Nye Mål, Regeringsgrundlag.

Nye mål
Danmark som førende vidensamfund
Danmark som førende iværksættersamfund
Uddannelser i verdensklasse
Fornyelse af folkeskolen
Ungdomsuddannelse til alle
Verdens mest konkurrencedygtige samfund
Orden i økonomien
Skattestop – og lavere skat på arbejde
Flere i arbejde
Bedre sundhed
Bedre omsorg for de ældre
Bedre vilkår for børnefamilierne
En god start til alle børn
Det fælles ansvar for de svageste
Fortsat fast og fair udlændingepolitik - bedre integration
Konsekvent kamp mod kriminalitet
Mere retssikkerhed
Mere natur og bedre miljø
En fremsynet forbrugerpolitik
Kunst og kultur: Kreativitet og kvalitet
Mediefrihed
Fremtidens folkekirke
Gode vilkår for erhvervslivet
En offentlig sektor for fremtiden
Bedre og mere sikker trafik
International sikkerhed og stabilitet
Danmark i en mere fri og retfærdig verden
Et moderne rigsfællesskab i pagt med tiden

  
  Download hele publikationen i pdf-format [262kb]

Download hele publikationen i samlet HTML
Download SAMMENFATNING af publikationen i pdf-format [208kb]



Download af PDF

PC:
Klik på højre muse-knap, vælg 'Gem destination som...', herefter vælges, hvor man vil gemme filen.
MAC: Hold muse-knappen nede, vælg 'Indlæs hyperlink på disk', herefter vælges, hvor man vil gemme filen.

For at læse PDF-formatet kræves læseprogrammet Acrobat Reader, som gratis kan hentes hos firmaet Adobe Inc. Klik på nedenstående logo og hent Acrobat Reader

Get Acrobat Reader

  

INDHOLD

Nye mål

Danmark i den globale økonomi
Vi skal ruste det danske samfund, den enkelte dansker og den enkelte virksomhed bedre til at klare udfordringerne fra en stadig mere åben international økonomi.

Vi handler stadig mere med hinanden og rejser stadig mere over hele kloden. Det er simpelthen forudsætningen for vores velstand. Uden vores store udenrigshandel og mange internationale investeringer ville Danmark være et lille, fattigt land. Derfor skal vi arbejde for fri handel og fri adgang til at investere på tværs af grænserne.

Den åbne internationale økonomi medfører også en skærpet konkurrence fra lande, som har lavere omkostninger, end vi har her i landet. Danske virksomheder flytter produktion og arbejdspladser til udlandet. Men samtidig viser erfaringen, at de herved opnår en forbedring af konkurrenceevnen, som giver nye job i Danmark til erstatning for dem, der bliver nedlagt.

Vi kan ikke og skal ikke konkurrere på lønnen. Det er ikke vejen frem.

I stedet skal vi konkurrere på viden. På idéer. Og på evnen til at omstille os og finde på nye løsninger. Det er vi gode til i Danmark.

Og vi skal blive endnu bedre til det. Så vi også i de kommende år får gode, vellønnede job her i Danmark i stedet for de job, der forsvinder til lavtlønslande.

Vi skal fremme den enkelte danskers muligheder for at udfolde sig og tage initiativ inden for fællesskabets rammer. Vi skal give danskerne større frihed, så vi får et mere dynamisk og kreativt samfund.

Det indebærer, at vi alle skal være indstillet på løbende at omstille os til fremtidens udfordringer. For tryghed i fremtiden kræver, at vi bliver bedre til at skabe ny viden og nye idéer. Og bedre til at omsætte de nye idéer til produktion og arbejdspladser. Bedre til at sætte nye ting i gang. Bedre til at opnå en god uddannelse for alle unge. Og bedre til at forny vores uddannelse gennem hele livet.

Vi skal derfor gøre Danmark til et førende vidensamfund i verden. Og vi skal sikre, at alle kommer med i denne udvikling.

Vi ønsker ikke et todelt samfund med en elite, der kan klare det hele, og en restgruppe som hele tiden er udsat for stor ledighedsrisiko og sociale problemer. Det hører med til at have et stærkt samfund med en stærk konkurrenceevne, at der er en sammenhængskraft, og at der ikke er for stor social og økonomisk ulighed.

Dette er den store udfordring for det danske samfund i de kommende år.

Regeringen vil derfor udarbejde en ambitiøs, samlet og flerårig strategi for at gøre Danmark til et førende vækst-, viden- og iværksættersamfund. Frem til 2010 vil vi afsætte 10 mia. kr. til styrket uddannelse, forskning, innovation og iværksætteri.

Strategien indeholder fire centrale punkter:

  • Danmark som førende vidensamfund: Vi sætter det mål, at det offentlige og de private virksomheder tilsammen øger indsatsen inden for forskning og udvikling, så Danmark i 2010 når op på et beløb over 3 pct. af bruttonationalproduktet.
  • Danmark som førende iværksættersamfund: Vi sætter det mål, at Danmark i 2015 er blandt de samfund i verden, hvor der nystartes flest vækstvirksomheder.
  • Uddannelser i verdensklasse: Vi sætter det mål, at eleverne i folkeskolen bliver blandt verdens bedste til læsning, matematik og naturfag. At alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse – mindst 85 pct. i 2010 og 95 pct. i 2015. Og at mindst 45 pct. gennemfører en videregående uddannelse i 2010 og 50 pct. i 2015.

Verdens mest konkurrencedygtige samfund: Vi sætter det mål, at Danmark er verdens mest konkurrencedygtige samfund i 2015.

Danmark er en del af EU. Vi skal bidrage til, at Europa bliver styrket i konkurrencen med USA og Asien, og at Europa bliver verdens mest konkurrencedygtige region.

At nå disse mål er en omfattende, national opgave. Det er nødvendigt, at hele det danske samfund står sammen om projektet. Regeringen vil derfor inddrage repræsentanter fra brede grupper i samfundet i arbejdet.

Regeringen vil udpege et Globaliseringsråd med bred repræsentation fra relevante sektorer i samfundet. Rådet skal rådgive regeringen om strategien og bidrage til dens gennemførelse.

Statsministeren er formand for rådet. Økonomi- og erhvervsministeren er næstformand.

En moderne og effektiv offentlig sektor
En tidssvarende og effektiv offentlig sektor er et væsentligt bidrag til at forbedre samfundets samlede konkurrencedygtighed. Regeringen vil derfor fortsætte arbejdet med at forny og videreudvikle den offentlige sektor.

I juni 2004 indgik regeringen en aftale med Dansk Folkeparti om en kommunalreform, som skaber en mere enkel offentlig sektor med bedre service for borgerne og mere kvalitet for pengene. Kommunalreformen er den største reform af den offentlige sektor i mange år. Reformen træder i kraft den 1. januar 2007.

I forlængelse af kommunalreformen vil regeringen fremsætte forslag om en reform af provstiinddelingen samt – på baggrund af arbejdet i den parlamentariske arbejdsgruppe om valg-kredsinddelingen – forslag til reform af valgkredsene.
Regeringen vil fremsætte forslag om en reform af dansk politi, herunder af politiets geografiske struktur. Et effektivt og tidssvarende politi, som har den nødvendige kapacitet og specialisering, forudsætter store og slagkraftige politikredse. Færre enheder giver samtidig mindre administration, så flere politifolk kan frigøres fra administrative opgaver og i stedet udføre egentligt politiarbejde, herunder mere synlig tilstedeværelse i lokalområder.

Desuden vil regeringen fremsætte forslag om en reform af retskredsene, herunder af den geografiske struktur, for at sikre en hurtigere og bedre betjening af borgerne. Retssagerne ved domstolene skal behandles smidigt og effektivt og på et fagligt højt niveau til gavn for retssikkerheden.

Såvel politireformen som retskredsreformen skal tage hensyn til en ligelig regional udvikling i Danmark. Reformforslagene bliver fremlagt i efteråret 2005, og reformerne skal træde i kraft samtidig med kommunalreformen den 1. januar 2007.

Fremtidens velfærd
Velfærdskommissionen vil inden udgangen af 2005 fremlægge konkrete forslag til reformer, der kan øge beskæftigelsen, og til reformer af velfærdssystemet, som sikrer en socialt afbalanceret og målrettet indsats for at hjælpe de grupper, som har mest behov for hjælp.

Regeringen er indstillet på at træffe de beslutninger, som er nødvendige for at sikre råderum til og finansiering af fremtidens velfærd. Såfremt regeringen finder behov for at gennemføre større reformer på baggrund af kommissionens arbejde, vil regeringen invitere alle Folke-tingets partier til drøftelser herom.

Med henblik på at fastholde det lange sigt i den økonomiske politik vil regeringen i foråret 2006 fremlægge en ny økonomisk flerårsplan for Danmark. Planen vil blive udarbejdet i lyset af analyserne fra Velfærdskommissionen. Den vil række mindst til 2015 og indeholde klare mål for fortsat vækst i beskæftigelsen, nedbringelse af den offentlige gæld og gradvis sænkning af beskatningen.
Regeringen ønsker et fleksibelt og rummeligt samfund, som passer til det moderne arbejdsliv og den moderne livsstil. Erhvervsdeltagelsen og beskæftigelsen er høj i Danmark sammenlignet med andre lande. Det er også nødvendigt for at skabe den produktion og de værdier, som skal finansiere velfærdsgoderne. Men mange mennesker oplever en forjaget og stresset hverdag. Ikke mindst er der et stærkt tidspres på unge familier med små børn. Den fortravlede hverdag er muligvis også en medvirkende årsag til en række livsstilssygdomme.

Derfor vil regeringen nedsætte en bredt sammensat kommission, der skal kortlægge hvilke krav, det moderne arbejdsliv og den moderne livsstil stiller til et mere fleksibelt samfund i fremtiden, herunder et mere fleksibelt arbejdsmarked og mere fleksibel offentlig og privat service. Kommissionen skal afslutte sit arbejde inden udgangen af 2006.

En ny og aktiv dansk Europapolitik
Med udvidelsen af EU med 10 nye lande står vi med et nyt og samlet EU. EU er rammen om det fremtidige samarbejde i Europa. Den kolde krigs delte Europa er afløst af et demokratisk fællesskab mellem Europas stater og folk. Et demokratisk, samarbejdende og stærkt EU er i Danmarks interesse.

Det udvidede EU skal være åbent, effektivt og beslutningsdygtigt. Det er en forudsætning for, at vi fuldt ud kan udnytte de fordele, EU giver os. EU skal samtidig være til at forstå. Derfor er det nødvendigt og rigtigt med en ny forfatningstraktat, som samler og moderniserer grundlaget for det udvidede EU.

Befolkningen får lejlighed til at tage stilling til den nye EU-traktat ved en folkeafstemning. På grundlag af den brede politiske aftale om ”Danmark i det udvidede EU” vil regeringen arbejde aktivt for et dansk ja til traktaten. Regeringen vil sikre, at der inden folkeafstemningen bliver god tid til debat om traktaten.

Der vil i lighed med tidligere folkeafstemninger om EU blive afsat de nødvendige midler til oplysning og debat. Der vil i overensstemmelse med praksis ske en fair fordeling af midler. Regeringen vil drøfte rammerne for folkeafstemningen med Folketingets partier.

Traktaten er et godt grundlag for Danmarks aktive og ligeværdige deltagelse i det europæiske samarbejde. Regeringen ønsker en aktiv dansk Europapolitik, hvor Danmark er med til at sætte en dagsorden for udviklingen af det nye Europa:

  • Vi vil fortsætte indsatsen for åbenhed, nærhed og demokrati i EU.
  • Vi vil støtte et partnerskab for vækst og beskæftigelse med tre hovedmålsætninger: 1) Europa skal være et mere attraktivt sted at investere og arbejde. 2) Forskning og innovation skal være fremtidens vækstdynamo. 3) Vores politik skal give de bedste betingelser for, at virksomhederne kan oprette flere og bedre arbejdspladser. Regeringen lægger særlig vægt på en øget satsning på forskning, udvikling og uddannelse, der blandt andet fremmer produkter og produktioner inden for områder som vedvarende energi, renere teknologi og anden miljøteknologi.
  • Vi skal bruge EU til at fremme en økonomisk og socialt bæredygtig udvikling. EU skal anvendes til at sikre rammerne for de europæiske velfærdssamfund. EU skal herigennem styrke mulighederne for, at vi kan bevare den danske velfærdsmodel. Indretningen af velfærdssamfundet vil fortsat være en national opgave.
  • Vi skal bruge EU til at fremme en miljømæssig bæredygtig udvikling gennem et målrettet arbejde for at løfte beskyttelsesniveauet i nuværende og nye medlemslande og for løbende at forbedre miljøkvaliteten. Samtidig vil vi arbejde for at fremme anvendelsen af vedvarende energi i EU. Vi vil også arbejde for høj fødevaresikkerhed og dyrevelfærd.
  • Vi vil arbejde for, at EU påtager sig et større globalt ansvar. Vi ønsker en flerstrenget indsats, hvor vi anvender EU i arbejdet for fred, nedrustning og stabilitet, i styrkelse af demokrati, menneskerettigheder og den internationale retsorden, i forebyggelsen og bekæmpelsen af terror, i bestræbelserne på at skabe udvikling og bekæmpe nød og fattigdom i verden samt i den internationale miljø- og klimapolitik. EU skal også styrke den civile krisestyringskapacitet.
  • Vi skal målrettet understøtte EU’s nabolandes ønske om et tættere samarbejde gennem en sammenhængende og balanceret nabo-politik med øget fokus på Rusland og de nye naboer mod øst: Ukraine, Belarus og Moldova. Nabopolitikken skal medvirke til at fremme reformprocessen i landene og derved bane vejen for deres modernisering og gradvise økonomiske integration med det indre marked i EU. Danmark må også videreudvikle sin egen politik over for EU’s nabolande. Ikke mindst må vi efter det dramatiske præsidentvalg i Ukraine, hvor det lykkedes folket at gennemtrumfe et fair og demokratisk valg, opprioritere det danske engagement i dette vigtige europæiske land.
  • Vi ser også gerne, at EU spiller en større rolle i indsatsen for at løse flygtningeproblemer og bekæmpelsen af ulovlig indvandring og grænseoverskridende kriminalitet.

Folkeafstemningen om den nye traktat berører ikke de danske forbehold, som videreføres i traktaten. Samtidig åbnes mulighed for, at Danmark – efter en folkeafstemning – vil kunne deltage i samarbejdet om retlige og indre anliggender fra sag til sag.

Det er regeringens opfattelse, at tiden er løbet fra de gamle forbehold fra 1993. Derfor ønsker regeringen, at befolkningen får lejlighed til at tage stilling til forbeholdene, når tiden er moden.

Danmark som førende vidensamfund
Forskning og innovation skal have topprioritet i de kommende år. Danmark skal blive et af verdens mest idérige og højteknologiske samfund. Og vi skal blive bedre til at omsætte ny viden og nye ideer til produktion og nye arbejdspladser.

Danmark som førende vidensamfund indgår i den første søjle i strategien Danmark i den globale økonomi. Blandt andet følgende områder vil indgå i strategien:

Investeringer i forskning og teknologi
Danmark skal være blandt de absolut førende lande i Europa, når det gælder forskning og udvikling. Regeringen vil fremlægge en handlingsplan, der sigter på, at det offentlige og de private virksomheder tilsammen øger indsatsen inden for forskning og udvikling, så Danmark i 2010 når op på et beløb over 3 procent af bruttonationalproduktet.

Højteknologifonden
Højteknologifonden skal fremme højteknologisk forskning og innovation i et samspil mellem offentlig forskning og erhvervslivet.

Fondens midler målrettes udvalgte satsningsområder, især nanoteknologi, bioteknologi og informations- og kommunikationsteknologi. Der vil blive lagt vægt på:

  • Særligt løfterige områder, hvor de erhvervsmæssige interesser er åbenbare, og hvor Danmark samtidig har særlige forudsætninger og muligheder, f.eks. inden for sundheds- og energiområdet.
  • Krav om samspil mellem offentlige videninstitutioner og virksomheder.
  • Forskning og innovation i international topklasse samt teknologioverførsel.

Fonden starter sin virksomhed i foråret 2005. Fondens kapital opbygges gradvist gennem en årlig tilførsel fra staten i årene 2005-12 på i størrelsesordenen 2 mia. kr., så den i 2012 vil have en grundkapital på 16 mia. kr.

Universiteter og forskningscentre i verdensklasse
Det danske samfund har brug for universiteter, der tilhører den internationale elite med hø-jeste kvalitet inden for forskning, uddannelse og innovation. Skal dette realiseres, må der ske en fokusering af indsatsen. Samlet set har de 12 danske universiteter på flere områder en høj kvalitet og produktivitet. Efter international målestok er de dog hver for sig meget små. De danske universiteter kan ikke klare sig på det globale marked, hvis vi ikke samler kræfterne.

Midlet er større faglig koncentration og forpligtende samarbejder om den samlede opgave-løsning inden for forskning og uddannelse. Regeringen ønsker, at universiteter og institutio-ner danner universitetetskonsortier, der målrettet og strategisk kan profileres internationalt.

De nye universitetsbestyrelsers opgave er bl.a. at sikre universiteternes internationale konkurrenceevne gennem kvalitetsudvikling, strategiske satsninger og hård prioritering. Det er derfor centralt at sikre, at de nye bestyrelser har de rette værktøjer til at nå de opstillede mål. Regeringen vil derfor fremlægge forslag til en omlægning af bevillingssystemerne, så de fremmer samarbejde, specialisering og fagligt stærkere uddannelses- og forskningsmiljøer. På baggrund af rapporten fra Taxameterudvalget vil regeringen fremlægge forslag til en stærk forenkling af bevillingssystemerne.

For at fremme dansk forskning af høj kvalitet vil regeringen fremlægge forslag om, at den andel af de samlede forskningsbevillinger, der udmøntes i fri konkurrence, øges, mens den andel, der uddeles som basismidler, reduceres.

Internationalisering af forskningen
Regeringen ønsker at gøre en særlig indsats for at tiltrække de bedste forskere – såvel danske som udenlandske - til at lede danske forskningsmiljøer (superprofessorer). Regeringen vil derfor etablere et særligt program, hvor ledende forskere på højt niveau bl.a. kan frigøres fra statens almindelige løn - og ansættelsesvilkår, og hvor de ledende forskere får rådighed over egne budgetter til ansættelse af personale og indkøb af apparatur.

Fordobling af forskeruddannelserne
Efterspørgslen stiger efter unge, der har gennemført en forskeruddannelse (ph.d.). Derfor vil regeringen fremlægge forslag om en gradvis fordobling af antallet af studerende på ph.d.-uddannelserne – fortrinsvis inden for naturvidenskab, teknisk videnskab og sundhedsvidenskab.

Det er vigtigt også at have fokus på behovene for kompetence i virksomhederne. Regeringen vil øget antallet af erhvervs-ph.d’ere, hvor erhvervslivet bidrager til at finansiere udgifterne.

Sektorforskningen
Regeringen ønsker løbende at sikre, at sektorforskningen udfører anvendelsesorienteret forskning af høj kvalitet med et klart samfundsmæssigt sigte. Det skal ske gennem fortsat konkurrence, effektive institutioner og god arbejdsdeling mellem institutionerne.

Grundforskning
Dansk forskning har også i fremtiden brug for forskning, der ikke nødvendigvis er anvendelsesorienteret eller falder inden for bestemte politisk prioriterede temaer. Denne opgave løftes i dag bl.a. af Danmarks Grundforskningsfond, som gennem årene har bidraget til at udvikle forskningsmæssige miljøer i Danmark af høj international klasse, såkaldte ”centres of excellence”. Regeringen vil i forbindelse med den aftalte lovændring i 2007/08 sikre, at Grundforskningsfonden kan fortsætte sit virke.

Styrket forskningsindsats i EU-regi
Regeringen vil på europæisk plan arbejde for at sikre attraktive rammer for forskning og udvikling. Regeringen vil arbejde for at fordoble budgettet til forskning og udvikling i EU, at etablere et uafhængigt europæisk forskningsråd, at etablere en europæisk innovationspris, at benchmarke europæiske universiteter, at udvide EU’s programmer for europæisk udveksling af studerende, lærere og forskere markant og at ekspandere EU’s udvekslingsprogrammer til andre regioner i verden.

Danmark som førende iværksættersamfund

En stærk iværksætterkultur er en vigtig kilde til fornyelse i samfundet, så der kan skabes nye forretningsmuligheder og mange nye arbejdspladser. Det er regeringens ambition, at Danmark i 2010 skal være i den europæiske elite på iværksætterområdet. Dette indgår i anden søjle i strategien Danmark i den globale økonomi.

Danskerne er allerede blandt de flittigste til at etablere nye virksomheder, og vi er ved at udvikle en stærkere iværksætterkultur. Der er imidlertid behov for, at vi bliver bedre til at omsætte viden til forretning og få flere virksomheder til at vokse og skabe varige arbejdspladser. Sammenlignet med mange andre lande er der relativt få af de nye virksomheder, der kommer ind i et solidt vækstforløb.

De erhvervsmæssige muligheder af ny viden skal udnyttes bedre. Viden og teknologi skal formidles bredt ud og omsættes til bæredygtige forretningsidéer og produktion. Vi skal blive bedre til at kombinere nye forretningsidéer med godt købmandskab og risikovillig kapital.

Regeringen vil derfor i de kommende år styrke indsatsen på bl.a. følgende områder:

Skattelempelse for vækst-iværksættere
Det er regeringens mål, at Danmark i 2015 er blandt de samfund i verden, hvor der nystartes flest vækstvirksomheder. Målt på antallet af nye virksomheder, der startes, placerer Danmark sig blandt de 4 bedste. Men målt på væksten i de nye virksomheder er Danmark placeret blandt de dårligste.

Regeringen vil fremsætte forslag om, at innovative vækst-iværksættere får mulighed for 3 års lettelse i beskatningen efter det tidspunkt, hvor virksomheden har fået overskud og dermed skal til at betale skat. Formålet er at yde en synlig tilskyndelse til yderligere vækst og investeringer. Der afsættes en ramme på 200 mio. kr. årligt til ordningen.

Regeringen vil nedsætte et udvalg, der skal udarbejde forslag til en konkret ordning, herunder hvilke virksomheder der skal være omfattet, hvordan ordningen skal administreres mv. Ordningen skal notificeres i EU.

Bedre udnyttelse af forskning
Universiteter og sektorforskning har fået mulighed for at etablere egne selskaber, så ny viden bliver omsat til produktion og arbejdspladser. Denne teknologioverførsel skal ske professionelt og effektivt. Selskaberne bør etableres på en måde, som sikrer en kritisk masse i selskaberne, der muliggør ansættelse af en professionel stab og det nødvendige samarbejde institutionerne imellem. Regeringen vil medfinansiere et antal pilotprojekter, der skal fremme udviklingen af nye koncepter for teknologioverførsel.

Det skal endvidere være lettere for investorer og virksomheder at danne sig et overblik over den nye viden, der produceres og patenteres ved offentlige forskningsinstitutioner. Regeringen vil fremlægge forslag til en konkret model herfor.

Stærkere incitamenter for forskere til at omsætte deres resultater til produktion
Forskere på danske forskningsinstitutioner skal have den bedst mulige tilskyndelse til at arbejde for at omsætte ideer til ny produktion og arbejdspladser. Regeringen vil undersøge vilkårene i de lande, som er længst fremme, og fremsætte forslag til en forbedring af incitamenterne for forskere og universiteter i Danmark til at søge patent og til at skabe produktion ud af idéer mv.

30 mia. kr. mere risikovillig kapital
For at få omsat den ny viden og forretningsidéer til kommercielle succeser er det afgørende, at markedet for risikovillig kapital får et væsentligt løft. Det er regeringens mål, at Danmark skal have ét af Europas bedst fungerende markeder for risikovillig kapital.

Regeringen vil derfor iværksætte initiativer, der har til formål at øge investeringerne fra private og institutionelle investorer i de tidlige faser og at skabe et velfungerende marked for risikovillig kapital. Der sigtes mod, at investeringer i unoterede aktier skal løftes med ca. 30 mia. kr. inden 2010.

Rate- og kapitalpension investeres mere risikovilligt
Vilkårene for investeringer i unoterede aktier skal forbedres. Rate- og kapitalpensioner over en vis størrelse skal kunne investeres direkte i unoterede aktier.

Markedsplads for unoterede aktier
Regeringen vil skabe rammer for, at Københavns Fondsbørs kan etablere en alternativ markedsplads for unoterede aktier. Regeringen vil herunder stille forslag om en midlertidig ordning, hvor institutionelle investorer, der investerer i selskaber optaget til handel på den alternative markedsplads, får skattefradrag herfor. Det vil styrke interessen for at investere på den alternative markedsplads i opstartsfasen.

Pensionsbranchen skal investere mere i risikovillig kapital
Regeringen har opnået enighed med pensionsbranchen om at øge investeringerne i unoterede aktier frem til 2010. For at gøre det lettere for pensionsbranchen at investere i unoterede aktier vil regeringen fremsætte forslag om at forenkle beskatningsreglerne (nettoopgørelsesprincippet).

Ny kapitalstærk venturefond
Regeringen vil etablere en kapitalstærk venturefond, der kan sikre løft i kompetencer og investeringer i de tidlige faser af det danske venturemarked. Kapitalen tilvejebringes gennem et samarbejde med pensionsinstitutter og private investorer gennem en delvis privatisering af Vækstfonden for dermed at skabe et samlet kapitalgrundlag på 3-4 mia. kr.

Flere aktive Business Angels
Det skal være lettere for erfarne erhvervsfolk at optræde som Business Angels, så små og mellemstore virksomheder bedre kan få adgang til kompetent kapital. Derfor vil regeringen undersøge mulighederne for at etablere en depotordning, der sikrer en fortsat skatteudskydelse, hvis en virksomhedsejer ved salg af sin virksomhed reinvesterer midlerne i en ny erhvervsvirksomhed.

Styrkelse af brugerdreven innovation og videnspredning
Endelig vil regeringen i samarbejde med vækstforaene udvikle et særligt program for den såkaldte brugerdrevne innovation og spredning af viden. Danske virksomheder bygger således deres fornyelse på viden, der kommer fra mange forskellige steder. Danmark besidder særlige evner, når det gælder om at skabe erhvervssucceser ud fra et effektivt samspil mellem virksomheder, brugere, leverandører og teknologiske serviceinstitutter, som det er vigtigt at bygge videre på.

Det nye program skal skabe rammerne for, at virksomheder i samarbejde med myndigheder og videninstitutioner kan gå sammen om at udvikle løsninger baseret på markedsmæssige behov inden for områder, hvor virksomhederne lokalt og regionalt har særlige kompetencer.

Formaliserede netværk af tekniske skoler og handelsskoler har i den sammenhæng et væsentligt potentiale for at udgøre en udviklings- og videncenterfunktion for virksomhederne i regionen og lokalområdet.

Mere fokuseret iværksætter- og innovationsindsats
At bringe en god idé til en god forretning er ofte et stort og omfattende arbejde, der ud over kapital kræver god og nem adgang til viden, råd og vejledning. Der skal derfor være sammenhæng mellem viden, rådgivning og finansiering. Regeringen vil iværksætte en samlet analyse af de ordninger, der i dag eksisterer for at fremme iværksætteri og innovation. På baggrund heraf vil regeringen fremlægge forslag, der sikrer, at der ikke er overlap mellem ordningerne, og at de hver især har stærkere slagkraft.

Iværksætterakademier og væksthuse
Det handler om at lære at tænke nyt, afprøve idéer og ikke mindst arbejde med, hvordan idéer kan omsættes til forretning, hvad enten det er i en ny virksomhed eller inden for rammerne af eksisterende. Derfor vil regeringen tage initiativ til at udbrede iværksætterakademier og skabe flere væksthuse, hvor forskere og studerende kan udvikle og afprøve nye produkter og forretningsidéer.

Tema i uddannelserne
Fundamentet for en stærk iværksætterkultur skal lægges allerede i uddannelserne. Det er regeringens målsætning, at alle i løbet af deres uddannelse konkret får mulighed for at arbejde med idéudvikling, og at alle studerende på de videregående uddannelser skal have tilbud om at tage kurser og fag i innovation og iværksætteri. Regeringen vil fremlægge en handlingsplan, som skal fremme de unges viden og interesse for at starte egen virksomhed.

Nemmere at starte og drive ny virksomhed
Det skal være nemmere for iværksættere at starte ny virksomhed. En god idé må ikke bremses, fordi reglerne er indviklede eller strukturerne stive. Regeringen vil lancere et program for afbureaukratisering, som skal sikre, at de administrative byrder ved virksomhedsstart og drift begrænses mest muligt. Regeringen vil i den forbindelse sikre, at virksomhederne får én indgang til offentlige, digitale erhvervsservices, og at byrderne ved ansættelse af virksomhedens første medarbejdere nedbringes.

Regeringen vil også se nærmere på muligheden for at reducere byrderne forbundet med bl.a. revisionspligten for små virksomheder, momsafregning, statistikindberetning til landbrugsstøtte, på sygedagpengeområdet samt ved forenkling af bygningsreglementet.

Uddannelser i verdensklasse

Det er regeringens mål, at de danske uddannelser skal kunne måle sig med de bedste i verden. Det indgår i den tredje søjle i strategien Danmark i den globale økonomi.

Flere skal have en videregående uddannelse
Regeringen ønsker, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse, og at flere unge gennemfører en videregående uddannelse. I Danmark er uddannelsesniveauet blandt de unge steget væsentligt mindre de senere år end i mange andre lande. Hver sjette unge gennemfører aldrig en kompetencegivende uddannelse, og andelen af unge med en videregående uddannelse er lavere end i mange andre lande.

I dag gennemfører 42 pct. af en årgang en videregående uddannelse. Det er regeringens mål, at mindst halvdelen af en ungdomsårgang i 2015 gennemfører en videregående uddannelser, og mindst 45 pct. i 2010. Regeringen vil få gennemført en analyse af, hvorfor så relativt få unge gennemfører en videregående uddannelse i Danmark, samt hvilke tiltag der skal til for at øge andelen.

Der er i Danmark færre tekniske og naturvidenskabelige kandidater end i de fleste af de lande, vi normalt sammenligner os med. Det er et problem, fordi virksomhederne i fremtiden vil have behov for flere medarbejdere med disse kompetencer. Det skal indgå i analysen at vurdere tiltag, der kan medvirke til at øge andelen af unge, der tager en teknisk, naturvidenskabelig eller sundhedsvidenskabelig uddannelse.

Regeringen vil på baggrund af analysen fremlægge en handlingsplan.

Voksen- og efteruddannelsesreform
Regeringen har indledt en dialog med arbejdsmarkedets parter om, hvordan vi kan skabe et markant løft af voksen- og efteruddannelserne. Regeringen og arbejdsmarkedets parter har nedsat et fælles udvalg, der inden udgangen af 2005 skal komme med anbefalinger til at realisere målsætningen om livslang opkvalificering og uddannelse til alle.

Kortuddannede skal have gode muligheder for at sikre sig de kompetencer, der er nødvendige for at begå sig på arbejdsmarkedet. Og der er brug for en særlig indsats for de mange tusinde voksne, som har svært ved at læse og stave.

Internationalisering af uddannelserne
Regeringen vil forbedre rammerne for, at danske studerende tager dele af deres uddannelse i udlandet, og for, at dygtige udenlandske studerende gennemfører deres uddannelse i Danmark. Regeringen vil derfor fremlægge forslag om, at taxametertilskuddet under visse betingelser kan følge danske studerende til udlandet.

Regeringen vil endvidere få udarbejdet en analyse af udviklingen på det voksende internationale uddannelsesmarked og på den baggrund vurdere tiltag, der kan sikre og fremme danske uddannelsesinstitutioners deltagelse heri.

Høj kvalitet i erhvervsuddannelserne
Erhvervsuddannelserne spiller en afgørende rolle for at sikre unge de nødvendige erhvervsrettede kompetencer inden for nye teknologier og traditionelle håndværk. Regeringen vil nedsætte et udvalg med deltagelse af de relevante parter og uafhængige eksperter, som skal analysere det danske erhvervsuddannelsessystem for at vurdere, om det lever op til de krav, som fremtiden stiller. Regeringen vil i forlængelse af udvalgsarbejdet stille forslag til ændringer i erhvervsuddannelsessystemet.

Modernisering af prøver, eksamener og karakterer
Regeringen vil på baggrund af handlingsplanen Modernisering af prøver, eksamener og karakterer fra januar 2004 fremlægge forslag til en tiltrængt modernisering af prøver og eksamener. Den enkelte elev skal bedømmes på baggrund af målbare, gennemsigtige kriterier. Gruppeeksamener afskaffes. Og det sikres, at enhver studerende har en ret til at gå til individuel eksamen og få en individuel bedømmelse.

Regeringen vil i efteråret 2005 fremsætte forslag om ændring af karaktersystemet på baggrund af Karakterkommissionens betænkning fra november 2004. Regeringen lægger op til en bred debat om Karakterkommissionens analyse og forslag til en ny skala. Det skal bl.a. sikres, at danske karakterer bliver mere internationalt sammenlignelige. Det vil gøre det lettere for danske studerende at blive optaget på udenlandske uddannelsesinstitutioner og at have udenlandske og danske prøver opført på det samme eksamensbevis.

Lavere alder ved afslutning af uddannelse
Danske unge bliver væsentligt senere færdige med deres uddannelse end unge i andre lande. De unge afslutter typisk en lang videregående uddannelse i Danmark, når de er 29 år.

Det skyldes blandt andet, at de unge er længere tid i uddannelsessystemet, og at mange unge tager længere pauser mellem de enkelte uddannelser. Der kan for den enkelte unge i nogle tilfælde være gode grunde til at holde en pause undervejs. Men det vil ud fra såvel en samfundsmæssig betragtning som for flertallet af unge være hensigtsmæssigt, at den gennemsnitlige alder for færdiggørelsen af uddannelse bringes ned. Regeringen vil fremlægge en handlingsplan, der skal bidrage hertil.

Fornyelse af folkeskolen


En velfungerende folkeskole med høje faglige krav er en forudsætning for vækst, velfærd og demokrati. I folkeskolen lægges kimen til al videre uddannelse.

Danmark har en af verdens dyreste folkeskoler. Derfor bør vi også have en af verdens bedste folkeskoler. På nogle områder går det rigtigt godt. Undersøgelser viser, at folkeskolens styrker blandt andet omfatter engagerede lærere og pædagoger med en omfattende vilje til at forbedre skolen. Og selvsikre og glade elever, der får en god støtte. Men de danske resultater i en række internationale sammenligninger af det faglige niveau i folkeskolen, jf. den seneste PISA-undersøgelse, er absolut ikke tilfredsstillende i de helt centrale fag og færdigheder som dansk, matematik og naturfag. Regeringen vil derfor fremlægge et samlet oplæg til fornyelse af folkeskolen.

Bedre læreruddannelse
Det er vigtigt, at læreruddannelsen giver nye lærere de kvalifikationer, som fremtidens folkeskole kræver. Princippet om, at lærere skal kunne undervise i alle fag på alle klassetrin, er ikke længere tidssvarende. Der er behov for en stærkere specialisering og større faglig målretning i uddannelsen af fremtidens lærere.

Regeringen vil fremsætte forslag om fremtidens læreruddannelser. Udgangspunktet er, at lærerne i de centrale fag, dvs. dansk og matematik, i fremtiden skal undervise enten små eller store elever. Antallet af liniefag skal reduceres, og der skal være en stærkere faglig sammenhæng mellem de valgte liniefag. Naturfag i læreruddannelsen skal styrkes.

Det langsigtede mål er, at lærere - for så vidt angår de centrale fag - kun kan undervise i deres liniefag. Regeringen vil fremlægge en plan for, hvordan og hvornår dette mål kan realiseres. Efteruddannelsen af lærere skal bidrage hertil.

Regeringen vil gøre en indsats for at få flere universitetsuddannede, herunder bachelorer, til at undervise i folkeskolens ældste klasser på lige fod med seminarieuddannede.

Styrket efteruddannelse af lærere
Større faglighed forudsætter kvalificerede lærere. Lærernes uddannelse skal løbende suppleres. Regeringen ønsker at målrette den samlede indsats for efteruddannelse i forhold til de aktuelle behov, herunder en styrkelse af det faglige niveau i dansk, matematik og naturfag, samt målet om, at lærere kun underviser i deres liniefag. Regeringen vil fremlægge en handlingsplan for efteruddannelse af lærere.

Styrket efteruddannelse af skoleledere
Undersøgelser viser, at de skoler, der fungerer bedst, er dem, hvor der er en stærk og synlig ledelse. Mulighederne for en fokuseret efteruddannelse af skoleledere er i dag begrænset.

Regeringen ønsker en mere målrettet og samlet uddannelsesindsats for skoleledere. Regeringen vil udvikle en målrettet egentlig videreuddannelse for skoleledere.

Regeringen ønsker, at der ved fremtidige nyansættelser af skoleledere i folkeskolen stilles krav om, at ansøgeren gennemfører en lederuddannelse. Endvidere bør allerede ansatte skoleledere efteruddannes, så de kan leve op til de fremtidige kvalifikationskrav.

National handlingsplan for læsning
Mere end hver sjette elev forlader i dag folkeskolen uden brugbare læsefærdigheder. Gode læsefærdigheder er nøglen til uddannelse, job, deltagelse i demokratiet og i samfundslivet i øvrigt. De, der ikke kan læse, har begrænsede chancer for at gennemføre en uddannelse eller for at kunne klare sig i et job.

Regeringen vil fremlægge en bred national handlingsplan for læsning. Handlingsplanen skal sikre, at børn, unge og voksne gives de bedste muligheder for at forbedre deres læsefærdigheder og dermed deres fremtidsudsigter i fortsat uddannelse eller på arbejdsmarkedet.

Styrket danskundervisning
Regeringen vil endvidere sikre, at 1.-3. klasserne i folkeskolen får en ekstra ugentlig time i dansk. Det vil forbedre mulighederne for at opfange de svageste elever tidligere og styrke de basale faglige færdigheder.

Historiefaget skal styrkes
Regeringen vil sikre, at 4. og 5. klasserne skal have en time ekstra i faget historie. I en mere og mere global verden er det afgørende, at alle danske børn har et solidt kendskab til historie og den danske kulturarv.

Styrkelse af det faglige niveau i naturfag
De danske elevers færdigheder i naturvidenskab er utilfredsstillende. Danmark ligger markant under OECD-gennemsnittet og lavest i Norden. Regeringen vil derfor fremlægge en handlingsplan for styrkelse af det faglige niveau i naturfag.

Styrkelse af det faglige niveau i matematik
Regeringen vil endvidere fremlægge en handlingsplan for styrkelse af det faglige niveau i matematik.

En god start i folkeskolen
Det er vigtigt, at børnene får en god start i folkeskolen, fordi det er hér, grundlaget for barnets videre udvikling og uddannelse bliver skabt.

Regeringen vil udvide undervisningspligten fra 9 til 10 år ved at gøre børnehaveklassen til en obligatorisk del af grundskolen. Undervisningspligten indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år. Der indføres sprogscreening ved starten af børnehaveklassen, så undervisningen allerede fra start kan tage udgangspunkt i børnenes aktuelle sproglige forudsætninger.

På den baggrund nedsættes et udvalg, der skal vurdere hele indskolingsforløbet i folkeskolen samt komme med forslag til ændringer, herunder

  • konsekvenser for strukturen og indholdet i indskolingsforløbet,
  • såkaldt rullende skolestart,
  • aldersintegreret undervisning til og med 3. klasse, og
  • holddannelse i 6 års-klassen.

Udvalget skal endvidere fremsætte forslag til en indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningerne, herunder lektiehjælp til de bogligt svagere unge og idræt.

Obligatorisk afgangsprøve i folkeskolen
Det er i dag frivilligt at deltage i folkeskolens afsluttende prøver. Regeringen ønsker, at alle unge har en god faglig ballast, når de forlader folkeskolen, og dermed bedre forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Regeringen vil fremlægge forslag om, at alle elever ved afslutning af 9. klasse skal aflægge prøve i dansk, matematik, engelsk samt fysik/kemi, biologi og geografi.

Målretning af det nuværende 10. klasse-tilbud
Det er kun i Danmark, at der findes et generelt tilbud om 10. klasse. Meningen med den nuværende ordning for 10. klasse er, at det skal være et tilbud til unge, som fagligt og personligt ikke er klar til valg af ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Men disse unge får ofte ikke et tilfredsstillende udbytte af 10. klasse, fordi mange skoler tilrettelægger undervisningen efter bedre funderede unge.

Regeringen vil i efteråret 2005 fremsætte forslag til en grundlæggende reform af undervisningen efter 9. klasse, så den alene målrettes de svageste elevers overgang til ungdomsuddannelse - primært erhvervsuddannelse. Der skal være tale om egentlige brobygningsforløb, så vidt muligt med praktikophold i virksomheder. Det skal være hovedreglen, at unge fortsætter direkte i en ungdomsuddannelse efter folkeskolens 9. klasse.

Reform af pædagoguddannelsen
Regeringen ønsker en pædagoguddannelse, der giver fagligt stærke pædagoger kompetencer til at løfte de nye opgaver, der følger af regeringens strategi for en god start til alle børn. Samtidig skal fremtidens pædagoger fortsat have kompetencer til at varetage opgaver inden for det meget brede arbejdsfelt for pædagoger.

Regeringen vil gennemføre en reform af pædagoguddannelsen, der bl.a. styrker fagligheden, giver mere tid til fordybelse, bedre muligheder for specialisering, mere ensartet uddannelse og en forbedret praktikuddannelse.

Fremme af evalueringskultur
Undersøgelser viser, at der trods lovkrav om evaluering i folkeskolen mangler en stærk evalueringskultur. Eleverne får derfor et utilstrækkeligt tilbagespil i forhold til deres præstationer, og forældrene har svært ved at vurdere børnenes fremskridt.

Regeringen vil styrke evaluering i folkeskolen ved at give skolerne pligt til at evaluere elevens udbytte med udgangspunkt i de bindende mål for undervisningen, som blev iværksat i 2003.

Regeringen vil fra og med skoleåret 2005/06 påbegynde indførelse af nationale, obligatoriske test i læsning i 2., 4., 6. og 8. klasse, matematik i 3. og 6. klasse, engelsk i 7. klasse og naturfagene i 8. klasse. Testene skal være et værktøj til at sikre faglige fremskridt for den enkelte elev ved at målrette undervisningen til den enkelte elevs særlige evner. Testene skal hverken bruges til offentliggørelse af resultater eller til at rangordne skoler og elever.

Dokumentation af folkeskolens resultater
Regeringen ønsker at dokumentere, hvordan folkeskolen fungerer og kan gøres endnu bedre. Regeringen vil fremlægge forslag om, at der foretages årlige repræsentative undersøgelser af elevers færdigheder på forskellige klassetrin i udvalgte fag og emner. Formålet er at opstille en national standard for, hvad elever på forskellige klassetrin og i forskellige fag rent faktisk har tilegnet sig på nationalt plan. Det vil give skoler og lærere i hele landet bedre mulighed for at vurdere fremskridtene i den enkelte klasse og styrke indsigten i hvilke faktorer, der fremmer gode faglige præstationer.

Den enkelte skole og kommune skal have en tilbagemelding om egen præstation i forhold til landsgennemsnit og elevernes sociale baggrund. Elever og skoler, der deltager i undersøgelsen, skal være anonyme. Den enkelte skoles resultat må ikke offentliggøres og må ikke bruges til at rangordne hverken elever eller skoler.

Rådet for evaluering og kvalitetsudvikling i folkeskolen
Regeringen ønsker at udnytte den faglige ekspertise på folkeskolen mere direkte i udviklingen af folkeskolen. Der nedsættes derfor et uafhængigt Råd for evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen. Rådet får til opgave at:

  • Følge og vurdere udviklingen i det faglige niveau i folkeskolen. Internationale erfaringer inddrages.
  • Følge og vurdere, hvordan folkeskolen bidrager til at nedbryde den negative sociale arv og til øget integration.
  • Afgive en årlig beretning til undervisningsministeren om kvaliteten i folkeskolen og forslag til forbedringer.

Rådet understøttes af en ny statslig styrelse for evaluering og kvalitetsudvikling i folkeskolen. Styrelsen får bl.a. til opgave at:

  • Udarbejde de nationale test på udvalgte fag og klassetrin.
  • Forestå dokumentation af folkeskolens resultater.
  • Gennemføre øvrige evalueringer af folkeskolen.
  • Administrere prøver og eksamener i folkeskolen.
  • Føre tilsyn med kvaliteten og kommunernes overholdelse af folkeskoleloven samt vejlede kommunerne.

Styrket kommunalt tilsyn med skoler
Regeringen ønsker at styrke og præcisere kommunernes tilsyn med skolerne. De nuværende regler for det kommunale tilsyn er meget overordnede og generelle.

Regeringen vil foreslå, at kommunerne forpligtes til at udarbejde en årlig tilsynsrapport om det faglige niveau i kommunens skoler. Rapporten skal bl.a. vurdere skolernes faglige niveau i forhold til resultaterne fra de obligatoriske test, den nationale standard samt skolernes evalueringspraksis.

Den årlige tilsynsrapport og eventuelle opfølgning herpå skal drøftes i kommunalbestyrelsen. I tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handlingsplan for at genoprette kvaliteten. Handlingsplanen indsendes til den nye styrelse for evaluering og kvalitetsudvikling.

Ungdomsuddannelse til alle

Unge, som ikke gennemfører en ungdomsuddannelse, har væsentligt større risiko for ledighed og et voksenliv i kanten af arbejdsmarkedet.

Det er regeringens mål, at alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse, når de har afsluttet folkeskolen. Dvs. enten en gymnasial uddannelse, der giver adgang til en videregående uddannelse, eller en erhvervsuddannelse, der giver kompetence til arbejdsmarkedet.

I dag gennemfører 78 pct. af en årgang en ungdomsuddannelse. Det er regeringens mål, at mindst 85 pct. gennemfører en ungdomsuddannelse i 2010 og mindst 95 pct. i 2015. For at nå målene vil regeringen bl.a.:

  • Sikre flere rigtige praktikpladser.
  • Præmiere virksomheder, der opretter ekstra praktikpladser.
  • Genindføre mesterlæren.
  • Give uddannelsesgaranti og job i stedet for kontanthjælp.
  • Reducere frafald for især erhvervsuddannelser.
  • Øge kommunernes ansvar.
  • Sætte fokus på forældrenes ansvar.
  • Nedbryde unødige barrierer på erhvervsuddannelserne og øge mulighederne for at udnytte medbragte kvalifikationer for unge udlændinge.
  • Målrette 10. klasse mod svage elevers overgang til ungdomsuddannelse.

Flere rigtige praktikpladser
Regeringen vil fastholde uddannelsesgarantien. Men der skal lægges større vægt på, at de unge færdiggør en uddannelse med god udsigt til beskæftigelse. Vi gør de unge en bjørnetjeneste ved at fastholde dem i uddannelser, hvor de ikke kan få job bagefter.

Antallet af rigtige praktikpladser er voksende. I 2004 har godt 1.800 flere unge fået en praktikplads end i 2003. Men det er regeringens mål, at der skal være rigtige praktikpladser til alle de unge, som har et ønske om det. Det er regeringens mål, at antallet af praktikpladser i 2006 øges med yderligere 3.000.

Regeringen har en klar forventning om, at arbejdsgiverne løser deres del af denne opgave. Arbejdsgivernes store indflydelse på erhvervsuddannelsernes styring og indhold giver et betydeligt medansvar for at sikre det nødvendige antal praktikpladser. Men i nogle større, betydningsfulde brancher har arbejdsgiverne spekuleret i skolepraktikken og undladt at oprette de pladser, der er brug for.

Regeringen vil sikre en økonomisk tilskyndelse til de arbejdsgivere, der bidrager til at løfte opgaven. Regeringen vil derfor inden for rammerne af Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER) foreslå at etablere en ordning, hvor virksomheder, som opretter ekstra praktikpladser, modtager et kontant beløb som anerkendelse herfor. Den træder i kraft umiddelbart.

Genindførelse af mesterlære
Regeringen vil genindføre mesterlæren som et supplement til de eksisterende muligheder for at tilrettelægge erhvervsuddannelser.

Praktisk orienterede unge kan have et særligt behov for at være tilknyttet en arbejdsplads fra starten af uddannelsen for at få et tilstrækkeligt fodfæste på arbejdsmarkedet efter afslutningen af grundskolen eller måske efter nogen tid uden for både uddannelse og beskæftigelse.

Den ny mesterlære skal være en mulighed inden for håndværk, industri, service, handel eller transport, hvor virksomheder har jobområder, der egner sig til overvejende praktisk oplæring med henblik på, at lærlingen skal kunne bestå en svendeprøve eller anden praktisk prøve og derved opnå de kompetencer, som efterspørges i erhvervslivet, ved beskæftigelse inden for det pågældende jobområde eller beslægtede jobområder.

I lighed med den traditionelle mesterlære skal der ved begyndelsen af læreforholdet foreligge en lærekontrakt mellem lærlingen og en virksomhed. Lærlingen modtager overenskomstmæssig lærlingeløn under hele uddannelsen.

En del af uddannelsen forudsættes som de traditionelle mesterlæreuddannelser at foregå på en erhvervsskole. Men virksomheder, som har den fornødne undervisningskapacitet, kan også godkendes til at gennemføre den skolemæssige del af en uddannelse med tilskud svarende til undervisningstilskuddet til erhvervsskolen. Når lærlingen er på skole, modtager læremesteren løntilskud mv. fra Arbejdsgivernes Elevrefusion.

De nye lærlinge får en uddannelse med samme håndværks- og handelsfaglige indhold og kompetence som en tilsvarende erhvervsuddannet elev.

Regeringen vil på baggrund af et udvalgsarbejde med deltagelse af bl.a. arbejdsmarkedets parter fremlægge konkret lovforslag.

Uddannelse og job i stedet for kontanthjælp
Unge mennesker bør ikke hensættes i passiv forsørgelse af det offentlige, men have en uddannelse og et arbejde. Alle unge skal have en garanti for, at de kan få en erhvervsuddannelse. Til gengæld skal de 18-19 årige ikke kunne få kontanthjælp, hvis der er oplagte uddannelsesmuligheder for dem.

Øget ansvarliggørelse af kommuner og forældre
Regeringen ønsker, at kommunerne forpligtes til at tage et større ansvar for, at de unge, som forlader folkeskolen, kommer videre i uddannelsessystemet.

Kommunerne bør, f.eks. i regi af Ungdommens Uddannelsesvejledning, igangsætte et systematisk, opsøgende arbejde i forhold til unge - og deres forældre - som ikke starter, eller ikke forventes af starte på en ungdomsuddannelse efter 9. klasse med henblik på at motivere dem til at gøre det.
Det samme gælder de elever, der falder fra efter at have påbegyndt en erhvervsuddannelse. Der er bl.a. brug for en mere målrettet og specifik indsats i forhold til unge indvandrere og efterkommere, hvor kun 40 pct. i dag gennemfører den uddannelse, de er startet på. Kommuner og skoler må arbejde sammen om denne opgave.

Der skal tages fat i skoletrætte unge allerede i sidste del af folkeskolen – dvs. i 8., 9. og 10. klasse. De skal have mulighed for at komme i kontakt med arbejdsmarkedet og ad den vej blive motiveret til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Sådanne elever kan f.eks. tilbydes kombinationer af rigtig beskæftigelse og undervisning, fx i ungdomsskolen. Men det forudsætter, at de unge ikke overlades til sig selv. Der skal være tæt kontakt mellem skole, elev, forældre og virksomhed.

Det er vigtigt, at forældrene aktivt motiverer og forbereder de unge på at gennemføre en uddannelse efter folkeskolen. Regeringen vil fremlægge forslag om at omlægge børnefamilieydelsen for de 15-17 årige unge, så den kun udbetales for unge, der er i gang med en uddannelse.

Verdens mest konkurrencedygtige samfund

Det har stor betydning for, hvordan Danmark klarer sig fremover, at vi evner at udvikle og anvende ny viden, evner at anvende vores menneskelige ressourcer på bedste vis, og evner at udvikle nye virksomheder og ny produktion. Fornyelse både i dansk erhvervsliv og resten af samfundet er nøglen til fremtidens arbejdspladser. Fornyelsen skal være en folkesag, hvor hver især har et ansvar.

På mange områder placerer Danmark sig rigtig godt. Danskerne er veluddannede og gode til at samarbejde. Vi har et arbejdsmarked, som i international sammenhæng er meget fleksibelt. Det er nemt for arbejdsgiverne både at ansætte og afskedige medarbejdere. Og samtidig har vi et veludbygget socialt sikkerhedsnet, som er en forudsætning for det fleksible arbejdsmarked.

Men på andre områder står det mindre godt til. De danske uddannelser halter bagefter de bedste – både når det drejer sig om kvaliteten og om antallet, der får en videregående uddannelse. Udannelserne matcher ikke altid virksomhedernes behov, samarbejdet mellem universiteter og virksomheder halter og det kniber med at starte virksomheder med vækstpotentiale.

Innovative netværk
Regeringen ønsker et styrket samspil mellem uddannelse, forskning, teknologi og iværksætteri. Der skal skabes muligheder for at udvikle partnerskaber mellem bl.a. virksomheder, forsknings- og uddannelsesinstitutioner, offentlige myndigheder, de nye vækstfora og kapitalmarked. Det er i dette krydsfelt - i såkaldte ”clusters” - at der opstår ny viden, løsninger og produkter, der er mere avancerede og konkurrencedygtige end andre – fx Øresundsregionens Medicon Valley. Regeringen vil styrke rammerne for sådanne innovative netværk.

Eksperter til virksomhedernes udviklingsafdelinger
Regeringen vil fremlægge en handlingsplan for, hvordan man i samarbejde med erhvervslivet kan imødekomme store virksomheders behov for et større udbud af højt kvalificerede eksperter. Handlingsplanen vil bl.a. indeholde forslag til uddannelse af flere ph.d.-ere og erhvervs ph.d.-ere, bl.a. gennem privat medfinansiering, flere trainees i større virksomheder og øget udbud af korte forskningsbaserede efteruddannelseskurser til medarbejdere på ledelsesniveau. Med inspiration fra amerikanske universiteter vil regeringen endvidere vurdere muligheden for, i samarbejde med private virksomheder, at etablere særlige eliteforløb på de danske universiteter for mindre grupper af særligt kvalificerede studerende.

Udvidelse af jobkortordningen
Med jobkortordningen indførte regeringen i 2002 en hurtig og smidig adgang til arbejds- og opholdstilladelse i Danmark for udlændinge, som havde et konkret jobtilbud inden for en branche med mangel på kvalificeret arbejdskraft. Regeringen ønsker at udvide denne ordning, så danske virksomheder generelt får bedre muligheder for at ansætte udlændinge med særlige kvalifikationer, som virksomhederne efterspørger.

Markedsføring af Danmark som attraktivt investeringsland
At gøre Danmark til et af verdens bedste steder at drive virksomhed, handler også om at tiltrække udenlandske investeringer til Danmark. Når udenlandske virksomheder vælger at placere sig i Danmark, er det et sundhedstegn og styrker kompetencerne i dansk erhvervsliv. En udvikling regeringen ønsker at fremme. Regeringen vil intensivere arbejdet med at markedsføre Danmark som attraktivt investeringsland.

Mere konkurrence og færre barrierer
Undersøgelser viser, at der stadig er områder, der er præget af regulering, som begrænser konkurrencen. Regeringen vil fremlægge forslag til at fjerne de mest konkurrencebegrænsende reguleringer og dermed øge konkurrencen, bl.a. inden for telesektoren, uden at det sker på bekostning af væsentlige samfundshensyn. Som led i en intensiveret indsats for at styrke konkurrencen vil der ske en løbende opfølgning for hver af de brancher, der i Konkurrenceredegørelsen udpeges til at have konkurrenceproblemer.

Overvågning af Danmarks konkurrenceevne
Regeringen ønsker, at Danmark styrker sin indsats på de områder, der er centrale for Danmarks velstandsudvikling. Der skal udpeges konkrete politikområder, hvor der er brug for en skærpet indsats. Det kræver en systematisk tilgang. Hvert år vil regeringen udgive en konkurrenceevneredegørelse, der skal give et billede af, om Danmark bevæger sig i den rigtige retning. Regeringen vil derfor videreudvikle en metode, der identificerer de væsentlige faktorer for Danmarks velstandsudvikling.

Tænketank om fremtidens vækst
Regeringen har nedsat Tænketanken om fremtidens vækst, der bl.a. skal sætte fokus på, hvordan Danmark i fremtiden kan opretholde en god konkurrenceevne. Tænketanken har bl.a. fokus på områder som entreprenørskab, innovation, kapital, uddannelse, offentlig-privat partnerskab og konkurrence. Tænketanken fremlægger sit arbejde i foråret 2005, og dette vil bl.a. indgå i udarbejdelsen af Danmark i den globale økonomi.

Vækst i hele Danmark
Der skal være gode rammer for vækst og udvikling i hele landet. Der skal satses på de kompetencer og erhvervspotentialer, der findes lokalt.

Med kommunalreformen etableres i hver region vækstfora, der sammensættes af repræsentanter fra regionen, kommunerne, det lokale erhvervsliv, videninstitutioner og arbejdsmarkedets parter. Vækstforaene får til opgave at udarbejde en regional erhvervsudviklingsstrategi samt udvikle og prioritere initiativer til at forbedre de lokale vækstvilkår.

Regeringen vil tage initiativ til – sammen med amtsråd, kommuner, erhvervsliv og arbejdsmarkedets parter – allerede nu at påbegynde arbejdet med en regional erhvervsudviklingsstrategi for Nordjylland, der er ramt af erhvervsmæssig tilbagegang. Regeringen vil stille midler og ekspertise til rådighed herfor.

Regeringen vil se positivt på et eventuelt ønske fra andre regioner om fremrykning af indsatsen.

Regeringen vil iværksætte en hurtig analyse af den samlede statslige regionalpolitiske indsats med henblik på at forenkle og målrette indsatsen.

Som opfølgning på strategien Danmark i den globale økonomi vil regeringen nedsætte et nyt regionalpolitisk ministerudvalg, som får ansvaret for at koordinere og følge de initiativer i strategien, der skal udmøntes på regionalt niveau.

Orden i økonomien

Dansk økonomi er sund og robust. Overskuddet på de offentlige finanser er blandt de højeste i Europa. Betalingsbalanceoverskuddet er stort. Renten og inflationen er lav. Opsvinget er også begyndt at bide sig fast på arbejdsmarkedet. Ledigheden er gennem det seneste år faldet med knap 14.000 personer, og beskæftigelsen er stigende - godt hjulpet på vej af initiativerne i regeringens Forårspakke med fremrykning af skattelettelserne på arbejdsindkomst og fremrykning af investeringer til 2004.

Finanspolitikken
Regeringen vil fastholde en holdbar finanspolitik:

  • Fortsatte offentlige overskud og nedbringelse af den offentlige gæld i overensstemmelse med 2010-planen.
  • Et vedvarende løft i beskæftigelsen i et omfang, der modsvarer en forbedring af de offentlige finanser med ca. 1 pct. af BNP.
  • En årlig vækst i det offentlige forbrug på 0,5 pct. og en afdæmpet vækst i de samlede offentlige udgifter. Realvæksten i det offentlige forbrug giver plads til målrettede forbedringer på udvalgte områder, bl.a. forskning og uddannelse, børnefamilierne, sygehuse og de ældre.
  • Fortsat, uændret skattestop. Forudsat at det økonomiske råderum er tilvejebragt, vil regeringen sænke skatten på arbejdsindkomst yderligere. Regeringen vil udarbejde en flerårig plan herfor.

Regeringen vil inddrage finansieringen af regeringsgrundlagets initiativer og andre initiativer i de årlige finanslovforhandlinger.

Den kommunale økonomi
Realiseringen af udgiftspolitikken beror i høj grad på beslutningerne i den kommunale sektor. Regeringen lægger derfor afgørende vægt på, at der sker en tæt koordination mellem på den ene side den overordnede økonomiske politik og regeringens prioriteringer på velfærdsområderne, og på den anden side det kommunale selvstyre, herunder at kommunerne under ét bidrager til overholdelse af skattestoppet. Denne koordination vil som hidtil ske gennem årlige økonomiforhandlinger mellem regeringen og de kommunale organisationer. Regeringen vil fortsat overholde princippet om, at den kommunale sektor kompenseres økonomisk, hvis regeringen og Folketinget pålægger den kommunale sektor nye opgaver eller merudgifter.
De faktiske udgifter i kommuner og amter har gennem flere år overskredet de aftalte rammer. Der er derfor behov for at forbedre rammerne for styringen af den kommunale økonomi. Regeringen vil fremlægge konkrete forslag til, hvordan rammerne for budgetsamarbejdet kan styrkes med henblik på at sikre overensstemmelse mellem den overordnede økonomiske politik og den faktiske udvikling i den kommunale økonomi.

Skattestop – og lavere skat på arbejde

Fortsat skattestop
Regeringen vil videreføre skattestoppet uændret i den kommende valgperiode. Skattestoppet består i hovedsagen af følgende fem overordnede punkter:

  • Ingen skat eller afgift må sættes op.
  • Opkræves skatten eller afgiften med en procentsats, f.eks. momsen, bliver procenten ikke sat op.
  • Opkræves skatten eller afgiften med et kronebeløb pr. enhed, f.eks. benzin- og dieselafgiften, sættes kronebeløbet ikke op.
  • Hvis der er tvingende grunde til at indføre eller forhøje en skat eller afgift, vil dette ske således, at merprovenuet ubeskåret anvendes til at sænke en anden skat eller afgift. Samme princip vil blive anvendt, hvis det af miljømæssige grunde er ønskeligt at indføre eller forhøje en miljøafgift. Såfremt Danmark bliver nødt til at sænke en skat eller afgift som følge af EU-beslutninger eller internationale aftaler, kan mindreprovenuet kompenseres gennem forhøjelser af andre skatter eller afgifter. Det forudsættes, at en sådan omlægning er provenuneutral.
  • Der er lagt et loft over det kronebeløb, som boligejeren betaler i ejendomsværdiskat. Værdistigninger på fast ejendom vil derfor ikke udløse yderligere ejendomsværdiskat.

Skattestoppet omfatter også kommuner og amter. Det betyder, at de gennemsnitlige skatteprocenter og grundskyldspromiller ikke må stige. Skulle det alligevel ske, reduceres den statslige beskatning tilsvarende, så niveauet for den samlede beskatning holdes uændret. Regeringen har i den forløbne valgperiode indført et loft over den årlige stigning i grundskylden. I den kommende periode vil regeringen fastholde loftet over den årlige stigning.

Regeringen vil uden tøven slå ned på og lukke eventuelle skattehuller, så snart myndighederne bliver opmærksomme på dem.

Det er regeringens mål gradvist at sænke skatten på arbejdsindkomst. Regeringen har allerede gennemførte lettelser af skatten på ca. 10 mia. kr. i 2004. Forudsat at det økonomiske råderum er tilvejebragt, vil regeringen sænke skatten på arbejdsindkomst yderligere. Regeringen vil udarbejde en flerårig plan herfor.

Yderligere retssikkerhed på skatteområdet
Regeringen har med en række tiltag forbedret retssikkerheden betydeligt på skatteområdet. Regeringen ønsker at fastholde dette fokus. Regeringen vil derfor fremlægge yderligere en række forslag til øget retssikkerhed under temaerne: Bedre borgerservice, færre klager samt klare og enkle regler.

Forenkling af aktieavancebeskatningen
Reglerne for beskatning af aktieavancer er fra 1993. De er meget komplicerede, bl.a. på grund af den såkaldte 100.000 kr. grænse, hvor beholdninger mindre end grænsen er skattefri, mens beholdninger større end grænsen beskattes. Regeringen vil derfor fremsætte forslag til en forenkling af aktieavancebeskatningen. Der vil blive indført en overgangsordning, således at der ikke vil blive ændret i skattevilkårene for eksisterende beholdninger under skattegrænsen.

Omlægning af bilbeskatningen
Regeringen vil nedsætte et udvalg, som skal undersøge mulighederne for over en længere årrække at foretage en provenuneutral og miljøfremmende omlægning af den samlede bilbeskatning.

Flere i arbejde

Regeringen vil fremlægge en omfattende beskæftigelsesplan for at få flere mennesker i arbejde.

Målet er at øge beskæftigelsen med op til 60.000 personer frem mod 2010. Der er tale om et ambitiøst mål. Dets realisering forudsætter både en god økonomisk vækst, et velfungerende arbejdsmarked og holdningsændringer mange steder i det danske samfund.

Regeringen vil føre en økonomisk politik, der understøtter en varig høj beskæftigelse og fortsat fald i ledigheden. I takt med faldet i ledigheden vil væksten i beskæftigelsen i stadigt stigende omfang blive bestemt af, hvor godt arbejdsmarkedet fungerer. Regeringen vil nøje overvåge dette og vil herudover understøtte væksten i beskæftigelsen med en række konkrete initiativer.

  • Flere indvandrere i arbejde. Målet er at få op til 25.000 flere flygtninge, indvandrere og efterkommere i arbejde i 2010.
  • Lavere alder ved afslutning af uddannelse. Målet er, at de unges gennemsnitlige alder for færdiggørelse af deres uddannelse på længere sigt bringes ned med 1 år. I 2010 kan det bidrage med op til 5.000 personer.
  • Mindre sygefravær. Målet er på længere sigt at reducere det gennemsnitlige antal sygedage med 1 dag. I 2010 kan det bidrage med ca. 2.000 personer.
  • Flere ældre på arbejdsmarkedet. Sigtet med de kommende initiativer er at øge den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder med ½ år. I 2010 kan det bidrage med op til 7.500 personer.
  • Bedre fungerende arbejdsmarked. Målet er at forbedre strukturerne på arbejdsmarkedet. Frem mod 2010 kan det bidrage med op til 5.000 personer.

Flere indvandrere i arbejde
Regeringens mål om op til 25.000 flere indvandrere og efterkommere i arbejde er en ambitiøs målsætning. Opgaven er meget stor. Men med nedgangen i antallet af indvandrere, som kommer til Danmark, er forudsætningerne bedre end længe.

Opgaven skal løses. Og den kan løses. Hvis alle i det danske samfund arbejder sammen om opgaven: Regeringen, kommunerne, offentlige og private arbejdsgivere, lønmodtagere, arbejdsmarkedets parter, uddannelsesinstitutioner mv.

Vi skal stille krav til indvandrere uden arbejde. Men så skylder vi dem også at bryde barrierer ned, bekæmpe fordomme og give dem en chance for at vise, at de har noget at bidrage med.

Regeringen vil udarbejde en national handlingsplan for at få flere indvandrere i beskæftigelse. Et tværgående ministerudvalg skal sikre planens gennemførelse.

Opkvalificering står helt centralt i indsatsen. Både den opkvalificering, som finder sted på skoler mv., og den opkvalificering, som finder sted på arbejdspladsen. Her er vi nødt til at tænke nyt og bryde med fastlåste dogmer. Vi kan kun løse opgaven, hvis der skabes accept af, at indvandrere, som har været uden arbejde gennem længere tid, ikke altid kan få job til fuld overenskomstmæssig løn. Og at ansættelse på særlige lønvilkår kan være det springbræt, som efter en periode giver mulighed for job på normale vilkår.

Regeringen vil drøfte med arbejdsmarkedets parter, hvordan vi bedst kan skabe denne accept. Og opnå forståelse for, at det ikke er en vej til at undergrave vilkårene på det danske arbejdsmarked. Men at det tværtimod kan åbne det danske arbejdsmarked for disse grupper.

Regeringens indsats vil i den første fase tage afsæt i følgende indsatsområder:

  • Indvandreres grundlæggende kvalifikationer, herunder særligt danskkundskaber, skal styrkes.
  • Anvendelsen af indslusningsløn, løntilskud og mentorordninger skal udbygges.
  • Løntilskudsordningerne skal have et eftersyn.
  • En handlingsplan med konkrete initiativer og mål for hele den offentlige sektor. Den offentlige sektor vil have et betydeligt ansvar for at løfte den samlede opgave.
  • Indsatsen i forhold til etniske iværksættere skal styrkes.
  • Især erhvervsuddannelserne skal indrettes, så flere unge får reel mulighed for at komme ind på og gennemføre en uddannelse, jf. Ungdomsuddannelse til alle.

Lavere alder ved afslutning af uddannelse
Danske unge afslutter deres uddannelse meget senere end unge i andre lande. Det skyldes blandt andet, at de unge starter senere i uddannelse, er længere tid om uddannelsen og tager længere pauser undervejs.

Hvis de unge bliver færdige med deres uddannelse i en yngre alder, vil det øge beskæftigelsen og øge det samfundsmæssige afkast af investeringen i deres uddannelse.

Regeringen vil blandt andet:

  • Gennemføre en grundlæggende reform af undervisningen efter 9. klasse, så det bliver hovedreglen, at unge fortsætter direkte i en ungdomsuddannelse efter folkeskolens 9. klasse.
  • Tilskynde til kortere venteperiode før påbegyndelse af en videregående uddannelse. Blandt andet ved ændringer i SU-systemet.
  • Tilskynde til, at de unge færdiggør deres uddannelser på normeret tid. Blandt andet ved ændringer i SU-systemet og ved at nedbringe specialeskrivningsperioden på visse uddannelser.

Mindre sygefravær
Regeringen vil blandt andet fremsætte forslag om:

  • At kommunernes opfølgning målrettes mod de personer, som har størst behov for hjælp.
  • Bedre muligheder for at sygemeldte bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet.
  • Større økonomisk fordel for kommunerne ved at hjælpe den sygemeldte hurtigt tilbage til arbejdsmarkedet.

Flere ældre på arbejdsmarkedet
Regeringen vil iværksætte en holdningskampagne for at fastholde de ældre i beskæftigelse. Kampagnen skal særligt være rettet mod virksomhederne, medarbejderne og dem, som rådgiver de ældre, og blandt andet sigte mod mulighederne for efteruddannelse.

For at understøtte kampagnen vil regeringen gennemgå love mv. i forhold til ældre på arbejdsmarkedet, herunder foreslå ændringer i visse særregler for ældre i dagpengesystemet.

Serviceeftersyn af beskæftigelsespolitikken
Regeringen vil iværksætte et serviceeftersyn af beskæftigelsespolitikken. Fremgang i økonomi og i beskæftigelse må ikke bremses af stive strukturer på arbejdsmarkedet. Job må ikke stå ubesatte hen i situationer, hvor der er kvalificeret arbejdskraft til rådighed.

Eftersynet vil blandt andet være rettet mod

  • visse særregler på dagpengeområdet, som hæmmer fleksibilitet og dermed beskæftigelsen,
  • en skærpelse af rådighedsforpligtelsen,
  • økonomisk tilskyndelse ved jobformidlingen i kommuner, hos Arbejdsformidlingen og blandt andre aktører til at fremvise gode resultater for at få ledige i beskæftigelse, og
  • en mere effektiv og smidig brug af andre aktører i jobformidlingen.

Når beskæftigelsesplanen foreligger, vil regeringen indbyde Folketingets partier til drøftelse.

Frit valg af arbejdsløshedskasse
Regeringen vil fremme fleksibiliteten og bevægeligheden på arbejdsmarkedet. I den forbindelse ønsker regeringen at understøtte det enkelte menneskes frihed til at vælge a-kasse, herunder at flytte fra én a-kasse til en anden. Regeringen vil derfor arbejde på at fjerne barrierer for et sådant frit valg og fremlægge forslag til at øge gennemsigtigheden, bl.a. ved at forpligte den enkelte a-kasse til at informere sine medlemmer om det frie valg og den pågældende a-kasses administrationsbidrag sammenlignet med andre a-kasser.

Ligelønstatistik
Der skal være lige løn for lige arbejde i Danmark. Med henblik på at fremme synligheden og informationen om lønforskelle mellem mænd og kvinder vil regeringen fremlægge forslag om, at virksomheder over en vis størrelse skal udarbejde en ligelønstatistik. Virksomheder skal kunne fritages for kravet om at udarbejde en ligelønstatistik, hvis de med jævne mellemrum i stedet udarbejder en redegørelse for ligeløn, som drøftes mellem arbejdsgiver og lønmodtagere.

Etablering af et eIndkomstsystem
Administrationen af en række indkomstafhængige ydelser er i dag unødigt tung for både det offentlige og for borgere og virksomheder. F.eks. har dagpengemodtagere besvær med at skaffe dokumentation i form af lønsedler og tro- og love erklæringer. Og arbejdsgiverne har besvær med at skulle afgive detaljerede lønoplysninger om nuværende og tidligere ansatte alene til kontrolformål.

Med det formål at skabe grundlag for regelforenklinger og effektivisere administrationen vil regeringen på baggrund af det fælles arbejde med arbejdsmarkedets parter etablere et eIndkomstsystem med månedlige oplysninger om indkomst og arbejdsomfang.

Et sådant system vil føre til store gevinster for det offentlige, borgerne og a-kasserne. Det skal udformes, så det ikke belaster arbejdsgiverne unødigt. Resultatet vil være, at en række andre indberetninger i forbindelse med dagpengesager, skatteoplysninger, statistik mv. kan afskaffes.

Et sundt og sikkert arbejdsmiljø
Regeringen vil i samarbejde med arbejdsmarkedets parter udarbejde en ny prioritering af indsatsen, som skal sikre, at fokus er rettet mod de vigtigste arbejdsmiljøproblemer.

Vækst i servicesektoren, hastig teknologisk udvikling og nye arbejds- og organisationsformer vil påvirke arbejdsmiljøet i retning af mindre fysisk hårdt arbejde, mere stillesiddende arbejde og flere problemer med det psykiske arbejdsmiljø, med stress og med såkaldte ”livstilssygdomme”.

Regeringen vil ændre arbejdsmiljøloven, så arbejdsgivere, der har gjort alt, hvad det var muligt for at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø, ikke bliver straffet, når medarbejderne overtræder reglerne.

Et mere enkelt og retfærdigt arbejdsskadesystem
Virksomhederne har i de senere år oplevet betydelige variationer i bidragene til den lovpligtige forsikring mod erhvervssygdomme i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Regeringen vil nedsætte et udvalg, som skal belyse, hvordan AES-systemet kan reformeres, så præmierne opleves mere rimelige og retfærdige. Regeringen vil fremsætte forslag på baggrund heraf.

Det er vigtigt, at virksomhederne tilskyndes til at maksimere den forebyggende indsats. Regeringen vil derfor nedsætte et udvalg, som skal komme med forslag til, hvordan virksomhedernes indsats for et godt arbejdsmiljø i højere grad afspejles i bidragsbetalingen til arbejdsskadeforsikring og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES).

Bedre samspil mellem erstatninger og erhvervsevnetab og sociale ydelser
Regeringen vil nedsætte et udvalg, der skal overveje reglerne om samspillet mellem arbejdsskadesikringsloven, erstatningsansvarsloven og sociale ydelser. Udvalget skal samtidig overveje incitamenter til at skabe arbejdsfastholdelse på normale vilkår i forbindelse med personskade.

Regeringen vil endvidere se på, hvordan det er muligt at etablere en ordning, som medfører, at tilskadekomne alene skal henvende sig ét sted for at få klarhed over erstatningen. En samlet og hurtig afklaring ét sted sikrer, at tilskadekomnes tilknytning til arbejdsmarkedet bevares.

Arbejdsmarkedet og EU-udvidelsen
Udvidelsen af EU giver nye muligheder for økonomisk vækst og fremgang i Europa og i Danmark. Men udvidelsen må ikke føre til, at danske arbejdstagere udsættes for unfair konkurrence fra billig østeuropæisk arbejdskraft. Vandrende arbejdstagere skal leve op til danske arbejdsmiljøregler og de løn- og ansættelsesvilkår, som er sædvanlige på det danske arbejdsmarked. Regeringen vil øge kontrollen med arbejdskraft fra de nye EU-lande for at sikre, at de gældende regler overholdes.

Bedre sundhed

Regeringen vil fortsætte med at forny og forbedre vore offentlige sygehuse. Behandlingen af sygdomme på de danske sygehuse skal være i verdensklasse. Og ventetiderne skal være de kortest mulige.

Med kommunalreformen bliver der skabt fem stærke sundhedsregioner, som skal være rammen om sygehuse af højeste kvalitet. Regionerne får hver især en størrelse og en økonomi, så alvorlige sygdomme kan behandles af afdelinger, der har ekspertise på netop deres felt. Samtidig styrkes den landsdækkende koordinering af den højtspecialiserede behandling. Og vi forbedrer rammerne for genoptræning af især ældre. Kommunerne får med ansvaret for genoptræning en stærk tilskyndelse til at udvikle lokale sundhedstilbud.
Nu ønsker regeringen at gå videre med følgende initiativer:

Flere penge til at forkorte ventetiderne på sygehuse
Over de næste 4 år tilføres sygehusene yderligere 2 mia. kr. til bedre kvalitet, mere aktivitet og kortere ventetider. Pengene tilføres i takt med, at en større del af sygehusenes budgetter bliver baseret på princippet om, at ”pengene følger patienten”: Jo flere patienter og jo større aktivitet, der er på en hospitalsafdeling, desto større bevilling skal den pågældende afdeling have. Det skal betale sig at gøre en ekstra indsats – også på et hospital.

Regeringen ønsker, at andelen af aktivitetsbestemte bevillinger til de enkelte sygehuse og sygehusafdelinger over en årrække øges fra de nuværende 20 pct. til 50 pct.

Frit valg efter 1 måned
Alle borgere – uanset pengepung – har fået ret til at vælge at blive behandlet på et privat eller udenlandsk sygehus, som amterne har indgået aftale med, hvis ventetiden til de offentlige sygehuse er over 2 måneder. Regeringen vil med virkning fra 2007 forbedre ordningen, så patienterne får ret til frit valg, såfremt det offentlige sygehus ikke kan klare behandling inden for 1 måned. Regeringen vil samtidig være opmærksom på at styrke efterbehandlingsindsatsen.

Et åbent og gennemsigtigt sundhedsvæsen
Regeringen ønsker mere åbenhed og gennemsigtighed om behandlingen på vore sygehuse. Patienterne har krav på klar og forpligtende information, bl.a. for bedre at kunne bruge det frie valg. Der skal udvikles præcise og sammenlignelige oplysninger om kvalitet og service mellem sygehuse og afdelinger, som gøres lettilgængelige for borgerne senest i 2006.

Ny kræfthandlingsplan
I forbindelse med aftalen om finansloven for 2005 er der iværksat en række initiativer til at forbedre behandlingen af kræft, herunder en pulje på 100 mio. kr. til omlægning af arbejdsgange mv. og lånerammer på 300 mio. kr. til anskaffelse af nyt udstyr. Regeringen vil i foråret 2005 fremlægge en ny kræfthandlingsplan. Sigtet er at bringe kræftbehandlingen på de danske sygehuse op på det højeste internationale niveau. I henhold til finanslovaftalen vil parterne i forlængelse heraf drøfte hvilke initiativer, planen giver anledning til.

Ældre medicinske patienter
For ældre medicinske patienter er det afgørende, at samarbejdet mellem hjemmeplejen, de praktiserende læger og sygehusene fungerer optimalt. Med kommunalreformen forbedres rammerne for en mere sammenhængende og borgernær behandlings- og plejeindsats til gavn for ældre medicinske patienter. Regeringen vil fremlægge forslag til, hvordan sammenhængen i plejeindsatsen kan forbedres yderligere med henblik på at sikre en bedre samlet indsats for den enkelte ældre og mindske problemerne med fejlmedicinering og unødige indlæggelser.

Yngre lægers vej gennem speciallægeuddannelsen
Uddannelsen til speciallæge er under omlægning på grundlag af principper, der blev fastlagt af Speciallægekommissionen. Målene og kravene til speciallægeuddannelsen er blevet moderniseret. Bl.a. er de normerede videreuddannelsestider nedbragt for de længste uddannelsers vedkommende. Det er imidlertid fortsat et problem, at yngre læger ofte er betydeligt længere om videreuddannelsen til speciallæge end den normerede tid. Der kan således gå 12 år eller mere fra kandidateksamen til speciallægeanerkendelse.

Regeringen vil derfor i efteråret 2005 fremlægge forslag til initiativer med henblik på forkortelse af den samlede uddannelsestid uden tab af kompetence. Forslagene vil bygge på en kortlægning af yngre lægers vej gennem speciallægeuddannelsen. Kortlægningen vil omfatte hele uddannelseskæden fra uddannelsesstart på universitetet til anerkendelsen til speciallæge.

Sund kost og motion
Med sundhedsprogrammet ”Sund hele livet” har regeringen sat fokus på forebyggelsen af otte udbredte folkesygdomme. Regeringen har endvidere igangsat en række initiativer til bl.a. bedre sundhed blandt børn og unge. Sund kost og motion er vigtige forudsætninger for en sund befolkning, så sygdom forebygges.

I forbindelse med udmøntningen af satspuljen for 2005 er der bl.a. afsat 80 mio. kr. årligt i perioden 2005-2008 til at styrke indsatsen i børne- og ungdomspsykiatrien og behandlingen af spiseforstyrrelser, herunder til nedbringelse af ventetider.

Der er endvidere afsat midler til en kommunal indsats målrettet overvægtige børn og unge med særligt fokus på udsatte familier.

Regeringen vil etablere et slagkraftigt, uafhængigt Motions- og Ernæringsråd, som skal fremme bedre sundhed for alle danskere. Regeringen vil anmode Rådet om som sin første opgave snarest at fremlægge en handlingsplan mod fedme hos børn. Sigtet er at sætte endnu mere fokus på vigtigheden af sund kost og motion. Motions- og Ernæringsrådet erstatter Ernæringsrådet, som nedlægges.

Bedre omsorg for de ældre

Regeringen vil gøre op med de stive bureaukratiske regler og sikre, at de ældre får den pleje, som de har behov for døgnet rundt, og den skal gives med respekt for den enkelte. Ældreomsorgen må ikke standardiseres, men skal ydes fleksibelt og med fokus på de ældres individuelle behov.

Regeringen vil derfor afsætte 500 mio. kr. årligt til indførelse af en plejehjemsgaranti og til en ansøgningspulje til bedre og mere fleksibel hjemmehjælp i kommunerne. Regeringen vil nedsætte et udvalg, som skal komme med forslag til kriterier for fordelingen af puljen. Udvalgets forslag vil indgå i de kommende drøftelser med Kommunernes Landsforening om kommunernes økonomi i 2006.

Personlige budgetter
Flere kommuner har igangsat forsøg med personlige budgetter for hjemmehjælp. Fælles for alle ordningerne er, at hjælpen til f.eks. vask, indkøb og andre praktiske opgaver sker ved at udbetale et kontant beløb eller et klippekort til den ældre. Den ældre kan frit vælge, hvem der skal løse opgaverne, hvornår det skal ske, og hvordan det skal ske. Regeringen vil evaluere de igangværende forsøg i 2006 med henblik på eventuel etablering af en landsdækkende ordning.

Garanti for plejehjemsplads
Regeringen vil fremlægge forslag om, at borgere, der er visiteret til plejehjem, højest skal vente to måneder på at få en plads.

Frit valg af plejehjem
For at øge ældres valgmuligheder og få et mere varieret udbud af plejehjem vil regeringen foreslå frit valg mellem kommunale plejehjem, selvejende institutioner og private plejehjem.

Bedre vilkår for børnefamilierne

Regeringen ønsker, at børnene får de bedst mulige rammer for en god opvækst og en god uddannelse. Og at familierne får størst mulig frihed med hensyn til børnepasning og tilrettelæggelsen af arbejdsliv og familieliv. Derfor vil regeringen foreslå nedenstående initiativer.

Sænkning af taksterne for børnepasning og højere børnecheck
Mange børnefamilier har en trængt økonomi, hvor udgiften til børnepasning vejer tungt. Det gælder især familier med små børn. Regeringen vil derfor

  • pr. 1. januar 2006 sænke den maksimale forældrebetaling for et pasningstilbud for et barn under 3 år fra 33 til 25 pct. af udgifterne,
  • pr. 1. januar 2007 sænke den maksimale forældrebetaling fra 3 år og til skolealderen fra 33 til 25 pct. af udgifterne, og
  • pr. 1. januar 2008 forhøje børnechecken med 2.000 kr. årligt pr. barn under 3 år.

Regeringen vil samtidig foreslå, at kommunerne i perioden, indtil de lavere takstlofter træder i kraft, ikke øger den forældreandel, som betales for et barn under skolealderen.

Bedre kvalitet i børnepasningen
Regeringen vil foreslå, at der afsættes 2 mia. kr. i den kommende 4 års periode, som anvendes efter ansøgning til bedre kvalitet i børnepasningen. Pengene skal f.eks. bruges til en forstærket indsats over for socialt udsatte børn, flere medarbejdere, forbedringer af lokaler, og fremme af etablering af skovbørnehaver.

”Barselsfond”
Regeringen vil foreslå, at der etableres en ”barselsfond” for den del af arbejdsmarkedet, som efter afslutningen af overenskomstforhandlingerne i foråret 2005 ikke er omfattet af ”barselsfonde” aftalt i overenskomster. En barselsudligningsfond styrker kvinders position på arbejdsmarkedet. Når arbejdsgiverne deler deres omkostninger ved barsel, reduceres den enkelte arbejdsgivers udgift til ansatte, som går på barsel. Det styrker ligestillingen. Alle, der ikke er dækket af en barselsudligningsfond via en kollektiv overenskomst, bliver omfattet af en obligatorisk ordning. Dermed bliver alle dækket. Ordningen skal træde i kraft i 2006.

Ægtefællepension
Ægtefællepensionsudvalget forventes i 2005 at afgive betænkning om behovet for særskilt lovgivning om, hvordan pensions- og forsikringsrettigheder skal behandles ved den ene ægtefælles død og i forbindelse med separation og skilsmisse. Regeringen vil på baggrund heraf fremlægge forslag om ændringer af de gældende regler, bl.a. under hensyntagen til ligestillingen mellem kvinder og mænd.

Samværsreform
Mange børn oplever, at deres forældre skilles. Det er forældrenes ansvar, at det foregår så nænsomt som muligt i forhold til børnene, og at de finder en løsning, så begge kan forsætte forældreskabet. Regeringen vil gennem nye regler for behandlingen af sager om separation og skilsmisse og udvidet brug af konfliktmægling sikre, at forældrene understøttes i at påtage sig dette ansvar. Reglerne skal i højere grad sætte børnene i centrum. Regeringen vil derfor nedsætte et udvalg, som skal komme med forslag til en samværsreform.

Som led i kommunalreformen vil regeringen foreslå, at de nye statsforvaltninger (som afløser de nuværende statsamter) bliver indgang for alle sager om opløsning af ægteskab og afklaring af uenigheder om forældremyndighed. Hermed forventes, at færre sager skal behandles ved domstolene.

En god start til alle børn

Bekæmpelse af negativ social arv
Langt de fleste unge i Danmark får en god uddannelse og en ordentlig overgang til voksenlivet. Men ikke alle. Hver sjette unge får ikke en uddannelse, som ruster dem til at udføre et arbejde. De får de dårligste job og er meget udsatte for ledighed.

Mange unge efterkommere af indvandrere og flygtninge har særlige problemer i uddannelsessystemet. De har ofte dårlige danskkundskaber. Og alt for mange fuldfører ikke en erhvervsuddannelse. Hvis denne udvikling ikke vendes, vil denne gruppe af unge uden uddannelse - og uden perspektiv for fremtiden - vokse til et stort problem.

For mange unge kommer ud i kriminalitet. Og for mange børn vokser op i hjem præget af misbrug, vold eller psykiske problemer. Det er opvækstvilkår, som risikerer at præge dem resten af livet.

Regeringen vil udarbejde et program for bekæmpelsen af den negative sociale arv, som sammentænker initiativer på de enkelte politikområder: Børnepasning, den sociale indsats, bedre uddannelse, ungdomsklubber, integration og kriminalitetsbekæmpelse. Alle børn og unge skal have muligheden for en god start.

Øget ansvarliggørelse af forældre
Forældrene har et helt afgørende ansvar for, at deres børn får mulighed for at udvikle sig, får en god skolegang, og ikke begiver sig ind på en kriminel løbebane.

Regeringen ønsker i stærkere omfang at markere samfundets afstandtagen til forældre, der mangler viljen til at leve op til deres forældreansvar, f.eks. ved børnenes omfattende udeblivelse fra skolegangen, eller forældrenes manglende indsats i forhold til at undgå børnenes gentagne kriminalitet. Regeringen vil fremsætte forslag om, at de sociale myndigheder i grove tilfælde får mulighed for at meddele forældrene særlige påbud, og hvis disse ikke efterleves stoppe udbetalingen af børnefamilieydelsen, hvis forældre f.eks. ikke medvirker til at sikre, at deres børn passer deres skolegang, eller hvis de ikke gør en tilstrækkelig indsats for at holde deres børn ude af kriminalitet.

Regeringen vil endvidere fremlægge forslag om, at der skal kunne tilbydes ”forældreprogrammer” til forældre, der har behov for hjælp til at understøtte deres børns udvikling.

Det fælles ansvar for de svageste

Bedre vilkår for socialt udsatte
Regeringen vil fortsat prioritere indsatsen for bedre vilkår for de svageste grupper i vort samfund - de udsatte børn og unge, sindslidende, hjemløse, prostituerede og misbrugere. Regeringen vil derfor foreslå, at en væsentlig del af de årlige satspuljemidler på ca. ½ mia. kr. anvendes til denne gruppe. Indsatsen vil bl.a. blive prioriteret på grundlag af den årlige rapport fra ”Rådet for socialt udsatte”.

Der er bl.a. brug for en særlig indsats for at hjælpe socialt udsatte til at få et job. Et arbejde er ikke blot med til at forbedre økonomien, men styrker samtidigt den enkeltes værdighed og selvrespekt. Regeringen vil derfor fremsætte forslag om målrettede tilbud om hjælp til bl.a. hjemløse og tidligere misbrugere.

Bedre vilkår for handicappede
Der er gennem de seneste år iværksat en række større initiativer på handicapområdet. Regeringen har i alt afsat knap 1,4 mia.kr. til at gennemføre initiativerne. Regeringen vil fortsætte det omfattende arbejde med at forbedre handicappedes vilkår for at deltage i alle dele af samfundslivet. Handicappede skal have mulighed for at kunne tilrettelægge egen tilværelse.

Frit valg for svage grupper
De offentlige tilbud skal i højere grad tage hensyn til den enkelte. Der skal gøres op med formynderi og klientgørelse. Regeringen har gennemført frit valg for den brede befolkning på en række områder. Regeringen vil komme med forslag til, hvordan øgede valgmuligheder indbygges i de sociale tilbud, som tilbydes de svage grupper.

Forbedring af psykiatrien
Regeringen ønsker værdige og tidssvarende forhold for sindslidende på de psykiatriske sygehuse. Regeringen vil fortsætte arbejdet med at modernisere og forbedre de fysiske rammer.

Den flerårige psykiatriaftale udløber i 2006. Regeringen vil foreslå en ny psykiatriaftale fra 2007, som bl.a. lægger vægt på fortsat udbygning af antallet af enestuer på de psykiatriske afdelinger.

Fortsat fast og fair udlændingepolitik - bedre integration

Det markante fald i tilstrømningen af flygtninge og indvandrere har skabt forudsætningerne for en effektiv integration af de indvandrere, som allerede er i landet.

Regeringen vil derfor videreføre en fast og fair udlændingepolitik.

En effektiv integration står og falder med, at indvandrere lærer dansk, at de får en uddannelse, og at de kommer i beskæftigelse. Regeringens generelle indsats for bl.a. bedre folkeskole og ungdomsuddannelser og for at få flere i arbejde er derfor en afgørende del af integrationsindsatsen. Der er imidlertid herudover behov for særlige initiativer, som retter sig mod flygtninge og indvandrere, herunder unge med indvandrerbaggrund.

Danskundervisning
Regeringen vil give intensiv danskundervisning straks fra det tidspunkt, hvor flygtningen får opholdstilladelse, og for kvoteflygtninge allerede før ankomsten.

Nedbrydelse af barrierer på erhvervsuddannelserne
Flere unge med udenlandsk baggrund skal have en erhvervsuddannelse.

For få indvandrere begynder på en erhvervsuddannelse. Uddannelserne skal gøres fleksible, så også unge udlændinge, der ikke har gennemført et fuldt dansk grundskoleforløb, kan komme ind på en erhvervsuddannelse og gennemføre den. Der skal skabes en holdningsændring blandt de unges forældre i retning af at anerkende og prioritere praktisk orienterede uddannelser.

Frafaldet blandt unge med udenlandsk baggrund på erhvervsuddannelserne er i dag alt for højt. Det skyldes blandt andet, at der stilles for mange teoretiske krav, som ikke i alle tilfælde er begrundet i de jobfunktioner, uddannelsen fører frem til – krav som mange unge med udenlandsk baggrund ikke kan leve op til på trods af gode praktiske færdigheder. Samtidig er undervisningsformen og lærernes uddannelse for snævert rettet mod elever med dansk baggrund.

Regeringen vil gøre op med unødige barrierer på erhvervsuddannelserne og øge muligheden for, at medbragte kvalifikationer kan udnyttes i erhvervsuddannelserne.

Flere indvandrere på offentlige og private arbejdspladser
Regeringen vil efter drøftelse med de kommunale organisationer fastsætte mål for offentlige institutioners ansættelse af personer med anden etnisk baggrund end dansk og vil gå i dialog med private arbejdsgivere om, hvordan virksomheder i den private sektor kan ansætte flere personer med anden etnisk baggrund end dansk.

Ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter
Regeringen vil styrke indsatsen for etniske minoritetskvinders ligestilling og selvbestemmelse. Den personlige frihed og det frie valg for kvinder og mænd skal gælde for alle i Danmark uanset etnisk og kulturel baggrund.

Regeringen fremlægger i 2005 en handlingsplan for at nedbryde kønsbestemte barrierer til uddannelse, arbejde og foreningslivet blandt etniske minoriteter.

I perioden 2002-2005 har været afsat 40 mio. kr. til indsatsen mod familierelateret vold og tvangsægteskaber blandt etniske minoriteter. Regeringen vil følge op på denne indsats og fremlægge konkrete initiativer til bekæmpelse af vold mod kvinder fra etniske minoritetsmiljøer.

Forebyggelse af kriminalitet blandt børn og unge i ghettoområderne
Kriminalitet og utryghed er en væsentlig årsag til den negative spiral, som præger landets ghettoområder. Regeringen vil derfor sætte særligt målrettet ind over for den vold, hærværk og udbredte småkriminalitet, der præger mange af landets ghettoområder. Foruden mere politi i de belastede områder vil regeringen - baseret på et tæt samarbejde mellem forældre, skoler, de kommunale myndigheder og frivillige - styrke forebyggelsesindsatsen over for børn og unge i ghettoer. Regeringen vil fremlægge en handlingsplan herom.

Lektiehjælpordning
Regeringen ønsker, at børn og unge af indvandrere, som ikke kan få støtte til skolegang og uddannelse derhjemme, kan få lektiehjælp uden for hjemmet. Regeringen vil sikre, at kommunerne i samarbejde med frivillige kræfter i de særligt belastede områder kan udvide eksisterende og oprette nye lektiehjælpsordninger for børn og unge fra mindre ressourcestærke indvandrerfamilier.

Forebyggelse af genopdragelsesrejser
Det undergraver børns muligheder for integration i det danske samfund, hvis de sendes tilbage til deres oprindelige hjemlande for at blive genopdraget. Regeringen har iværksat en række initiativer for at dæmme op for disse integrationsskadelige aktiviteter, men meget tyder på, at der er behov for yderligere tiltag. Regeringen har derfor iværksat en nærmere undersøgelse af problemets omfang, som forventes afsluttet i marts 2005. Regeringen vil herefter fremsætte forslag, som imødegår dette problem.

Udsendelse af afviste asylansøgere
Asylansøgere, hvis sager er endelig afgjort, og som har fået afslag på opholdstilladelse, skal udrejse af Danmark hurtigst muligt. Regeringen vil fortsætte og intensivere den igangsatte indsats på udsendelsesområdet. En halvårlig redegørelse for status på arbejdet med udsendelse af afviste asylansøgere skal danne grundlag for løbende overvejelser om nye initiativer. Regeringen vil endvidere løbende følge op på de aftaler, der blev indgået i forbindelse med finanslovene for 2004 og 2005 om blandt andet træk i eventuel ulandsbistand i forhold til lande, som ikke vil modtage deres egne statsborgere.

Betinget udvisningsdom til kriminelle indvandrere
En betinget udvisning vil være en klar advarsel til den kriminelle og vil samtidig kunne tjene som en alvorlig påmindelse til familien om, hvad konsekvensen af næste skridt ud på en kriminel løbebane vil være. En sådan advarsel vil forhåbentlig øge familiens opmærksomhed på problemet og hjælpe til at holde den dømte væk fra kriminalitet. Derfor vil regeringen undersøge muligheden for at indføre regler om betinget udvisning.

Det er hensigten, at den betingede udvisning skal kunne knyttes til en frihedsstraf i de tilfælde, hvor den tiltalte er tæt på en egentlig udvisning. Udarbejdelsen af nye regler om betinget udvisning kræver nærmere overvejelser. Derfor vil regeringen nedsætte en arbejdsgruppe, der skal komme med konkrete forslag til, hvordan lovgivningen kan udformes.

Konsekvent kamp mod kriminalitet

Sikring af strafskærpelsers gennemslag
Regeringen vil løbende følge udviklingen i domstolenes praksis for at konstatere, om de gennemførte strafskærpelser slår igennem efter hensigten. Rigsadvokaten afgiver i foråret 2005 en redegørelse til justitsministeren om udviklingen i retspraksis.

I den udstrækning retspraksis ikke i tilstrækkeligt omfang afspejler de skærpelser, som var forudsat i de gennemførte lovændringer, vil regeringen anmode Straffelovrådet om at overveje spørgsmålet om i videre omfang end hidtil at fastlægge minimumsstraffe i strafferammerne i straffeloven.

Nul-tolerance over for ungdomskriminalitet
Regeringen ønsker, at det skal have klare og umiddelbare konsekvenser, når unge begår kriminalitet. Retsforfølgningen af ungdomskriminalitet skal være hurtig og effektiv, og sanktionerne skal være mærkbare, også hvor den begåede kriminalitet er af mindre alvorlig art.

Der er for nylig udstedt nye retningslinier for behandling af sager vedrørende unge førstegangskriminelle. Tiltalefrafald og betingede frihedsstraffe til unge kriminelle skal som altovervejende hovedregel ledsages af vilkår - sociale foranstaltninger, behandling, samfundstjeneste eller andet – der klart signalerer samfundets afstandstagen fra den begåede kriminalitet, og som medvirker til at hindre gentagelser. Advarsler bør kun undtagelsesvis være den eneste reaktion i forhold til unge førstegangskriminelle, som begår andet og mere end helt bagatelagtige lovbrud. Justitsministeren og socialministeren vil følge op herpå.

Hurtigere dom og afsoning for unge førstegangskriminelle
Regeringen ønsker, at anklagemyndighed, domstole og kriminalforsorgen skal prioritere, at kriminelle under 18 år får dom for deres kriminalitet og påbegynder afsoning eller opfyldelse af vilkår i forbindelse med tiltalefrafald og betingede domme hurtigere, end det sker i dag. I mindre komplicerede sager om kriminalitet begået af unge under 18 år bør sagen indbringes for retten indenfor en måned efter, at gerningsmanden er identificeret, og afsoning eller opfyldelse af vilkår bør påbegyndes senest en måned efter sagens endelige afgørelse. Regeringen vil udarbejde retningslinier for hurtig sagsbehandling hos anklagemyndigheden og kriminalforsorgen i sager om unge kriminelle. Der nedsættes et udvalg under Rigsadvokaten, som skal komme med forslag til den konkrete udmøntning af denne målsætning.

Hjemmeafsoning for unge kriminelle
Regeringen vil fremlægge forslag om at åbne adgang til, at unge kriminelle, som har begået mindre alvorlig kriminalitet, kan afsone deres fængselsstraffe i hjemmet under elektronisk overvågning, så det ikke hindrer deres mulighed for at passe deres uddannelse eller arbejde.

Global ansvarlighed
Danmark har et ansvar for danske statsborgeres handlinger – både herhjemme og i udlandet. Danske statsborgere skal ikke kunne unddrage sig strafansvar ved at flytte deres kriminelle handlinger til udlandet. Seksuel udnyttelse af børn i 3. verdenslande er helt uacceptabel. Derfor skal det internationale samarbejde styrkes, og regeringen vil sikre, at den danske straffelovs bestemmelser om dansk strafmyndighed (jurisdiktion) er indrettet således, at vi her i landet har de nødvendige redskaber til at sætte ind over for denne type kriminalitet.

Strammere kurs over for den organiserede gruppekriminalitet
Den hidtidige rockerindsats udvides til at omfatte de grupper og netværk, som er ved at overtage en del af rockernes traditionelle profitområder.

Nyt lukket fængsel på Lolland-Falster
Regeringen vil stille forslag om opførelse af et nyt lukket fængsel med plads til mindst 250 indsatte på Lolland-Falster. Kriminalforsorgen er i fællesskab med Storstrøms Amt og kommunerne i området i gang med at kortlægge egnede placeringer. Regeringen vil træffe beslutning om den præcise placering i lyset af Kriminalforsorgens undersøgelse. Fængslet skal stå færdigt i 2010.

Skrappere afsoningsforhold til hårde kriminelle
Rockerindsatsen i fængslerne, herunder indretningen af de særlige rockerafdelinger, har været en succes. Erfaringerne skal udnyttes og indsatsen mod de negativt stærke fangers dominans i fængslerne styrkes yderligere. Manglende efterlevelse af de almindelige spilleregler skal for alle indsatte mødes med skærpede afsoningsforhold.

Rehabiliteringsprogrammer
Regeringen vil i forbindelse med afsoning af fængselsstraffe udvide anvendelsen af rehabiliteringsprogrammer, som rettes mod den indsattes særlige problemer. Der kan være tale om narkotika- eller spiritusafvænning, anger-management kurser, forældreuddannelsesprogrammer, behandling for ludomani eller lignende.

Mere retssikkerhed

Forbedring af retstilstanden for volds- og voldtægtsofre
Det er afgørende for retsbevidstheden, at ofre for forbrydelser ydes den størst mulige beskyttelse i forbindelse med gennemførelse af en straffesag mod gerningsmanden. Dette gælder i særlig grad ved gennemførelse af sager om overgreb af særlig krænkende art. Regeringen vil derfor fremsætte forslag, som skal forbedre særligt volds- og voldtægtsofres processuelle stilling i straffesager.

Bedre beskyttelse mod politiske overgreb
Ytringsfriheden er et af de mest grundlæggende principper i et demokratisk retssamfund. Samfundet kan ikke acceptere, at personer udsættes for trusler, voldelige overgreb eller lignende, fordi de med lovlige ytringer tager del i den offentlige debat. Regeringen vil derfor fremsætte forslag om, at det skal anses som en skærpende omstændighed ved udmåling af straffen, hvis en forbrydelse er begået med baggrund i offerets lovlige ytringer i den offentlige debat.

Tidsgrænse for sigtelse og varetægtsfængsling
Regeringen vil anmode Strafferetsplejeudvalget om at se nærmere på mulige tiltag, som vil kunne begrænse udstrækningen af sigtelser og varetægtsfængslinger, herunder på muligheden for at fastlægge generelle regler om den maksimale tid, en person kan være sigtet eller sidde varetægtsfængslet, samt på mulighederne for yderligere at begrænse anvendelsen af isolationsfængsling.

Konfliktløsning med parterne i centrum
Regeringen ønsker at udvide brugen af smidige og fleksible former for konfliktløsning. Der har siden 2003 været gennemført forsøg med retsmægling ved en række domstole. Erfaringerne fra forsøgene har været gode. Regeringen vil derfor udbrede anvendelsen af retsmægling som konfliktløsningsmiddel til alle landets domstole.

Let og billig løsning af hverdagens retstvister
Domstolene skal være tilgængelige for alle. Almindelige mennesker skal ikke hindres i at få deres tvister afgjort ved domstolene på grund af høje omkostninger eller manglende økonomisk formåen. Det skal være muligt at få en retfærdig og juridisk korrekt afgørelse inden for rimelig tid og til rimelige omkostninger – også hvor striden vedrører et mindre beløb, f.eks. en håndværkerregning eller en regning fra autoværkstedet. Derfor skal der i en ny og moderniseret byretsstruktur indføres en lettere og mere enkel ”småsagsproces”, der gør det nemmere og billigere at gennemføre retssager om mindre krav.

Mere natur og bedre miljø

Der skal herske respekt for naturen og miljøet – her i Danmark og globalt. Regeringen vil føre en aktiv og ambitiøs miljøpolitik, så senere generationer kan få mindst samme livsgrundlag og naturoplevelser, som vi har i dag. Det danske samfund skal udvikles på en miljømæssig bæredygtig måde. Regeringen vil afsætte 1 mia. kr. over de næste fire år til bl.a. naturgenopretning, sikring af habitater, en styrket indsats for renere vand samt til rejsning af mere skov – også tæt ved byerne til glæde for borgerne, og fordi mere skov er med til at sikre os rent drikkevand.

Flere naturperler og renere vandmiljø
Regeringen vil styrke indsatsen på naturområdet. Der vil i 2006 blive fremsat forslag om oprettelse af nationalparker, på baggrund af de lokale pilotprojekter. For at sikre et rent og rigt vandmiljø vil der ske en yderligere indsats for vandløb, søer og ådale.

Langsigtet indsats for bedre vandmiljø
Regeringen vil sikre en langsigtet forbedring af vandmiljøet i vore åer, søer og fjorde og ved vore kyster. De væsentlige forbedringer af vandområderne skal tilrettelægges på en sådan måde, at vi får mest miljø for pengene.

I 2006 bliver i EU-regi fastsat bindende mål for miljøtilstanden i åer, søer og kystnære farvande for alle medlemslandene. Målene skal ifølge EU’s vandrammedirektiv som udgangspunkt være opfyldt i 2015, og medlemslandene skal senest i 2009 selv fastlægge, hvordan målene nås. I Danmark vil Vandmiljøplan III, som rækker frem til 2015, bidrage hertil. Heri indgår en særlig indsats over for landbrugets tab af fosfor og for en yderligere reduktion i udvaskningen af kvælstof fra landbruget.

Regeringen vil nedsætte et udvalg, der i 2006 skal fremlægge forslag til, hvilke virkemidler, der mest omkostningseffektivt kan bruges til at nå målene til brug for implementeringen af EU’s vandrammedirektiv.

Miljøgodkendelse af alle landbrugsejendomme med mere end 75 dyreenheder
Regeringen vil i forbindelse med udvidelser eller nyanlæg af husdyrbrug over 75 dyreenheder stille krav om miljøgodkendelse. Herved vil flere bedrifter end i dag blive omfattet. Ved ansøgninger om udvidet husdyrbedrift skal kunne stilles skærpede krav om anvendelse af miljørigtig teknologi og f.eks. krav om yderligere reduktion af kvælstof og fosfor. Kommunalreformen muliggør en mere enkel godkendelsesprocedure, hvor mange af de nuværende specielle godkendelsestyper kan integreres i én godkendelse, som samlet varetager f.eks. miljø-, nabo- og landskabshensyn.

Bedre overvågning af danske farvande
Kysterne og vore farvande skal beskyttes bedst muligt. Regeringen vil derfor styrke overvågningen af skibstrafikken gennem øget anvendelse af ny teknologi. Skibe, der udgør en særlig risiko for miljøet, vil blive kontinuerligt overvåget af en statslig myndighed. Regeringen vil øge brugen af lods ved gennemsejling af danske farvande, herunder ved brug af såkaldt landbaseret lodsning. Og endelig vil regeringen modernisere lovgivningen vedrørende udøvelse af lodsvirksomhed, herunder gennemføre en liberalisering af området.

Opfølgning af udvalget om jordforurening
Det såkaldte ”Kriterieudvalg om grænseværdier for jord” har afgivet rapport i december 2004. Regeringen vil på baggrund heraf fremsætte forslag til enklere og klarere regler for indsatsen mod jordforurening. Indsatsen skal i højere grad målrettes og prioriteres, så den tager udgangspunkt i den konkrete risiko for vores sundhed og for miljøet.

Liberalisering og effektivisering af affaldssektoren
Regeringen vil fremsætte forslag om at øge konkurrencen på markedet for genanvendelse af affald. De administrative byrder for erhvervslivet skal lettes, og virksomheder og borgere skal have bedre indblik i, hvad de forskellige affaldsordninger koster. De kommunale affaldsregulativer skal harmoniseres, og der skal sikres en klar adskillelse af det offentliges myndigheds- og driftsopgaver.

Organiseringen af vandsektoren
Regeringen ønsker, at vandsektoren effektivt og økonomisk sikrer forsyning af rent og sundt drikkevand og en effektiv afledning af spildevand. Regeringen vil i efteråret 2005 fremlægge forslag til at modernisere reguleringen og organiseringen af vandsektoren.

Grøn teknologi og bio-brændstof
Udvikling og anvendelse af ny teknologi kan være en af vejene til at løse miljøproblemer og kan samtidig have positive erhvervsmæssige effekter. Regeringen vil styrke udviklingen af grøn teknologi, bl.a. på energiområdet og brændstofområdet.

Klima
Regeringen vil fortsat arbejde aktivt for at reducere udledningen af drivhusgasser på globalt plan. Det er en global udfordring. Fremtidige forpligtelser må ses i lyset af landenes hidtidige indsats og reduktionsforpligtelserne for perioden 2008-2012 samt for Danmark en hensigtsmæssig løsning på basisårsproblemet. Regeringen vil fortsat arbejde for at reducere udledningen af drivhusgasser på baggrund af principperne i den omkostningseffektive klimastrategi baseret på både nationale og internationale tiltag.

Regeringen vil arbejde for, at EU aktivt søger en ambitiøs aftale om reduktion af drivhusgasser – i god tid før Kyotoaftalens første fase udløber i 2012 – og i en proces, hvor alle lande tager medansvar. Regeringen vil arbejde for, at også store lande med voksende CO2-udslip – Kina, Indien, USA m.fl. – tager et medansvar for jordens klima.

Bedre veje til at nå miljømål
Regeringen lægger afgørende vægt på at sikre en omkostningseffektiv miljøpolitik og nedsætter derfor en arbejdsgruppe, der skal udarbejde en rapport om styrket prioritering af miljøpolitikken. Rapporten vil fokusere på valget af instrumenter i miljøpolitikken og inddrage samfundsøkonomiske analyser i vurderingen af mål og instrumenter.


Farlige kemikalier
Regeringen vil arbejde for, at farlige, ulovlige kemikalier ikke findes i vores produkter eller vores børns legetøj. Derfor ønsker regeringen at styrke indsatsen mod farlige, ikke tilladte kemikalier og vil gennemføre flere tilsynskampagner. Regeringen vil fremlægge en handlingsplan herom medio 2005.

En fremsynet forbrugerpolitik

Forbrugerne skal nemt og trygt kunne træffe deres valg, hvad enten det drejer sig om de daglige indkøb, køb af tjenesteydelser eller langsigtede investeringer. Det kræver god forbrugerinformation, høj forbrugerbeskyttelse og effektiv konkurrence. En effektiv konkurrence betyder billigere varer til forbrugerne, flere valgmuligheder og større økonomisk frihed. Analyser viser, at der endnu er et stykke vej, før konkurrencen i Danmark er i top. De danske priser på en lang række varer er stadig høje sammenlignet med andre lande. Derfor ønsker regeringen at fastholde sin målsætning om at halvere antallet af konkurrencebegrænsede brancher.

Lukkeloven
Regeringen ønsker at fremme forbrugernes frie valg, også med hensyn til, hvornår de ønsker at gøre deres indkøb. Derfor vil regeringen fremlægge forslag om en yderligere liberalisering af lukkeloven.

Bedre forbrugeroplysning og - beskyttelse
Undersøgelser viser, at forbrugerne oplever flest problemer, når de køber håndværksydelser, pensionsforsikringer og andre tjenesteydelser. Regeringen vil løbende overvåge disse markeder, teste tjenesteydelser på linie med test af almindelige dagligvarer og sikre øget gennemsigtighed og bedre klageadgang. Der skal oprettes flere godkendte brancheankenævn, hvor forbrugerne kan få deres sag behandlet.

Fornyelse af fødevarekontrollen
Regeringen vil fremlægge forslag til en fornyelse af fødevarekontrollen. Fødevarekontrollen skal i endnu højere grad målrettes derhen, hvor problemerne er, og der skal sikres et bedre samspil med virksomhederne.

Gebyr på Dankort
Regeringen vil fremsætte forslag om, at butikkerne ikke fremover vil kunne opkræve et gebyr pr. betalingstransaktion fra forbrugerne.

Samtidig vil regeringen lette indførelsen af de nye dankortterminaler finansieret via en videreførelse af bankernes hensættelsesafgift.

Mere gennemsigtighed på pensionsområdet
Også på det finansielle område skal information, beskyttelse og konkurrence være i højsædet. Regeringen vil fortsat have fokus på pensionsområdet med henblik på at øge valgfriheden og gennemsigtigheden i pensionsopsparingen. Regeringen vil tage initiativ til, at pensionsselskaberne skal oplyse den enkelte pensionsopsparer bedre om indholdet i vedkommendes pensionsaftale.

Gebyrer skal frem i lyset
Regeringen vil tage initiativ til at sikre åbenhed om bankernes samlede årlige gebyrindtjening. Gebyrerne skal fremover klart fremgå af bankernes årlige regnskaber. Det vil øge gennemsigtigheden i pengeinstitutternes indtjening på gebyrer og lette sammenligningen af pengeinstitutternes gebyrindtjening.

Herudover vil regeringen sikre, at kunderne kan få opdaterede og fyldestgørende oplysninger om gebyrer i bankerne. Endvidere vil regeringen tage initiativ til at sikre, at også mindre erhvervsdrivende fremover skal oplyses og varsles om forhold, der kan udløse ændringer af renter og gebyrer.

For at forbrugerne kan få sikkerhed for, at klager håndteres ensartet og seriøst, vil regeringen fremover stille krav om, at finansielle virksomheder over en vis størrelse skal udpege en klageansvarlig. Dette vil sikre en effektiv efterlevelse om god skik for finansielle virksomheder.

Ny markedsføringslov
For at styrke forbrugerbeskyttelse og regelforenkling vil regeringen fremsætte forslag til en gennemgribende revision af markedsføringsloven og prismærkningsloven, således at der kommer klarere regler om bl.a. prisoplysninger for tjenesteydelser, reklameidentifikation, begrænsninger for reklamer rettet mod børn og unge, samt fjernelse af unødvendige forbud.

Enklere og billigere bolighandel
Konkurrencen på ejendomsmæglerområdet fungerer ikke godt nok. Det gør det unødvendigt dyrt at købe og sælge fast ejendom i Danmark. Det skal gøres enklere for forbrugerne at købe, sælge og eje en bolig. Regeringen vil fremsætte forslag, som vil fremme konkurrencen. Det skal være muligt for en bredere kreds at være ejer eller medejer af ejendomsmæglervirksomheder. Og antallet af obligatoriske ydelser ved ejendomsformidling, der er med til at fordyre bolighandlen, skal reduceres. Samtidig skal prisen på de mange ydelser gøres mere gennemsigtige, således at forbrugerne bedre kan vælge til og fra.

Kunst og kultur: Kreativitet og kvalitet

Regeringens kulturpolitik har prioritet, variation og fremsyn. Prioritet, fordi kunst, kultur og idræt er en vigtig del af mange menneskers liv – lige fra finkultur til populærkultur, fra breddeidræt til eliteidræt. Variation, fordi gamle grænser nedbrydes og bliver flydende. Fremsyn, fordi kultur, kunst og idræt påvirker og påvirkes af den teknologiske, økonomiske og globale udvikling. Samspillet mellem kultur og erhvervsliv styrkes gennem flere partnerskaber.

Adgang til vores kulturarv
Regeringen vil styrke danskernes kendskab til den fælles kulturarv. Det skal ske ved fri entre til nationalmuseet og Statens Museum for Kunsts permanente samlinger, gratis adgang til alle museer for børn og unge, forbedrede åbningstider og tilgængelighed, støtte til bedre formidling og attraktive udstillinger samt nyttiggørelse af museernes viden om kulturarven i undervisningssammenhæng.

Udvidelse af skattefrihed for legater/hædersgaver
Regeringen ønsker at forbedre vilkårene for de skabende kunstnere. Regeringen vil fremlægge forslag om udvidelse af skattefrihed for legater/hædersgaver.

Ingen arbejdsmarkedsbidrag fra bibliotekspenge
Regeringen vil fjerne arbejdsmarkedsbidraget på forfatteres indtægt fra bibliotekspenge.

Liberalisering af bogmarkedet
Regeringen vil sikre en større konkurrence i handelen med bøger. Til at forberede en reform er der nedsat et bredt sammensat udvalg, som skal følge udviklingen på bogmarkedet og foreslå fjernelse af regler, der virker konkurrencebegrænsende. Regeringen vil i forlængelse af udvalgets afrapportering i sommeren 2006 fremlægge lovforslag om liberalisering af bogmarkedet.

Bedre vilkår for frivillige idrætsledere
Den organiserede idræt, der igennem sin frivillige struktur er med til at fremme principperne om demokrati og fællesskab i samfundet, skal fortsat styrkes.

Regeringen vil gennem en ændring i skattelovgivningen styrke arbejdet med børn og unge ved at gøre det mere attraktivt for trænere at tage sig af børn. Regeringen vil foreslå, at de skattefri omkostningsgodtgørelser for frivillige ledere og trænere hæves. Regeringen vil endvidere fortsat arbejde for administrative lettelser ved bl.a. ens medlemsopgørelser til organisationer og kommuner.

Store idrætsbegivenheder til Danmark
Regeringen vil fremlægge en handlingsplan for at trække flere store idrætsbegivenheder til Danmark.

Fokusering af tipsmidler
Regeringen vil sikre øget gennemsigtighed i fordelingen af tipsmidlerne og sikre en mere systematisk prioritering af tipsmidlerne.

Mediefrihed

Selvstændige og frie medier er en uundværlig del af ethvert demokratisk samfund. Ytringsfrihed og informationsfrihed er fundamentet for folkestyret.

Regeringen ønsker at bidrage til, at befolkningens medieønsker tilgodeses bedst muligt. Det gælder kendte trykte og elektroniske medier. Og det gælder nye medier, der opstår som følge af ny teknologi.

Et fremtidssikret TV2
Regeringen ønsker at give TV2 de bedst mulige betingelser for at forblive en stærk public service tv-kanal. TV2 skal have mulighed for at indgå strategiske alliancer med andre virksomheder, for at skaffe ny kapital og for at blive endnu mere konkurrencedygtig.

Regeringen vil frigøre TV2 fra det nuværende 100 pct. statslige ejerskab og den delvise licensfinansiering. Regeringen vil sælge majoriteten af aktierne i TV2. Herved sikres de bedste muligheder for at finde den mest egnede samarbejdspartner.

TV2 vil også fremover skulle opfylde meget præcise krav på public service-området, herunder på nyhedsområdet. Samtidig er der etableret et bodssystem for tilsidesættelse af disse vilkår. Kravene på nyhedsområdet og bodssystemet skal medvirke til, at der fortsat er en reel konkurrence på public service.

Danmarks Radio
Medieaftalen for 2003-2006 fastsætter bl.a. regler for udpegning af bestyrelsen for Danmarks Radio.

Når medieforliget skal genforhandles i 2006, vil regeringen arbejde for en ordning for Danmarks Radios bestyrelse, der sikrer Danmarks Radio de bedste muligheder for at forblive og udvikle sig som en stærk public service station. Som forberedelse har kulturministeren igangsat en undersøgelse af, hvordan andre lande har indrettet ledelsen af deres offentligt ejede medier.

Lokal radio/TV
Regeringen vil sikre et åbent medielandskab, hvor flere medier kan konkurrere indbyrdes. Regeringen vil fremlægge forslag til en ny mediepolitisk aftale, der skal sikre flere valgmuligheder på radioområdet og mere konkurrence gennem flere nye sendemuligheder.

En mangfoldig dagspresse
Dagbladene har en særlig betydning for den demokratiske debat. De giver i overskuelig form omfattende og dybdegående information, og de nuancerer og formidler debatten mellem mange aktører, ikke mindst politikerne og vælgerbefolkningen i bred forstand.

Regeringen vil for at sikre et større og mere varieret udbud af aviser videreføre den nuværende ordning for moms på bladsalg, forny ordningen for tilskud til nye avisprojekter og aviser, der er kommet i økonomiske vanskeligheder, samt følge op på det igangsatte udvalgsarbejde om omlægning af tilskuddet til befordring af dagblade.

Fremtidens folkekirke

Den danske folkekirke har en grundlovssikret særstilling, der betyder, at folkekirken understøttes af staten. Regeringen vil ikke ændre ved folkekirkens særstilling og ønsker at fastholde en rummelig folkekirke forankret i de lokale sognemenigheder.
Regeringen vil udarbejde en redegørelse for kompetenceforholdene i folkekirken som grundlag for en yderligere regelforenkling og decentralisering af kompetence til de lokale kirkelige myndigheder.

Skattestoppet for landskirkeskatten skal fastholdes, og landskirkeskatten sættes ned efterhånden som udgiftsområder overgår til lokal finansiering.

Regeringen vil nedsætte et udvalg, der skal gennemføre en analyse af årsagerne til stigningen i de lokale udgifter til folkekirken. Udvalget skal fremkomme med forslag, bl.a. om ændring af regler og strukturer, der kan bidrage til at sikre bedre greb om udgiftsudviklingen.

Reform af provstigrænserne
Det skal sikres, at fordelene ved den nye kommunale struktur også slår igennem inden for folkekirken ud fra et hovedprincip om sammenfald mellem provstigrænser og kommunegrænser. Det vil sikre en mere bæredygtig lokal økonomi og reducere behovet for centralt finansieret udligning. I enkelte meget store kommuner kan der fortsat være behov for flere provstier. I disse kommuner skal der etableres et forpligtende økonomisk samarbejde mellem provstierne for at sikre en ansvarlig budgetlægning. Regeringen vil i efteråret 2005 fremlægge forslag herom.

Større frihed for sognemenighederne
Folkekirken har sin forankring i sognemenighederne. Indflydelsen på de lokale kirker bør ligge så tæt på menighedsrådene som muligt. Afkastet af de lokale kirkelige kapitaler skal fuldt ud tilfalde de pågældende lokale kasser.

Regeringen vil åbne mulighed for, at der kan oprettes nye præstestillinger fuldt finansieret af lokale midler. Det skal undersøges, om den andel af præstelønningerne, der i dag betales over landskirkeskatten, også kan overgå til lokal finansiering. I takt med decentraliseringen af udgifterne vil regeringen overveje mulighederne for at nedlægge folkekirkens fællesfond, idet der skal findes løsning på finansieringen af de tilbageværende udgiftsområder.

Stiftsråd
For at øge demokratiet og den lokale selvbestemmelse i folkekirken er der i en række af landets stifter igangsat forsøg med stiftsråd valgt af menighedsrådene. Regeringen vil foretage en evaluering af forsøgene inden udgangen af 2007 og på baggrund heraf tage stilling til, om stiftsrådene skal gøres permanente.

Gode vilkår for erhvervslivet

Regeringen vil sætte ind på en bred vifte af områder for at sikre de bedst mulige rammer for dansk erhvervsliv. Regeringen ønsker at lette de politisk bestemte omkostninger og mindske virksomhedernes administrative besvær. Samtidig ønsker regeringen at åbne markeder og skabe konkurrence gennem fortsat liberalisering.

Forenkling af administrative byrder
Administrative byrder lægger en dæmper på virksomhedernes produktion og vækst. Regeringen vil derfor fortsætte indsatsen for at lette virksomhedernes byrder med op til 25 pct. i 2010.

Det sker ved, at regeringen kortlægger de administrative pligter, som virksomhederne bliver pålagt gennem den samlede erhvervsregulering på alle ministerområder. Derefter vil det i alle ministerier med erhvervsrettet regulering systematisk blive vurderet, hvor der er mulighed for forenkling og digitalisering. Regeringen vil desuden sætte øget fokus på byrderne i forbindelse med tilrettelæggelsen af ny lovgivning. Regeringens økonomiudvalg vil få forelagt alle lovforslag og bekendtgørelser med væsentlige administrative byrder. En række love underkastes en særlig screening i regeringen med henblik på en lettelse af byrderne.

Dialogen med erhvervslivet om lettelse af byrderne vil blive forstærket. Regeringen vil nedsætte forenklingsgrupper (byrdekomitéer) under ministerier med megen erhvervsrettet regulering med repræsentanter for relevante brancheorganisationer samt virksomheder.

Regeringen vil sætte øget fokus på de administrative byrder i forbindelse med gennemførelse af ny EU-lovgivning bl.a. ved en mere specifik og tidlig vurdering af disse byrder.

Forenkling og mindre administration gennem digitalisering
En yderligere udbygning af digital forvaltning vil være et vigtigt redskab til at skabe administrative lettelser og bedre service for virksomhederne.

Danmark er blandt de tre eneste europæiske lande, som i dag stiller krav om en revisionspligt over for små selskaber. Derfor vil regeringen i 2005 fremsætte forslag om en reduktion af den lovpligtige revision for små selskaber.

Momsreglerne er i dag indviklede og giver anledning til stort administrativt besvær i virksomhederne. Regeringen ønsker at gøre det nemmere for virksomhederne at administrere momsen. Derfor vil regeringen i efteråret 2005 fremsætte forslag om forenkling af momsreglerne.

Regeringen vil reducere virksomhedernes indberetningsbyrde til Danmarks Statistik, hvor særligt statistikkrav i forbindelse med udenrigshandel pålægger virksomhederne byrder.

Forenkling af arbejdsgiveres indbetalinger til Fællesopkrævningen
Regeringen vil i efteråret 2005 fremsætte forslag om, at de tre arbejdsgiverbidrag AES, AER og FIB opkræves via fælles opkrævning hos virksomhederne én gang i kvartalet.

Strategi for fremtidens energimarked
Regeringen vil fremlægge en langsigtet energistrategi frem mod 2025. Strategien vil bl.a. indeholde en handlingsplan til en udbygning af det danske elnet for at sikre effektiv konkurrence på energimarkederne og mulighed for indpasning af mere vindkraft fra de nye havvindmølleparker.


Styrket energispareindsats
Regeringen vil fremme energispareindsatsen, så Danmark fortsat kan ligge helt i front, når det drejer sig om effektiv energianvendelse. Regeringen vil fremlægge en handlingsplan for øgede energibesparelser baseret på, at investeringerne er økonomisk rentable, tilgodeser miljøet og fremmer dansk energi- og byggeteknologi.

CO-2 afgifter
Regeringen ønsker at modernisere og forenkle det danske energi- og CO2-afgiftssystem i lyset af, at der i EU-regi er indført CO2-kvoter fra 1. januar 2005. Regeringen vil derfor fremlægge forslag om indretningen af de fremtidige energi- og CO2-afgifter.

Ny landdistriktspolitik
Regeringen vil i foråret 2005 fremlægge forslag til en ny landdistriktspolitik. Der er behov for en fokuseret indsats på natur og miljø samt vækst og udvikling med henblik på bl.a. at skabe og styrke et bredere erhvervsgrundlag og beskyttelse af miljøet og naturen i landdistrikterne.

Med reformen af EU’s landbrugspolitik reduceres den direkte EU-støtte til landbruget. En del af midlerne stilles i stedet til rådighed for landdistriktspolitik under forudsætning af national medfinansiering. Regeringen ønsker, at der skal ske fuld hjemtagning af EU-midlerne.

Flere sommerhusområder i udkantsområder
I udkantsområder, der er særligt udsatte beskæftigelsesmæssigt, åbnes mulighed for, at der på visse vilkår kan bygges nye sommerhuse, inden for de maksimalt 8.000 sommerhuse i kystnærhedszonen, som planloven giver mulighed for. Udviklingen skal ske med respekt for natur og miljø og uden skade på kystlandskab.

Nedsættelse af jordskatterne
I takt med reduktionen af EU-tilskuddene til landbruget nedsættes dansk landbrugs indenlandske omkostninger gennem en nedsættelse af beskatningen af landbrugets produktionsjord.

Flerårsplan for bæredygtig og miljørigtig husdyrproduktion
Miljømålene stiller krav til landbruget og især husdyrbrugene. Samtidig er det af hensyn til beskæftigelse og den regionale udvikling vigtigt at sikre grundlaget for husdyrproduktionen i Danmark. Regeringen vil derfor opstille rammer for og fastsætte miljøkrav til landbrugets produktion og samtidig søge at sikre et klart og forudsigeligt grundlag for landbrugserhvervets investeringsbeslutninger. Gennem udviklingsprogrammer og krav til produktionen vil regeringen fremme udviklingen af miljøvenlige teknologier i husdyrproduktionen.

Dyrevelfærd
I et rigt samfund som det danske har vi råd til at behandle vores dyr ordentligt. Regeringen vil fortsat arbejde for at forbedre EU-reglerne om transport af dyr. Indtil dette sker, ønsker regeringen, at Danmark på egen hånd – inden for EU-rettens rammer – skal gå foran og sikre den bedst mulige beskyttelse af dyrene under transport. Regeringen vil fastsætte regler om otte timers maksimal transporttid af særligt sårbare dyr, og om indretningen af såkaldte samlesteder, hvor dyr omlæsses navnlig med henblik på eksport. Regeringen vil søge at opnå frivillige brancheaftaler om transport af dyr.

Langsigtet bæredygtighed for skovbrugene
Regeringen vil nedsætte et udvalg, som skal vurdere den langsigtede bæredygtighed for skovbrugene og mulighederne for at forbedre de økonomiske rammer, herunder ejendomsbeskatning, for privat skovdrift.

Modernisering af skibskreditfonden
Regeringen vil fremsætte forslag om modernisering af Danmarks Skibskreditfond, således at der også fremover sikres skibsfarten gode finansieringsvilkår. Som led i omdannelsen etableres en Maritim Fond, der skal sikre fortsat fornyelse af ”det Blå Danmark”. En del af provenuet fra omdannelsen vil blive anvendt til den 1-årige forlængelse af støtten til skibsbygning, som EU har muliggjort, således at dansk skibsbygning får de samme vilkår som deres konkurrenter i EU. Det vil sikre fortsat høj beskæftigelse i skibsbygningsindustrien i hvert fald frem til 2009.

Fornyelse af fiskeripolitikken
Regeringen ser med bekymring på den langsomme genopbygning af fiskebestandene og på den økonomiske udvikling i fiskerierhvervet.

Den enkelte fisker skal have bedre mulighed for at drive et fiskeri, der passer til den pågældendes fartøj og fangstmetoder. Regeringen vil derfor fremlægge forslag om nye metoder til regulering af fiskeriet, som forbedrer den enkelte fiskers mulighed for at erhverve og sammenlægge kvoter, og dermed fremmer dynamikken i erhvervet.

Fair play
En række kontrolaktioner har vist, at der bliver snydt og fiflet i et uacceptabelt omfang blandt nogle virksomheder. Og at der i alt for mange tilfælde er personer, som modtager dagpenge mv., samtidig med, at de får løn for at arbejde. Det giver lovlydige virksomheder ringere muligheder for at konkurrere og overleve. Det finder regeringen uacceptabelt. Regeringen vil sikre lige vilkår i konkurrencen ved at gøre op med dem, der snyder og bedrager. Der skal skabes fairplay. Regeringen vil derfor fremsætte yderligere en række forslag for at komme det sorte og illegale arbejde, det sociale bedrageri og andre former for snyd til livs.

Privatisering/salg af statslige aktieposter
Det er ikke en statslig opgave at drive forretningsmæssig virksomhed på konkurrenceudsatte markeder, medmindre der er særlige grunde hertil. Gennem inddragelse af private medejere ønsker regeringen at styrke de statslige selskaber i overgangen fra offentligt til privat ejerskab. Regeringen vil derfor påbegynde en privatisering af Post Danmark, TV2/Danmark og DONG og løbende vurdere andre statslige aktieposter med henblik på salg.

Flere OPP-projekter
Det offentlige skal blive bedre til at bruge markedet, når det leverer service til borgerne. Anvendelsen af private leverandører kan give øget effektivitet og fleksibilitet. Regeringen ønsker at fremme nye organisations- og samarbejdsformer mellem den private og den offentlige sektor. Bl.a. skal alle relevante statslige bygge-, anlægs- og forsyningsprojekter testes med henblik på at løse hele eller dele af projekterne i et Offentligt-Privat-Partnerskab (OPP).

Kommunernes deltagelse i offentlig-private selskaber
Regeringen vil fremlægge forslag til at stramme og præcisere reglerne for kommunernes adgang til at agere på markedet. Regeringen vil endvidere fremlægge forslag, der klarlægger de styringsmæssige relationer i forholdet mellem kommunalbestyrelser og de kommunale selskaber.

Udbud af togstrækninger
Regeringen vil gradvist gennemføre udbud af flere togstrækninger for at gøre togdriften mere effektiv. I perioden 2005-2014 vil der blive udbudt mindst 1/3 af DBS’s nuværende trafik, ekskl. fjerntrafikken mellem landsdelene og s-togstrafikken.

En offentlig sektor for fremtiden

Kommunalreform
Regeringen vil gennemføre en kommunalreform, som giver den enkelte borger mere kvalitet for pengene. Reformen styrker det lokale demokrati gennem stærke, bæredygtige kommuner. Og styrker kommunerne ved at give dem flere opgaver.

Det er den største og vigtigste reform af den offentlige sektor i mange år. En reform, der skal sikre fortsatte forbedringer af den offentlige service. For syge. For handicappede og svage grupper. For ledige. Og for alle andre.
Reformen påvirker mange tusinde medarbejdere. Regeringen lægger afgørende vægt på tryghed for de ansatte. Alle medarbejdere følger med opgaverne over i den nye struktur. Der er brug for deres kompetencer og motivation til at løse de mange opgaver.

Ved flytning af opgaver følges reglerne i loven om virksomhedsoverdragelse. Det giver en god og tryg ramme for medarbejderne i overgangssituationen og sikrer uændrede ansættelsesvilkår i den løbende overenskomstperiode. Hvis der bliver aftalt nye 3-årige overenskomster i 2005, vil de uændrede ansættelsesvilkår gælde frem til 31. marts 2008. Ændringer herefter må – i overensstemmelse med den danske model – aftales mellem overenskomstparterne.

Der er nedsat et kontaktudvalg mellem personaleorganisationerne og de offentlige arbejdsgivere. Sigtet er løbende at udveksle information og samle op på de eventuelle problemer, der dukker op. Et godt samarbejde giver medarbejderne størst mulig tryghed.

Politireform
Regeringen vil i efteråret 2005 fremlægge forslag til en reform af dansk politi, herunder af politiets geografiske struktur. Et effektivt og tidssvarende politi, som har den nødvendige kapacitet og specialisering, forudsætter store og slagkraftige politikredse. Et effektivt politi skal ikke være forbeholdt de store byer, men skal være til stede over hele landet til gavn for hele befolkningen.

Færre enheder giver mindre administration, så flere politifolk kan frigøres fra administrative opgaver og i stedet udføre egentligt politiarbejde. Med henblik på at sikre synlig tilstedeværelse i lokalområdet er det udgangspunktet, at de eksisterende tjenestesteder opretholdes.

Et effektivt politi kræver endvidere en effektiv ledelse og en fleksibel organisation. Foruden at gennemføre en reform af politiets geografiske struktur vil regeringen med afsæt i Visionsudvalgets betænkning overveje ændringer i politiets ledelsesstruktur og organisatoriske opbygning.

Retskredsreform
Retssagerne ved domstolene skal behandles smidigt og effektivt og på et fagligt højt niveau til gavn for retssikkerheden. Der er behov for at samle byretterne i større enheder for at sikre specialisering og faglig udvikling blandt dommerne til gavn for retssikkerheden. Regeringen vil derfor i efteråret 2005 fremlægge forslag til en reform af retskredsene for at sikre en hurtigere og bedre betjening af borgerne.

Digital tinglysning
Regeringen vil gennemføre en modernisering og effektivisering af tinglysningen. Tinglysningssystemet skal være let og hurtigt tilgængeligt for borgerne.

Indførelse af digital tinglysning skal gøre det muligt for borgere og virksomheder at anmelde rettigheder over fast ejendom til tinglysning, aflysning mv. via digital kommunikation. Samtidig skal digital tinglysning sikre en billigere, bedre og mere effektiv tilrettelæggelse af tinglysningsarbejdet.

Valgkredsreform
I forlængelse af kommunalreformen og på baggrund af arbejdet i den parlamentariske arbejdsgruppe om nye valgkredse vil regeringen fremlægge forslag til en ændret valgkredsinddeling.

Nyt moderniseringsprogram
Regeringen ønsker en enkel, effektiv og serviceorienteret offentlig sektor. Regeringen vil derfor fremlægge et nyt, opdateret moderniseringsprogram med klare mål for indsatsen i de kommende år.

Sammenlignelig brugerinformation
Regeringen lægger vægt på, at borgerne får sammenlignelig information om de tilbud, som de kan vælge imellem. Regeringen vil derfor sikre, at sammenlignelig brugerinformation gøres landsdækkende for de væsentligste kommunale serviceområder i 2007.

Placering af statslige institutioner
Regeringen vil fortsat tage regionale hensyn i lokaliseringen af statslige arbejdspladser. Nye statslige institutioner vil som udgangspunkt blive placeret uden for hovedstaden, og der tages regionale hensyn ved effektiviseringer af eksisterende arbejdspladser.

I udmøntningsplanen for kommunalreformen fra september 2004 er navnlig byer, som i forbindelse med kommunalreformen mister deres status som hovedsæde for amtsforvaltningen, tilgodeset ved placeringen af de kommende regionale statslige kontorer, de statslige skattecentre og beskæftigelsesregionerne.

Decentralisering og brugerindflydelse
Regeringen har nedsat en tænketank, som frem til sommeren 2005 skal frembringe et inspirationsgrundlag for det videre arbejde med at revitalisere nærdemokratiet. Tænketankens arbejde skal danne grundlag for en redegørelse til Folketinget om mulighederne for bedre inddragelse af borgere og brugere i de lokale beslutninger.

Mere borgernær service
Som led i kommunalreformen vil regeringen gøre det nemmere for borgerne at komme i forbindelse med det offentlige. På alle borgerrettede opgaveområder skal udvikles digitale selvbetjeningsløsninger i samarbejde med de kommunale organisationer. Borgerne skal så vidt muligt kunne henvende sig ét sted – i kommunen – og få hjælp, uanset hvilken offentlig myndighed, der har ansvaret for en opgave.

Evalueringsinstitut
Regeringen vil etablere et uafhængigt evalueringsinstitut for den decentrale offentlige sektor, som skal sammenligne og evaluere kommunernes og regionernes opgavevaretagelse for bl.a. at forbedre anvendelsen af ressourcer og økonomistyringen.

Forenkling af bilregistreringen
Regeringen vil indføre et nyt system med digital motorregistrering, som sikrer at indregistrering og omregistrering af biler og andre motorkøretøjer kan ske hurtigere og enklere end i dag.

Regeringen ønsker, at borgerne skal kunne nøjes med at henvende sig ét sted én gang i forbindelse med syn og køb og salg af motorkøretøjer. Regeringen vil derfor give private forhandlere og synsvirksomheder adgang til selv at foretage motorregistrering og udlevere nummerplader. Ved privat handel med køretøjer vil regeringen sikre muligheder for, at borgerne selv kan registrere køretøjet via Internettet.

Mere offentlighed i forvaltningen
Regeringen ønsker størst mulig åbenhed omkring offentlige myndigheders aktiviteter. Regeringen har derfor nedsat en offentlighedskommission, som i lyset af bl.a. den teknologiske udvikling skal komme med forslag til nye regler om offentlighed i forvaltningen. Når Offentlighedskommissionen har afsluttet sit arbejde, vil regeringen fremsætte et forslag til revision af offentlighedsloven.

Ministres interesser mv.
Regeringen ønsker at skabe størst mulig åbenhed omkring ministres personlige økonomiske interesser. Samtlige regeringens ministre vil derfor skulle udfylde et oplysningsskema om økonomiske interesser, medlemskab af VL-grupper og lignende. Besvarelserne vil blive gjort offentligt tilgængelige på Statsministeriets hjemmeside.

Åbenhed om bestyrelser, råd, nævn, udvalg mv.
For at sikre fuldstændig åbenhed ved ministres udpegninger til bestyrelser, råd, nævn, udvalg mv. vil der blive udarbejdet retningslinier om, at ministeriernes hjemmesider skal indeholde oplysninger om bestyrelser, råd, nævn, udvalg mv., herunder oplysninger om udpegninger.

Bedre og mere sikker trafik

Regeringen vil fremme udviklingen af Danmark og den økonomiske vækst ved statslige investeringer i bl.a. den kollektiv trafik og veje. De store trængselsproblemer, som især præger Hovedstadsområdet, skal afhjælpes. Sammenhængen mellem landsdelene skal styrkes. Det skal ske ved en god balance mellem kollektive og individuelle trafikformer.

Kollektiv trafik
For den kollektive trafik er truffet beslutning om et samlet løft på ca. 10½ mia. kr. frem til 2014. Jernbanenettet vil blive fornyet. Målet er, at togene skal blive mere rettidige. For 2005 og 2006 er der afsat omkring 700 mio. kr. mere til drift, fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet, end hvad der hidtil har været bevilget. For de efterfølgende år er bevillingerne forhøjet med knap 1 mia. kr. om året i forhold til hidtil.

I den 10-årige kontrakt med DSB for 2005-2015 vil der ske betydelige udvidelser i trafikken på fjern- og regionaltog og for s-tog.

Som led i kommunalreformen vil der blive lagt loft over takststigningerne, så taksterne i gennemsnit ikke stiger mere end den almindelige pris- og lønudvikling.

Regeringen vil endvidere i 2005 nedsætte et udvalg, som skal undersøge mulighederne for nye takstsystemer, herunder et landsdækkende takstsystem. Et takstsystem for hele landet vil være en betydelig forenkling for passagererne, idet der i dag er forskellige priser, rabatter og rejseregler forskellige steder i landet.

Regeringen ønsker at støtte udviklingen af et elektronisk rejsekort. Målet er at lette borgernes anvendelse af den kollektive trafik i hele landet.

De store trængselsproblemer i hovedstadsområdet skal afhjælpes. Der er behov for at etablere et samlet overblik over de konkrete udfordringer, der præger og vil komme til at præge regionen og samspillet mellem løsningsmulighederne. På den baggrund vil regeringen styrke dialogen med de lokale myndigheder om den fremtidige trafikudvikling i hovedstadsregionen. Regeringen vil sammen med Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i 2005 udarbejde et beslutningsgrundlag for udbygning af metroen med en cityring i Hovedstaden.

Investeringerne i den kollektive trafik skal fordeles geografisk, så de understøtter en balanceret regional udvikling.

Takster på Storebælt
Det skal være billigere at køre over Storebælt både for bilister og for erhvervslivet. Det vil styrke mobiliteten og vækstmulighederne. Samtidig vil regeringen sikre, at også den kollektive trafik tilgodeses, når der sker forbedringer for vejtrafikken. Der vil blive sikret fair betingelser for færgefarten på Kattegat og mellem Spodsbjerg og Taars.

Nye veje
Vore veje i de forskellige landsdele skal udbygges. Motorvejsnettet skal i de kommende år suppleres på strækninger mellem Vejle og Herning, Herning og Silkeborg, Svendborg og Odense, og ved Sakskøbing og Holbæk. Hertil kommer udbygning af Køge Bugt-motorvejen og Motorring 3 i hovedstadsområdet. Århus Kommune har fået tilsagn om et statsligt bidrag til en ny forbindelse til Århus Havn. Regeringen vil i de kommende år afslutte VVM-undersøgelser og fremlægge beslutningsgrundlag for yderligere udbygninger af vejnettet inden for rammerne af trafikaftalen – blandt andet ved Silkeborg, mellem Odense og Middelfart, og i hovedstadsområdet for Frederikssunds- og Helsingørmotorvejen. Regeringen vil fremsætte lovforslag om linieføringen af første etape af Frederikssundsmotorvejen, som er så skånsom som muligt over for Vestskoven.

Femern Bælt
Den tyske og danske regering underskrev i juni 2004 en principaftale om en fastforbindelse over Femern Bælt. Regeringen vil på basis heraf arbejde på at indgå en endelig aftale om etablering af den faste forbindelse.

Mål for større trafiksikkerhed
En målrettet indsats for at forbedre trafiksikkerheden har resulteret i, at antallet af trafikdræbte på de danske veje i 2004 var det laveste siden 1950. På trods af den målrettede indsats og den positive udvikling er der imidlertid fortsat næsten 400 danskere, der dør i trafikken hvert år, og næsten 4000 kvæstes. Det kan vi ikke leve med. Regeringen vil derfor i de kommende år yderligere intensivere indsatsen for at få disse tal nedbragt.

Færdselssikkerhedskommissionen har formuleret en målsætning om, at antallet af dræbte og alvorligt kvæstede i trafikken i 2012 skal være nedbragt med 40 pct. i forhold til 1998. Regeringen er enig i, at denne målsætning som minimum skal opfyldes.

Indsats mod ”sorte pletter”
Arbejdet med at øge trafiksikkerheden skal være målrettet. Regeringen vil bl.a. foreslå en yderligere intensivering af indsatsen med de ”sorte pletter”, hvor der sker flest uheld i forhold til trafikmængden. Den fysiske indretning af vejene skal indrettes så de forebygger uheld, og kontrollen på de farlige vejstrækninger skal intensiveres.

Over halvdelen af de personer, der dræbes i trafikken, dræbes på landevejene. Regeringen vil derfor sætte særligt specifikt ind for at forbedre sikkerheden på disse veje. Som led heri formuleres en samlet strategi for indsatsen på landevejene.

International sikkerhed og stabilitet

Verden vokser stadig tættere sammen i disse år. Truslerne mod det danske samfund og danske borgere ude i verden er ikke blevet færre eller nemmere at bekæmpe. Regeringen vil styrke indsatsen for global sikkerhed og stabilitet. Danmarks sikkerhed vil også fremover bygge på de grundlæggende fælles værdier og interesser mellem Europa og Amerika. Regeringen lægger derfor afgørende vægt på det transatlantiske samarbejde og vil arbejde for at udbygge forholdet mellem EU og USA, bl.a. gennem skabelse af et transatlantisk frihandelsområde. Samtidig vil vi styrke sammenholdet i NATO.

Regeringen vil derfor arbejde for, at EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik styrkes og effektiviseres med udgangspunkt i den nye traktat. Der skal bedre sammenhæng i EU's politik over for omverdenen. EU skal øge sin evne til krisestyring, både civilt og militært. Det skal ske i samarbejde med NATO og uden opbygning af konkurrerende strukturer.

Med det ny forsvarsforlig fordobles Danmarks evne til at udsende effektive og veludrustede styrker til internationale operationer. Der vil blive anskaffet moderne materiel, der passer til soldaternes behov på fjerne destinationer med vanskelige sikkerhedsmæssige og klimatiske forhold. Den militære indsats i kriseramte områder må ikke stå alene, men skal kombineres med nødhjælp og genopbygning. I situationer, der vanskeliggør civile organisationers indsats, er regeringen parat til at lade militære styrker bidrage til at løse disse opgaver.

På baggrund af det vellykkede irakiske valg er der grundlag for at overveje en ændret fokusering af den internationale indsats i Irak med større vægt på træning af irakiske styrker og civil genopbygning.

  • Regeringen vil i løbet af foråret fremlægge en samlet analyse af, hvordan Danmark bedst kan fortsætte med at bidrage til at skabe frihed, fred og fremgang i Irak.
  • Regeringen vil lade danske styrker bidrage til stabilisering og genopbygning i Irak, på Balkan og i Afghanistan, så længde FN og regeringerne beder om det, og så længe Danmark kan bidrage meningsfyldt.

I Mellemøsten er der langt om længe grundlag for optimisme.

  • Regeringen vil, baseret på køreplanen for fred og dens to-statsløsning, arbejde aktivt for, at EU, USA, Rusland og FN i fællesskab griber de nye muligheder for at opnå en varig og retfærdig forhandlingsløsning på den israelsk-palæstinensiske konflikt, som er roden til så mange af regionens problemer.
  • Regeringen vil med Det Arabiske Initiativ videreføre sin langsigtede strategi mod truslen fra radikale islamister. Nøglen er modernisering og reform af de arabiske lande, som vi skal støtte gennem et målrettet partnerskabsprogram.
  • Regeringen vil fortsætte bestræbelserne på at engagere EU og NATO stærkere i regionen og vil intensivere indsatsen for at fremme forslaget om et regionalt sikkerhedssamarbejde inspireret af OSCE.
  • Regeringen vil styrke den hjemlige ressourcebase for at fremme vores evne til at bidrage aktivt til reform og samarbejde i Mellemøsten.

Som medlem af FN’s Sikkerhedsråd vil Danmark gå aktivt ind i bestræbelserne på at effektivisere FN’s indsats mod terrorisme og spredning af masseødelæggelsesvåben.

  • I EU og i samarbejdet med USA vil regeringen arbejde for tæt koordination og samarbejde mellem politi og efterretningstjenester for at afskære terrorismens rodnet og pengestrømme.
  • Regeringen vil fortsat deltage i overvejelserne om opbygning af et effektivt missilforsvar i samarbejde med USA og de øvrige NATO-partnere.

Herhjemme har vi siden terrorangrebet d. 11.9.2001 styrket det danske beredskab. Efterretningstjenesterne har fået tilført nye ressourcer og redningsberedskabet og det militære beredskab er samlet under Forsvarsministeriet. Den decentrale organisering af beredskabet, som sikrer hurtig og effektiv indsats, skal fastholdes, men

  • Regeringen vil etablere en national operativ stab for at styrke koordinationen mellem forsvar, politi andre civile myndigheder i større kriser.
  • For at sikre effektiv radiokommunikation i forbindelse med ekstraordinære indsatser som følge af terrorisme, naturkatastrofer eller ulykker vil regeringen, inden for rammerne af forsvarsforliget, sikre etablering af et effektivt radiokommunikationsnet og anskaffelse af radioudstyr. Regeringen vil samtidig sikre anskaffelse af tilsvarende radioudstyr til politiet inden for rammerne af den kommende flerårsaftale for politiet.

Terrorangrebet på Bali og flodbølgekatastrofen i Asien har understreget, at der pludselig kan opstå behov for at bistå et stort antal danskere i fjerne egne.

  • På grundlag af evalueringen af indsatsen under flodbølgekatastrofen vil regeringen tage skridt til at styrke Danmarks og EU's kriseberedskab.
  • Regeringen vil etablere en international operativ stab bestående af alle berørte danske myndigheder for at sikre hurtig og effektiv hjælp i sådanne situationer.

Danmark i en mere fri og retfærdig verden

Regeringen vil med et nyt samlet initiativ intensivere Danmarks internationale indsats for at fremme frihed, demokrati og menneskerettigheder. Som led i initiativet vil vi;

  • opruste vores indsats i FN med en forstærket menneskerettighedsenhed i Udenrigsministeriet,
  • afsætte flere midler til dette prioritetsområde inden for udviklingsbistanden
  • bevilge nye midler til indsatsen i Ukraine, Kaukasus og Rusland inden for rammerne af et styrket naboskabsprogram.

Fri handel over grænserne på lige vilkår er den bedste hjælp vi kan give de fattigste udviklingslande.

  • Regeringen vil i WTO arbejde for, at verdenshandlen, herunder med landbrugsvarer, liberaliseres til gavn for de mindst udviklede lande samtidig med, at de nye vækstøkonomier påtager sig deres ansvar og naturlige forpligtelser.

Danmark skal fortsat være blandt de lande, der yder mest og bedst udviklingsbistand. Regeringen vil derfor fastholde det nuværende reale bevillingsniveau for udviklingsbistanden gennem en årlig pris- og lønregulering. Regeringen vil samtidig sikre, at Danmark ikke kommer under 0,8 pct. af BNI i udviklingsbistand i de kommende år. Vores bidrag til multilaterale udviklingsorganisationer bør forholdsmæssigt bringes på niveau med ligesindede landes.

  • Regeringen vil derfor underkaste Danmarks bidrag til multilaterale udviklingsorganisationer et kritisk eftersyn for at vurdere, hvor vi kan få mere udvikling for pengene.
  • For at styrke befolkningens og Folketingets indsigt og indflydelse i forhold til fordelingen af udviklingsbistanden vil regeringen med finanslovforslaget for 2006 indføre et nyt og mere gennemskueligt økonomisk styringssystem (tilsagnsbudgettering).

Udviklingsbistanden skal fordeles ud fra vore grundlæggende værdier og i nøje sammenhæng med den øvrige udenrigs- og sikkerhedspolitik. I de kommende år vil regeringen opprioritere 4 hovedindsatsområder;

  • Nærområdepolitikken, som sigter mod at forbedre levevilkårene for både fordrevne og lokalbefolkninger, skal udbygges. Regeringen vil forstærke arbejdet i flygtningenes hjemlande, således at flygtninge og internt fordrevne hurtigst muligt får mulighed for at vende tilbage og etablere sig, hvor de kom fra eller tæt på deres hjemegn.
  • Bistanden til at bekæmpe de globale miljø- og fattigdomsproblemer skal forøges. En omfattende og effektiv miljøindsats i udviklingslandene er et centralt led i Regeringens samlede klimapolitik, som netop ikke bygger på et snævert nationalt perspektiv, men tager udgangspunkt i, at globale klimaproblemer kræver globale løsninger. Det handler ikke kun om at begrænse forurening med kendte teknikker, men også om at udvikle fremtidens teknologi.
  • Vores støtte til Afrika skal udbygges inden for rammerne af den ny samlede Afrika-politik. Danmark skal være parat til at bidrage militært og økonomisk til FN’s fredsbevarende indsats i Sudan og andre steder Afrika. Regeringen vil arbejde for at sætte fokus på Afrika på det kommende FN-topmøde om 2015-Målene om afskaffelse af den globale fattigdom.
  • Flodbølgen i Asien i slutningen af 2004 var en naturkatastrofe af helt ekstraordinære dimensioner. Regeringen vil videreføre indsatsen for at hjælpe de hårdest ramte områder, især Indonesien og Sri Lanka, med nødhjælp og genopbygning. Regeringen er rede til at tilføre udviklingsbudgettet nye midler, såfremt der i årets løb opstår behov for yderligere indsatser, der overstiger midlerne i katastroferammen.

Et moderne rigsfællesskab i pagt med tiden

Et moderne rigsfællesskab bygger på et tæt og konstruktivt samarbejde, præget af gensidig respekt og med fælles fokus på opnåelse af resultater. Regeringen vil videreudvikle de gode samarbejdsrelationer, som er etableret med Grønland og Færøerne gennem de senere år.

Det er regeringens holdning at medvirke positivt til at erstatte de eksisterende hjemmestyreordninger med et udvidet selvstyre i Grønland og på Færøerne inden for grundlovens og rigsfællesskabets rammer. Hertil hører også, at overtagelser af nye ansvarsområder ledsages af økonomiske forpligtelser.

Det grønlandsk-danske samarbejde om en kommende selvstyreordning for Grønland er påbegyndt med nedsættelsen af en fælles parlamentarisk kommission. Selvstyrekommissionen skal med udgangspunkt i Grønlands nuværende forfatningsmæssige placering stille forslag om, hvorledes de grønlandske myndigheder kan overtage yderligere kompetence, hvor dette er forfatningsretligt muligt. Kommissionen forudsættes at afslutte sit arbejde i 2006. Regeringen og Grønlands landsstyre vil herefter drøfte resultatet af kommissionens arbejde med henblik på fremsættelse af lovforslag.

Regeringen ser Den Grønlandske Retsvæsenskommissions betænkning fra 2004 som et vigtigt element i de kommende drøftelser mellem regeringen og Grønlands landsstyre med henblik på en modernisering af det grønlandske retsvæsen og et mere selvstyrende Grønland.

Efter drøftelser med Færøernes landsstyre er regeringen positivt indstillet på at fremsætte lovforslag om en nyordning, der vil muliggøre, at de færøske myndigheder kan overtage ansvaret for samtlige sagsområder inden for grundlovens og rigsfællesskabets rammer.

Det er regeringens holdning, at et styrket samarbejde i rigsfællesskabet også omfatter det udenrigspolitiske område.

Det er derfor regeringens ønske, at Grønland og Færøerne får medindflydelse gennem inddragelse i udenrigs- og sikkerhedspolitiske emner af særlig interesse for de to rigsdele. For Grønlands vedkommende er rammerne herfor skabt med den fælles principerklæring om Grønlands inddragelse i udenrigs- og sikkerhedspolitikken. Regeringen forventer, at en tilsvarende erklæring om det fremtidige samarbejde kan indgås med Færøernes landsstyre.

Med gennemførelse af det lovforslag om Grønlands landsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler, som regeringen har fremsat for Folketinget, vil der blive skabt rammer for en mere selvstændig grønlandsk interessevaretagelse på det udenrigspolitiske område. Regeringen er indstillet på at fremsætte et tilsvarende lovforslag for Færøerne, såfremt det færøske landsstyre måtte ønske det.

Tilbage til toppen

Get Acrobat Reader