Download publikationen i pdf-format [228kb]

For at læse PDF-formatet kræves læseprogrammet Acrobat Reader, som gratis kan hentes hos firmaet Adobe Inc. Klik på nedenstående logo og hent Acrobat Reader

Forord

I folketingsåret 2009-2010 har håndteringen af den økonomiske krise og den efterfølgende konsolidering været regeringens vigtigste opgave. Samtidig har regeringen fortsat sin reformpolitik.

Denne redegørelse indeholder en oversigt over de væsentligste resultater og reformer, der er gennemført i folketingsåret, herunder


- Aftale om genopretning af dansk økonomi
- Markant løft af kommunernes anlægsinvesteringer i 2010
- Erhvervspakke for små og mellemstore virksomheder
- Ungepakke I og II
- Styrket indsats mod ungdomskriminalitet
- Afholdelse af COP-15
- Aftale om Grøn Vækst
- Aftale om Barnets reform
- Serviceeftersyn af integrationsloven og udlændingeloven

Beskæftigelsesministeren

Arbejdsmarkedsreform, der styrker vækst og beskæftigelse
Regeringen har fremsat forslag til ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring mv., som udmønter den del af regeringens aftale med Dansk Folkeparti om genopretning af dansk økonomi, som vedrører en arbejdsmarkedsreform. Forslagene, der medfører en nedsættelse af dagpengeperioden fra 4 til 2 år, en harmonisering af beskæftigelseskravet for genoptjening af dagpengeretten og en længere periode for beregning af dagpenge, forventes vedtaget i juni 2010.

Indsats mod langtidsledighed
Der er i maj 2010 indgået en bred politisk aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Per Ørum Jørgensen om at bekæmpe langtidsledigheden. Aftalen indebærer, at der er afsat knap en halv milliard kroner over de kommende år til uddannelse og virksomhedsrettet indsats til langtidsledige.

Flere unge i uddannelse og job
Regeringens lovforslag, der udmønter dele af aftalen Flere unge i uddannelse og job, som regeringen indgik i november 2009 med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, er vedtaget i april 2010. På beskæftigelsesområdet er der tale om en række initiativer for knap 0,5 mia. kr., der skal give unge ledige mulighed for at udskifte et liv på offentlig forsørgelse med et aktivt liv med uddannelse eller job.

Initiativer til hjælp for ledighedstruede
Regeringen lancerede i januar 2010 yderligere fire beskæftigelsespolitiske initiativer til hjælp for personer, der er truede af ledighed eller varsles om, at de vil miste deres arbejde i nærmeste fremtid. Det drejer sig om lige adgang for medarbejderne til at indgå i en arbejdsfordelingsordning, forlængelse af den fleksible arbejdsfordelingsordning, flere midler til varslingsindsatsen og handlingsplaner til fyringsvarslede.

Nye fleksible regler om virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde
Regeringens lovforslag om fleksible regler for virksomhedernes interne samarbejde om arbejdsmiljø samt løbende og målrettet udvikling af arbejdsmiljøorganisationens kompetencer er vedtaget i maj 2010. Hermed er der skabt gode forudsætninger for, at arbejdsmiljø bliver en integreret del af virksomhedernes strategiske ledelse og daglige drift.

Fornyelse af Forebyggelsesfonden
Regeringens lovforslag, der fornyer Forebyggelsesfonden, er vedtaget i april 2010. Med de nye regler bliver det lettere for virksomhederne at søge om støtte i fonden, og det bliver muligt at støtte projekter, der er målrettet jobgrupper, hvor der er stigende tendens til psykisk belastning. Endelig kan Arbejdstilsynets særlige tilsynsindsatser i nedslidningstruede brancher videreføres i perioden 2011-2014.

Styrkelse af den internationale rekruttering
Regeringen offentliggjorde i april 2010 en række initiativer, som gør det nemmere at tiltrække og fastholde udenlandske arbejdstagere. Der skal bl.a. etableres fire fysiske One stop shops for udenlandske arbejdstagere i København, Århus, Odense og Aalborg, hvor udenlandske arbejdstagere og deres familie ved at henvende sig ét sted kan få den relevante offentlige service på tværs af myndigheder.

Bedre muligheder for sygedagpenge
Regeringens lovforslag om at forbedre sygemeldte personers adgang til sygedagpenge er vedtaget i marts 2010. Med lovforslaget udvides den eksisterende forlængelsesmulighed på 26 uger med 13 uger, så der kan forlænges i alt i 39 uger. Desuden forbedres de selvstændige erhvervsdrivendes adgang til at modtage nedsatte sygedagpenge.

Styrkelse af Register for Udenlandske Tjenesteydere (RUT)
Regeringens lovforslag, der udmønter en aftale fra december 2009 mellem regeringen, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre om styrkelse af Register for Udenlandske Tjenesteydere (RUT), er vedtaget i maj 2010. Med forslaget er anmeldelsespligten for udenlandske tjenesteydere styrket, blandt andet ved at enkeltmandsvirksomheder også er underlagt anmeldelsespligt.

Nye kapitaliseringsfaktorer i arbejdsskadesikringsloven
Regeringen fremsatte i april 2010 lovforslag om nye kapitaliseringsfaktorer i arbejdsskadesikringsloven. Forslaget, der gør det muligt at beregne og udbetale erstatning efter arbejdsskadesikringsloven som engangserstatning i 2011 og frem, forventes vedtaget i juni 2010.

Forhøjelse af hædersgaverne
Regeringens lovforslag om forhøjelse af hædersgaverne i 2010 i anledning af 65 årsdagen for Danmarks befrielse i 1945 er vedtaget i december 2009.

Indsats mod mobning
Regeringen fremlagde i efteråret 2009 fem initiativer mod mobning bl.a. på arbejdspladsen: hotline, nem klageadgang, kampagne, forskning i sammenhængen mellem mobning og psykiske sygdomme samt en ministerkonference mod mobning.

Forhøjelse af formuegrænsen for supplerende pensionsydelse og helbredstillæg
Regeringens lovforslag om at forhøje formuegrænsen for den supplerende pensionsydelse (ældrecheck) og helbredstillæg med 10.000 kr. til 74.100 kr. fra 2010 er vedtaget i december 2009.

Udbetaling af SP
Regeringens lovforslag om udvidelse af udbetalingsvinduet i SP-ordningen er vedtaget i december 2009.

Lovforslaget om pensionisters meddelelsespligt og om øget kontrol
Regeringen fremsatte i marts 2010 lovforslag om meddelelsespligt ved længerevarende midlertidigt ophold i lande uden for EU/EØS og Schweiz samt mulighed for øget kontrol med udbetaling af social pension. Lovforslaget forventes vedtaget i maj 2010.

Tværministerielt udvalg om bedre kontrol
Som en udløber af finanslovsaftalen for 2010 har regeringen nedsat et tværministerielt udvalg, der i løbet af efteråret 2010 kommer med anbefalinger og forslag til lovændringer, der vil styrke den generelle indsats mod socialt bedrageri og sikre bedre kontrol på området.

Partshøring
Med henblik på at styrke borgernes retssikkerhed fremsatte regeringen i marts 2010 et lovforslag med krav om, at arbejdsløshedskassen eller kommunen partshører borgeren, før udbetalingen af bl.a. arbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge stoppes. Lovforslaget forventes vedtaget i juni 2010.

Finansministeren

Aftale om genopretning af dansk økonomi
Regeringen indgik i maj 2010 en aftale med Dansk Folkeparti om genopretning af dansk økonomi. Aftalen forbedrer de offentlige finanser med 24 mia. kr. i 2013, og dermed indfris den forventede henstilling fra EU. Samtidig medfører aftalen en væsentlig styrkelse af arbejdsudbuddet med ca. 11.000 personer, og frem mod 2015 er det samlede finansieringsbidrag anslået til 26 mia. kr. Der udestår således kun 5 mia. kr., før målet om strukturel balance i 2015 er indfriet. Aftalen indebærer blandt andet, at den automatiske regulering af beløbsgrænser for skatter mv. suspenderes i 2011-2013, den aftalte forhøjelse af topskattegrænsen i 2011 udskydes i tre år til 2014, dagpengeperioden halveres fra 4 til 2 år, og der indføres et loft for fradrag for faglige kontingenter på 3.000 kr. årligt. Desuden gennemføres omprioriteringer for i alt ca. 10 mia. kr. i 2011-2013.

Finansloven for 2010
Regeringen indgik i november 2009 en række delaftaler i forbindelse med Finansloven for 2010. For at understøtte vækst og beskæftigelse og dæmpe udviklingen i ledigheden blev der som led i finansloven for 2010 iværksat en række nye vækstinitiativer. Med aftalerne om udmøntning af globaliseringspuljen anvendes 8,7 mia. kr. i 2010 til fortsættelse af den massive satsning på forskning, uddannelse, innovation og iværksætteri. Finansloven for 2010 indeholder endvidere fortsatte forbedringer for ældre, målrettede initiativer for svage og udsatte grupper, initiativer til bekæmpelse af ungdomskriminalitet og en forstærket indsats mod kriminelle bander og rockere. Desuden er der frigjort ressourcer til borgernær service ved aftaler om forenkling af statslige regler og dokumentationskrav og udmøntet 400 mio. kr. til investeringer i arbejdskraftbesparende teknologi og nye samarbejds- og organisationsformer.

Danmarks Konvergensprogram 2009
Regeringen offentliggjorde i februar 2010 en opdateret 2015-fremskrivning i Danmarks Konvergens-program 2009. Konvergensprogrammet gør status for finanspolitikken i lyset af den globale økonomiske krise, der har svækket de offentlige finanser. Konvergensprogrammet illustrerer de krav, der stilles for at indfri målsætningerne i 2015-planen og den forventede henstilling fra EU om budgetforbedringer frem mod 2013. Målet i 2015-planen om strukturel balance på de offentlige finanser i 2015 vurderes at kræve nye initiativer, der styrker de offentlige finanser, svarende til ca. 31 mia. kr. frem mod 2015. Efterlevelse af den ventede EU-henstilling om at sikre en strukturel forbedring af de offentlige finanser med (mindst) 1½ pct. af BNP i løbet af 2011-2013 kræver nye initiativer for ca. 24 mia. kr. Med strukturel balance i 2015 vurderes finanspolitikken at være holdbar.

Aftaler om den kommunale og regionale økonomi for 2010
Regeringen indgik i juni 2009 aftaler med kommuner og regioner om økonomien for 2010. Med aftalen for kommunerne er der sikret fuld finansiering til anlægsinvesteringer på 20 mia. kr. i 2010 til blandt andet dagtilbud, folkeskoler og ældreområdet. Endvidere løftes udgiftsniveauet med 800 mio. kr. i 2009 med henvisning til det specialiserede socialområde, og der er aftalt et generelt løft af serviceudgifterne på 500 mio. kr. i 2010. Aftalen om regionernes økonomi indebærer et ekstra løft i 2010 til sygehusene på 1,2 mia. kr., der muliggør fortsat flere behandlinger på blandt andet kræft- og hjerteområdet og dækning af udgifter til ny medicin. Endvidere er der blandt andet midler til forbedring af kapaciteten på intensivafdelinger. Aftalen med regionerne indeholder også finansieringsprincipperne for de kommende års investeringer for 40 mia. kr. i en ny sygehusstruktur.

Frigørelse af ressourcer til service til borgerne
Regeringen indgik i juni 2009 – i forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2010 – en aftale med KL om at skabe et råderum til borgernær service på 1 mia. kr. i 2010 ved at omprioritere i kommunerne og udnytte ressourcerne bedre. Herunder blev det aftalt, at kommunerne ved egen indsats kan frigøre ressourcer på mindst ½ mia. kr. i 2010 i forhold til 2009. Der var endvidere enighed om, at regeringen har fremlagt konkrete statslige initiativer, som frigør ½ mia. kr. i kommunerne i 2010, jf. Handlingsplan for frigørelse af ressourcer i kommunerne i 2010.

Afbureaukratisering i kommuner og regioner
Regeringen fremlagde i oktober 2009 Mere tid til velfærd med 105 konkrete initiativer til mindre bureaukrati i kommuner og regioner på de centrale velfærdsområder, fx dagtilbud, folkeskole, ældre og sundhedsområdet. Regeringen har indgået aftaler om gennemførelsen af 102 af de 105 initiativer. Initiativerne vurderes at frigøre knap 600 mio. kr. årligt fra 2011 i kommuner og regioner.

Etablering af Statens It
Finansloven for 2008 indeholdt en aftale om etablering af to administrative servicecentre i staten – Økonomiservicecentret og Statens It. Implementeringen af Økonomiservicecentret blev indledt i 2008. I 2009 blev Statens It oprettet som en selvstændig styrelse under Finansministeriet. Statens It overtog den 1. januar 2010 ansvaret for administrative it-services samt drift og vedligehold af faglig it for otte ministerområder. Statens It har ca. 220 medarbejdere og supporterer ca. 10.000 brugere i staten. Fra årsskiftet 2012 forventes flere ministerområder at blive tilsluttet Statens It. Statens It skal sikre, at der over en årrække etableres en mere effektiv og sammenhængende it-understøttelse på tværs af staten.

Digitalisering af den offentlige sektor
Som led i udmøntningen af den tværoffentlige digitaliseringsstrategi har regeringen, KL og Danske Regioner aftalt afholdelsen af eDag3. Aftalen indebærer, at alle offentlige myndigheder fra november 2010 vil tilbyde borgerne adgang til selvbetjeningsløsninger med NemLog-in og den nye digitale signatur (NemID). Derudover skal selvbetjeningsløsninger med national udbredelse integreres visuelt i borgerportalen (borger.dk), og alle myndigheder skal kunne kontaktes og svare via dokumentboksen. Endelig skal alle myndigheder afsende relevante masseforsendelser via dokumentboksen til tilsluttede borgere og virksomheder. Regeringen har i maj 2010 besluttet at gennemføre en række initiativer, der skal sikre øget fokus på risikofyldte it-projekter, kompetenceløft og fælles metoder til styring af it-projekter i staten, samt bedre samarbejde med leverandører og rådgivere.

Lønkommissionen
Regeringen nedsatte i efteråret 2008 Lønkommissionen med det formål at kortlægge, analysere og drøfte, om løndannelsen og ansættelsesvilkårene for offentligt ansatte understøtter en positiv udvikling af den offentlige sektor. Kommissionens redegørelse blev offentliggjort i maj 2010 og er tilgået de offentlige overenskomstparter med henblik på, at den kan indgå som fælles baggrundsmateriale ved kommende overenskomstforhandlinger på det offentlige område.

Indsats for nedbringelse af energiforbruget i statens bygninger
For at nedbringe energiforbruget i statens bygninger og styrke vækst og beskæftigelse blev der med finansloven for 2010 afsat 280 mio. kr. til energirenovering og fremrykket vedligehold af de bygninger, som Slots- og Ejendomsstyrelsen har ansvaret for. Heraf finansieres 50 mio. kr. via huslejeforhøjelser, da brugerne af ejendommene får besparelserne ved det lavere energiforbrug.

Forsvarsministeren

Nyt forsvarsforlig for perioden efter 2009
Regeringen indgik i juni 2009 en ny femårig aftale med alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten om forsvarets ordning for perioden 2010-2014. Aftalen indebærer en varig forhøjelse af forsvarsbudgettet med 205 mio. kr. årligt, ligesom der gennemsnitligt tilføres 395 mio. kr. årligt til dækning af engangsudgifter. Endvidere etableres på finanslovens § 35 en sikkerhedspulje på 500 mio. kr. til finansiering af uforudsete og nyopdukkede udgifter i aftalens periode til sikring af den bedst mulige beskyttelse af dansk militært og civilt personel udsendt i missionsområderne.

Styrket indsats for sikkerhed og genopbygning i Afghanistan
Regeringen har i forlængelse af folketingsbeslutning B 24 i december 2008 styrket den militære indsats i Afghanistan yderligere. Den militære indsats er i starten af 2010 omlagt til i højere grad at fokusere på kapacitetsopbygning af de afghanske sikkerhedsstyrker. Danmark er i forhold til indbyggertal blandt de tre lande, der bidrager med flest soldater til missionen. Der har i perioden været udsendt op til ca. 750 personer som en del af den internationale sikkerhedsstyrke i Afghanistan (ISAF).

Styrkebidrag til FN’s fredsstyrke i Sydlibanon
Regeringen har med vedtagelse af beslutningsforslag B 41 imødekommet FN’s anmodning om udsendelse af en logistikenhed til den fredsbevarende styrke i Sydlibanon (UNIFIL). Det danske styrkebidrag omfatter ca. 150 personer og er stillet til rådighed for UNIFIL i 12 måneder med mulighed for forlængelse. Danmark bidrager herved til de samlede internationale bestræbelser på at etablere en varig fred i Mellemøsten.

Styrket indsats mod pirateri
Regeringen har som led i indsatsen mod pirateri blandt andet udsendt et flådefartøj af Absalon-klassen, som i henhold til folketingsbeslutning B 59 har bidraget til bekæmpelse af pirateri i farvandene omkring Afrikas Horn i perioden januar-marts 2010. Danmark varetog i den forbindelse også ledelsen af NATO’s antipiraterioperation, Operation Ocean Shield.

Fortsat bidrag til en stabil og demokratisk udvikling i Kosovo
På NATO’s forsvarsministermøde i juni 2009 var der enighed om, at situationen i Kosovo er stabil nok til, at NATO’s mission i Kosovo (KFOR) kunne overgå til såkaldt ”Deterrent Presence” (”afskrækkende tilstedeværelse”). Det betød blandt andet, at det danske styrkebidrag i februar 2010 kunne reduceres fra ca. 300 til ca. 180 personer.

Styrkebidrag til NATO's hævdelse af luftrummet over Island
Regeringen har i 1. kvartal 2010 bidraget til sikkerhed og suverænitetshævdelse af NATO lande, som ikke har kapaciteten til at varetage opgaven selv. Dette er sket ved, at Danmark som led i NATO’s integrerede luftforsvar har bidraget med fire F-16 jagerfly til NATO’s rotationsordning til overvågning og afvisningsberedskab i luftrummet over Island.

Nordisk samarbejde i Afrika
De nordiske forsvarsministre har under danske formandskab i 2008 besluttet at styrke samarbejde om kapacitetsopbygning i Afrika. Formålet med den nordiske indsats er at styrke afrikanernes evne til selv at tage vare om sikkerhedsudfordringer på det afrikanske kontinent. Det styrkede samarbejde har bl.a. resulteret i, at der i folketingsåret 2009-2010 er etableret en fællesnordisk rådgivnings- og koordinationsstab i Nairobi, der skal fungere som platform for den nordiske støttevirksomhed i Østafrika.

Etablering af samtænkningsstruktur og oprettelse af globalramme
Regeringen har etableret en ny tværministeriel struktur med det formål at styrke Danmarks samlede evne til at gennemføre stabilisering, genopbygning og kapacitetsopbygningsprojekter i konfliktområder gennem bedre koordinering af indsatsen. Der er ligeledes oprettet en ny globalramme på 150 mio. kr. årligt til bredere stabiliseringsindsatser og sikkerhedssamarbejde.

Iværksættelse af udarbejdelse af veteranpolitik
Regeringen har i april 2010 nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, der skal udarbejde forslag til en officiel dansk veteranpolitik. Til at bistå og følge arbejdsgruppen har regeringen i maj 2010 nedsat en referencegruppe, som inkluderer en række faglige organisationer, interesseorganisationer og soldaterforeninger. Regeringen forventer at kunne præsentere en veteranpolitik i efteråret 2010.

Støtte til drift af veteranhjem for tidligere udsendte og pårørende
Regeringen indgik i marts 2010 en aftale med Danske Soldater- og Marineforeningers Fællesråd om at støtte foreningernes drift af tre veteranhjem i Fredericia, Ålborg og på Frederiksberg med i alt 1,5 mio. kr. årligt. Etableringen af de tre veteranhjem er fastsat i Forsvarsforliget 2010-2014. Veteranhjemmene etableres af Fonden Danske Veteranhjem og forventes at åbne i sommeren 2010 som selvejende institutioner.

Etablering af et civilt-militært CBRN-institut
Regeringen har etableret et fælles tværministerielt civilt-militært CBRN-institut (kemisk, biologisk radiologisk og nukleart institut). Formålet med instituttet er at videreudvikle CBRN-området i relation til det aktuelle og forudsigelige trusselsbillede.

Styrket nordisk beredskabssamarbejde
På regeringens initiativ er det nordiske beredskabssamarbejde blevet styrket på en række områder, herunder redningstjenesten, krisekommunikation til befolkningen, anvendelse af frivillige mv.

Indenrigs- og sundhedsministeren

Udfordringsretten/afbureaukratisering
Kommuner og regioner har indsendt mere end 500 forslag i forbindelse med udfordringsretten. Der er godkendt en lang række forsøg. Herudover har udfordringsretten bidraget til regeringens afbureaukratiseringsarbejde.

Lov om nyt patientombud
Regeringen fremsatte i marts 2010 lovforslag om et nyt patientklagesystem, som væsentligt udvider patienternes klagemuligheder inden for sundhedsområdet, herunder med en ny adgang til at klage over forløb. Patienterne får herudover en lettere klageadgang, idet alle klager mv. fremover kan sendes til Patientombudet. Patienter, der klager over behandlingen, får desuden tilbud om en dialog med regionen. Det nye patientklagesystem vil understøtte læringen i hele sundhedsvæsenet og skabe grundlag for kortere sagsbehandlingstider. Lovforslaget forventes vedtaget i juni 2010.

Udvidet frit valg til diagnostiske undersøgelser
Regeringens lovforslag om indførelse af udvidet frit valg til diagnostiske undersøgelser er vedtaget i december 2009. Med loven har patienter, der er henvist til en diagnostisk undersøgelse på sygehus til brug for den praktiserende læge eller speciallæges diagnosticering, fået ret til at vælge et privathospital efter aftale med Danske Regioner, hvis ventetiden på undersøgelsen overstiger 1 måned.

Specialeplanlægning
Sundhedsstyrelsen har i marts 2010 udmeldt placeringen af specialfunktioner på landets offentlige og private sygehuse. Indtil den 15. april havde regioner, private sygehuse mv. mulighed for at udtale sig om specialeplanen. Sundhedsstyrelsen vil i juni 2010 fremlægge den endelige udmelding om placeringen af specialiserede funktioner.

Sygehusinvesteringer - udmøntning af 40 mia. til nye moderne sygehuse
Regeringen udmeldte i oktober 2009 de sygehusprojekter, der i forbindelse med fase 2 af sygehusinvesteringerne skal have del i de resterende 10 mia. kr. fra kvalitetsfonden. Den økonomiske ramme for de enkelte projekter forventes udmøntet inden udgangen af 2010.

Styrket akutindsats med fokus på udkantsområder
Regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance indgik i forbindelse med finanslovsaftalerne for 2009 aftale om at afsætte 350 mio. kr. til løsninger i udkantsområder med store afstande. Regeringen og Dansk Folkeparti indgik i forbindelse med finansloven for 2010 aftale om at afsætte yderligere 250 mio. kr. til løsninger i udkantområderne. Regeringens målsætning er, at hjælpen under normale omstændigheder skal være fremme indenfor 15 minutter efter opkald til 112.

Katalog over referencetakster for afregning af private sygehuse
Regeringen udmeldte i oktober 2009 et katalog over referencetakster som grundlag for forhandlingerne mellem Danske Regioner og de private sygehuse om aftaler under det udvidede frie sygehusvalg. Med referencetaksterne tager forhandlingerne udgangspunkt i et princip om, at de private sygehuse bør kunne matche de mest effektive offentlige sygehuse. Dette bidrog til en yderligere reduktion af afregningstaksterne ved den seneste aftaleindgåelse i december 2009.

Forstærket indsats for kronisk syge
Regeringen har afsat i alt 590 mio. kr. til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdomme med særlig fokus på forløbsprogrammer samt patientundervisning og programmer for egenbehandling for kronisk syge. Samtlige regioner og kommuner har fået del i midlerne til iværksættelse af initiativer, der skal løbe fra 2010-2012.

Fælles medicinkort
Regeringens lovforslag om tilpasning af kredsen af personer, der har adgang til borgernes elektroniske medicinoplysninger og om oprettelse af et elektronisk vaccinationsregister (DDV) er vedtaget i maj 2010. Med lovændringen får en række sundhedspersoner adgang til det fælles medicinkort (FMK), der er en elektronisk oversigt over hvilken medicin, som en borger er i behandling med. Desuden etableres et nationalt vaccinationsregister, som hurtigt skal kunne give et overblik over den enkelte borgers vaccinationsstatus.

Forebyggelseshandlingsplan
Regeringen fremlagde i oktober 2009 en national handlingsplan for forebyggelse, som bygger på seks principper for forebyggelse: Personligt ansvar, klare incitamenter, socialt ansvar, kommunalt ansvar, virksomhedernes ansvar samt økonomisk ansvar. Handlingsplanen indeholder 30 initiativer, der samlet set skal medvirke til at forbedre danskernes levetid.

Regeringens handlingsplan for psykiatri
Regeringen fremlagde i november 2009 en samlet handlingsplan for psykiatrien – Styrket indsats for sindslidende. Handlingsplan for psykiatri – med 29 konkrete initiativer på sundheds- og socialområdet. Med satspuljeaftalen for 2010-2013 er der afsat knap 820 mio. kr. over fire år til gennemførelse af en række initiativer i handlingsplanen. Formålet med handlingsplanen er at sikre en mere sammenhængende indsats overfor personer med sindslidelser, bedre tilgængelighed til behandling samt nedbringe omfanget og sværhedsgraden af sindslidelser.

Lægeordineret heroin til de tungeste misbrugere
I satspuljeforhandlingerne for 2009 blev der aftalt en permanent finansiering af ordningen om lægeordineret heroin af de tungeste misbrugere. I forlængelse heraf har Sundhedsstyrelsen udarbejdet faglige retningslinjer som bl.a. præciserer kravene til, hvem der må forestå behandlingen, og hvem der kan modtage behandlingen.

Ændret aldersgrænse for salg af alkohol
Regeringen fremsatte i marts 2010 forslag til lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år. Fra januar 2011 hæves aldersgrænsen for salg af alkohol med en alkoholprocent på 16,5 og derover fra 16 til 18 år. Unge over 16 år vil således fortsat kunne købe øl og vin, mens man skal være fyldt 18 år for at kunne købe hedvin og spiritus.

Justitsministeren

Tryg trafik-pakke
Regeringen fremlagde i september 2009 en trafik-pakke, der indeholder en række initiativer, der forstærker indsatsen mod vanvidskørsel, spirituskørsel og narkokørsel. Hovedformålet med trafik-pakken er at forbedre færdselssikkerheden gennem strafskærpelser på færdselsområdet, indførelse af alkolåsordning og andre foranstaltninger, der retter sig mod trafikanter, som groft tilsidesætter hensynet til andre i trafikken. De lovforslag, der udmønter pakken, forventes vedtaget i juni 2010.

Styrket indsats mod ungdomskriminalitet
Regeringen fremlagde i oktober 2009 udspillet Mere konsekvens, opfølgning og omsorg – en markant styrket indsats mod ungdomskriminalitet. I udspillet indgår en lang række kriminalpræventive tiltag samt en række tiltag, der sigter mod en mere konsekvent reaktion over for unge, der begår kriminalitet. De lovforslag, der udmønter udspillet, forventes vedtaget i juni 2010.

Uropakken
Regeringens lovforslag om en styrket indsats mod omfattende forstyrrelse af den offentlige orden mv. er vedtaget i november 2009. Loven indeholder en række tiltag, som giver politiet bedre muligheder for at forhindre og bekæmpe grov forstyrrelse af den offentlige ro og orden. Loven tager navnlig sigte på dem, der er med til at optrappe en tilspidset situation i forbindelse med omfattende uroligheder mv. ved i det pågældende område at begå hærværk eller fx ved at lave fysiske blokader eller lignende for at søge at hindre politiet i at udføre sit arbejde.

Bedre muligheder for at foretage rekonstruktion af insolvente virksomheder
Regeringen fremsatte i januar 2010 lovforslag om ændring af konkursloven med henblik på at forbedre mulighederne for, at virksomheder, der har økonomiske vanskeligheder, kan videreføres i stedet for at blive erklæret konkurs. Lovforslaget indebærer bl.a., at der udpeges en ”rekonstruktør”, som skal udarbejde en rekonstruktionsplan, og at kravene til vedtagelse af rekonstruktionsforslag lempes. Lovforslaget forventes vedtaget i juni 2010.

Forbud mod visse hunde
Regeringens fremsatte i marts 2010 lovforslag om forbud mod besiddelse mv. af visse hunde, båndpligt, aflivning af hunde, der skambider, midlertidig frakendelse af retten til at have med dyr at gøre mv. Med loven indføres et forbud mod at besidde og avle visse hunderacer samt krydsninger, hvori disse racer indgår. Der etableres en overgangsordning, så personer, der ved lovforslagets fremsættelse besidder hunde omfattet af forbuddet, fortsat kan besidde disse. Lovforslaget forventes vedtaget i juni 2010.

Adgang til tv-overvågning for boligforeninger mv.
Regeringen fremsatte i marts 2010 lovforslag om udvidelse af adgangen til tv-overvågning for boligorganisationer mv. og idrætsanlæg. Formålet med forslaget er – pga. stigende problemer med uro og hærværk – at give bl.a. boligorganisationer og ejere af private idrætsanlæg tilladelse til at foretage tv-overvågning af visse områder, der benyttes til almindelig færdsel. Lovforslaget forventes vedtaget i juni 2010.

Ny politiklageordning
Regeringens lovforslag om indførelse af en ny politiklageordning er vedtaget i april 2010. Loven indebærer, at der oprettes en ny myndighed – Den Uafhængige Politiklagemyndighed – der skal undersøge og træffe afgørelse i sager om politiets adfærd i tjenesten. Den nye myndighed vil være uafhængig af både politiet og anklagemyndigheden.

Indbrudspakken
Regeringen fremlagde i april 2010 en indbrudspakke, der indeholder en lang række initiativer, der skal sikre, at kurven for indbrud i private hjem knækkes. Pakken indeholder bl.a. initiativer i form af bedre sikring og større opmærksomhed omkring private hjem, intensiv og målrettet politiindsats, bedre udslusning og individuel opfølgning ved løsladelse af indbrudstyve samt strafskærpelse for visse typer af hæleri.

Bedre velfærd for malkekvæg
Regeringens lovforslag om en ny samlet regulering, der er særlig rettet mod malkekvægs velfærd er vedtaget i april 2010. Loven indeholder en række mindstekrav til hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg og udgør et supplement til den øvrige dyrevelfærdslovgivning, herunder de mere generelle regler i dyreværnsloven. De foreslåede regler vil betyde et markant løft for dyrevelfærden på bedrifter med hold af malkekvæg.

Kirkeministeren

Anmeldelsespligt ved fødsler og dødsfald
Regeringens lovforslag om anmeldelsespligt ved fødsler og dødsfald er vedtaget i marts 2010. Loven afskaffer forældres pligt til at anmelde fødsler, således at fødselsregistrering baseres på jordemoderens fødselsanmeldelse. Loven afskaffer desuden pårørendes pligt til at anmelde dødsfald. Registrering af dødsfald vil blive baseret på elektronisk overførsel af de oplysninger, som læger indrapporterer til sundhedsvæsenets edb-systemer i forbindelse med udstedelse af dødsattester.

Samarbejde om fælles menighedsråd
Regeringens lovforslag om ændring af samarbejdsregler i lov om menighedsråd er vedtaget i april 2010. Loven giver menighedsråd større frihed til at indgå samarbejde om fælles menighedsråd for to eller flere sogne uden særlig dispensation fra kirkeministeren. Den øgede frihed omfatter bl.a. adgang til selv at bestemme antallet af medlemmer i et fælles menighedsråd.

Samarbejde om krematoriedrift
Regeringens lovforslag om samarbejde om krematoriedrift i interessentskabsform er vedtaget i maj 2010. Loven giver folkekirkelige og kommunale krematorieejere mulighed for på frivillig basis at indgå samarbejde om krematoriedrift og på den måde få mulighed for at effektivisere krematoriedriften. Loven giver desuden provstier mulighed for af provstiudvalgskassen at yde tilskud til krematoriedrift.

Klima- og energiministeren

FNs klimakonference i København og det danske værtskab
Danmark overtog værtskabet for FNs klimakonvention i december 2009 og var vært for COP15/CMP5. Det lykkedes at få udarbejdet Copenhagen Accord, som i dag har tilslutning fra 130 lande ud af klimakonventionens 192 medlemslande. Det svarer i alt til ca. 84 pct. af de globale emissioner. Danmark har formandskabet for klimakonventionen frem til november 2010.

Dansk opstartsfinansiering til klimaformål i udviklingslandene
Regeringen har vedtaget at bidrage med 1,2 mia. kr. til brug for klimaformål i udviklingslandene i perioden 2010-2012, som led i Copenhagen Accord's målsætning om at sikre opstartsfinansiering i en størrelsesorden på op mod USD 30 mia. frem til 2012.

Etablering af Center for Energibesparelser
Regeringen har i marts 2010 etableret Center for Energibesparelser som afløser for Elsparefonden. Centret får til opgave at fremme realiseringen af omkostningseffektive energibesparelser gennem bl.a. kampagner og vidensformidling. Opgaveområdet er udvidet til at omfatte alle sektorer undtagen transport.

Anholt Havvindmøllepark
Ifølge den energipolitiske aftale fra 2008 skal der udbydes en 400 MW havvindmøllepark, der skal være etableret inden udgangen af 2012. Der er gennemført et offentligt udbud, og det forventes, at der træffes beslutning om koncessionen i juni 2010. Vindmølleparken vil, når den er etableret, være Danmarks største.

Etablering af Green Labs DK
Regeringen har etableret Green Labs DK som en ny tilskudsordning til etablering af et mindre antal testlaboratorier på strategiske teknologiområder, hvor virksomheder kan demonstrere og teste nye klimateknologier og -løsninger under realistiske omstændigheder i stor skala. Der er afsat 210 mio. kr. i perioden 2010-2012.

Dansk indspil til EU's fremtidige energipolitik
Regeringen har bidraget med et samlet indspil til EU's fremtidige energipolitik, som lægger vægt på danske mærkesager, herunder bl.a. liberalisering og smart energiinfrastruktur, vedvarende energi, energieffektivitet, forskning, udvikling og behovet for opstilling af en langsigtet vision for et Europa uafhængigt af fossile brændsler mv.

Udbygning af gasinfrastrukturen mod Tyskland
Regeringen har i maj 2010 godkendt en udbygning af gasinfrastrukturen mod Tyskland. Dermed forøges kapaciteten til import af naturgas til gavn for forsyningssikkerheden for danske naturgaskunder.

Regeringens redegørelse om energiforsyningssikkerheden i Danmark
Regeringens redegørelse om energiforsyningssikkerheden i Danmark er offentliggjort i februar 2010. Redegørelsen viser, at Danmark i dag har en høj forsyningssikkerhed, men at bl.a. den forventede udbygning med vedvarende energi vil medføre udfordringer for forsyningssikkerheden fremover.

Energipolitisk redegørelse
Regeringen fremlagde i april 2010 Energipolitisk redegørelse, der gør status over de væsentligste regeringsinitiativer samt kommende prioriteter og opgaver på energiområdet.

Klimapolitisk redegørelse
Regeringen fremlagde i april 2010 Klimapolitisk redegørelse, der giver et samlet overblik over regeringens klimapolitik samt beskriver strategiske sigtelinjer for regeringens initiativer de kommende år.

Aftale med net- og distributionsselskaberne om energibesparelser
Der er i november 2009 indgået aftale med net- og distributionsselskaberne inden for el, varme, naturgas og olie om udmøntningen af energiselskabernes besparelsesforpligtelser. Selskaberne er forpligtet til at realisere besparelser i slutforbruget af energi på 5,4 PJ ud af det samlede nationale sparemål på 10,3 PJ om året.

Lov om ændring af miljøvenligt design af energiforbrugende produkter
Regeringens lovforslag om ændring af lov om miljøvenligt design af energiforbrugende produkter er vedtaget i maj 2010 som led i gennemførelsen af Eco-design-direktivet. Formålet er, at de mindst energieffektive og miljømæssigt dårligste produkter udelukkes fra det europæiske marked.

Tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr
Regeringen afsatte 400 mio. kr. på finansloven for 2010 til en skrotningsordning for oliefyr i boliger, hvor boligejere ved skrotning af et oliefyr kan modtage støtte til mere energieffektive opvarmningssystemer som fjernvarme, varmepumpe, jordvarme eller solvarme.

Lov om ændring af lov om fremme af energibesparelser i bygninger
Regeringens lovforslag om ændring af lov om fremme af energibesparelser i bygninger er vedtaget i maj 2010. Hovedformålet er at sikre, at der foreligger en gyldig energimærkning af bygninger, som derved fremgår af salgsannoncer for bygninger.

Lov om ændring af rørledningsloven
Regeringens lovforslag om ændring af lov om ændring af lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat er vedtaget i maj 2010. Formålet med lovændringen er blandt andet at muliggøre transport samt separation af olie og kondensat fra det nye danske Hejre-felt.

EU-lovgivning på klima- og energiområdet
Regeringen har aktivt medvirket til at udmønte klima- og energipakkens kvotedirektiv i mere konkrete retsakter. Det gælder blandt andet fordeling af betydelige støttemidler til VE-projekter og lagring af CO2 i undergrunden. Endvidere kom EU’s bygningsdirektiv bl.a. på dansk foranledning til at indeholde krav om, at alle nye bygninger skal være stort set energineutrale i 2020 ("nearly zero").

Kulturministeren

Ny mediepolitisk aftale for 2011-2014
Regeringen indgik i maj 2010 en ny mediepolitisk aftale for 2011-2014 med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Med aftalen sikres lytterne og seerne et stærkt DR, bedre plads til de kommercielle aktører og mere mangfoldighed og kvalitet for licensmidlerne. Af elementer i aftalen kan bl.a. nævnes konkurrence på public service-radio ved udbud af FM 4 som en nyheds- og aktualitetsorienteret public service-radiokanal uden adgang for DR til at byde, styrkelse af public service-tilbuddene til danskerne ved videreførelse og udbygning af Public Service Puljen og udvidelse af puljens anvendelsesområde samt udvidelse af den regionale sendetid uden for TV 2-sendefladen. Licensen fastholdes på 2010-niveauet i faste priser.

Liberalisering af bogmarkedet
Regeringen indgik i oktober 2009 en aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti samt Det Radikale Venstre om at fjerne det sidste element af fastprisdispensationen på bogmarkedet fra Konkurrenceloven. Aftalen indebærer, at de danske bogpriser gives helt fri med virkning fra januar 2011.

Fribyer
Regeringen indgik i oktober 2009 en aftale med Dansk Folkeparti om at afsætte 1,2 mio. kr. til at støtte etableringen af fribyordninger i kommunerne. Efterfølgende har fire kommuner meldt sig som fribyer, og flere har vist interesse. Under Fribyordningen tilbyder kommunerne en forfulgt udenlandsk forfatter et sted at opholde sig, hvor vedkommende kan udfolde sig kunstnerisk uden frygt for censur og statslige overgreb.

Bygningsfredningsloven
Regeringens lovforslag om ændring af bygningsfredningsloven er vedtaget i april 2010. Der vil bl.a. blive gennemført en systematisk gennemgang af alle fredede bygninger i Danmark med henblik på at beskrive bygningernes tilstand og bærende fredningsværdier. Loven følges op af en række initiativer, bl.a. et samarbejdsprojekt mellem Kulturarvsstyrelsen, KL og Realdania om en særlig indsats for de bevaringsværdige bygninger mv. Loven gennemfører en række anbefalinger, som et udvalg om bygningsbevaring afgav i august 2009.

Lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet
Regeringens lovforslag om ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet er vedtaget i december 2009. Loven udmønter den politiske aftale om fusioner af Det Jyske Musikkonservatorium og Nordjysk Musikkonservatorium, samt af Det Fynske Musikkonservatorium, Vestjysk Musikkonservatorium og Skuespillerskolen ved Odense Teater, som regeringen indgik i maj 2009 med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre. Loven skaber desuden grundlag for designuddannelsernes overgang til bachelor- og kandidatuddannelser.

Styrkelse af idræts- og kulturlivet
Regeringen indgik i november 2009 en aftale med Dansk Folkeparti om at afsætte et ekstraordinært tilskud på i alt 110 mio. kr. i 2010 og 2011 til modtagere af overskud fra Danske Spil, herunder bl.a. idrætsorganisationer, almennyttige foreninger og kulturlivet. Det ekstraordinære tilskud gives med henblik på at kompensere overskudsmodtagerne for et forventet faldende overskud i Danske Spil.

Lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddemål
Regeringen fremsatte i marts 2010 lovforslag om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddemål. Lovforslaget er et af i alt fire lovforslag om en delvis liberalisering af det danske spillemarked. Forslaget til udlodningslov har til formål at sikre udlodningen til udlodningsmodtagerne, herunder bl.a. idrætsorganisationer, almennyttige foreninger og kulturlivet. Lovforslaget forventes vedtaget i juni 2010.

Børneattester i idrætsforeninger
I marts 2010 trådte en ændring af bekendtgørelse om indhentelse af børneattester ved ansættelses i idrætsforeninger mv. i kraft. Ændringen indebærer, at alle idrætsforeninger samt forbund og andre foreninger, hvor der foregår en fysisk aktivitet for udøveren, nu skal indhente børneattester uanset deres medlemskab af en hovedorganisation.

Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og lov om ophavsret
Regeringens lovforslag om ændring af radio- og fjernsynsloven og ophavsretsloven er vedtaget i december 2009. Med ændringen gennemføres en række bestemmelser i EU-direktivet om audiovisuelle medietjenester. Endvidere er der med ændringen givet mulighed for at forlænge DR’s rådighed over den fjerde FM-radiokanal til udgangen af 2010.

Overgang til digitalt tv
Overgangen til digitalt tv og lukning af analogt tv er gennemført i november 2009. Forud for overgangen blev der gennemført en massiv oplysningskampagne. Overgangen blev gennemført uden væsentlige tekniske problemer, ligesom oplysningskampagnen indebar, at meget få oplevede ”sort skærm”.

Dansk tilslutning til UNIDROIT-konventionen
Regeringens lovforslag om dansk tilslutning til UNIDROIT-konventionen om stjålne og ulovligt eksporterede kulturgenstande er vedtaget i maj 2010. De nye regler styrker Danmarks muligheder for at få stjålne og ulovligt udførte kulturgenstande tilbage fra de lande, som også har tilsluttet sig UNIDROIT konventionen. Samtidig får Danmark mulighed for selv at levere tilsvarende genstande tilbage.

Ny kulturpolitisk strategi
Regeringen offentliggjorde i december 2009 den kulturpolitiske strategi Kultur for Alle. Strategien skal fremme yderligere udbredelse af kulturtilbud af høj kvalitet i hele landet. Strategien indeholder en række initiativer med fokus på bl.a. fremtidens kulturaftaler, brugerinddragelse og børn og unge.

Teaterudvalget
Regeringens Teaterudvalg afleverede i april 2010 rapporten Scenekunst i Danmark – veje til udvikling. Rapporten indeholder en vision for scenekunstområdet som helhed samt en række anbefalinger og forslag til, hvordan visionen kan indfries, så scenekunsten kommer til at henvende sig mere dynamisk, vedkommende og mangfoldigt på et internationalt niveau til alle dele af befolkningen.

Udvalg om ophavsrettigheder på internettet
Som led i regeringens indsats mod piratkopiering nedsatte kulturministeren i december 2009 et udvalg med fokus på digital piratkopiering. Udvalget skal bl.a. overveje initiativer og beskrive modeller, som kan bidrage til en styrket håndhævelse af ophavsrettigheder på internettet og undersøge muligheder for at skabe en bedre grobund for udviklingen af både eksisterende og nye forretningsmodeller og lovlige tjenester med kreativt indhold. Udvalget forventes at afgive sin rapport i september 2010.

Miljøministeren

Testcenter for vindmøller
Regeringen fremsatte i april 2010 forslag til lov om et testcenter for store vindmøller ved Østerild. Forslaget har til formål at tilvejebringe grundlaget for etablering af et nationalt testcenter for afprøvning af store vindmøller. Lovforslaget forventes vedtaget i juni 2010.

Ændring af lov om miljø og genteknologi (GMO)
Regeringens lovforslag om ændring af lov om miljø og genteknologi er vedtaget i december 2009. Loven vedrører bl.a. udarbejdelse af beredskabsplaner på områder for såkaldt indesluttet anvendelse, som er godkendt til forskning og storskalaforsøg efter arbejdstilsynets regler om genteknologi og arbejdsmiljø mv.

Ændring af sommerhusloven og planloven
Regeringens lovforslag om ændring af sommerhuse og campering mv. og lov om planlægning er vedtaget i december 2009. De nye regler justerer reglerne om campinghytter med henblik på at kunne opføre større og bedre hytter på campingpladserne samtidig med, at hensynene til natur og planlægning, offentlighedens indsigt samt klagemuligheder tilgodeses.

Forenkling af udstykningsloven
Regeringens lovforslag om ændring af udstykningsloven er vedtaget i december 2009. Loven ophæver bl.a. de særlige regler vedrørende matrikulære arbejder mv. i København og Frederiksberg kommuner.

Gennemførelse af oversvømmelsesdirektivet
Regeringens lovforslag om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer er vedtaget i december 2009. Loven gennemfører dele af EU’s direktiv om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser.

Ændring af vandforsyningsloven mv.
Regeringens lovforslag om vandforsyning mv., lov om miljøbeskyttelse, lov om naturforvaltning og lov om vandløb er vedtaget i december 2009. De nye regler indebærer, at miljøministeren får hjemmel til at fastsætte regler om driften af vandforsyninger og til efter behov at kunne indføre ledelsessystemer på vandforsyninger.

Salg af statens udlejede sommerhusgrunde
Regeringens lovforslag om udstykning og salg af visse sommerhusgrunde tilhørende staten er vedtaget i marts 2010. Loven har til formål at give en række sommerhusejere mulighed for at eje de sommerhusgrunde, som deres hus ligger på, og som de nu lejer af staten. Lovforslaget blev vedtaget marts 2010.

Oprettelse af Natur- og Miljøklagenævnet
Regeringens lovforslag om etablering af Natur- og Miljøklagenævnet er vedtaget i april 2010. Loven indebærer en sammenlægning af Naturklagenævnet og Miljøklagenævnet, således at alle sager på natur- og miljøområdet fremover behandles af ét nævn.

Havstrategiloven
Regeringens lovforslag om udarbejdelse af en havstrategi er vedtaget i maj 2010. Med loven gennemføres EU’s direktiv om fastlæggelse af en ramme for havmiljøpolitiske foranstaltninger. Forslaget indebærer, at der skal udarbejdes havstrategier for alle danske havområder på søterritoriet og i de eksklusive økonomiske zoner.

Ændring af miljøzoner
Regeringen fremsatte i april 2010 lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse. Formålet med forslaget er navnlig at justere reglerne for miljøzoner med henblik på yderligere at styrke og effektivisere indsatsen mod luftforurening i større byer. Lovforslaget forventes vedtaget i juni 2010.

Grøn Vækst 2.0
Regeringen indgik i april 2010 en aftale med Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0, hvor det blev besluttet at igangsætte en samlet analyse af den fremadrettede kvælstofregulering med henblik på at komme med et samlet forslag til at leve op til Vandrammedirektivets krav, herunder forslag til tidsplan for implementering og en gennemgang af de anbefalede virkemidlers omkostningseffektivitet. Analysen berører ikke de allerede besluttede virkemidler om vådområder, efterafgrøder mv. i aftalen om Grøn Vækst, der samlet giver en kvælstofreduktion på 9.000 tons frem til 2015. Analysen forventes afsluttet i 2011.

Kemikaliehandlingsplan 2010-2013
Regeringen indgik i oktober 2010 en aftale med Folketingets øvrige partier om en ny handlingsplan for kemikalieindsatsen i 2010-2013. Handlingsplanen bygger videre på regeringens kemikaliehandlingsplan 2006-2009 og lægger op til en styrket prioritering af kemikalieområdet.

Miljøteknologisk handlingsplan 2010-2011
Regeringen indgik i oktober 2010 en aftale med Folketingets partier om en ny handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi 2010-2011. I handlingsplanen er der fokus på at fremme miljøteknologi på områder som vand, luft og affald, hvor miljøudfordringerne er store, og hvor danske virksomheder har gode forudsætninger for at skabe vækst og eksport.

Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration

Serviceeftersyn af integrationsloven og udlændingeloven
Regeringens lovforslag om serviceeftersyn af henholdsvis integrationsloven og udlændingeloven er vedtaget i maj 2010. Med de nye regler tilpasses integrationslovens personkreds til det nuværende indvandringsmønster og udvides til at omfatte bl.a. arbejdskraftindvandrere og deres medfølgende familiemedlemmer. Desuden får kommunerne pligt til at give personer, der forsørges af deres ægtefælle, beskæftigelsesrettede tilbud. Endvidere indføres et kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie. Ændringen af udlændingeloven indeholder bl.a. reform af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse ved indførelse af et pointsystem samt en stramning af udvisningsreglerne. De nye regler udmønter regeringens aftale med Dansk Folkeparti fra november 2009 om et serviceeftersyn af udlændinge- og integrationspolitikken.

Ændring af repatrieringsloven
Regeringens lovforslag om ændring af repatrieringsloven er vedtaget i marts 2010. Lovændringen indebærer en forhøjelse af repatrieringsstøtten og reintegrationsbistanden og kredsen af udlændinge, der kan modtage hjælp efter repatrieringsloven, udvides.

Visumkodeks og bemyndigelse til at fastsætte regler om studieaktivitet
Regeringens lovforslag om gennemførelse af visumkodeksen og om bemyndigelse til at fastsætte regler om studieaktivitet er vedtaget i december 2009. Med loven gennemføres forordning om et fællesskabskodeks for visa, som samler alle eksisterende Schengenregler og –retsakter vedrørende betingelser og procedurer for udstedelse af visa i én retsakt. Endvidere kan regeringen fastsætte regler, der betyder, at udenlandske studerende kun må have fravær af et vist omfang for at kunne anses for at være studieaktive.

Ændring af indvandringsprøve og opfølgning på Asylekspertudvalget
Regeringens lovforslag om ændring af indvandringsprøven og gennemførelse af anbefalinger fra Asylekspertudvalget er vedtaget i april 2010. Med loven gennemføres bl.a. en række ændringer i lovgrundlaget for indvandringsprøven, således at ansøgere om ægtefællesammenføring først skal aflægge prøven, når ansøgningen er blevet forhåndsgodkendt. Muligheden for at aflægge prøven i udlandet afskaffes.

Afbureaukratisering
Regeringen fremsatte i marts 2010 lovforslag om afbureaukratisering. Det foreslås bl.a., at opfølgningen på integrationskontrakter skal være mere fleksibel, og at ydelsesreglerne i integrationsloven affattes mere overskueligt. Endvidere foreslås der indført en mere målrettet fraværsregistrering på danskuddannelsesområdet. Lovforslaget forventes vedtaget i maj 2010.

Ændring af danskuddannelsesloven
Regeringens lovforslag om ændring af danskuddannelsesloven er vedtaget i december 2009. Med loven er der etableret et arbejdsmarkedsrettet danskundervisningstilbud (intro-dansk) til udlændinge, der tager ophold i Danmark, fordi de har fået arbejde her. Kommunerne har desuden fået adgang til at bestemme antallet af udbydere i kommunen og derigennem fået bedre muligheder for at planlægge det kommunale danskuddannelsestilbud.

Evaluering af visumadministration – forretning og turisme
Regeringen har med rapporten Evaluering af visumadministration - forretning og turisme evalueret gennemførelsen af anbefalinger om smidiggørelse af regler for og administrationen af visumsystemet. En større andel af ansøgninger om turist- og forretningsvisum bliver således i dag afgjort på de danske repræsentationer – med lavere sagsbehandlingstid til følge. Herudover er turistordningerne for Indien, Kina, Rusland og Ukraine blevet gjort permanente. Disse ordninger gør det nemmere at tiltrække udenlandske turister fra lande med stort turismepotentiale.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Moderniseret landbrugslov
Regeringens lovforslag om ændring af lov om landbrugsejendomme er vedtaget i marts 2010. Ændringen medfører bl.a. ophævelse af reglerne om husdyr og arealkrav samt ophævelse af de fleste hidtil gældende begrænsninger for personers erhvervelse og forpagtning. Reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord opretholdes, men med ændrede arealgrænser. Endvidere lempes kravene til selskabers erhvervelse af landbrugsejendomme med henblik på at styrke landbrugets muligheder for at tiltrække ny kapital. Med lovændringen gælder den såkaldte upersonlige bopælspligt fremover ved alle erhvervelser uanset størrelse. Loven udmønter dele af aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst.

Landdistriktsprogrammet
Med aftalen om Grøn Vækst udmøntes landdistriktsprogrammet 2007-2013 for årene 2010-2013. Aftalen sikrer finansiering til fuld hjemtagning af de til rådighed værende EU-midler under det eksisterende program. Dette indebærer, at der i den resterende del af programperioden frem mod 2013 er afsat 7,6 mia. kr. til støtte til landdistrikterne.

Gødskningsloven
Regeringens lovforslag om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække er vedtaget i december 2009. Lovændringen vedrører især reglerne om plantedække og efterafgrøder, som skal forhindre udvaskning af kvælstof til vandmiljøet. Loven udmønter dele af aftalen om Grøn Vækst.

Sprøjteloven
Regeringens lovforslag om ændring af lov om journal over brug af plantebeskyttelsesmidler og eftersyn af udstyr til udbringning af plantebeskyttelsesmidler er vedtaget i december 2009. Loven vedrører obligatorisk digital indberetning af sprøjtejournaler og udmønter dele af aftalen om Grøn Vækst.

Lov om grønt udviklings- og demonstrationsprogram
Regeringens lovforslag om et grønt udviklings- og demonstrationsprogram er vedtaget i december 2009. Loven samler og forenkler den hidtidige forsknings, innovations- og udviklingsindsats på fødevareområdet i et nyt udviklings- og demonstrationsprogram. Der er nedsat en bestyrelse på 8 personer, som skal sikre, at midlerne med størst mulig effekt bidrager til at løse landbrugs- og fødevareerhvervets samfundsmæssige hovedudfordringer. Loven udmønter dele af Aftale om Grøn Vækst.

Grøn Vækst 2.0
Regeringen og Dansk Folkeparti indgik i april 2010 Aftale om Grøn Vækst 2.0. Med aftalen fremrykkes bl.a. jordskattelettelser i lyset af landbrugets aktuelle økonomiske situation. Lettelsen udgør årligt 500 mio. kr. fra 2011.

Regelforenkling
Regeringens mål om at reducere erhvervslivets administrative byrder med 25 pct. inden udgangen af 2010 har på Fødevareministeriets område resulteret i en handlingsplan, der har givet byrdelettelser på mere end 25 pct., eller ca. 1 mia. kr., når resultatet gøres op ved udgangen af 2010. Regeringen har endvidere i EU-regi arbejdet aktivt på at forenkle reglerne for den fælles landbrugs- og fiskeripolitik. Rådet af landbrugs- og fiskeriministre behandlede i december 2009 Kommissionens 39 forenklingsforslag, som var baseret på et dansk forenklingsinitiativ.

Ændring af lov om hold af dyr og lov om dyrlæger
Regeringens lovforslag om ændring af lov om hold af dyr og lov om dyrlæger er vedtaget i april 2010. Med lovændringen indføres obligatoriske sundhedsrådgivningsaftaler i større kvæg- og svinebesætninger. Desuden gives hjemmel til at styrke kontrollen med det veterinærmedicinske område.

Styrket dyrevelfærdskontrol på danske minkfarme
Regeringen gennemførte i slutningen af 2009 en ekstraordinær velfærdskontrolkampagne på de danske minkfarme, og regeringen besluttede herefter at gennemføre velfærdskontrol på samtlige danske minkfarme i 2010. Der er endvidere nedsat en arbejdsgruppe under ledelse af Fødevarestyrelsen, der skal komme med initiativer til at øge kontrollen med dyrevelfærd og dyresundhed hos pelsdyravlere.

Forhåndsgodkendelse af mærkning
Regeringens lovforslag om ændring af lov om fødevarer er vedtaget i februar 2010. Med lovændringen er der indført en frivillig ordning om forhåndsgodkendelse af bl.a. fødevaremærkning. Muligheden for forhåndsgodkendelse kan være med til at sikre forbrugerne imod en forkert og eventuelt vildledende mærkning.

Mere målrettet kontrol
Regeringen har i november 2009 indgået en aftale med partierne bag fødevareforliget for 2007-2010 om styrkelse af fødevarekontrollen i fødevarevirksomheder. Med aftalen gennemføres bl.a. kampagnekontrol rettet mod særligt tunge områder, herunder svindel og ændret sanktionspraksis. Indsatsen følger op på en række sager om svindel med kød i detailvirksomhederne.

Nyt ernæringsmærke – Nøglehullet
Danmark har i samarbejde med Sverige og Norge lanceret et nyt ernæringsmærke, der skal gøre det nemt at træffe et sundere valg. Mærket viser vejen til fødevarer med mindre fedt, salt og sukker og et højt fiberindhold. I foråret 2010 gennemførte regeringen en oplysningskampagne om mærket.

Reform af den fælles fiskeripolitik
Regeringen har gennem året arbejdet aktivt for en fremtidig gennemførelse af et udspil til en fælles ny fiskeripolitik i regi af EU. Udspillet indeholder bl.a. nye initiativer mod udsmid og en markant omlægning af den eksisterende kvoteordning, hvor der fokuseres på fangster frem for landinger. I den sammenhæng er forsøg med fuld dokumentation af fiskernes fangster gennem kamera-monitering blevet gennemført. Arbejdet skal ses i lyset af, at EU's fiskeripolitik skal revideres inden udgangen af 2012.

Aftale om Fiskerifonden
Regeringen indgik i december 2009 en aftale med Dansk Folkeparti om den nationale udmøntning af EU’s fiskerifondsprogram for 2010-2013 med en samlet årlig ramme på ca. 300 mio. kr.

Ministeren for ligestilling

Charter for flere kvinder i ledelse
I december 2009 tilsluttede virksomhed nummer 100 sig ligestillingsministerens Charter for flere kvinder i ledelse. Dermed er målet om, at 100 virksomheder skal underskrive chartret inden udgangen af 2010, nået. Strategien i arbejdet for flere kvinder i ledelse er at skabe et samarbejde med private og offentlige virksomheder. Virksomheder, der tilslutter sig charteret, forpligter sig til at sætte mål og gøre en konkret indsats for at få flere kvinder i ledelse.

Køn og klimaforandringer
I 2009 satte regeringen i samarbejde med Nordisk Ministerråd fokus på ligestilling og klimaforandringer. Der er bl.a. afholdt et nordisk topmøde og en side-event i forbindelse med klimatopmødet i København med det formål at gøre opmærksom på, at kvinder og mænd påvirker miljøet forskelligt, at kvinder og mænd påvirkes forskelligt af klimaforandringerne, og at der er en skæv kønsbalance i beslutningsprocesserne på klimaområdet.

Vold i nære relationer
I februar 2010 blev kampagnen STOP VOLDEN MOD KVINDER – bryd tavsheden lanceret. Formålet er at oplyse voldsramte etniske minoritetskvinder om, hvor de kan få hjælp og rådgivning. Desuden skal kampagnen medvirke til at bryde tavsheden blandt indvandrere om vold i familien. I kampagnen benyttes annoncer på nettet og i skrevne medier og kampagnesitet www.voldmodkvinder.dk.

Debatmateriale om ligestilling
I september 2009 blev debatmaterialet Alle har ret til ligestilling – kvindeliv i Danmark lanceret. Debatmaterialet skal give mulighed for, at debat om ligestilling kan blive en del af undervisningen på landets sprogskoler, og derigennem give kursisterne mere viden om ligestilling og rettigheder i det danske samfund. Bogen vedrører en række emner af betydning for ligestilling, herunder arbejde, uddannelse, økonomi, familieliv, ægteskab, rettigheder og pligter.

Perspektiv- og handlingsplanen
Regeringen fremlagde i april 2010 den årlige redegørelse for ligestillingsindsatsen i det foregående år samt perspektiv- og handlingsplan for arbejdet i 2010. Årets perspektiv- og handlingsplan indeholder en lang række initiativer, der bl.a. skal bidrage til, at kvinder og mænd, piger og drenge kan bringe deres talent og ressourcer i spil.

Ministeren for nordisk samarbejde

Afskaffelse af nordiske grænsehindringer
Regeringen har arbejdet aktivt for, at det skal være endnu nemmere at være borger og virksomhed i Norden. Der er opnået enighed blandt de nordiske lande om at fortsætte arbejdet i det nordiske grænsehindringsforum, der er et nordisk ankerpunkt for løsning af grænsehindringer. Regeringen har tillige sikret, at grænsehindringer kommer højt på den nordiske politiske dagsorden, så der kan arbejdes målrettet imod afskaffelse af dem.

Formandskab for Nordisk Ministerråd 2010
Danmark har i sin egenskab af formand for Nordisk Ministerråd i 2010 udarbejdet et formandskabsprogram med gennemgående temaer om globalisering, den økonomiske krise, bæredygtighed og ligestilling. Programmet er udarbejdet i tæt samarbejde med Grønland og Færøerne, og er således hele Rigsfællesskabets program. Regeringen vil bruge formandskabet til at styrke Nordens internationale vægt og synlighed og samtidig gøre Norden bedre til at håndtere globaliseringens udfordringer og udnytte dens muligheder bl.a. ved at bygge på nordiske kernekompetencer som eksempelvis miljø og energi.

Ministeren for udviklingsbistand

Udviklingsbistand og ny strategi for dansk udviklingssamarbejde
Danmark er fortsat ét ud af kun fem lande i verden, der lever op til FN-målsætningen om at yde 0,7 pct. af bruttonationalindkomsten i udviklingsbistand. Regeringen præsenterede i maj 2010 en ny strategi for dansk udviklingssamarbejde med fokus på fem prioritetsområder: Frihed, demokrati og menneskerettigheder; vækst og beskæftigelse; ligestilling; stabilitet og skrøbelighed; miljø og klima. Kvaliteten af den danske bistand blev igen i 2009/2010 i internationale, uafhængige analyser vurderet til at være blandt verdens bedste. I 2009 opfyldte de store programmer (på over 33 mio. DDK) 80 pct. af deres målsætninger for året. I maj 2010 konkluderede en rapport fra Verdensbanken, at den måde som Danmark giver bistand på, er den mest effektive blandt de bilaterale donorer.

Fremme af demokrati og menneskerettigheder
Regeringens lovforslag om etablering af Institut for Flerpartisamarbejde er vedtaget i maj 2010. Formålet med etablering af Institut for Flerpartisamarbejde er at styrke den danske demokratibistand til udviklingslandene. Instituttets indsats skal fokusere på en særlig niche i det samlede spektrum af demokratiske institutioner og aktører, nemlig opbygning og styrkelse af flerpartisystemer i udviklingslandene.

Humanitær bistand
Regeringen øgede bidraget til FN’s organisation for koordinering af humanitær bistand (OCHA) til i alt 140 mio. kr. i 2009 og understøttede dermed FN’s koordinerende rolle under humanitære kriser. I strategien for dansk humanitær bistand fokuserer Danmark bl.a. på beskyttelse af de mest sårbare grupper. Regeringen har derfor indgået et partnerskab med FN’s befolkningsfond (UNFPA) om beskyttelse af kvinder i konflikter. Danmark var et af de første lande, som bevilgede akut nødhjælp til ofrene for det katastrofale jordskæv i Haiti. Regeringen bevilgede over 134 mio. kr. til de danske nødhjælpsorganisationer og FN’s akutte indsats samt koordinering af nødhjælpen. Regeringen støttede oprettelsen af FN’s felthovedkvarter gennem Beredskabsstyrelsen.

Afrika
Tre af de fem initiativer, som Afrikakommissionen lancerede, er igangsat. Målet er bedre bistand til Afrika gennem udvikling af den private sektor med fokus på unge og beskæftigelse. Anbefalingerne har ført til en gradvis omlægning af den danske bistand med en markant forøgelse af støtten til udvikling af den private sektor i Afrika med henblik på frem mod 2014 at fordoble bistanden til privatsektorudvikling i Afrika, så der i 2014 afsættes 2 mia. kr. hertil årligt. Siden indgåelse af magtdelingsaftalen i Zimbabwe i 2009 har regeringen været særdeles aktiv med at yde politisk og finansiel støtte til reformkræfterne i landet, hvilket har givet anledning til international anerkendelse. Den danske bistand inden for sundhed, landbrug, uddannelse og god regeringsførelse har været medvirkende til at styrke de demokratiske kræfter og forbedre levevilkårene for Zimbabwes befolkning. Regeringen lancerede i september 2009 en politik for Somalia, der samler den politiske, bistandsmæssige og sikkerhedsmæssige indsats under en samlet strategisk ramme. I politikken, der løber frem til 2011, konsolideres det øgede danske fokus på Somalia, og der er sket en forøgelse af bistanden til landet.

Afrikas Horn
Regeringen har afsat yderligere 74 mio. kr. i perioden 2009-2011 til nærområdeindsatsen for flygtninge og internt fordrevne samt berørte lokalsamfund på tværs af Afrikas Horn. De 74 mio. kr. muliggør en yderligere indsats til fordel for styrkede levevilkår og beskyttelse i og omkring flygtningelejrene i Kenya og Etiopien og blandt sårbare befolkningsgrupper i Somaliland og Puntland. Nærområdeprogrammet er en vigtig bestanddel af den samlede danske indsats i forhold til den fortsatte krise i Somalia.

Afghanistan/Pakistan
Den danske bistandsindsats i Afghanistan udgør i 2010 400 mio. kr. årligt, hvortil kommer støtte til humanitære indsatser og danske NGO’ers arbejde i Afghanistan. Den danske bistand gives hovedsageligt til nationale programmer inden for udannelse, forbedring af levevilkår og statsopbygning. Som eksempler på de konkrete resultater af den samlede internationale bistandsindsats, kan det nævnes, at 83 pct. af befolkningen nu har adgang til sundhedsvæsenet mod 9 pct. i 2002 og 7 millioner børn er kommet i skole i forhold til under Taleban, heraf mere end 2 millioner piger. I Helmand er der 93 skoler åbne i 2009 mod 34 i 2006. Der er ligeledes gennemført en styrkelse af bistanden til Helmand, hvor udsendte civile rådgivere samarbejder med de danske styrker og lokale afghanske myndigheder om at sikre stabilitet og udvikling. Regeringen afsatte 140 mio. kr. til gennemførelse af en nærområdeindsats til fordel for tilbagevendende flygtninge og internt fordrevne samt berørte lokalsamfund i Afghanistan. Som led i en sammenhængende tilgang til Afghanistan/Pakistan har regeringen endvidere besluttet at bevilge 140 mio. kr. i bistand til Pakistan over perioden 2009-2012. Dertil har regeringen som en del af den nyetablerede globalramme besluttet at bevilge 10 mio. kr. årligt i bistand i 2010 og 2011 med det formål at styrke reformer af sikkerheds- og retssektoren samt anti-radikalisering i Pakistan.

Klima
Afholdelsen af COP15 satte for alvor sammenhængen mellem klima og udvikling på dagsordenen. Danmarks udviklingspolitiske indsats på klimaområdet sigter på at forebygge klimaforandringerne og dæmme op for de negative konsekvenser for de fattigste og mest udsatte i udviklingslandene. Danmark gjorde som vært for COP15 en stor indsats for at sikre, at de fattigste og svageste lande blev hørt. Via udviklingsbistanden blev der givet støtte til ekstraordinær stor deltagelse fra alle udviklingslande, ligesom Danmark gav støtte til kapacitetsopbygning og koordinationsmøder for udviklingslande i Afrika, Asien og Latinamerika. Gennem Klimadialogen, der fremmer de fattigste og mest udsatte landes interesser vedrørende tilpasning til klimaforandringerne, var Danmark med til at sikre opbakning blandt udviklingslandene. Blandt de positive resultater fra COP15 var donorlandenes tilsagn om i alt næsten USD 30 mia. til en hurtig indsats for klimaet i udviklingslandene. Danmark fremlagde som et af de første lande sit bidrag på 1,2 mia. kr. til indsatser i særligt de fattigste udviklingslande. Klimapakken for 2010-2012 indeholder støtte til de multilaterale udviklingsbanker, andre internationale institutioner samt bilateral støtte og finansieres af midler fra Klimapuljen. Aktiviteterne retter sig både mod reduktion af CO2 udledningen og mod tilpasning til klimaforandringerne.

MDG3 kampagnen
I arbejdet med at fremme 2015-målene har Danmark siden 2008 gjort en ekstraordinær indsats for at fremme ligestilling via MDG3 fakkelkampagnen (third Millenium Development Goal). MDG3 er ikke kun et mål i sig selv, men også et middel til at opnå de øvrige 2015-mål. Der er i alt uddelt omkring 150 MDG3 fakler til statsledere, højtstående politikere samt ledere fra internationale organisationer, erhvervslivet og NGO’er, som har forpligtet sig til at gøre en ekstra indsats for at forbedre kvinders vilkår og muligheder. Med kampagnen har Danmark aktivt medvirket til at sikre ligestilling en plads højt på den internationale dagsorden. Baseret på det momentum kampagnen har skabt, afholdt Danmark i marts 2010 en international højniveaukonference om MDG3. Konferencen resulterede i konkrete anbefalinger til MDG højniveaumødet september 2010. Anbefalingerne sigter på at styrke kvinders økonomiske rettigheder og muligheder.

Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling

Moderne laboratoriefaciliteter på universiteterne
I forbindelse med aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om Finansloven for 2010 er der afsat i alt 6 mia. kr. til en gennemgribende modernisering af universiteternes laboratorier i perioden frem til 2012. Moderniseringen skal bidrage til, at universiteterne er på højt internationalt niveau, så Danmark kan tiltrække og fastholde de bedste forskere og studerende i verden.

Lovændring åbner for boliger, serviceerhverv og forskerparkaktiviteter på universiteternes campus
Regeringen fremsatte i april 2010 lovforslag om ændring af lov om teknologioverførsel og lov om almene boliger. Med de nye regler får universiteterne flere frihedsgrader, som gør det muligt for dem at nytænke deres funktioner i forhold til samspillet med by og erhvervsliv og i forhold til at udvide deres tilbud til studerende og forskere, fx i form af gæsteboliger, børnehaver, renserier og kollegier på campus. Lovforslaget forventes vedtaget i juni 2010.

Dansk-kinesisk universitetscenter i Beijing
Regeringen indgik i april 2010 en aftale med Graduate University of Chinese Academy of Sciences (GUCAS) om opførelsen af bygningen ”Industriens Fonds Hus” til Det danske Universitetscenter i Beijing. Samtidig indgik de otte danske universiteter og GUCAS en aftale om universitetscenterets aktiviteter. Centeret forventes opbygget de kommende år med 100 forskere, 75 ph.d.-studerende og 300 kandidatstuderende, heraf halvdelen fra Danmark.

Ny digital signatur
Regeringen har i samarbejde med kommuner og regioner indgået aftale om leveringen af en ny digital signatur, som har fået navnet NemID. Løsningen er udformet i samarbejde med den finansielle sektor, og Danmark bliver dermed et af de første lande i verden, der lancerer én digital signatur til både offentlige selvbetjening, netbanker og andre private tjenester. Den nye signatur vil være mobil og fremstå med øget sikkerhed og brugervenlighed. Fra juli 2010 begynder bankerne at udsende NemID til deres kunder, og det forventes, at op mod tre millioner netbankkunder vil tage NemID i brug inden udgangen af 2010.

Konklusionspapiret om åbne standarder for dokumentformater
Regeringen blev i januar 2010 enige med alle partier i Folketinget om et konklusionspapir om offentlige myndigheders brug af åbne standarder for dokumentformater. Anvendelse af åbne standarder for dokumentformater skal fremme konkurrencen på markedet for kontorsoftware samt sikre, at borgere og virksomheder ikke er afhængige af bestemte kontorpakker i deres kommunikation med det offentlige.

Aftale om fordeling UMTS-midlerne for 2010-2012
Regeringen indgik i november 2009 en aftale med partierne bag teleforliget om fordeling af UMTS-midler for perioden 2010-2012. Aftalen indebærer, at der over tre år vil blive udmøntet 552 mio. kr. til forskning, innovation og IKT. Heraf er afsat 125 mio. kr. til forskning og udvikling i IKT og 120 mio. kr. til andre IKT-formål. Med aftalen er der bl.a. etableret et videncenter for grøn it, der skal fremme anvendelsen af grønne IKT-løsninger.

Auktion over frekvenser i 2,5 GHz frekvensområdet
Regeringen har i foråret 2010 gennemført en auktion over frekvenser i 2,5 GHz frekvensbåndet. Frekvenserne er særligt egnede til mobile bredbåndstjenester med høj datahastighed og til andre trådløse bredbåndstjenester. Vinderne i auktionen er de fire eksisterende mobilselskaber TDC, Telia, Telenor og Hi3G. Auktionen har indbragt en indtægt til staten på godt 1 mia. kr.

Forskerkarriereprogram for eliten
Regeringen indgik i november 2009 en aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling i 2010-2012. Der blev afsat 115 mio. kr. i 2010, som sammen med Det Frie Forskningsråds egne midler betyder, at der i perioden 2010-2012 uddeles mere end 650 mio. kr. til et nyt forskerkarriereprogram fra Det Frie Forskningsråd. Programmet har til formål at sikre udviklingen af de dygtigste forskertalenter gennem forbedrede karriereveje inden for forskning.

Forskningsrådslov
Regeringen fremsatte i marts 2010 lovforslag om ændring af lov om forskningsrådgivning mv. og lov om Danmarks Grundforskningsfond. Forslaget indebærer en styrkelse af Danmarks Forskningspolitiske Råd, samt en række forenklinger, præciseringer mv. i forhold til forskningsrådene. Lovforslaget bygger på en politisk aftale i forligskredsen bag reformen af forskningsrådssystemet. Lovforslaget forventes vedtaget i juni 2010.

Strategiske forskningsprogrammer
Regeringen indgik i november 2009 en aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling i 2010-2012. Som en del af aftalen blev der afsat 925 mio. kr. til strategisk forskning, testfaciliteter for klimateknologier og grønt udviklings- og demonstrationsprogram (GUDP). Bevillingerne til strategisk forskning er blandt andet afsat til ”grøn” strategisk forskning, sundhed og forebyggelse og stamcelleforskning.

Etablering af europæisk forskningsfacilitet i Øresundsregionen
Danmark vedtog i 2009, sammen med Sverige, at ansøge om værtskabet for den første store europæiske forskningsfacilitet i Norden. European Spallation Source (ESS) vil, når den er bygget i Lund i 2018-2020, være verdens førende facilitet til materiale- og bioteknologi. Den svensk-danske hensigtserklæring betyder, at ESS´s datacenter på 60 personer etableres i Danmark. Tretten europæiske lande har efterfølgende støttet ESS-projektet og placeringen af ESS i Øresundsregionen.

Green Lighthouse – Danmarks første CO2-neutrale hus
Regeringen indgik i et offentligt-privat partnerskab med Københavns Universitet, Københavns Kommune, VELUX og VELFAC om opførelsen af Danmarks første CO2-neutrale hus, Green Lighthouse. Med sit nytænkende og energivenlige koncept er huset et klimafyrtårn, som skaber opmærksomhed om Danmarks kompetencer inden for bæredygtigt byggeri. Huset blev indviet i oktober 2009.

Skatteministeren

Indsats mod smugling af narkotika, våben og penge over grænsen
Regeringen indgik i november 2009 en aftale med Dansk Folkeparti om at styrke indsatsen mod bande- og rockermedlemmer. SKATs enhed for økonomisk kriminalitet blev i forlængelse af aftalen styrket, og samtidig blev indsatsen mod smugling af narkotika, våben og penge over grænser intensiveret ved flere narko-hunde og indkøbet af en container-scanner.

Liberalisering af spillemarkedet
Regeringen fremsatte i marts 2010 lovforslag om en reguleret, delvis liberalisering af det danske spillemarked. Formålet med lovforslaget er at regulere betalingen af afgiften af spil, der udbydes eller arrangeres i Danmark, så der sikres såvel et ordentligt og reguleret spillemarked, hvor udbredelsen af ludomani bremses, som en stabil finansiering af overskudsmodtagere og det aktive foreningsliv. Med forslaget bliver de forskellige afgifter af spil samlet i én lov, og samtidig sker der en modernisering og forenkling af reglerne bl.a. i forhold til registrering, afgiftsperioder og betaling. Lovforslaget forventes vedtaget i juni 2010.

Folkesundhedspakke
Regeringen indgik i maj 2010 en aftale med Dansk Folkeparti om en sundhedspakke, der skal bidrage til at nedsætte forbruget af tobak, alkohol og mættet fedt. Regeringen fremsatte i maj 2010 lovforslag om forhøjelse af tillægsafgiften for alkoholsodavand, indførelse af tillægsafgift for cider- og frugtbaserede alkoholsodavand og forhøjelse af tobaksafgiften. Lovforslaget forventes vedtaget i juni 2010. Regeringen vil fremsætte lovforslag om afgift på mættet fedt i forbindelse med folketingssamlingen 2010/2011.

Amnesti-ordning
Regeringen indgik i maj 2010 en aftale med Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Enhedslisten og Liberal Alliance om en midlertidig strafnedsættelsesordning for udeholdt udenlandsk indkomst i 2011. Ordningen indebærer, at Danmark skal tilbyde en særlig strafnedsættelsesordning for skattepligtige, der ønsker at gøre rent bord over for skattevæsenet.

Skattefrihed for soldaterlegater
Regeringens lovforslag om skattefrihed for soldaterlegat er vedtaget i december 2009. Med loven indføres skattefrihed for legater uddelt til støtte for danske soldater i internationale missioner. Der er tale om legater, som har til formål at yde humanitær bistand til danske soldater og civilt ansatte personer, der er udsendt på tjeneste af den danske stat på internationale militære missioner, og som under eller som følge af disse missioner får fysiske eller psykiske skader.

Fradrag for plantning af flerårige energiafgrøder
Regeringens lovforslag om fradrag for plantning af flerårige energiafgrøder er vedtaget i februar 2010. Formålet er at fremme dyrkning af flerårige energiafgrøder for at udnytte de klima- og miljømæssige fordele, der er forbundet med at anvende disse afgrøder til produktion af energi. Dette kan bidrage positivt til at reducere udledningen af drivhusgasser, kvælstof og pesticider. Formålet er også skattemæssigt at ligestille flerårige energiafgrøder med øvrige landbrugsafgrøder. Loven udmønter dele af aftalen om Grøn Vækst.

Fradrag for private donationer til forskning
Regeringens lovforslag om fradrag for private donationer til forskning er vedtaget i maj 2010. Loven giver fysiske personer fradrag for gaver til almennyttige foreninger mv., som anvender deres midler til forskning. Formålet er at give mulighed for, at der kan komme flere midler til almennyttig forskning.

Højere bundfradrag ved udlejning af fritidsboliger
Regeringens lovforslag om højere bundfradrag ved udlejning af fritidsboliger er vedtaget i maj 2010. Loven forhøjer bundfradraget ved udlejning af fritidsboliger, og formålet er at styrke grundlaget for turismen i Danmark.

Ungeydelse for 15-17-årige
Regeringens fremsatte i marts 2010 lovforslaget om ungeydelse. Lovforslaget medfører en omlægning af børnefamilieydelsen for de 15-17-årige til en ungeydelse. Efter forslaget bliver det endvidere muligt for kommunalbestyrelsen uden forudgående ansøgning at kunne udbetale ungeydelsen til den 15-17-årige selv, hvis forældrene ikke vil samarbejde om den unges pligt efter vejledningsloven til at følge sin uddannelsesplan og være i uddannelse eller i arbejde. Kommunalbestyrelsen får endvidere mulighed for at tilbageholde ungeydelsen, hvis den unge og dennes forældre ikke vil respektere den unges pligt til at følge sin uddannelsesplan og være i uddannelse eller i arbejde. Lovforslaget forventes vedtaget i juni 2010.

Udligningsskat på store pensionsudbetalinger
Regeringen fremsatte i april 2010 lovforslag om midlertidig udligningsskat på store pensionsudbetalinger, som er en del af finansieringen af Forårspakke 2.0. Udligningsskatten skal neutralisere den utilsigtede gevinst for den eksisterende pensionsopsparing, der er fradraget med højere marginalskatter. Lovforslaget forventes vedtaget i juni 2010.

Begrænsning af fradrag for faglige kontingenter
Regeringen og Dansk Folkeparti indgik i maj 2010 Aftale om genopretning af dansk økonomi. Aftalen indebærer bl.a., at der indføres en grænse for fradrag for lønmodtageres faglige kontingenter på 3.000 kr. årligt. Det vil styrke tilskyndelsen til at nedbringe omkostningerne og dermed kontingentet i de faglige organisationer. Kontingenter til A-kasser er fortsat fuldt fradragsberettigede. Lovforslag, der udmønter dele af aftalen, er fremsat i maj 2010 og forventes vedtaget i juni 2010.

Socialministeren

Aftale om Barnets Reform
Regeringen indgik i oktober 2009 aftale med satspuljepartierne om at afsætte i alt 928 mio. kr. i perioden 2010-2013 til en styrket indsats over for udsatte børn og unge. Hovedpunkterne i reformen er nærhed og omsorg, styrkelse af børn og unges rettigheder, tidlig indsats og kvalitet i indsatsen.

Satspuljeaftalen 2010 – socialministeren
Regeringen indgik i oktober 2009 aftale med satspuljepartierne om udmøntning af satspuljen for 2010. På Socialministeriets område er der i alt afsat ca. 550 mio. kr. i hvert af årene 2010–2013 til forbedringer af forholdene for udsatte grupper, udsatte børn og unge, ældre og handicappede. Aftalen indebærer bl.a. en styrkelse af indsatsen over for kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge samt en helhedsorienteret gadeplansindsats med henblik på at forebygge og bekæmpe kriminalitet i udsatte by- og boligområder.

Afbureaukratisering på området for ældre, handicappede, dagtilbud mv.
Regeringens lovforslag om afbureaukratisering på området for ældre og handicappede blev fremsat i marts 2010 og er vedtaget i maj 2010. Lovforslaget udmønter dele af regeringens afbureaukratiseringsplan og indeholder ni hovedelementer på området for ældre, handicappede mfl.

Styrket indsats for sindslidende
Regeringen indgik i oktober 2009 aftale med satspuljepartierne om en handlingsplan, der styrker indsatsen for sindslidende. I handlingsplanen blev der afsat 140 mio. kr. til den sociale indsats over for sindslidende. Fokusområderne er en bedre sammenhæng mellem indsatsen i socialpsykiatrien og behandlingspsykiatrien, fremskudt sagsbehandling samt fokus på job og uddannelse til sindslidende.

Alarm- og pejlesystemer til mennesker med demens
Regeringens lovforslag om magtanvendelse over for voksne er vedtaget i april 2010. Med loven lempes betingelserne for at anvende alarm- og pejlesystemer, såsom GPS, over for mennesker med en demenslidelse.

Sammenhæng mellem visitationskompetence og finansieringsansvar på det specialiserede socialområde
Regeringens lovforslag om sammenhæng mellem visitationskompetence og finansieringsansvar på det specialiserede socialområde er vedtaget i maj 2010. De nye regler giver kommunerne bedre muligheder for at følge og styre udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde.

Indgreb mod spekulativ stråmandsudlejning
Regeringen har i marts 2010 fremsat lovforslag om indgreb mod spekulativ stråmandsudlejning. Formålet med lovforslaget, som forventes vedtaget i juni 2010, er at sikre, at udlejeren ikke opnår højere leje, end boliglejelovgivningen giver mulighed for.

Styrket indsats for energiforbedrende foranstaltninger mv.
Regeringens lovforslag om energiforbedrende foranstaltninger er vedtaget i december 2009. Med loven styrkes kommunernes muligheder for efter byfornyelsesloven dels at energioptimere den eksisterende boligmasse, dels at styrke bosætningen i områder præget af dårlige boliger.

Udbredelse af erfaringerne med forsøg til fritidspas
Regeringen har i marts 2010 aftalt med satspuljepartierne, at der anvendes godt 80 mio. kr. i perioden 2010 til 2013 til at udbrede erfaringerne fra ordningen med forsøg med fritidspas.

Sprogpakke på dagtilbudsområdet
Regeringen indgik i april måned 2010 aftale med Dansk Folkeparti om iværksættelse af en ambitiøs sprogpakke på dagtilbudsområdet. Formålet med sprogpakken er at forbedre børns sproglige udvikling. I alt anvendes 43 mio. kr. til sprogpakken, hvoraf hovedparten prioriteres til en efteruddannelses- og informationsindsats samt et forskningsprojekt vedrørende børns sproglige udvikling.

Frokosttilbud i daginstitutioner
Regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance indgik i januar 2010 aftale om at ændre loven om frokostmåltid i daginstitutioner. Aftalen indebærer, at alle børn i daginstitutioner fortsat skal have et sundt frokostmåltid. Den enkelte forældrebestyrelse får mulighed for at træffe beslutning om at fravælge frokostmåltidet og forældrenes egenbetaling nedsættes for en plads i daginstitution til maksimalt 25 pct. af de budgetterede bruttodriftsudgifter. Forældrenes egenbetaling for frokostmåltidet kan maksimalt udgøre kommunens budgetterede udgift til frokostmåltidet. Der gives friplads og søskendetilskud til udgiften til frokostmåltid. Lovforslag, som udmønter aftalen, forventes vedtaget i juni 2010.

Loft over egenbetalingen for madservice til borgere i eget hjem
Regeringens lovforslag om loft over egenbetalingen for madservice til borgere i eget hjem er vedtaget i maj 2010. De nye regler medfører, at der fra juli 2010 indføres et loft over egenbetalingen for madservice til borgere i eget hjem på 45 kr. for en hovedret.

Øgede valgmuligheder i forhold til hjælpemidler og boligindretning
Regeringens lovforslag om frit valg af hjælpemidler og boligindretning er vedtaget i april 2010. Loven giver øgede valgmuligheder i forhold til hjælpemidler og handicapkompenserende boligindretninger og adgang til frit valg af leverandør af alle typer af hjælpemidler.

Fælles tolkeløsning
Regeringens lovforslag om tolkning til personer med hørehandicap er vedtaget i december 2009. Med den fælles tolkeløsning får mennesker med hørehandicap en lovsikret ret til tolkning på en lang række områder, der er nødvendige for, at mennesker med hørehandicap kan deltage i samfundet på lige fod med alle andre. Derudover har hver tolkebruger ret til en timebank med et fast årligt antal timers tolkning, som tolkebrugeren selv kan prioritere.

Statsministeren

Klimakonference i København
Danmark var i december 2009 vært for COP15, en af de største FN-konferencer nogensinde med deltagelse af 125 stats- og regeringschefer. På konferencen blev udarbejdet Copenhagen Accord, som efterfølgende har fået tilslutning fra foreløbigt 130 lande, der dækker ca. 84 pct. af verdens globale drivhusgasudledninger og 90 pct. af verdensøkonomien. Mere end 75 lande har indmeldt konkrete reduktionsindsatser/reduktionsmål og det er dermed den hidtil mest omfattende globale klimaaftale. I aftalen indgår bl.a. 2 graders-målsætningen og forpligtelser for de industrialiserede lande til at yde USD 30 mia. i opstartsfinansiering til udviklingslandene i 2010-2012 med henblik på at dette tal øges til USD 100 mia. årligt i 2020. Som en konkret udmøntning af Copenhagen Accord blev der i maj 2010 i Oslo indgået en partnerskabsaftale om skov, der bidrager med USD 4 mia. til at standse skovfældning og støtte plantning af ny skov i udviklingslandene, ligesom der er yderligere initiativer i gang vedrørende kort- og langsigtet finansiering. Klimadagsordenen og Copenhagen Accord har været et centralt element i statsministerens omfattende rejser, videokonferencer og bilaterale møder med stats- og regeringschefer og FN’s generalsekretær op til, under og efter COP15.

Vækstforum
Regeringen nedsatte i september 2009 et Vækstforum, der bl.a. skal bidrage til at analysere og besvare morgendagens udfordringer og ruste dansk økonomi til fornyet vækst. Vækstforum er sammensat af førende erhvervsledere, forskere og andre med bred erfaring indenfor forhold, der har betydning for Danmarks vækstmuligheder og konkurrenceevne. Vækstforum har afholdt temamøder om grøn vækst og tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft, investeringer og samhandel, og der planlægges afholdt yderligere temamøder bl.a. om viden og kompetencer i juni 2010. Arbejdet i Vækstforum ledes af statsministeren.

Transportministeren

Nye transportpolitiske aftaler
Regeringen indgik i oktober 2010 aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance om en moderne jernbane. Med aftalen er det bl.a. besluttet at anlægge en ny jernbane mellem København og Ringsted via Køge samt at anlægge dobbeltspor mellem Lejre og Vipperød på Sjælland og mellem Vamdrup og Vojens i Sønderjylland.

I oktober 2010 indgik regeringen endvidere aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance om nye initiativer som led i udmøntning af puljer. Med aftalen udmøntes op mod 200 mio. kr. til at forbedre forholdene for cyklister og over 100 mio. kr. til at forbedre fremkommeligheden for busser og øge antallet af buspassagerer. Herudover anvendes ca. 650 mio. kr. til nye initiativer til forbedring af trafiksikkerheden, etablering af intelligente trafikløsninger, bekæmpelse af trafikstøj, fremme af gods på jernbanen og stationsmoderniseringer.

Regeringen indgik i december 2010 aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance om bedre veje mv. Aftalen omfatter udvidelse af en række af landets vigtigste og hårdest belastede motorvejsstrækninger. Dette gælder blandt andet Østjyske Motorvej ved Vejle Fjord, Vestfynske Motorvej og Køge Bugt Motorvejen. Herudover blev det med aftalen også besluttet, at der vil blive anlagt nye omfartsveje ved Næstved, Slagelse, Randers og Brande.

Motorvej mellem Kliplev og Sønderborg
Regeringen indgik i februar 2010 Danmarks første OPP-aftale (Offentlig-Privat-Partnerskab) om en motorvej. Der er tale om en 30-årig aftale om anlæg og efterfølgende drift af 26 km ny motorvej mellem E45 og Sønderborg. Motorvejen åbner senest i 2013. OPP-aftalen på i alt godt 1,5 mia. kr. er beregnet til at indebære besparelser på 70 mio. kr. for staten i forhold til at gennemføre projektet på traditionel vis med staten som bygherre.

Nye vejåbninger
Regeringen åbnede som et led i udbygningen af vejinfrastrukturen to større vejstrækninger, Svendborgmotor-vejen mellem Stenstrup og Svendborg i juni 2009 og motorvejen mellem Søften og Skejby nord for Århus, som blev åbnet for trafik i maj 2010.

Flyvesikringstjenesten Naviair som selvstændig offentlig virksomhed
Regeringens lovforslag om Naviair er vedtaget i maj 2010. Loven danner grundlag for en omdannelse af statsvirksomheden Naviair til en selvstændig offentlig virksomhed. Dette foretages som led i en samlet effektiviserings- og moderniseringsindsats på lufttrafikområdet.

Obligatorisk videoovervågning i taxier
Regeringens lovforslag om ændring af lov om taxikørsel med krav om obligatorisk videoovervågning i taxier er vedtaget i april 2010. Formålet med de nye regler er at øge sikkerheden for såvel chauffører som passagerer i taxier.

Energirigtige taxier
Regeringens lovforslag om energirigtige taxier er vedtaget i maj 2010. Loven udmønter dele af aftalen om en grøn transportpolitik.

Ny jernbane København-Ringsted via Køge
Regeringens lovforslag om anlæg af en jernbanestrækning København-Ringsted over Køge er vedtaget i maj 2010. Den nye jernbane forventes at kunne tages i brug i 2018. Den nye jernbane er med til at fremtidssikre jernbanetrafikken og understøtter målsætningen om, at den kollektive transport skal løfte det meste af fremtidens vækst i trafikken.

Anlæg af dobbeltspor på Nordvestbanen
Regeringens lovforslag om anlæg af en udbygning af Nordvestbanen mellem Lejre og Vipperød er vedtaget i marts 2010. Banestrækningen forventes at kunne ibrugtages i 2015 og giver mulighed for markante rejsetidsreduktioner for den enkelte togpassager, bedre køreplaner og en fordobling af trafikomfanget.

Forbedring af regulariteten på banenettet
Regeringen har nedsat en rettidighedsorganisation som skal forbedre regulariteten på det danske banenet. I dag er den gennemsnitlige passager forsinket mere end 3 minutter. Målet er på længere sigt, at dette tal skal halveres.

Redegørelse om den kollektive trafik
Regeringen har i maj 2010 fremlagt en redegørelse om den kollektive trafik i Danmark. Omdrejningspunktet i redegørelsen er, at der også er behov for at styrke samspillet mellem de kollektive transportformer samt at aktørerne skal arbejde bedre sammen til gavn for kunderne.

Dansk-svensk samarbejde om bedre styring af lufttrafikken
Danmark og Sverige indgik i december 2009 en aftale om oprettelse af en fælles dansk-svensk luftrumsblok, en såkaldt ”functional air space blok” (FAB), for at sikre en mere effektiv styring af lufttrafikken til fordel for såvel økonomien som miljøet.

Udenrigsministeren

Lissabon-traktatens ikrafttræden
Lissabon-traktaten trådte i kraft i december 2009. Med traktaten oprettes henholdsvis den Faste Formand for Det Europæiske Råd og den Højtstående Repræsentant for Udenrigsanliggender og Sikkerhedspolitik, der skal skabe mere kontinuitet i EU’s arbejde. Traktaten indeholder også en række elementer, som skal bringe EU tættere på borgerne, ligesom Europa-Parlamentet og de nationale parlamenters indflydelse øges.

Klima - COP15
Danmark var i december 2009 vært for COP15, hvor 125 stats- og regeringschefer indgik i substantielle forhandlinger om en global klimaaftale. I forbindelse med COP15 blev verdens største udledere af CO2 for første gang enige om en fælles ramme, Københavnsaftalen. Efterfølgende har størsteparten af landene under FNs klimakonvention, UNFCCC, associeret sig med aftalen. Med Københavnsaftalen forpligtede de industrialiserede lande sig til at yde USD 30 mia. i opstartsfinansiering til udviklingslandene. Danmark varetog den logistiske gennemførelse af COP15 i tæt samarbejde med FN. Regeringen lagde vægt på at gennemføre konferencen på en så bæredygtig måde som muligt.

Eksport- internationaliserings- og investeringsfremme
Regeringen lancerede i april 2010 en ny strategi for Eksportrådet frem mod 2015 Værdi, vækst og viden for Danmark. Strategien fokuserer på øget vækst og beskæftigelse i Danmark, hvilket bl.a. skal nås gennem en ekstra indsats for at rådgive flere virksomheder om eksport- og internationaliseringsmuligheder. Som led i strategien lanceredes en række konkrete initiativer, herunder nye gratisydelser og et program for særligt vækstparate små og mellemstore eksportvirksomheder. Regeringens indsats for at tiltrække udenlandske investeringer til Danmark, Invest in Denmark, leverede også i 2009 et godt resultat ved at tiltrække 42 udenlandske investeringer og skabe mere end 1000 videntunge arbejdspladser.

Kina
Forholdet mellem Danmark og Kina er igen fuldt normaliseret. De to lande har i maj 2010 fejret 60-året for oprettelse af diplomatiske forbindelser, og Danmark har i den forbindelse været vært for den største kinesiske erhvervsdelegation i Danmark nogensinde anført af den kinesiske handelsminister. Desuden var statsministeren på officielt besøg i Kina i april 2010, hvor der blandt andet blev indgået aftale om oprettelse af et dansk-kinesisk universitet i Beijing.

Fremme af menneskerettighederne
Regeringen har fortsat arbejdet med at implementere den samlede strategi for Danmarks tilgang til det internationale menneskerettighedsarbejde. Dette er blandt andet sket gennem et dansk/tysk initiativ i EU, som skal sikre, at EU bliver bedre til at sætte den internationale menneskerettighedsdagsorden og imødegå forsøg på at underminere de universelle menneskerettigheder. Endvidere er det også i 2009/2010 lykkedes at få vedtaget danske forslag til resolutioner mod tortur i både FN’s Generalforsamling og Menneskerettighedsrådet. Regeringen har arbejdet for, at EU har sat menneskerettighedssituationen højt i engagementet i relation til såkaldte kriselande, herunder særligt i fastlæggelsen af EU’s politik i relation til Nepal, Burma og Sri Lanka.

Dansk bidrag til den internationale FN-styrke i Libanon
Regeringens forslag til folketingsbeslutning om dansk landmilitært bidrag til den internationale FN-styrke i Libanon (UNIFIL) blev vedtaget i november 2009. Beslutningen indebærer udsendelse af et styrkebidrag på op til 150 personer til en logistikenhed ved UNIFIL. UNIFIL har til opgave at overvåge våbenhvilen på grænsen mellem Libanon og Israel og at assistere den libanesiske regering med at udstrække sin myndighedsudøvelse til hele landet med henblik på at forhindre fornyede kamphandlinger og derigennem skabe de rette betingelser for en varig fredsløsning.
Den danske indsats i Helmand 2010
Regeringen fremlagde i april 2010, med bred tilslutning fra Folketingets partier, en plan for den danske indsats i Helmand i 2010. Indsatsen vil i 2010 have større fokus på kapacitetsopbygning af de civile myndigheder, den afghanske hær og politiet i Helmand, så de gøres i stand til at sikre befolkningen adgang til uddannelse, sundhed og bedre håndhævelse af lov og orden. Kapacitetsopbygningen af de afghanske sikkerhedsstyrker vil ske gennem etableringen af tætte partnerskaber, hvor afghanske og danske soldater og politifolk planlægger, træner og gennemfører operationer sammen. I takt med at de afghanske sikkerhedsstyrkers kapacitet øges, vil det være afghanske enheder, der overtager sikkerhedsansvaret. Dette skal skabe forudsætningerne for en gradvis omlægning og på sigt reduktion af den danske militære indsats til fordel for den civile indsats.

Indsatsen mod pirateri
Regeringen har i 2009 og 2010 fulgt en flersidet indsats mod pirateri ud for Afrikas Horn. Bl.a. har Danmark i kraft af sit formandskab i arbejdsgruppen for juridiske spørgsmål under den internationale kontaktgruppe om pirateribekæmpelse ud for Somalias kyst bidraget aktivt til bekæmpelse af pirateri, herunder ved at klarlægge de juridiske aspekter i forbindelse med eksempelvis tilbageholdelse, overdragelse og retsforfølgning af pirater. I det bilaterale spor har Danmark indgået en aftale med Kenya om overdragelse af pirater til retsforfølgning, ligesom regeringen har søgt at bekæmpe pirateri og radikalisering i Somalia ved at skabe alternative indkomstmuligheder.

Klyngeammunition
Regeringen fik i december 2009 vedtaget et beslutningsforslag om Danmarks godkendelse af Konventionen om Klyngeammunition. Konventionen er et gennembrud i bestræbelserne på at sætte en stopper for brugen af klyngevåben, og den vil kunne yde et væsentligt bidrag i indsatsen for at beskytte civilbefolkningen mod skadevirkninger af væbnet konflikt.

Profilering af Danmarks spidskompetencer indenfor klima og miljø
Udenrigsministeriets public diplomacy-indsats har i 2009 været rettet mod profilering af Danmarks spidskompetencer inden for klima-, energi- og miljø med værtskabet for COP15 som omdrejningspunkt. I alt er der via det danske repræsentationsnetværk gennemført mere end 50 klimarelaterede konferencer, seminarer, workshops og udstillinger i udlandet.

Formandskab for Arktisk Råd
Rigsfællesskabet overtog i april 2009 formandskabet for Arktisk Råd og står dermed – frem til et afsluttende Ministermøde i foråret 2011 - i spidsen for samarbejdet i en tid, hvor den internationale interesse for Arktis er stærkt stigende.

Bistand til nødstedte danskere i udlandet
Udenrigsministeriet har i det forløbne år bistået nødstedte danskere i udlandet i forbindelse med en lang række opgaver, herunder jordskælvene i Haiti og Chile og askeskyen fra Island.

Undervisningsministeren

Afbureaukratisering i folkeskolen
Regeringens lovforslag, der er vedtaget i maj 2010, giver bl.a. friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin, mulighed for at udskyde tidspunktet for afgivelse af sidste standpunktskarakterer og udvidelse af loft for daglig undervisningstid. Lovforslaget udmønter bl.a. regeringens afbureaukratiseringsplan på undervisningsområdet.

Flere internationale skolepladser til børn af udenlandske forældre
Regeringens lovforslag er vedtaget i marts 2010. De nye regler indebærer bl.a., at frie grundskoler, der har fået godkendt et andet undervisningssprog end dansk, kan etablere filialer til denne undervisning. Samme mulighed får private gymnasieskoler, der udbyder International Baccalaureate (IB) eller tilsvarende international eksamen.

Lempelser og forenklinger på ungdomsuddannelserne
Regeringens lovforslag om en række justeringer af gymnasiereformen er vedtaget i december 2009. De nye regler udmønter blandt andet en ændring af vilkårene for de naturvidenskabelige fag og sprogfagene i stx, så de gøres mere attraktive for de studerende. Desuden reduceres andelen af almen studieforberedelse i stx til 200 timer, og prøvebegivenheder i stx, hhx og htx reduceres fra elleve til ni.

Aftale om udvidelse af skolepraktikken i 2009
Regeringen indgik i juni 2009 aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om en forøgelse af kapaciteten til skolepraktik på de dimensionerede områder med i alt knap 1.500 pladser i 2009 - en forøgelse med godt 70 pct. Samtidig blev der indført en midlertidig mulighed for, at elever der afslutter trin 1 i skolepraktik kan fortsætte i skolepraktik i de efterfølgende trin.

Forstærket indsats for flere praktikpladser - 5.000 flere nye praktikpladser i 2010 (Ungepakke I)
Regeringen indgik i november 2009 aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om en forstærket indsat for flere praktikpladser. Med aftalen blev der afsat godt 1,3 mia. kr. i perioden 2010-2012 til at skaffe op til 5.000 flere nye praktikpladser i 2010 i lyset af konjunkturerne og det faldende antal praktikpladser.

Aftale om flere unge i uddannelse og job (Ungepakke II)
Regeringen indgik i november 2009 aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om flere unge i uddannelse og job. Der er med aftalen afsat 500 mio. kr. i årene 2010-2012 til målrettet vejledning, initiativer, der kan tilskynde til flere produktionsskolepladser samt mentorordninger og systematisk opsøgende indsats. Aftalen indebærer en ny tilrettelæggelsesform for erhvervsuddannelser.

Ny eksamen (eux) på gymnasialt niveau for elever i erhvervsuddannelse
Regeringens lovforslag, der er vedtaget i maj 2010, indebærer, at der etableres en ny eksamen (eux) på gymnasialt niveau, hvorved en erhvervsuddannelse med relevante fag mv. på gymnasialt niveau ud over erhvervskompetencen kan give generel studiekompetence på linje med de eksisterende gymnasiale uddannelser. Lovforslaget er en del af udmøntningen af aftale om Ungepakke II.

Aftalen om flere praktikpladser i kommuner og regioner
Regeringen indgik i november 2009 aftale med KL og Danske Regioner om 1.650 ekstra praktikpladser i kommuner og regioner. Aftaleparterne er i forlængelse af finanslovsaftalen blevet enige om, at den forhøjede præmiering giver de kommunale og regionale arbejdsgivere økonomisk grundlag for at oprette mindst 1.650 ekstra praktikpladser i 2010. De ekstra pladser etableres ud over de ekstra knap 1.000 pladser, der i forvejen er aftalt på social- og sundhedsområdet i 2010 i forbindelse med trepartsaftalen fra 2007 mellem regeringen, KL, Danske Regioner, LO og AC.

Udmøntning af globaliseringspuljen - undervisningsministeren
Regeringen indgik i november 2009 aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om udmøntning af globaliseringspuljen i 2010-2012. Med aftalen udmøntes ca. 2,7 mia. kr. til indsatser vedrørende erhvervsuddannelserne, de videregående uddannelser og voksen- og efteruddannelsesområdet i perioden 2010-2012 på Undervisningsministeriets område. Der er bl.a. afsat midler til arbejdet med frafaldsbekæmpelse, tilrettelæggelsen af særlige grundforløbspakker og niveaudeling på erhvervsuddannelserne og til styrkelse af kvalitet og sammenhæng mellem teori og praksis på professionshøjskolerne.

Styrkelse af læreruddannelsen
For at sikre at flere studerende vælger flere linjefag og for at styrke visse faglige områder har regeringen i februar 2009 givet professionshøjskolerne mulighed for at lave forsøg med læreruddannelsen. Der er i marts 2010 igangsat tre standardforsøg på læreruddannelsen blandt andet vedrørende naturfag, hvor målet er at flere studerende vælger fysik/kemi og natur/teknik. Standardforsøgene skal sikre, at fremtidens folkeskolelærere er linjefagsuddannede i flere af de fag, som de underviser i.

Etablering af VEU-centre og centerråd
Regeringens lovforslag om VEU-centre og centerråd er vedtaget i november 2009. Med de nye regler etableres bl.a. 13 voksen- og efteruddannelsescentre (VEU-centre), der tilsammen skal dække hele landet. VEU-centrene skal medvirke til at skabe større fokus på kvalitet og effekt af den grundlæggende erhvervsrettede og almene voksen- og efteruddannelsesindsats. Der blev fra årsskiftet 2010 samtidig gennemført en ny fordeling og en række opstramninger af udbudsgodkendelser på AMU-området.

Økonomi- og erhvervsministeren

Tilførsel af statslig kapital til danske kreditinstitutter (Kreditpakken)
Regeringen har mod betaling tilført ca. 46 mia. kr. i hybrid kernekapital til 43 kreditinstitutter. Det er sket i medfør af lov om statsligt kapitalindskud. Den statslige kapital har bidraget til at sikre en markant styrkelse af kreditinstitutternes kapitalbase (hybrid kernekapital), så kreditinstitutterne fortsat kan yde lån til sunde virksomheder og husholdninger.

Erhvervspakke for små og mellemstore virksomheder
Regeringen indgik i september 2009 en aftale med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance om en erhvervspakke for små og mellemstore virksomheder på godt 4 mia. kr. for at understøtte vækst og nye arbejdspladser. Danske virksomheders eksportmuligheder blev bl.a. understøttet gennem en midlertidig kautionsordning i Eksport Kredit Fonden på 2 mia. kr. Vækstkautionsordningen blev styrket med 1,8 mia. kr. for at sikre bedre lånemuligheder for små og mellemstore virksomheder. Desuden afsattes 500 mio. kr. til risikovillig kapital til nye virksomheder.

Styrket tilsyn med den finansielle sektor
Regeringen har fået gennemført væsentlige opstramninger i den finansielle lovgivning. Finanstilsynet har fået skærpede tilsynsinstrumenter, kravene til ledelsen i finansielle virksomheder er skærpet, og der sættes større fokus på, om en finansiel virksomhed driver sin forretning efter en holdbar forretningsmodel, således at der kan gribes ind på et tidligere tidspunkt. Desuden er lovforslag om bl.a. registrering af kreditvurderingsbureauer og en godkendelsesordning for udenlandske clearingcentraler vedtaget i december 2009. Reglerne sikrer større gennemsigtighed om institutternes individuelle solvensbehov. Endelig er lovforslag om pantebrevsselskaber, som skal sikre en velordnet, lødig og gennemsigtig pantebrevs¬branche, vedtaget i maj 2010.

Håndtering af nødlidende pengeinstitutter
Regeringen fremsatte i april 2010 forslag om ændring af lov om finansiel stabilitet og andre love for at sikre en kontrolleret afvikling af nødlidende pengeinstitutter. Finansiel Stabilitet A/S vil med forslaget få adgang til fortsat at overtage nødlidende pengeinstitutter efter udløbet af den generelle statsgaranti. Lovforslaget forventes vedtaget i juni 2010.

Lukkeloven
Regeringens lovforslag om liberalisering af lukkeloven er vedtaget i maj 2010. Den nye lukkelov udvider butikkernes muligheder for bl.a. at holde åbent om søndagen og skaber mere fleksible rammer for forbrugerne.

Fond til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse (Fornyelsesfonden)
Regeringen indgik i november 2009 en aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om udmøntning af globaliseringsmidlerne til innovation, iværksætteri mv. for perioden 2010-2012. Som led heri etableredes en fond til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse (Fornyelsesfonden), som tilføres i alt 760 mio. kr. i perioden 2010-2012. Fornyelsesfonden skal understøtte, at danske virksomheder kan udnytte den stigende globale efterspørgsel efter grønne løsninger og sundheds- og velfærdsløsninger samt bidrage til omstilling i hårdt ramte områder. Med aftalen afsattes herudover 125 mio. kr. årligt til en styrkelse af vækstvilkårene for nye og mindre virksomheder.

Videreførelse og styrkelse af design
Regeringen indgik i januar 2010 en aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om udmøntning af midler til fremme af dansk design. Aftalen sikrer dansk design et markant økonomisk løft på 46 mio. kr. i perioden 2010-2012 til bl.a. at styrke danske virksomhedernes anvendelse af design, designpartnerskaber og den internationale markedsføring af dansk design via verdens største designpris INDEX: Award, der uddeles næste gang i 2011.

Regeringens Erhvervsklimastrategi
Regeringen lancerede i oktober 2009 en erhvervsklimastrategi, der skal sikre, at Danmark udnytter de vækstmuligheder, som følger af klimaudfordringerne. Strategien skal bidrage til at udvikle og udbrede nye danske klimaløsninger og derved medvirke til at løse de danske og globale klimaudfordringer. En række af Erhvervsklimastrategiens initiativer finansieres gennem Fornyelsesfonden.

Ny organisering af dansk turisme
Regeringens lovforslag om VisitDenmark er vedtaget i maj 2010. Formålet med loven er bl.a. at skabe et mere forretningsorienteret VisitDenmark, en klarere arbejdsdeling mellem turismeaktørerne og en styrket koordination af den internationale markedsføring.

Lempelse af revisionspligt - Lov om ændring af årsregnskabsloven og selskabsloven
Regeringen fremsatte i marts 2010 lovforslag om ændring af årsregnskabsloven og selskabsloven (lempelse af revisionspligt), som giver flere små virksomheder mulighed for at fravælge revision af deres årsregnskab. Lovforslaget forventes vedtaget i juni 2010.

Midlertidig statsgaranti for udlån til visse rejseudbydere og rejseformidlere
Regeringen fremsatte i maj 2010 et forslag til lov om midlertidig statsgaranti for udlån til visse rejseudbydere og rejseformidlere. Med lovforslaget indføres en midlertidig statslig garantiordning for de luftfartselskaber og rejsebureauer, som er pressede rent likviditetsmæssigt pga. lukningen af det danske luftrum som følge af vulkanudbruddet i Island. Lovforslaget forventes vedtaget i juni 2010, og ordningen vil gælde umiddelbart efter vedtagelsen i Folketinget.

Forbrugerpolitisk handlingsplan – Ansvarlig forbrugerpolitik
Regeringen fremlagde i januar 2010 en ny forbrugerpolitisk handlingsplan, som indeholder 22 konkrete initiativer. Initiativerne sigter bl.a. på at give forbrugerne bedre klageforhold, gode rammer for grønt forbrug samt mere gennemsigtige forbrugerforhold. Samtidig indeholder handlingsplanen initiativer, der retter sig mod at sikre en større ansvarlighed på de finansielle markeder, herunder en risikomærkning af investerings¬produkter.

Fornyelse af erstatningsordningen for skader fra stormflod og stormfald
Regeringens lovforslag om en fornyelse af stormflodsordningen er vedtaget i maj 2010. Formålet er at sikre bedre incitamenter til forebyggelse samt en effektiv og hurtig sagsbehandling, som er robust overfor store udsving i antallet af erstatningssager. Samtidig udvides erstatningsordningen til også at omfatte oversvømmelsesskader forårsaget af ekstrem vandstand i søer og åer.

Konkurrencepakken
Regeringens konkurrencepakke med ændring af konkurrenceloven, lov om benzinforhandlerkontrakter og lov om håndhævelse af udbudsreglerne er vedtaget i april 2010. Pakken styrker konkurrencen i den private og den offentlige sektor via lavere fusionstærskler og effektiv håndhævelse af reglerne for offentligt udbud.

Kolofon

Titel: Regeringens resultater
Undertitel: Oktober 2009 - maj 2010
Udgiver: Regeringen
Ansvarlig institution: Statsministeriet.
Copyright: Statsministeriet.
Emneord: regeringen, resultater, Folketinget, initiativer, lovforslag, ministre
Resumé: Regeringens Resultater indeholder en oversigt over de væsentligste lovgivningsmæssige, administrative og andre initiativer, som er gennemført i folketingsåret 2009-2010.
Sprog: dansk
Version: 1.0
URL: http://www.stm.dk/publikationer/regres_10/index.htm
Dato: 2010-27-05
Format: html, gif, jpeg, pdf,
Inventarliste: index.htm,  regeringens_resultater_10.pdf, getacro.gif, llr_uskrift.gif, top1.jpg, regres_10.jpg


Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til:
Statsministeriet
Christiansborg Prins Jørgens Gård 11
1218 København K
Telf.: 33 92 33 00
e-mail: stm@stm.dk

Tilbage til toppen