsystem er præget af
stramme regler, central styring og bureaukrati. Arbejdsmiljøet skal
forbedres gennem dialog og samarbejde mellem medarbejdere, virksomheder,
arbejdsmarkedets parter og regeringen. Nøgleordene skal være gensidig
tillid og respekt og retssikkerhed for medarbejdere og ledelse.
Virksomheder med op til og med 9 ansatte skal
fremover kun have en sikkerhedsorganisation og gennemføre skriftlige
arbejdspladsvurderinger, hvis arbejdspladserne frembyder en særlig risiko.
På en del områder inden for den offentlige sektor
er arbejdsmiljøet for dårligt. Det gælder specielt for social- og
sundhedssektoren. Arbejdsmiljøet i den offentlige sektor skal være bedre.
Regeringen vil støtte forskning i arbejdsmiljø.
Finansieringen af fremtidens velfærdssamfund
forudsætter, at den private produktion bliver stadig større. Regeringen
vil derfor føre en erhvervspolitik, der forbedrer virksomhedernes
konkurrenceevne gennem målrettede reduktioner af skatter og
administrative byrder mv. Der er behov for at bedre rammevilkårene over
en bred kam fra vilkår for iværksættere til tidssvarende
afskrivningsregler og lempelser af skatten på generationsskifte.
Forslagene finansieres bl.a. ved besparelser på tilskud til erhvervslivet.
Der skal føres en dynamisk iværksætterpolitik, så
det bliver mere attraktivt at starte og drive selvstændig virksomhed. Der
vil blive fremlagt forslag om fremme af mulighederne for opsparing til
etablering af selvstændig virksomhed. Regeringen vil desuden fremlægge
en handlingsplan, ”Flere iværksættere”, som over en bred front vil
indeholde initiativer, der kan stimulere lysten til og forbedre muligheden
for at starte selvstændig virksomhed.
Tilskud til landbruget skal gradvis afvikles. Den
kommende reform af EU’s landbrugspolitik vil bl.a. indebære en
reduktion af tilskud til landbruget. Til gengæld er det nødvendigt at
nedsætte dansk landbrugs indenlandske omkostninger. Derfor vil regeringen
foreslå, at loftet over den primærkommunale grundskyld på
produktionsjord på 12 promille i 2001 og 2002 videreføres i 2003. I takt
med, at der gennemføres reduktioner af tilskud til landbruget, afvikles
beskatningen af landbrugets produktionsjord.
Regeringen ønsker at fremme det brede ejerskab til
dansk erhvervsliv. Det vil bl.a. ske ved at stimulere udviklingen af nye
former for aflønning af medarbejderne. På den baggrund vil regeringen
forenkle og lette beskatningen af medarbejderaktier og aktieoptioner med
henblik på at motivere medarbejderne og styrke fornyende virksomheder.
For at reducere de administrative byrder for
erhvervslivet indføres der obligatorisk høring i Erhvervsministeriets
testpaneler af alle lovforslag fra arbejdsministeren, socialministeren,
by- og boligministeren, erhvervsministeren, miljøministeren, fødevareministeren,
skatteministeren og trafikministeren.
Regeringen vil reducere og forenkle
indberetningskrav til offentlige myndigheder. Der skal ske ændring af en
række kompetencer, f.eks. flyttes tilladelse til udstykning, ny
bebyggelse mv. i landzone fra amterne til kommunerne. Regeringen vil også
gøre reglerne om udnyttelse af bygninger i det åbne land gøres mere
fleksible.
Globaliseringen og internationaliseringen betyder,
at højteknologi bliver en stadig stærkere konkurrencefaktor. Det samfund,
der er bedst til at bruge ny teknologi, vil klare sig bedst i den
internationale konkurrence. En effektiv udnyttelse af IT giver grundlag
for større effektivitet, nye produkter og bedre tilbud til borgerne. IT
vil i de kommende år være en afgørende faktor for vækst i økonomien
og dermed for grundlaget for velfærden i Danmark.
Den danske IT-branche har fået en stærk placering
internationalt. En stor og stigende del af vores eksport stammer fra IT og
relaterede erhverv. Ved at styrke den generelle brug af IT i Danmark
styrker vi også erhvervslivets muligheder for et sundt hjemmemarked og
for at rekruttere arbejdskraft med den nødvendige IT kompetence.
Udviklingen af Danmark til et netværkssamfund skal
først og fremmest ske på privat initiativ og på markedsvilkår.
Regeringen vil stimulere udviklingen ved at fjerne en række eksisterende
hindringer for udbredelsen og udnyttelsen af den nye informationsteknologi
og fremme samarbejdet mellem offentlige myndigheder og private initiativer
på området.
For at Danmark kan blive IT-nation, skal
IT-teknologi i bred forstand udbredes til hele befolkningen. Flest mulige
borgere skal have mulighed for at få en computer. Det kan ske ved at indføre
en moderniseret hjemme-PC-ordning. Samtidig hermed fjernes hindringer for,
at flest mulige borgere kan få en tidssvarende og hurtig
internetforbindelse.
Den elektroniske infrastruktur skal på plads, så
alle danskere får adgang til bredbåndsforbindelser. Meget tyder i dag på,
at det kan overlades til markedet at sikre udbygningen af et landsdækkende
net. Regeringen vil fremme udbredelsen ved at sikre en IT-offensiv
offentlig sektor. Kommunikationen mellem borger og det offentlige skal
forbedres ved at give alle borgere en digital signatur.
Regeringen vil sikre mindst mulig regulering af
kommunikation på Internettet. Der skal ikke gælde mere restriktive
regler for kommunikation på Internettet end gennem andre medier. Og
borgernes ret til fri kommunikation skal beskyttes.
IT skal have en særlig plads i
uddannelsessystemet. I første omgang skal alle
elever på 7. klassetrin i folkeskolen have rådighed over en PC.
Der skal udvikles et IT-bevis til folkeskoleelever samt mere
internetbaseret undervisningsmateriale til brug i blandt andet dansk- og
matematikundervisningen.
I en vidensøkonomi er tilvejebringelsen af ny
viden selvsagt afgørende. Derfor skal forskningen i dansk erhvervsliv
styrkes. Regeringen vil fremsætte forslag , der gør det mere attraktivt
for virksomheder i Danmark at investere i yderligere forskning og
udvikling.
Den private forskning kan ikke stå alene. Der må
være en grundstamme af offentlig frontforskning. Regeringen vil sikre, at
den forskning, der sker i offentligt regi, fungerer i tæt samspil med
erhvervslivet. Det kan ske ved blandt andet at øge antallet af
erhvervsforskere og åbne universiteternes ledelse yderligere for folk
udefra – herunder erhvervslivet. Universiteterne bør være selvejende
og rammestyrede ved udviklingskontrakter. I disse bør der indbygges
incitamenter til et øget samspil med erhvervslivet.
Regeringen ønsker en bedre sammenhæng mellem
undervisning, forskning og innovation. Der skal i den forbindelse gennemføres
en gennemgribende undersøgelse af sektorforskningens rolle med henblik på
at overflytte midler fra sektorforskningen til den fri forskning. Det er i
den forbindelse særlig vigtigt, at Danmark er i stand til at tiltrække
unge danske såvel som udenlandske topforskere.
Samtidig vil regeringen sikre, at der ikke er unødige
barrierer for danskere der i
en periode ønsker at bidrage til den internationale vidensdeling ved at
tage ophold i udlandet, hvad enten formålet er at arbejde eller at
uddanne sig mv.
Flere skal i arbejde og færre være på offentlig
forsørgelse. Arbejdsstyrken skal øges. Det er en betingelse for at sikre
fremtidens velfærd. Indretningen af arbejdsmarkedet kan bidrage aktivt
til at nå dette mål.
Det skal kunne betale sig at arbejde. Mange flere
skal ud af passiv forsørgelse og ind på arbejdsmarkedet. De unge skal
hurtigere gennem uddannelsessystemet. De, der er på arbejdsmarkedet, skal
motiveres til at arbejde mere og til at arbejde igennem et langt livsforløb.
Regeringen vil lægge forslag frem, der sigter på
at få mere effekt i den aktive arbejdsmarkedspolitik. Aktiveringen af de
ledige skal forbedres. Regeringen vil rydde op i mængden af hovedløse
aktiveringstilbud. De ledige skal aktiveres i tilbud, som ruster dem til
at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Flere skal i privat jobtræning, og
al aktivering skal målrettes konkrete, ordinære job på arbejdsmarkedet.
Regeringen vil foreslå frihed til
arbejdsformidling med det formål at skabe flere og konkurrerende
jobformidlinger. Reformen vil sigte på at skabe et økonomisk incitament
hos alle involverede parter til at skaffe så mange ledige i arbejde som
muligt. Regeringen vil bl.a. lægge forslag frem om resultataflønning af
aktørerne på aktiveringsområdet. Opgaver med formidling og vejledning
m.v. skal udbydes på resultatkontrakter efter beskæftigelsessucces. Der
skal indføres resultatløn i kommuner og hos AF, og vurdering og kontrol
af de lediges rådighed flyttes fra a-kasserne til en offentlig myndighed.
Regeringen ønsker, at flere unge skal i arbejde
eller have en uddannelse. Der skal følges op på succesen fra
”unge-ordningen”, der gælder for unge under 25 år. Den ordning ønsker
regeringen udvidet med de 25 til 29-årige.
De unge ledige skal kunne vælge mellem et
offentligt eller privat jobtilbud til overenskomstmæssig løn eller en
uddannelse, hvor ydelsen svarer til, hvad andre under uddannelse modtager.
Tilbuddet skal gives efter 6 måneders ledighed. For forsøgere supplerer
kommunen op med kontanthjælp.
Med henblik på yderligere initiativer for at øge
arbejdsstyrken vil regeringen fremlægge en handlingsplan, ”Flere i
arbejde”.
Regeringen iværksætter snarest et udvalgsarbejde
med det formål at sikre, at krav om medlemskab af bestemte foreninger
ikke forhindrer nogen i at udøve deres erhverv – hverken lønmodtagere
eller virksomheder.
For at fremme fleksibilitet og bevægelighed på
arbejdsmarkedet skal det være muligt at oprette tværfaglige A-kasser. De
kan forbedre muligheden for at give ledige medlemmer tilbud, der rækker
uden for deres hidtidige fagområde. Regeringen vil derfor ophæve
forbuddet mod etablering af tværfaglige A-kasser. For at fremme en sådan
udvikling vil regeringen desuden fremsætte forslag om etablering af en
statslig, tværgående A-kasse. A-kassen etableres som en selvejende
institution, og udgifterne til drift dækkes af administrationsbidrag fra
de forsikrede. Den tværgående A-kasse skal have pligt til at forsikre
enhver, som opfylder de sædvanlige krav for medlemskab af en A-kasse.
Regeringen vil begrænse Arbejdstilsynets beføjelser
ved arbejde i private hjem.
Regeringen vil fremsætte forslag om undtagelse fra
reglerne om hviletid og fridøgn ved hjemmearbejde. Medarbejdere skal
kunne lave hjemmearbejde, når de ønsker det. Når staten sætter begrænsninger
for dette, forringes mulighederne for, at børnefamilierne bedre kan
forene familie- og arbejdslivet.
Regeringen ønsker en lovfæstet ret til, at
arbejdsgivere og ansatte frit kan aftale deltidsansættelse, hvilket vil
forbedre den enkeltes frihed.
Det særlige pensionsbidrag (SP) omlægges, så den
enkelte konto tilskrives midler efter samme principper, som gjaldt for den
midlertidige pension. Endvidere vil der blive fremsat forslag, som giver
større frihed for den enkelte til at placere og forvalte
pensionsopsparing.
Efter- og videreuddannelse er i dag en naturlig del
af manges hverdag. Uddannelse er en af vort samfunds allervigtigste
konkurrenceparametre. Regeringen vil derfor sikre en høj kvalitet i
uddannelsessystemet.
En vigtig faktor i bestræbelserne på at sikre høj
kvalitet er et åbent og gennemsigtigt uddannelsessystem. Alle skal kunne
få at vide, hvad de enkelte uddannelser indeholder, og hvilke resultater
de opnår. Åbenhed skal bruges til at udbrede de gode resultater fra de
bedste uddannelsessteder.
Det er nødvendigt at styrke kvaliteten og det
faglige niveau i uddannelserne. Regeringen vil indkalde partierne bag
folkeskoleforliget til forhandling om en styrkelse af det faglige niveau i
folkeskolen.
I folkeskolen er et højt indlæringsniveau afgørende
for succes på fremtidens arbejdsmarked. Fremtidens folkeskole skal være
faglig, fleksibel og fremadrettet. For at forbedre niveauet ønsker
regeringen, at eleverne skal have en time mere i dansk og matematik på 1.
– 3. klassetrin. Endvidere ønsker regeringen, at undervisningen i
historie styrkes, og at undervisningen i fremmedsprog starter på et
tidligere klassetrin samt at stramme og præcisere de faglige krav, der
skal være opfyldt i alle fag på hvert klassetrin, bl.a. gennem
udarbejdelse af mere bindende læseplaner.
Der skal være plads til de dygtigste elever i
vores uddannelsessystem. Der skal være mulighed for differentieret
undervisning målrettet mod den enkelte elev.
Regeringen ønsker at styrke naturvidenskab og
matematik i uddannelsessystemet. Allerede i dag er det et problem for
mange videntunge danske virksomheder at få tilstrækkelig kvalificeret
arbejdskraft.
En succesfuld integration af indvandrere forudsætter,
at de behersker det danske sprog. Regeringen ønsker at sikre, at flest
mulige børn tilegner sig basale færdigheder i dansk før skolestart.
Regeringen vil fremlægge en samlet handlingsplan,
”Bedre uddannelser” for
at styrke det faglige niveau i ungdomsuddannelserne, de videregående
uddannelser og voksen- og efteruddannelserne.
Forenkling
og afbureaukratisering
Der skal gøres op med SystemDanmark, hvor reglerne
har taget overhånd. Det er nødvendigt med en målrettet indsats for at
forenkle administrationen i den offentlige sektor. Den offentlige sektor
skal gøres enklere, mere åben og mere lydhør over for borgere og
virksomheder.
Tilsvarende er der behov for at forenkle og begrænse
reguleringen af den private sektor.
Under Finansministeriet etableres en
regelforenklingsenhed, som får
til opgave at rydde ud i gamle love og regler og sikre, at nye love og
regler ikke medfører flere byrder end højest nødvendigt for
virksomheder og borgere. Eksisterende regler og administrative forskrifter
skal forenkles, og nye regler skal underkastes en kritisk
konsekvensvurdering.
Bekendtgørelser, cirkulærer
og andre administrative forskrifter, der udstedes i henhold til
ministerbemyndigelser skal forsynes med automatisk ophørsdato.
Regeringen vil fremlægge et program for forenkling
og modernisering af den offentlige sektor. Programmet vil omfatte:
-
En offentlig sektor baseret på borgerens frie valg
-
En åben, enkel og lydhør offentlig sektor
-
En moderne offentlig sektor med optimal
ressourceudnyttelse.
Mindre
bureaukrati - færre råd,
nævn,
puljer og tilskud
Regeringen ønsker, at der skal sker en klar
politisk prioritering af de offentlige midler. Bureaukratiet og
administrationen skal begrænses til fordel for flere penge til bedre velfærd.
Ved at sammenlægge eller nedlægge institutioner og ved at mindske eller
fjerne tilskud og puljer kan der frigøres betydelige ressourcer til bedre
velfærd.
Antallet af råd, nævn og puljer er vokset med næsten
to en halv gang siden 1980. Også, når der er tale om de statslige
tilskud er der sket en betydelig vækst.
Flere råd, nævn og puljer er i dag enten overflødige
eller de har overlappende formål og funktion. Hertil kommer, at flere af
disse institutioner med fordel kan lægges ind under relevante ministerier
eller styrelser.
Regeringen vil derfor iværksætte en
gennemgribende gennemgang af samtlige råd, nævn, puljer og tilskud med
det formål, at overflødige institutioner og puljer nedlægges og
institutioner sammenlægges i de tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt.
En
afbalanceret udvikling i Danmark
Den danske befolkning skal sikres gode og ligelige
levevilkår, uanset hvor i landet man bor. Regeringen ønsker, at alle områder
af landet bliver attraktive områder for udvikling og bosætning, således
at der kan oppebæres en geografisk spredning af befolkningen og den økonomiske
aktivitet. Regeringen vil tilstræbe, at den regionale udvikling på lang
sigt fører til mindre ulighed i service, beskæftigelse og økonomiske
vilkår i regionerne.
Den regionale udvikling overvåges med henblik på
at styrke de regionale hensyn ved statslige tiltag af regionalpolitisk
betydning. Regeringen vil konsekvensvurdere alle relevante initiativer, således
at påvirkning af udviklingen i en region i større grad vurderes i en
sammenhæng.
Regeringen vil samtidig vurdere nødvendigheden af
at iværksætte afbødende initiativer i forbindelse med tiltag, som har
betydelige negative regionalpolitiske konsekvenser.
Regeringen vil årligt fremlægge regionalpolitiske
redegørelser, som skal gøre status over den regionale udvikling i
Danmark.
Danmark er et smukt land med mange dejlige naturområder
og et godt miljø, og sådan skal det forblive.
Regeringen ønsker imidlertid, at borgerne i højere
grad får indflydelse på udviklingen af deres lokalområde. Der skal
skabes mere rum til både mennesker og miljø. Der er behov for, at miljøpolitikken
genvinder sin folkelige opbakning.
Regeringen lægger op til en revision af Planloven,
så loven fremtidssikres. Regeringen vil i den forbindelse fremlægge en række
forslag, heriblandt forslag om at decentralisere planmyndigheden.
Regeringen vil give bedre mulighed at udnytte
overflødige landbrugsejendomme. Virksomheder placeret i det åbne land
skal have mulighed for til- og ombygninger. Mange eksisterende
virksomheder kan i dag ikke foretage udvidelser, fordi de er placeret i
det åbne land.
Regeringen ønsker at sikre balancen på
boligmarkedet. Familierne skal have et reelt valg mellem ejer- og
lejeboliger. Det er derfor afgørende, at både ejere og lejere har en
rimelig sikkerhed for deres fremtidige boligudgifter.
I
visse områder af Danmark er der mangel på gode og fleksible
udlejningsboliger. Regeringen vil videreføre byggeriet af støttede
almennyttige udlejningsboliger. Desuden vil regeringen sikre, at der igen
kommer gang i byggeriet af private udlejningsboliger, bl.a. ved at give
pensionskasser og pensionsfonde bedre mulighed for at bygge og udleje
boliger, herunder ungdomsboliger i de større uddannelsesbyer og boliger
til ældre.
Som led i regeringens langsigtede
investeringsprogram vil der blive afsat ekstra midler til byggeri af
ungdomsboliger i de større uddannelsesbyer samt flere boliger til ældre.
Desuden vil regeringen lette beskatningen ved udlejning af værelser.
Regeringen vil foreslå en reform, som giver
beboere i almennyttige boliger adgang til at overtage deres bolig på
ejer- eller andelsbasis. Blandede boligformer giver ofte en varieret og
bredt sammensat beboersammensætning. Samtidig er byområder med blandede
ejerformer som regel relativt stabile og velfungerende. Derfor vil
regeringen tilstræbe at blande ejerformerne i områder med mange almene
boliger. Der vil blive nedsat et udvalg til at forberede denne reform.
Udvalget skal have færdiggjort sit arbejde senest den 1. januar 2003.
Regeringens kulturpolitik vil bygge på frisind,
forskellighed og fællesskab.
Regeringen vil lægge vægt på at skabe gode
rammer for kunsten og for kulturen. Samtidig skal befolkningen have adgang
til et rigt, varieret og mangfoldigt kulturudbud. Kulturpolitikken skal
sikre, at vi alle har lige adgang til den danske kulturarv og til den
nyeste kunst. Det være sig billedkunst, litteratur, musik, film, teater
o.s.v.
Den danske kulturarv skal bevares. Det gælder
historiske værker samt fredede og bevaringsværdige bygninger. Hvor det
er muligt, skal der ske en digitalisering af de mange billeder, radio- og
tv-udsendelser, som er i offentlig besiddelse.
Regeringen ønsker at forbedre vilkårene for de
skabende kunstnere. Det skal ikke ske gennem større tilskud, men gennem
opkøb af kunstnernes værker ved at stimulere efterspørgslen efter
kunst.
Kunst på arbejdspladsen kan fremme trivsel og miljø.
Regeringen vil derfor foreslå, at virksomheders kunstkøb bliver
fradragsberettiget på lige fod med investeringer i installationer og
bygninger.
Regeringen vil fremlægge forslag om en skattemæssig
udligning af stærkt svingende indkomster, ligesom en række legater vil
blive gjort skattefrie.
For at sikre uafhængighed, kvalitet og fornyelse
skal der sikres kontinuerlig udskiftning i udvalgene under Statens
Kunstfond samt i andre råd og nævn, som bevilger penge til kulturformål.
For at stimulere udsyn og fornyelse vil der desuden blive fremsat forslag
om, at der i udvalg, råd og nævn skal være en udenlandsk repræsentant.
Den teknologiske udvikling, globaliseringen og
stadig større velstand har
skabt et helt nyt og meget bredere fundament for kunst og kultur. Med den
internationale succes, som især dansk musik, litteratur og film høster i
disse år, er kimen til et spirende vækstmarked lagt. Regeringen
vil skabe de bedst mulige vilkår for kultureksport.
Bedre
vilkår for idrætten
Regeringen vil ved en styrkelse af aktiviteterne i
den organiserede idræt, og ved hensyntagen til det frivillige
foreningsliv i lovgivningen fremme det foreningsbaserede idrætsliv, hvis
principper om demokrati, frivillighed og fællesskab er fundamentet i det
civile liv. Regeringen vil fjerne administrative forhindringer, så livet
gøres lettere for foreningerne, bl.a. ved ændrede momsregler.
Dansk eliteidræts muligheder for at gøre sig gældende
internationalt skal styrkes. Gennem en etisk, social og samfundsmæssig
forsvarlig udvikling af eliteidrætten skal Team Danmark i et tættere
samarbejde med de frivillige organisationer sikres muligheder for at give
eliteidrætsudøverne optimale forhold.
For at øge folkesundheden skal der sættes fokus på
den sundhedsmæssige dimension af idrætten. Særligt skal den
foreningsbaserede idræt og idræt i uddannelsessystemet, især i
folkeskolen, styrkes.
Selvstændige medier udgør en uundværlig del af
det demokratiske samfund. Ytringsfriheden
og informationsfriheden er fundamentet for folkestyret.
Regeringen vil tilrettelægge en mediepolitik, der
bygger på informations- og ytringsfrihed, på mangfoldighed og på
alsidighed. Det gælder kendte trykte og elektroniske medieformer, og det
gælder nye medier som følge af ny teknologi.
Regeringen ønsker at bidrage til, at befolkningens
medieønsker og –behov tilgodeses.
Dette forudsætter reelle valgmuligheder både inden for de enkelte
former for medier samt mediegrupperne imellem.
Dagbladene har en særlig betydning for den
demokratiske debat. Forudsætningen
er en flerhed af dagblade, som kan udvikles i takt med de teknologiske
muligheder. Regeringen vil
for at fremme flerheden samt udbredelsen af dagblade søge at videreføre
de nuværende ordninger for moms på bladsalg, for distribution via postvæsenet
og for Dagbladenes Finansieringsinstitut.
Regeringen ønsker en flerhed af medier på det
elektroniske område. Der
skal tillige være en reel, ligeværdig konkurrence på nyheds-,
informations- og debatområdet, som er afgørende for demokratiet.
Også radio- og tv-stationer skal kunne udvikles i takt med de
teknologiske muligheder.
Sikker
trafik
Regeringen vil forbedre trafiksikkerheden. Det skal
ske gennem øget brug af fartdisplays og politipatruljering på farlige
steder. I dag satses der i for høj grad på
automatisk hastighedskontrol på sikre omfartsveje, der ikke har nogen afgørende
betydning for trafiksikkerheden. I stedet skal
den automatiske hastighedskontrol målrettes mod ”sorte
pletter” og farlige strækninger.
Regeringen ønsker især at forbedre
trafiksikkerheden de steder, hvor børn og ældre ofte færdes, ligesom
der skal gøres en særlig indsats for at fjerne de såkaldte ”sorte
pletter” på trafikkens Danmarkskort.
Nye bilister skal have deres første kørekort på
prøve de første tre år. Hvis bilisten inden for denne periode begår
grovere færdselsforseelser (f.eks. promillekørsel, overhaling ved fuldt
optrukne linier eller meget store hastighedsoverskridelser), bortfalder kørekortet.
Regeringen ønsker, at der sættes betydeligt hårdere
ind over for de bilister, der kører i spirituspåvirket tilstand.
Hastighedsgrænsen på motorveje for personbiler og
motorcykler skal øges til 130 km/t. Danske motorveje er konstrueret således,
at trafikken kan afvikles på en betryggende måde ved væsentligt højere
hastigheder end de i dag tilladte 110 km/t. I forbindelse med forøgelsen
af hastighedsgrænsen skal politiet intensivere kontrollen med grove
trafikforseelser på motorveje, ligesom bøderne ved overtrædelse af
hastighedsgrænsen på motorveje sættes op.
|
