Det danske samfunds indsats og beredskab mod terror

Bilag

 

 


Bilag 1. Arbejdsgruppens anbefalinger
Bilag 2. Arbejdsgruppens kommissorium
Bilag 3. Arbejdsgruppens sammenfatning af seminar om radikalisering
Bilag 4. Indenrigs- og Sundhedsministeriets oplæg om sundhedsberedskabet
Bilag 5. Kommissorium for benchmarking af efterretningstjenesterne
Bilag 6. Kommissorium for analyse af kontrollen med farlige stoffer
Bilag 7. Oversigt over andre EU-landes organisering af bekæmpelsen af terrorisme

 

BILAG 1:

Arbejdsgruppens anbefalinger

Efterretningstjenesternes organisation, samarbejde og ressourcer

Nyt center for antiterroranalyse

1. Arbejdsgruppen anbefaler, at der i Politiets Efterretningstjeneste etableres et center for antiterroranalyse, der kan udarbejde vurderinger af trusler mod det danske samfund på det bredest mulige grundlag. I funktionen skal medarbejdere fra de myndigheder, der er centrale for den samlede danske myndighedsindsats på terrorområdet, samplaceres. (kapitel 2, afsnit 2.3.3).

Samarbejdet mellem efterretningstjenesterne

2. Arbejdsgruppen anbefaler, at der skabes udtrykkelig hjemmel i forsvarsloven til, at Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsindhentning rettet mod forhold i udlandet også kan medtage oplysninger om personer, som er hjemmehørende i Danmark. (Kapitel 2, afsnit 2.3.4).

3. Arbejdsgruppen anbefaler, at der tilvejebringes et særligt lovgrundlag for tjenesternes udveksling af oplysninger, når videregivelsen kan have betydning for varetagelsen af tjenesternes opgaver. Der bør således være adgang til, at oplysninger om i Danmark hjemmehørende personer kan udveksles mellem Forsvarets Efterretningstjeneste og Politiets Efterretningstjeneste uden den pågældende persons samtykke og uden en konkret vurdering af hver enkelt oplysnings betydning, når oplysningerne er relateret til terror, spredning af masseødelæggelsesvåben og anden grænseoverskridende kriminalitet. (Kapitel 2, afsnit 2.3.4).

4. Arbejdsgruppen anbefaler, at kommunikationsmulighederne mellem efterretningstjenesterne udbygges, således at der kan kommunikeres direkte mellem alle relevante medarbejdere via sikre kommunikationslinier (email, telefon og videokonference). (Kapitel 2, afsnit 2.3.4).

Rigspolitiets interne struktur

5. Arbejdsgruppen anbefaler, at hovedparten af Rigspolitiets Nationale Efterforskningsstøttecenter (NEC) overføres til Politiets Efterretningstjeneste med det formål at styrke den operative indsats på terrorområdet. Samtidig vil den alvorligste organiserede kriminalitet blive håndteret af en ny og større organisation, der vil have en større samlet tyngde end de to afdelinger i dag. (Kapitel 2, afsnit 2.3.5.3).

Benchmarking af efterretningstjenesterne

6. Arbejdsgruppen anbefaler, at der gennemføres en benchmarking af efterretningstjenesternes virksomhed med særlig henblik på at vurdere tjenesternes produkter, arbejdsprocesser, organisation og ressourceanvendelse. Undersøgelsen bør endvidere omfatte snitfladerne til andre myndigheder. Undersøgelsen bør gennemføres med de begrænsninger, der er nødvendige for at beskytte efterretningstjenesternes kapacitet, kilder og samarbejdspartnere. (Kapitel 2, afsnit 3.1).

Prioritering af efterretningstjenesternes ressourcer

7. Arbejdsgruppen anbefaler, at der tilrettelægges en proces, hvorefter der årligt forelægges et oplæg om prioritering af efterretningstjenesternes ressourcer for Regeringen Sikkerhedsudvalg til godkendelse. (Kapitel 2, afsnit 3.2).

Forsvarets bistand til politiet

8. Arbejdsgruppen anbefaler, at politiets behov for bistand fra forsvaret, bl.a. i forbindelse med Rigspolitiets Aktionsstyrkes operationer, i relevant omfang inddrages i forsvarets materielanskaffelser. (Kapitel 2, afsnit 3.3.6).

Efterforskning af terror

Politiets Efterretningstjenestes indhentning og behandling af personoplysninger

9. Arbejdsgruppen anbefaler, at der tilvejebringes lovhjemmel til, at Politiets Efterretningstjeneste som led i overvågning af bestemte enkeltpersoner, kan indhente oplysninger fra andre myndigheder om de pågældende personer, når videregivelsen kan have betydning for varetagelsen af tjenestens opgaver. Videregivelsen af oplysninger bør kunne omfatte såvel de oplysninger, som myndigheden allerede er i besiddelse af, som en løbende fremsendelse af alle nye oplysninger vedrørende den pågældende person. (Kapitel 3, afsnit 2.2.2).

10. Arbejdsgruppen anbefaler, at der tilvejebringes lovhjemmel til, at Politiets Efterretningstjeneste kan indhente oplysninger fra andre myndigheder, som ikke er knyttet til på forhånd navngivne personer, når videregivelsen kan have betydning for varetagelsen af tjenestens opgaver. (Kapitel 3, afsnit 2.2.2).

11. Arbejdsgruppen anbefaler, at der sikres mulighed for, at oplysninger kan fremsendes i elektronisk (eventuelt on-line) og nogenlunde ensartet form, således at Politiets Efterretningstjeneste spares for unødigt og forsinkende arbejde med at konvertere oplysningerne til et andet format. (Kapitel 3, afsnit 2.2.2).

12. Arbejdsgruppen anbefaler, at der tilvejebringes lovhjemmel til at pålægge de personer og myndigheder, som har videregivet oplysninger til Politiets Efterretningstjeneste, ikke at underrette den person, som oplysningerne vedrører, eller andre om videregivelsen. (Kapitel 3, afsnit 2.2.2).

Politiets Efterretningstjenestes behandling af personoplysninger

13. Arbejdsgruppen anbefaler, at der snarest muligt formuleres nye tidssvarende retningslinjer for Politiets Efterretningstjenestes behandling af informationer om personer og organisationer. Det er af afgørende vigtighed, at det – i det omfang der er et sagligt behov herfor – er muligt at
• opdatere alle informationerne i IT-systemet, således at de kan fremfindes ved elektronisk søgning,
• dele informationerne på tværs i tjenesten,
• anvende informationerne til løsning af alle relevante opgaver og
• opbevare informationerne i det tidsrum, som er hensigtsmæssigt henset til informationernes karakter. (Kapitel 3, afsnit 2.2.2).

Udlevering af flypassagerlister

14. Arbejdsgruppen anbefaler, at der i retsplejeloven eller luftfartsloven tilvejebringes hjemmel til, at Politiets Efterretningstjeneste uden retskendelse kan indhente passageroplysninger fra flyselskaber, som har flyvninger til og fra Danmark (inkl. transitophold) samt internt i Danmark, hvis indhentningen kan have betydning for varetagelsen af tjenestens opgaver. Hjemlen bør omfatte en forpligtelse for flyselskaber til at aflevere både aktuelle og historiske passagerlister, ligesom selskaberne bør forpligtes til at opbevare flypassagerlister i en nærmere fastsat periode. Hjemlen skal endvidere give mulighed for at pålægge flyselskaber – på særligt udvalgte ruter og i et nærmere angivet tidsrum eller indtil videre – løbende at aflevere flypassagerlister til Politiets Efterretningstjeneste. (Kapitel 3, afsnit 3.2).

Efterforskningsredskaber på teleområdet

15. Arbejdsgruppen anbefaler, at § 15 i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet ændres, så udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester får pligt til at indrette deres tekniske udstyr på en måde, der gør indgreb i meddelelseshemmeligheden muligt uanset teknologisk fremføringsform. (Kapitel 3, afsnit 4.3.1).

16. Arbejdsgruppen anbefaler, at det teknologiske område, hvor politiet ikke har nogen umiddelbar mulighed for at sammenholde brugeroplysninger med det enkelte kommunikationsapparat, (f.eks. kombinationen af taletidskort og mobiltelefoner eller af brugere og netcaféer) elimineres eller – hvis dette ikke er muligt – reduceres i videst muligt omfang. De relevante myndigheder drøfter, hvorledes dette mest hensigtsmæssigt kan ske. (Kapitel 3, afsnit 4.3.1).

17. Arbejdsgruppen anbefaler, at der i telelovgivningen fastsættes krav om, at politiet hos alle teleudbydere skal have mulighed for at indhente fremadrettede tele- og masteoplysninger, samtidig med at disse registreres, hvilket vil sige samtidig med, at en person foretager et opkald, aktiverer en sendemast og lignende. Forpligtelsen bør kunne opfyldes ved out-sourcing. (Kapitel 3, afsnit 4.3.1).

18. Arbejdsgruppen anbefaler, at der i telelovgivningen fastsættes krav om, at politiet hos alle teleudbydere skal have mulighed for at indhente historiske tele- og masteoplysninger. Der er behov for, at teleudbyderne forpligtes til at iværksætte sådanne indgreb straks og på en måde, så hensigten med indgrebet ikke forspildes. (Kapitel 3, afsnit 4.3.1).

19. Arbejdsgruppen anbefaler, at udbydere af telenet og teletjeneste ved udmøntning af retsplejelovens § 786, stk. 5, i en bekendtgørelse pålægges at etablere et døgnbetjent kontaktpunkt med henblik på, at politiet til enhver tid – og uden at øjemedet forspildes – vil kunne anmode udbyderne om at iværksætte et indgreb i meddelelseshemmeligheden. (Kapitel 3, afsnit 4.3.1).

20. Arbejdsgruppen anbefaler, at der med henblik på at identificere og udfinde udbydere på telemarkedet til brug ved iværksættelse af indgreb stilles lovkrav om, at udbydere af telenet eller teletjenester som forudsætning for at drive denne virksomhed skal registreres hos Rigspolitiets Telecenter. (Kapitel 3, afsnit 4.3.1).

21. Arbejdsgruppen anbefaler, at der i medfør af retsplejelovens § 786 fastsættes bestemmelser om, at udbydere af telenet og teletjenester skal have særligt personale, der kan forestå kontakten til politiet, og som er sikkerhedsgodkendt til at håndtere klassificerede oplysninger. Henset til oplysningernes karakter bør sikkerhedsgodkendelsen foretages i henhold til principperne i cirkulære nr. 204 af 7. december 2001 vedrørende sikkerhedsbeskyttelse af informationer af fælles interesse for landende i NATO, EU eller WEU, andre klassificerede informationer samt informationer af sikkerhedsmæssig beskyttelsesinteresse i øvrigt. (Kapitel 3, afsnit 4.3.1).

22. Arbejdsgruppen anbefaler, at der efter forhandling mellem teleudbyderne og politiet etableres mulighed for via sikrede systemer at kommunikere elektronisk mellem teleudbyderne og politiet. (Kapitel 3, afsnit 4.3.1).

23. Arbejdsgruppen anbefaler, at udbydere af elektroniske kommunikationsnet i Danmark forpligtes til at have et fysisk punkt i Danmark, der muliggør, at indgreb kan foretages i telekommunikationen inden for dansk jurisdiktion. (Kapitel 3, afsnit 4.3.1).

24. Arbejdsgruppen anbefaler, at det ved udmøntning af retsplejelovens § 786, stk. 5, pålægges teleselskaberne at anvende et i samarbejde med politiet udarbejdet fælles format for elektronisk levering af teleoplysninger. Formatet bør i den forbindelse være standardiseret, sådan at der ikke kan opstå tvivl om, hvilke oplysninger der er omfattet, og hvorledes de skal gengives. (Kapitel 3, afsnit 4.3.1).

25. Arbejdsgruppen anbefaler, at teleudbydere pålægges løbende at opdatere relevante teledatabaser med oplysninger om telefonnummer, rette operatør og nummerets bruger. (Kapitel 3, afsnit 4.3.1).

26. Arbejdsgruppen anbefaler, at der skabes mulighed for, at en retskendelse om indgreb i meddelelseshemmeligheden kan være rettet mod personen og ikke kommunikationsmidlerne. (Kapitel 3, afsnit 4.3.2).

27. Arbejdsgruppen anbefaler, at muligheden for at undlade underretning til en mistænkt om et gennemført indgreb i meddelelseshemmeligheden kan ske på baggrund af hensyn til beskyttelse af fortrolige oplysninger om politiets efterforskningsmetoder. (Kapitel 3, afsnit 4.3.2).

28. Arbejdsgruppen anbefaler, at det pålægges udbydere af telenet- og teletjenester at udlevere abonnementsoplysninger uden rettens godkendelse. (Kapitel 3, afsnit 4.3.2).

29. Arbejdsgruppen anbefaler, at der skabes den fornødne hjemmel i retsplejeloven til, at politiet i ganske særlige situationer må foretage scanning af indholdet af telefonsamtaler eller anden tilsvarende kommunikation inden for et nærmere angivet område. (Kapitel 3, afsnit 4.3.2).

30. Arbejdsgruppen anbefaler, at udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester på baggrund af en observationskendelse forpligtes til fremadrettet (løbende) at udlevere oplysninger til politiet om, hvilke mobiltelefonmaster en tændt mobiltelefon er i forbindelse med. Udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester bør være forpligtet til at indrette deres tekniske systemer således, at de i retsplejelovens kapitel 71 nævnte indgreb er mulige. (Kapitel 3, afsnit 4.3.2).

31. Arbejdsgruppen anbefaler, at der skabes den fornødne lovhjemmel til, at politiet i særlige situationer kan anvende udstyr, der kan forstyrre eller afbryde radio- og telekommunikation mv. Dette bør efter arbejdsgruppens opfattelse ske ved indsættelse af en udtrykkelig hjemmel hertil i retsplejeloven samt ved de fornødne konsekvensændringer af reglerne på radio- og telekommunikationsområdet. Indgreb bør forudsætte, at en retskendelse kan opnås. (Kapitel 3, afsnit 4.3.3).

Anvendelse af kilder og agenter

32. Arbejdsgruppen anbefaler, at Politiets Efterretningstjeneste i højere grad end det tidligere har været tilfældet – i tillæg til inddækning af udgifter eller tab – kan honorere kilder for det arbejde, de udfører for tjenesten, herunder for den personlige risiko de løber i den forbindelse. (Kapitel 3, afsnit 7.2).

Videoovervågning

33. Arbejdsgruppen anbefaler, at der tilvejebringes mulighed for øget og forbedret tv-overvågning af centrale pladser, væsentlige trafikknudepunkter og andre steder, hvor der jævnligt færdes eller samles større menneskemængde:
• Arbejdsgruppen anbefaler, at der tilvejebringes hjemmel til, at kommuner efter forelæggelse for politiet kan foretage tv-overvågning på frit tilgængelige steder i kriminalitetsforebyggende øjemed.
• Endvidere anbefaler arbejdsgruppen, at politiet kan henstille til offentlige myndigheder og private at udnytte deres muligheder for at foretage tv-overvågning. Det forudsættes, at sådanne henstillinger navnlig anvendes, hvor den pågældende tv-overvågning er af betydning for terrorbekæmpelsen.
• Endelig anbefaler arbejdsgruppen, at der skabes mulighed for, at politiet kan meddele offentlige myndigheder og private pålæg om, at en allerede etableret eller planlagt tv-overvågning skal overholde nogle nærmere angivne krav med hensyn til optagelsernes kvalitet, opbevaring mv.

34. Arbejdsgruppen anbefaler, at de relevante myndigheder indleder en intensiveret undersøgelse af de teknologiske muligheder for – på særligt udvalgte steder – at kunne etablere helt eller delvist automatiserede overvågningsfunktioner, herunder navnlig anvendelsen af systemer, der kan aflæse biometriske data relateret til genkendelse af konkrete personer eller adfærdsmønstre. En sådan undersøgelse skal omfatte varetagelse af hensynet til privatlivets fred, databeskyttelse mv.

Udlændinges ophold i Danmark

Opnåelse af opholdstilladelse i Danmark

35. Arbejdsgruppen anbefaler, at udlændinge, som gennem tale, skrift eller handlinger har udvist demokratifjendtlig adfærd eller modarbejdet grundlæggende demokratiske værdinormer, bør begrænses i deres adgang til Danmark. Det samme gælder udlændinge, som ikke aktuelt udviser sådan adfærd, men om hvem der er alvorlig grund til at frygte, at de efter at have sikret sig ophold i Danmark, vil gøre sig skyldig heri. Der bør over for studerende og arbejdstagere og lignende indføres en bestemmelse i udlændingeloven herom. Som følge af Danmarks internationale forpligtelser i flygtninge- og familiesammenføringssager, bør bestemmelsen ikke omfatte disse persongrupper. (Kapitel 4, afsnit 1.1.2).

36. Arbejdsgruppen anbefaler, at udlændinge, som gennem tale, skrift eller handlinger har udvist demokratifjendtlig adfærd eller modarbejdet grundlæggende demokratiske værdinormer, som udgangspunkt ikke skal have forlænget en meddelt opholdstilladelse. Der bør tillige indføres en bestemmelse for studerende og arbejdstagere o.lign i udlændingeloven herom. Som følge af Danmarks internationale forpligtelser i flygtninge- og familiesammenføringssager bør bestemmelsen ikke omfatte disse persongrupper. (Kapitel 4, afsnit 1.1.2).

Særligt om imamer

37. Arbejdsgruppen anbefaler, at der indføres særlige udvisningsregler for religiøse forkyndere, således at religiøse forkyndere, der får inddraget deres opholdstilladelse i medfør af de særlige bestemmelser herom, tillige udvises med et indrejseforbud. (Kapitel 4, afsnit 1.1.2).

Det civile beredskab

Den nationale operative stab

38. Arbejdsgruppen anbefaler, at Justitsministeriet snarest udarbejder et beslutningsgrundlag til regeringen om etablering af de nødvendige kommunikationsfaciliteter mv. til den nationale operative stab. (Kapitel 5, afsnit 3).

Uddannelse og øvelser

39. Arbejdsgruppen anbefaler, at indsatslederuddannelsen styrkes i forhold til at varetage den tværfaglige operative skadestedsledelse. (Kapitel 5, afsnit 3).

40. Arbejdsgruppen anbefaler, at der afholdes regionale krisestyringsøvelser som minimum hvert andet år. Ligeledes bør der i større omfang afholdes fuld-skala øvelser i særligt sårbare områder. (Kapitel 5, afsnit 3).

Sundhedsberedskabet

41. Arbejdsgruppen anbefaler, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet i samarbejde med de relevante ¬myndigheder udarbejder beslutningsoplæg til regeringen om påkrævede ændringer i sundhedsberedskabet inden 1. marts 2006. (Kapitel 5, afsnit 3).

Kontrol med farlige stoffer

42. Arbejdsgruppen anbefaler, at der nedsættes en arbejdsgruppe under Beredskabsstyrelsen med deltagelse af Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste og øvrige relevante myndigheder med henblik på at gennemføre en nærmere analyse af kontrollen med farlige stoffer og på den baggrund eventuelt foreslå nye eller yderligere kontrolforanstaltninger. Arbejdet skal være afsluttet senest den 1. maj 2006. (Kapitel 5, afsnit 3).

Opmærksomhedsuddannelse for værnepligtige

43. Arbejdsgruppen anbefaler, at den opmærksomhedsuddannelse vedrørende terror, der er under udvikling i samarbejde mellem politiet og hjemmeværnet, bør udbredes til også at omfatte de værnepligtige i forsvaret og redningsberedskabet. (Kapitel 5, afsnit 3).

Ammunitionsrydningsberedskabet

44. Arbejdsgruppen anbefaler, at responstiden for ammunitionsrydningsberedskabet minimeres ved at udvide vagtperioden på tjenestederne til at omfatte myldretiden og samtidig muliggøre udrykningskørsel for relevant personel fra hjemmet til tjenestestedet. (Kapitel 5, afsnit 3).

Kommunikation med befolkningen i krisesituation

45. Arbejdsgruppen anbefaler, at der i en krisesituation på centralt niveau sker en løbende opsamling af relevant information og stillingtagen til videreformidling til befolkningen med henblik på at sikre en effektiv, præcis og troværdig kommunikation. Arbejdsgruppen anbefaler, at der på forhånd udarbejdes en model for den centrale koordinering af kommunikation med befolkningen og medierne, som eventuelt kan justeres i det konkrete tilfælde. (Kapitel 5, afsnit 4.1).

Dialog med indvandrere og flygtningegrupper

Indsatsen rettet mod familier, skoler og trossamfund

46. Arbejdsgruppen anbefaler, at den opsøgende indsats over for unge og deres forældre styrkes for at hjælpe dem til at forstå samfundets forventninger og krav. Indsatsen kan suppleres med en let tilgængelig pjece-serie på flere sprog om ”Parent Know How”, som distribueres i butikscentre eller lignende efter engelsk forbillede. (Kapitel 6, afsnit 3).

Indsatsen rettet mod foreninger og klubber

47. Arbejdsgruppen anbefaler, at indsatsen for at skabe tilstrækkeligt målrettede fritidstilbud til unge indvandrere styrkes, så de integreres i det danske samfund og ikke tiltrækkes af mere radikale klubber og foreninger. (Kapitel 6, afsnit 3).

Politiets indsats

48. Arbejdsgruppen anbefaler, at samarbejdet mellem det lokale politi og de muslimske trossamfund styrkes. Samarbejdet bør suppleres af skolefolk og socialarbejdere – bl.a. inden for rammerne af det eksisterende SSP-samarbejde. (Kapitel 6, afsnit 3).

Forskning

49. Arbejdsgruppen anbefaler, at der sker en styrkelse af den forskningsmæssige indsats på terrorområdet, først og fremmest inden for radikalisering og rekruttering. Arbejdsgruppen foreslår, at der afsættes midler – ca. 10 mio. over 3 år – til at styrke forskningen på terrorområdet mhp. udmøntning gennem det strategiske forskningsråd. Arbejdsgruppen vurderer, at de berørte ministerier og tjenesterne bør inddrages i identificering af projekter, ligesom tjenesterne kan bidrage med ekspertise i projektforløbet.

BILAG 2:

REGERINGEN
25. august 2005

Kommissorium for en samlet gennemgang og vurdering af det
danske samfunds beredskab mod terrorisme



1. Terrorhandlingerne i Madrid i marts 2004 og senest i London i juli 2005 viser, at også de europæiske lande – trods et højt sikkerhedsniveau – er sårbare over for den internationale terrorisme.

Det giver anledning til på ny at overveje, hvad der kan gøres for at modvirke terrorangreb i Danmark, og herunder sikre de nødvendige redskaber til i givet fald at opklare og retsforfølge eventuelle terrorhandlinger.

2. Der er allerede – siden terrorhandlingerne i USA den 11. september 2001 – taget en lang række initiativer for at styrke indsatsen mod international terrorisme, herunder ved at styrke det politi- og efterretningsmæssige beredskab.

Der er for det første gennemført en markant forøgelse af de ressourcer, der er til rådighed for efterretningstjenesterne.

I november 2001 blev politiet – herunder navnlig Politiets Efterretningstjeneste – tilført ressourcer svarende til en mandskabsforøgelse på ca. 100 polititjenestemænd og ca. 25 medarbejdere med anden uddannelse samt en engangsdriftsbevilling på 20 mio. kr. med henblik på en teknologisk styrkelse af Politiets Efterretningstjeneste.

Samtidig blev Forsvarets Efterretningstjeneste tilført en ekstraordinær bevilling på ca. 130 mio. kr. til materielanskaffelser og en øget årlig driftsbevilling på ca. 30 mio. kr. i 2002 stigende til ca. 40 mio. kr. i 2004. Disse yderligere ressourcer blev tildelt med henblik på at intensivere indsatsen mod terrorisme og terrorrelateret virksomhed, herunder international våbenhandel og spredning af materialer og teknologier til udvikling og produktion af masseødelæggelsesvåben. Den yderligere indsats skal ses i lyset af, at Forsvarets Efterretningstjeneste i midten af 1990’erne indledte en omstillingsproces, som opprioriterede tjenestens evne til at behandle brede geografiske og faglige områder, herunder terror. Denne omstilling blev yderligere fokuseret mod bearbejdning af transnationale emner i form af spredning af masseødelæggelsesvåben, terrorisme og international kriminalitet på baggrund af beretningen fra Forsvarskommissionen af 1997. De øgede ressourcer blev anvendt til personale, anlæg og materiel til indhentning af oplysninger fra nye geografiske områder og nye typer af kommunikation. Der blev bl.a. anskaffet tre paraboler til indhentning af informationer fra satellitkommunikation. Der skete også en styrkelse af kapaciteten til at skaffe oplysninger fra menneskelige kilder i udlandet om internationale terrornetværk.

I maj 2004 blev der gennemført en yderligere styrkelse af PET med henblik på at sikre en fortsat gennemførelse og videreudvikling af den forstærkede indsats mod terrorisme.

Styrkelsen af PET omfattede bl.a.:

  • Ansættelse af yderligere 60-65 medarbejdere, herunder med akademisk, analytisk og administrativ baggrund, til at styrke overvågning, efterforskning og analyse særligt på terrorområdet.

  • Anskaffelse af en sammenhængende og tidssvarende IT-platform, som kan understøtte PET’s overvågningsmæssige, operative og analytiske virksomhed.

  • Anskaffelse af tekniske værktøjer til varetagelse af overvågnings- og efterforskningsopgaver på IT- og teleområdet.

Den yderligere styrkelse af PET udgør i politiets flerårsaftaleperiode (2004-2006) i alt 135 mio. kr.

Endvidere har Forsvarets Efterretningstjeneste i forbindelse med forsvarsforliget i 2004 fået tilført yderligere 20 mio. kr. i 2005 og 45 mio. kr. i årene 2006-09. De vil blive brugt til styrkelse af tjenestens indhentnings- og bearbejdningskapacitet på prioriterede områder, herunder terrorområdet. Det meste vil gå til nyt materiel, men der vil også blive tale om en mindre personaleforøgelse.

3. Der er også gennemført en række lovændringer med henblik på at tage højde for terrorismens globale karakter og styrke politiets efterforskningsmuligheder og sikre en effektiv indsats mod terrorisme.

Med antiterrorpakken, der blev vedtaget af Folketinget i maj 2002, er der gennemført de ændringer af straffeloven, retsplejeloven og udleveringsloven, der var nødvendige for, at Danmark kan opfylde sine forpligtelser efter FN’s terrorfinansieringskonvention fra 1999 og FN’s Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 fra 2001 om internationalt samarbejde med henblik på bekæmpelse af terrorisme. Lovændringen skabte samtidig grundlag for at Danmark kunne medvirke ved vedtagelsen af EU-rammeafgørelsen om bekæmpelse af terrorisme. Herudover indeholdt antiterrorpakken en række yderligere initiativer til styrkelse af det strafferetlige værn mod terrorisme og forbedring af politiets efterforskningsmuligheder.

Ved en samtidig ændring af udlændingeloven blev der skabt grundlag for et styrket samarbejde mellem udlændingemyndighederne og efterretningstjenesterne i asylsager og i andre sager om opholdstilladelse i Danmark med henblik på at sikre anvendelsen af adgangen til at nægte opholdstilladelse til udlændinge, når det er påkrævet af hensyn til statens sikkerhed.

Også hvidvaskloven og toldloven blev ændret som led i indsatsen mod finansiering af terrorisme, idet pengeinstitutter m.fl. blev pålagt at anmelde transaktioner, der gav anledning til mistanke om finansiering af terrorisme, og toldvæsenet fik hjemmel til at kontrollere og tilbageholde større pengebeløb, der findes i forbindelse med indrejse til og udrejse fra Danmark, hvor det må befrygtes, at beløbene stammer fra eller skal bruges til kriminalitet.

Hertil kommer de lovændringer, der blev gennemført ved den såkaldte rockerpakke. Rockerloven, der blev vedtaget af Folketinget i juni 2003, indeholdt bl.a. en række ændringer af retsplejelovens regler om dørlukning, bevisfortegnelse og vidnebeskyttelse med henblik på at forbedre politiets muligheder for at hemmeligholde identiteten på polititjenestemænd med særlige tjenestefunktioner. Herudover blev der gennemført begrænsninger i forsvarerens og sigtedes/tiltaltes adgang til aktindsigt for at sikre politiets muligheder for at modtage informationer bl.a. fra meddelere, der ønsker anonymitet, og fra danske og udenlandske samarbejdspartnere. Disse regler har også betydning for Politiets Efterretningstjenestes virke.

4. For så vidt angår det almindelige civile beredskab, blev der umiddelbart efter den 11. september 2001 bevilget knapt 50 mio. kr. til at styrke såvel det statslige som det kommunale redningsberedskab. Hensigten var bl.a., at skabe en effektiv forebyggende beredskabsmæssig indsats, et stærkt og koordineret afhjælpende beredskab samt at sikre et robust beredskab i øvrigt i de forskellige civile sektorer.

Den samlede merbevilling er bl.a. blevet anvendt til finansiering af nye initiativer vedrørende uddannelse, øvelser, forskning, kommunikation og materiel. På vidensindsamlingsområdet er der bl.a. gennemført en analyse af redningsindsatser ved udvalgte terrorhandlinger med henblik på erfaringsindsamling. Herudover kan nævnes redningsberedskabets ressourcedatabase, der skal sikre indsatsledelsen et overblik ved store hændelser over de tilgængelige ressourcer hos redningsberedskabet, politi og forsvar m.fl. Til styrkelse af indsatsen på ledelses- og kommunikationsområdet er anskaffet et mobilt ledelses- og kommunikationsmodul samt mindre, mobile enheder med moderne IT- og kommunikationsudstyr.

Også indsatsen på det kemiske, biologiske og nukleare område (CBRN) er blevet styrket gennem anskaffelse af bl.a. elektronisk sporeudstyr til sporing af kemiske stoffer, et stort antal kemikalieindsatsdragter, rensepladser til rensning af forurenede tilskadekomne og elektronisk sporeudstyr til sporing af radioaktiv stråling/forurening.
Den konkrete tilpasning af beredskabet er herudover blevet suppleret af en analytisk indsats, idet der er gennemført en bredspektret national sårbarhedsudredning, som blev offentliggjort i januar 2004. Sårbarhedsudredningen indeholder således et overblik over sårbarheder og beredskab i samfundets civile sektorer.

Hertil kommer en række tiltag, som regeringen i 2005 har truffet beslutning om. Som opfølgning på sårbarhedsudredningen har regeringen således udarbejdet en overordnet politik for beredskabsområdet med overskriften ”Et robust og sikkert samfund – regeringens politik for beredskabet i Danmark”, der indeholder 8 prioriterede indsatsområder. Af disse kan særligt nævnes etableringen af en national operativ stab med henblik på at styrke koordinationen af den operative indsats ved større hændelser og kriser i Danmark, etableringen af et fælles CBRN-institut samt forberedelse af etableringen af et nyt landsdækkende radiokommunikationssystem.

5. Politiets Efterretningstjeneste indledte i efteråret 2003 et målrettet strategiarbejde under indtryk af udviklingen i trusselsbilledet, der i stadig stigende grad kræver, at de traditionelle efterforskningsmæssige aktiviteter suppleres med en bredspektret indsats, hvor samfundet i sin helhed må inddrages i langt højere grad end tidligere. Arbejdet har ført til anlæggelse af en helt overordnet strategi, der hviler på to hovedelementer:

  • Yderligere styrkelse af tjenestens efterforskning

  • Yderligere styrkelse af tjenestens eksterne koordinerende rolle

I forlængelse af ressourcetilførslen i foråret 2004 er der blevet gennemført en ny struktur, der skal understøtte den overordnede strategi, således at tjenesten så fokuseret som muligt kan håndtere de mangeartede krav, som dagens komplekse trusselsbillede stiller.

Efterforskningssiden er bl.a. styrket med tilførsel med tilgang af nye medarbejdere – analytikere og erfarne efterforskere - og ny teknik, ligesom samlingen af hele tjenesten i en bygning har styrket ledelseskraften og samarbejdet på tværs af afdelingerne.

For så vidt angår den eksternt koordinerende rolle har Politiets Efterretningstjeneste taget en lang række forskellige initiativer, herunder etablering af tre kontaktgrupper for henholdsvis den offentlige sektor, brancheorganisationer og for informationssikkerhed samt intensive ”awareness-programmer” for højere læreanstalter og transportsektoren, dialogfora med imamer og etniske minoriteter, etablering eller forstærkelse af kontakter til relevante samarbejdspartnere som f.eks. en række større danske virksomheder, Dansk Industri, Center for Biologisk Beredskab og Dansk Institut for Internationale Studier, ligesom tjenesten gennem etablering af hjemmeside, udgivelse af årsberetning og afholdelse af konferencer og deltagelse som foredrags- og indlægsholder i en lang række forskellige sammenhænge, kraftigt har øget orienteringen af og dialogen med den bredere offentlighed.

Politiets Efterretningstjeneste har på det nationale plan intensiveret det bilaterale samarbejde med centrale samarbejdspartnere som f.eks. den øvrige del af dansk politi, Forsvarets Efterretningstjeneste, Udlændingestyrelsen og Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, og på internationalt plan forstærket samarbejdet med eksisterende partnere og udvidet kontaktfladen til tjenester, som Danmark ikke tidligere har samarbejdet med på det sikkerhedsmæssige område.

6. Forsvarets Efterretningstjeneste har i 2004 fuldført de omfattende tekniske anskaffelser, der var lagt op til med bevillingen i november 2001. Forsvarets Efterretningstjenestes øgede kapacitet til indhentning på terrorområdet og den større analysekapacitet er omsat i en stigende rapportering på terrorområdet og en øget informationsudveksling med Politiets Efterretningstjeneste og med udenlandske samarbejdspartnere. Herudover har Forsvarets Efterretningstjeneste også tætte relationer til bl.a. Center for Biologisk Beredskab.

Det er således en af de vigtigste erfaringer fra 11. september 2001, at sikkerheds- og udenrigsefterretningstjenester løbende skal dele informationer og analyser. Forsvarets Efterretningstjeneste og Politiets Efterretningstjeneste arbejder derfor tæt sammen om at imødegå truslen fra terrorisme. Således udarbejder de to tjenester fælles vurderinger af truslen fra den internationale terrorisme, ligesom tjenesterne sammen og hver for sig har et tæt samarbejde med udenlandske sikkerheds- og efterretningstjenester. Tjenesterne intensiverer fortsat både deres indbyrdes samarbejde og samarbejdet med udenlandske tjenester.

7. Terrornetværk opererer typisk på tværs af landegrænser, og et effektivt internationalt samarbejde er derfor en forudsætning for at imødegå den internationale terrorisme. FN og EU er de centrale multilaterale fora for Danmarks deltagelse i det internationale samarbejde om terrorbekæmpelse. Ligeledes foregår der som nævnt et omfattende bilateralt samarbejde, først og fremmest på det efterretningsmæssige område. Om de danske initiativer generelt på det internationale område kan der henvises til regeringens årlige redegørelse for Danmarks indsats mod terrorisme fra henholdsvis juni 2004 og juni 2005.

8. Som det fremgår, er der både bevillingsmæssigt, lovgivningsmæssigt og operativt taget en lang række initiativer som led i den omstillingsproces, der blev sat i gang i Danmark efter terrorhandlingerne i USA den 11. september 2001.

Efter den sidste tids begivenheder kan der imidlertid være anledning til nu at foretage en mere samlet gennemgang og vurdering af det danske samfunds beredskab og indsats over for terrorhandlinger. Sigtet hermed er at afklare, hvilke yderligere initiativer der eventuelt måtte være behov for med henblik på i videst muligt omfang at modvirke terrorangreb i Danmark, og herunder sikre de nødvendige redskaber til i givet fald at opklare og retsforfølge eventuelle terrorhandlinger.

Regeringen finder, at den angivne gennemgang og vurdering bør forestås af en tværministeriel arbejdsgruppe under Embedsmandsudvalget for Sikkerhedsspørgsmål. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration deltager i arbejdet i fornødent omfang. Arbejdsgruppen kan i øvrigt inddrage sagkyndige på relevante områder i arbejdet.

Arbejdsgruppen bør i sit arbejde inddrage de senere års udvikling og erfaringer på terrorområdet i andre lande og i det internationale samarbejde.

Arbejdsgruppen kan foreslå konkrete initiativer, herunder lovændringer, ligesom arbejdsgruppen kan anbefale yderligere udredninger. Arbejdsgruppen afgiver sin rapport til regeringen via Embedsmandudvalget for Sikkerhedsspørgsmål. I forbindelse med afgivelsen af rapporten bør det angives, i hvilket omfang rapporten og dens anbefalinger bør behandles fortroligt.

Arbejdet skal afsluttes inden den 1. november 2005.

BILAG 3:

Seminar om radikalisering og rekruttering til terrorisme

Som led i gennemgangen af indsatsen mod terrorisme blev der den 26. september 2006 afholdt et seminar om radikalisering og rekruttering, hvor arbejdsgruppens medlemmer deltog. Formålet med seminaret var at få præsenteret den nyeste forskning i og analyse af de forhold, der kan lede til radikalisering og rekruttering til terrorisme. Der var oplæg fra følgende forskere: Magnus Ranstorp, FHS, Sverige, Petter Nesser, FFI, Norge, Lars Erslev Andersen, SDU og Michael Taarnby Jensen, DIIS. Derudover var der oplæg fra henholdsvis Forsvarets Efterretningstjeneste og Politiets Efterretningstjeneste. Anja Dalgaard-Nielsen, Ole Kværnø og en række repræsentanter fra efterretningstjenesterne deltog som gæster i seminaret.

En række emner blev berørt i oplæggene og drøftelserne. Seminaret blev afsluttet med en drøftelse af mulige konkrete tiltag til imødegåelse af radikalisering og rekruttering. På baggrund af disse er der formuleret en række konklusioner fra seminaret om mulige indsatsområder.

Udviklingstræk i radikalisering og terrorisme

Til trods for, at bekæmpelsen af al-Qaida har svækket netværkets adgang til at forberede store og omfattende angreb, har ideologien fortsat stor tiltrækningskraft blandt lokale terrorceller og netværk. Der er siden 11. september sket en markant udvikling i retning af radikalisering af overvejende sunnimuslimske miljøer både inden og uden for Europa. Det vurderes, at der er tæt sammenhæng mellem den radikalisering der finder sted uden for Europa, først og fremmest i Mellemøsten, og radikaliseringen i miljøer inden for Europa. De transnationale træk, der gør sig gældende for en række terrorceller i Europa, kommer bl.a. til udtryk ved, at der i planlægningen og gennemførelsen af angreb ofte arbejdes på tværs af grænser, ligesom motivationen til at støtte eller begå terrorisme ofte udspringer af forhold uafhængige af opholdsstedet.

Fra eksperternes side blev det påpeget, at der var behøv for en øget forskningsindsats i Europa, herunder i Danmark, for dermed at få en bedre forståelse af og indsigt i de faktorer, der kan lede til radikalisering. Der er tale om et komplekst samspil mellem nationale og internationale forhold, ligesom terrortruslen og radikaliseringsprocessen er under konstant forandring. En bedre forståelse af radikaliseringsprocessen og udviklingen i terrortruslen er en vigtig forudsætning for en effektiv indsats.

Konklusioner fra seminaret:

  • Fokus på informationsudveksling mellem efterretningstjenesterne, der beskæftiger sig med henholdsvis nationale og internationale forhold, samt mellem sikkerheds- og efterretningstjenesterne i Europa

  • Øget rekruttering af personer med kendskab til først og fremmest arabiske sprog og samfundsforhold, herunder inden for myndighederne og i forskerverden

  • Styrkelse af den danske og europæiske forskning i de faktorer, der leder til støtte og rekruttering til terrorisme, herunder samspillet mellem eksterne og interne forhold.

  • Afholdelse af et internationalt højniveau-seminar i København, der samler embedsmænd og forskere om drøftelse af tiltag mod radikalisering

  • Vedtagelse og implementering af en fælles EU-strategi mod radikalisering, der fremmer erfaringsudveksling og fælles tiltag mod radikalisering i Europa.

Profil af en terrorist?

Det var generelt vurderingen, at det ikke var muligt at tegne en profil på en terrorist, der gælder for alle. Der var dog tale om visse fællestræk. Det var således vurderingen, at der især var tale om unge mænd i 20- og 30-årsalderen. I Europa skete der især en radikalisering inden for miljøer bestående af immigranter og politiske flygtninge. Hidtil havde terrorister i Europa især haft nordafrikansk baggrund, men man så i stigende grad terrorister og terrorsympatisører med pakistansk baggrund.

Det er muligt at opdele personer, der kan være af særlig interesse i en terrormæssig sammenhæng, i en række kategorier:

Den helt centrale figur i en terrorcelle eller i radikaliseringsprocessen er den person, der fungerer som åndelig vejleder og/eller talentspejder i forhold til at påvirke og udvælge personer, der kan indgå i en terrorcelle eller terrorhandlinger. Denne nøgleperson kan således fungere som ”gate keeper” mellem påvirkelige unge i radikale miljøer og terrorceller i ind- og udland. Nøglepersonen kan også fungere som leder af terrorcellen. Nøglepersoner modtog ofte sociale ydelser, men fik også midler fra anden side, herunder gennem ulovlig virksomhed. Samkøring af skatteregistre og sociale registre kunne derfor ofte medvirke til at afsløre nøglepersoner.

En anden kategori er veluddannede og veltalende unge, som er meget optaget af ideologiske, politiske og sociale forhold og/eller som har evnerne til at planlægge og eventuelt gennemføre et terrorangreb.

En tredje kategori er unge, som er dårligt integreret i det danske/europæiske samfund og som fungerer dårligt socialt.

Derudover var der fokus på andre grupper, herunder konvertitter.

Konklusioner fra seminaret:

  • I den politi- og efterretningsmæssige indsats fokus på nøglepersonen/den åndelige vejleder i radikaliserings- og rekrutteringsprocessen.

  • Myndighederne bør i deres tiltag rettet mod nøglepersoner til stadighed vurdere virkningen af indsatsen, herunder om imødegåelse af radikalisering bedst sker gennem overvågning eller strafforfølgning af nøgleperson.

  • En øget samkøring af registre.

  • Særligt fokus på steder, hvor hvervning ofte finder sted, herunder i moskeer og fængsler.

  • Inddragelse af alle relevante myndigheder, herunder politiet og de sociale myndigheder, i arbejdet med at følge, om unge tiltrækkes af radikale og ekstremistiske miljøer.

Radikaliseringsprocessen

Der var en generel drøftelse af den radikaliseringsproces, som en person kan gennemløbe. Flere forhold kan spille ind i starten, herunder jihad-ideologiens tiltrækningskraft, følelse af uretfærdig behandling af muslimske befolkningsgrupper i udlandet og af at være fremmedgjort i forhold til omgivende samfund samt en generel søgende indstilling til tilværelsen. Det springende punkt fra generel utilfredshed til radikalisering vurderes at være kontakt med en åndelig vejleder/nøgleperson. Derefter kan der være tale om yderlig ideologisk radikalisering igennem deltagelse i koranskoler og i yderste instans deltagelse i jihad eller jihad-træning.

Der blev præsenteret en række faktorer, der udspringer af henholdsvis hjemlige forhold og internationale forhold, og som kan lede til en radikaliseringsproces:

Eksempler på hjemlige faktorer:

- følelsen af stigmatisering af muslimsk befolkningsgruppe
- radikale imamer
- glorificering af jihad og martyrium
- identitetskrise i ungdommen

Eksempler på internationale faktorer:
- opfattelse af, at vestlig udenrigspolitik er vendt mod den muslimske verden
- muslimers nød i krigs- og krisehærgede lande og regioner
- visse massemediers fremstilling af konflikter i fx Mellemøsten, herunder glorificering af vold

Konklusioner fra seminaret:

  • Styrket dialog med moderate muslimske kredse.

  • Udvidelse af fritids- og arbejdstilbud til unge muslimer.

  • Fremme dialog i og med muslimske miljøer om specifikke tiltag mod terrorisme, herunder strafforfølgning for opfordring til terrorvirksomhed.

  • Undervisning af imamer i dansk sprog og samfundsforhold.

  • Etablering af dansk uddannelse af imamer.

  • Særlige initiativer i forhold til at forklare dansk udenrigspolitik, herunder engagementet i Irak og Afghanistan, samt det Arabiske Initiativ.

  • Kommunikationsstrategien som led i krisestyring skal tage højde for at kunne målrette information til muslimske miljøer, herunder særlige tv- og radiokanaler samt hjemmesider.

BILAG 4:

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Sundhedsberedskabet

1. Generelt

Sundhedsberedskabet er sundhedsvæsenets evne til at kunne udvide og omstille sin behandlings- og plejekapacitet m.v. udover det daglige beredskab – såvel ved større ulykker som ved katastrofer, herunder krig og terror. Planerne for denne udvidelse og omstilling skal tage udgangspunkt i det daglige beredskab og være en fleksibel tilpasning af det daglige beredskab til den aktuelle situation (beredskabskontinuitet).

Det samlede sundhedsberedskab består af en række delelementer, som alle skal være i stand til at imødegå terrorhændelser med såvel konventionelle som biologiske, kemiske, radiologiske og nukleare aspekter.

Sygehusberedskabet er beredskabet i det samlede sygehusvæsen, dvs. i amtskommunerne, i Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S) samt på de private sygehuse med henblik på, at der under større ulykker, katastrofer samt under krigsforhold kan ydes syge og tilskadekomne behandling på sygehus eller på behandlingssteder uden for sygehusene. Den præhospitale indsats, herunder ambulanceberedskabet, er en del af sygehusberedskabet og betegner den indsats, der foregår uden for hospital fra en person bliver ramt af sygdom eller skade til vedkommende er færdigbehandlet eller modtages på et sygehus eller tilsvarende behandlingssted.

Beredskabet i den primære sundhedstjeneste er sundhedsberedskabet i den del af sundhedsvæsenet, der ligger uden for sygehusene. De kommunale opgaver omfatter hjemmepleje, hjemmesygepleje og plejecentre. De amtskommunale opgaver omfatter planlægning og inddragelse af praksissektoren på sygesikringsområdet, herunder praktiserende læger, speciallæger, psykologer, fysioterapeuter m.v.

Lægemiddelberedskabet er beredskabet af lægemidler og medicinsk udstyr, der kan imødekomme de ændrede krav til forbrug, forsyning og distribution, som må forudses at ville opstå i en katastrofesituation.

Det kriseterapeutiske beredskab er sundhedsvæsenets evne til at udvide og omstille sin evne til at yde psykosocial omsorg og støtte samt at identificere behandlingsbehov og krisebehandling ved større hændelser.

Ansvar
Sundhedsberedskabet hører under indenrigs- og sundhedsministerens ressort. Indenrigs- og sundhedsministeren har således ansvaret for, at der inden for ministerområdet planlægges for opretholdelse og videreførelse af opgaver inden for sundhedsberedskabet. Sundhedsstyrelsen bistår ministeren med den centrale forvaltning i sundhedsmæssige anliggender, herunder sundhedsberedskabet.

Myndighedsopgaverne varetages af Sundhedsstyrelsen og for så vidt angår lægemiddelberedskabet Lægemiddelstyrelsen. Sundhedsstyrelsen varetager - blandt andet med de lokalt placerede embedslægeinstitutioner - en række tilsyns, overvågnings- og rådgivningsopgaver på sundhedsområdet.

Det planlægningsmæssige og operative driftsansvar ligger ved amtskommunerne og Hovedstandes Sygehusfællesskab (H:S) og kommunerne. Med udgangspunkt i det daglige beredskab er det således amtskommunernes og kommunernes ansvar at planlægge for en udvidelse af beredskabet med henblik på at sikre den bedst mulige udnyttelse af kapaciteten, når en konkret situation stiller krav af en sådan karakter eller et sådant omfang, at behovene ikke kan dækkes tilfredsstillende ved hjælp af daglige rutiner og ressourcer.

Sundhedsstyrelsen varetager den nationale koordinering i forhold til planlægning af sundhedsberedskabet og er opfølgende myndighed på området. I den forbindelse udarbejdes centrale vejledninger til brug for de driftsansvarlige for sundhedsberedskabet i kommuner, amter/regioner.

Det primære planlægningsgrundlag er Håndbog om Sundhedsberedskab, som er en vejledning i sundhedsberedskabsplanlægning rette mod amter, regioner, kommuner og sygehuse.

Risici og sårbarheder
Sundhedsstyrelsen har som opfølgning på sårbarhedsudredningen taget initiativ til en revision af planlægningsgrundlaget, da det i sårbarhedsudredningen blev præciseret, at der var et behov for kontinuerlig opdatering af beredskabsplanlægningen. Det præciseres endvidere, at det bør sikres, at implementering finder sted.

Samtidig pegede den nationale sårbarhedsudredning på, at øvelsesvirksomheden bør intensiveres og kvalificeres. Dette kan medvirke til at styrke forståelsen af, at sundhedsberedskabet er en integreret del af det daglige virke i hele sundhedsvæsenet. Samtidig vil en intensiveret og kontinuerlig øvelsesvirksomhed kunne afhjælpe problemer i forbindelse med samarbejdet på tværs af delberedskaberne, der kan være sårbart, da aktørerne ikke i dagligdagen har kontakt i udpræget grad. Den primære sundhedstjeneste bør inddrages i videst muligt omfang.

Erfaringerne fra Madrid og London viste, at øvelse af indsatsen under komplekse hændelser som flere samtidige skadesteder kun kan fungere fornuftigt, hvis lignende scenarier er øvet intensivt af indsatspersonalet og dermed også af sundhedsvæsenets aktører.

En væsentlig forudsætning for en hensigtsmæssig håndtering af en større hændelse og herunder især en terrorhændelse er, at det involverede personale er uddannet på en hensigtsmæssig måde. På nuværende tidspunkt er der ikke en national koordinering af uddannelserne på landsplan. Det betyder, at der ikke er sikkerhed for, at personale, der kan blive involveret i håndteringen af en terrorhændelse har modtaget en hensigtsmæssig uddannelse.

Anbefalinger
Det anbefales, at de centrale sundhedsmyndigheders indsats styrkes på følgende områder:

- fortsat udvikling og ajourføring af planlægningsgrundlaget, herunder løbende revision af håndbog om sundhedsberedskab,
- sikring af implementering af regelgrundlaget på regionalt og lokalt niveau, intensiveret opfølgning i forhold til den regionale og kommunale anvendelse af Håndbog om Sundhedsberedskab,
- centralt initiativ til øvelsesvirksomhed samt systematisering af øvelsesindsatsen på alle niveauer i sundhedsvæsenet,
- national koordinering af uddannelserne indenfor sundhedsberedskabet samt sikring af uddannelsesniveauet samt
- systematisk erfaringsopsamling fra relevante hændelser.

2. Den præhospitale indsats, herunder ambulanceberedskabet

Beredskabet stilles efter sygehusloven og bekendtgørelsen om planlægning af den præhospitale indsats og uddannelse af ambulancepersonale m.v. til rådighed af amterne for personer, der har behov herfor pga. akut opstået sygdom, ulykke eller fødsel med det formål at redde liv, forbedre helbredsudsigter, formindske smerter og andre symptomer, afkorte det samlede sygdomsforløb, yde omsorg og skabe tryghed.

Derudover er mængden af andet sundhedsfaglig personales indsats i den præhospitale indsats støt stigende i hele landet. Der er således etableret forskellige løsninger tilpasset de forskellige lokale forhold med for eksempel lægeambulancer, lægehold og lignende, der rykker ud sammen med de almindelige ambulancer med henblik på en optimal præhospital behandling af tilskadekomne og efterfølgende optimal henvisning til relevant sygehus eller færdigbehandling på skadested..

Flere steder i landet udsendes en koordinerende læge (KOOL) til skadestederne. KOOL er øverste sundhedsfaglige kompetence i indsatsområdet. Alle sundhedsfaglige personer refererer til KOOL inklusiv behandlende læger, sygeplejersker og ambulancemandskabet i indsatsområdet.

KOOL holder sig orienteret om situationen i indsatsområdet ved at kommunikere med Indsatsleder Politi og Indsatsleder Redningsberedskab. KOOL indgår ikke i indsatsledelsen. KOOL har løbende kontakt med AMK, - der har overblik over amtets, regionens ressourcer og derfor overblik over, hvor patienterne kan køres hen.

De steder, hvor en AMK er etableret og virker i dagligdagen, har AMK den operative ledelse og koordination af sundhedsvæsenets indsats i et amt/region.

AMK har en række hovedopgaver, herunder Alarmering både i forhold til at modtage alarm og i forhold til at alarmere det nødvendige antal sygehuse. Iværksættelse af sundhedsberedskabsplaner. Formidling af information fra eksterne samarbejdsparter til sygehusvæsenet. Samarbejde med ambulancetjenestens vagtcentral og øvrige amter og Koordination med personale i den præhospitale indsats – herunder især KOOL.

Risici og sårbarheder
Den nationale sårbarhedsudredning peger på, at det er en sårbarhed, at der ikke i alle amter eller regioner er oprettet en veldefineret operativ ledelse til koordination af sundhedsvæsenets indsats i beredskabssituationer – herunder en entydig indgang til sundhedsvæsenet. Erfaringerne fra blandt andet London og Madrid viser, at det er af afgørende betydning, at en effektiv sundhedsfaglig koordineringsfunktion er velfungerende og veletableret.
I forbindelse med større hændelser, hvor der f.eks. er terrorangreb i mere end et amt/region, er det desuden nævnt i sårbarhedsudredningen, at det er væsentligt, at der er sikret den fornødne koordination mellem amterne/regionerne og det nationale niveau.

Angående indsatsen på skadesteder er sundhedsvæsenet den eneste væsentlige indsatskomponent, som ikke har en formel indsatsledelse. Den Nationale Sårbarhedsudredning påpeger entydigt behovet for en samlet stærk ledelse, der kan håndtere større komplekse hændelser, hvor der er et stort behov for at koordinere mange komponenters indsats.

Sygehusvæsenet er ikke en formel del af ledelsesorganisationen på et skadested på trods af, at den del af opgaveløsningen på mange måder, er den mest komplicerede. Sygehusene er blevet en meget aktiv deltager allerede på skadestedet, og en part der har meget store faglige og økonomiske interesser i opgaveløsningen. Erfaringerne fra London viser da også nødvendigheden af, at de sundhedsfaglige prioriteringer foretages hurtigt af rette person – ikke mindst under komplekse hændelser. Sundhedsfaglig deltagelse i indsatsledelsen er således også en af forudsætningerne for, at flere samtidige skadesteder kan håndteres i sundhedsvæsenet. Det er i sådanne tilfælde nødvendigt, at der foretages en relevant og nøje vurdering af ressourceanvendelsen.

Der ydes i dag en langt mere avanceret præhospital indsats med vægt lagt på den sundhedsfaglige indsats på skadesteder end for blot 10 år siden. Der er en række steder etableret lægelig akut assistance på speciallægeniveau, og den sundhedsfaglige uddannelse på alle niveauer er væsentligt forbedret de senere år. Der er fokus på, at denne avancerede præhospitale indsats skal igangsættes så hurtigt som muligt for at sikre overlevelse og god funktionsevne. Det er derfor vigtigt, at sundhedspersonalet også formelt får en rolle i ledelsen af den samlede indsats på et skadested. Den koordinerende læge bør således formelt set indgå i ledelsen på skadestedet, sådan at der lægges vægt på og holdes fokus på betydningen og værdien af den sundhedsfaglige vurdering i de konkrete beslutninger på et skadested. Dette må i øvrigt antages at medføre bedre patientforløb og medvirke til en hensigtsmæssig økonomisk anvendelse af ressourcerne. Overbelastning af enkelte sygehuse, overdisponering af ambulancerne og unødvendige indlæggelser af tilskadekomne kan i langt højere grad undgås.

Anbefalinger
Det anbefales, at det sikres, at alle regioner har en entydig indgang til sundhedsvæsenet og tillægges den operative ledelse og koordination af sundhedsvæsenets ressourcer i beredskabssituationer i form af et akut medicinsk koordinationscenter (AMK). Af hensyn til effektiviteten og funktionens evne til at håndtere komplekse situationer anbefales det endvidere, at funktionen tillægges dagligdags opgaver, hvilket begrænser den økonomiske byrde ved at drive en sådan funktion. Det anbefales, at der umiddelbart optages drøftelse med amtskommunerne med henblik på sikring af dette.

Det anbefales, at regioner/amter forpligtes til at udsende koordinerende læge (KOOL) til skadesteder af et vist omfang, således at den sundhedsfaglige koordination på skadesteder kan optimeres. Dette vil være en forudsætning for, at den sundhedsfaglige indsatsledelse varetages hensigtsmæssigt, og at overbelastning og uhensigtsmæssig disposition af de sundhedsfaglige ressourcer finder sted.

Det anbefales samtidig, at retningslinierne for indsatsen på skadesteder snarest ændres med henblik på en formalisering af sundhedsvæsenets deltagelse i den samlede indsatsledelse. Dette vil samtidig give både indsatsleder for politiet og indsatsleder for redningsberedskabet mulighed for at koncentrere sig om egne opgaver og fritage dem fra ansvaret for sundhedsfaglige beslutninger, de har få eller ingen forudsætninger for at træffe.

Det anbefales endvidere, at Sundhedsstyrelsens indsats styrkes med henblik på at varetage den nationale koordinerende rolle i en akut situation, hvor der er behov for at koordinere flere regioner/amters indsats blandt andet i de nationale og internationale operative stabe.

Det anbefales i den sammenhæng desuden, at Sundhedsstyrelsen får repræsentation i kriseberedskabsgruppen af hensyn til en hensigtsmæssig anvendelse af sundhedsvæsenets ressourcer i forbindelse med terror og andre større hændelser.

En gennemførelse af anbefalingerne vil ikke alene styrke beredskabet overfor terrorhændelser, men også medføre generelle gevinster i forhold til sundhedsvæsenets indsats i forbindelse med fredstidsulykker og naturkatastrofer.

3. Kapacitet, herunder isolationsstuer og intensivsenge

Det er amterne og efter 1. januar 2007 regionernes ansvar at drive sygehusene. Dette indebærer således også, at der sikres en tilstrækkelig behandlingskapacitet for områdets befolkning generelt set.

Den nationale sårbarhedsudredning anbefalede, at der foretages en vurdering af, i hvor høj grad en lav kapacitet udgør kritiske sårbarheder, og at en analyse af mulige løsninger lokalt og regionalt bør finde sted.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet anmodede Sundhedsstyrelsen om at gennemføre en undersøgelse af kapaciteten inden for intensiv terapi. Undersøgelsen blev gennemført i sidste halvår af 2004.

Den gennemførte undersøgelse peger efter Sundhedsstyrelsens vurdering på, at der i Danmark er et kapacitetsproblem inden for intensiv terapi. Amterne og H:S vurderer, at der er en række forskellige årsager til flaskehalse inden for intensiv terapi, herunder ressourcer og kapacitet, fordeling af senge mellem sygehuse, fysiske rammer og personale. Det er også karakteristisk, at årsagerne varierer fra amt til amt. Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at en løsning af disse problemer først og fremmest kræver prioritering og handling fra sygehusejernes side. Tildeling af økonomiske ressourcer, fordeling af intensivkapacitet mellem sygehusene etc. er efter styrelsens vurdering et regionalt planlægningsansvar.

For så vidt angår kapaciteten af isolationsstuer på landsplan anbefalede Sundhedsstyrelsen i kopperedegørelsen fra 2004, at der oprettes 30 isolationsstuer øst for Storebælt og 30 vest for Storebælt til brug for isolation af patienter ramt af terrorangreb med smitsom sygdom såsom kopper eller lignende. Det bemærkes, at der i H:S er taget initiativ til oprettelse af 20 isolationsstuer på Hvidovre Hospital.

I øvrigt er der indgået aftaler mellem H:S og Københavns Amt med de svenske parter i Øresundsregionen om gensidig støtte og assistance i forbindelse med større hændelser og herunder terror i området. Det betyder, at intensivkapaciteten i området kan udvides betydeligt.

Risici og sårbarheder
På kritiske områder i sygehusvæsenet er kapaciteten begrænset, og opleves i dagligdagen som værende et flaskehalsproblem. Eksempelvis kan nævnes intensivsengepladser. Det betyder, at behandlingskapaciteten ikke er dimensioneret til at kunne dække særlige situationer med mange alvorligt tilskadekomne og/eller smittede patienter.

I forbindelse med hændelser, hvor mange patienter har eller frygtes at være
smittet med en alvorlig sygdom, kan det begrænsede antal isolationsstuer på landsplan ligeledes blive problematisk. Det vil således være vanskeligt at inddæmme en smitsom sygdom og således begrænse spredningen af en smitte, der er spredt med tilsigt (terror).

Anbefalinger
Til brug ved planlægningen af den fremtidige regionsstruktur skal Sundheds-styrelsen anbefale, at der iværksættes et arbejde på nationalt niveau, der skal belyse en række af disse forhold inden for intensiv terapi. Det drejer sig først og fremmest om definition/kategorisering af centrale begreber, en vurdering af behov for fælles, national dokumentation og en vurdering af behov for fælles, nationale visitationsprincipper og - kriterier. Arbejdet bør ske med inddragelse af sygehusejerne og de relevante faglige miljøer.

Sundhedsstyrelsen skal anbefale, at der lægges særligt vægt på planlægning for ad hoc udvidelse af kapaciteten både hvad angår intensivkapacitet og isolationskapacitet, og på aftaler mellem amt/region og kommuner for ekstraordinære udskrivelser og øvelsesvirksomhed indgås.


4. Det biologiske beredskab og smitsomme sygdomme

Et bioterrorangreb kan stoppes ved de primært ramte, hvis kampstoffet ikke giver anledning til videresmitte (fx anthrax i pulver), men kan også være starten på et større udbrud eller en epidemi, hvis kampstoffet er en levende mikroorganisme, der kan smitte fra menneske til menneske (fx kopper). Endelig kan begge dele foregå åbent (fx med ledsagende trusselsbrev) eller mere eller mindre skjult og med gradvis erkendelse, efterhånden som sygdomstilfælde opstår.

I den akutte indsats minder første situation (uden videresmitte) om en kemikalieulykke, dog meget afhængig af om stoffet er på fast form (fx pulverbreve), aerosolform (luftforurening), kommet i drikkevand eller fødevarer, mens situationen i andet tilfælde (med videresmitte) minder om en naturskabt epidemi (fx influenza). Bioterror adskiller sig ved, at selve kampstoffet er udviklet og udlagt med henblik terror (hvilket inddrager forsvar og politiefterforskning).

Viden om biologiske kampstoffers egenskaber og spredning er vigtig for at kunne gøre indsatsen mere specifik. Med henblik på at samle viden og efterretninger om sådanne kampstoffer samt til at bidrage i den akutte indsats med at indsamle prøver, sikre analyse og give en vurdering af spredning mv. blev i 2001 oprettet Center for Biologisk Beredskab (CBB) på Statens Seruminstitut.

Statens Serum Institut råder i dag over laboratoriefaciliteter, der alle er mere end 10 år gamle og som anvendes til instituttets rutinediagnostik. Ingen af laboratorierne tillader håndtering af mikroorganismer i højeste fareklasse (klasse 4), våbengjort materiale, materiale der indeholder kemiske kampstoffer eller radioaktivitet, eller ukendt materiale. Siden 2002 har Statens Serum Institut haft en aftale med det mikrobiologiske klasse 4 sikkerhedslaboratorium i Stockholm om bistand til laboratorieundersøgelse af kampstofmistænkt biologisk materiale.

Ved mistanke om bioterror på et skadested suppleres med specialindsats, der altid er indsatshold fra CBB (der forestår prøvetagning), rensnings- og dekontamineringsberedskab samt embedslæge. Der skal ske nedlukning af ventilation, afspærring, afgrænsning af personkredse, registrering, evt. rensning, information. Alt efter udlægningsmåde kan der også blive tale om deltagelse af fødevaresektor/drikkevandssektor mv.

Ofte bliver de primært udsatte ikke umiddelbart syge, og akut indlæggelse er i så fald ikke nødvendig. Er der tale om person-til-person smitte, kan der blive tale om karantæne og ved indlæggelse, isolation. Er der tale om noget, der kan forebygges eller afhjælpes med vaccine eller andet lægemiddel skal dette efterfølgende gives til de registrerede personer, evt. også til en større personkreds.

Både hospitalssektor, praktiserende læger og kommuner kan blive inddraget med sygdomsbehandling, forebyggende behandling, karantæneforanstaltninger.
Sundhedsstyrelsen vil også, især hvis hændelsen skyldes et nyt eller ukendt smitstof eller hvis hændelsen inddrager flere amter/regioner, få akutte opgaver med at udarbejde specifikke vejledninger til sundhedsvæsenet samt koordinere indsatsen i primær- og sygehussektor.

Risici og sårbarheder
Det er vigtigt, at det samlede tidsforløb fra en hændelses start til den indsats, der reelt er forebyggende eller behandlende (eller til episoden evt. kan afsluttes), bliver så kort som mulig. Mange tidsforløb, med mange aktørers indsats indgår i det samlede tidsforløb.
I den indledende akutte fase har man ofte ikke viden om det eventuelle specifikke stof, men iværksætter en række foranstaltninger, der er en forudsætning for det videre forløb.

Den nationale sårbarhedsudredning peger i den forbindelse på, at det er en svaghed, at man i Danmark ikke råder over et tilstrækkeligt sikkerhedslaboratorium, hvor det kan lade sig gøre at håndtere biologisk kampstof og ukendt stof og dermed diagnosticere stoffet hurtigt. Det forsinker således indsatsen, at man er afhængig af udenlandske laboratorier.

Etablering af en national laboratoriefacilitet, der inkluderer den højeste grad af indeslutning (P4) og som kan håndtere såvel mikrobiologisk som kemisk og radioaktivt materiale, vil styrke beredskabet mod CBR sikkerhedstrusler på følgende områder:

Med passende indretning af laboratoriefaciliteten vil også kombineret biologisk, kemisk eller radioaktivt materiale kunne undersøges, hvilket i dag hverken kan gøres nationalt eller ved det svenske sikkerhedslaboratorium.

En national, døgnvagtsbemandet laboratoriefacilitet vil kunne sikre en mere optimal udnyttelse af den periode, der går fra et biologisk angreb til et eventuelt sygdomsudbrud sætter ind, hvor beredskabsmyndighederne har mulighed for at iværksætte forebyggende, specifikke modforanstaltninger. Materiale, der mistænkes for at indeholde biologisk kampstof af ukendt art, kræver i dag transport til Stockholm, hvilket reducerer perioden med ca. 4-6 timer, hvilket i visse situationer kan være kritisk. Det er desuden en forudsætning, at den danske transportkapacitet og den svenske laboratoriekapacitet faktisk er til rådighed og ledig i situationen.

Dertil kommer, at et sådant speciallaboratorium og den herved etablerede ekspertise vil kunne anvendes i andre beredskabssituationer, f.eks. opdukken af nye smitsomme sygdomme. Det må dog vurderes at henset til sikkerhedslaboratoriets specialiserede og i et vist omfang højt klassificerede arbejde, så vil det hverken helt eller delvist kunne erstatte Serum Instituttets rutinediagnostiske laboratoriekapacitet, om end en vis personaleudveksling vil være hensigtsmæssig.

Etablering af en national laboratoriefacilitet skønnes af SSI at ville koste ca. 120 mil. kr. og ca. 15-20 mil. kr. i efterfølgende årlig drift inkl. løn (indeksreguleres). Indtægtsdækket virksomhed skønnes kun at kunne realiseres i yderst begrænset omfang.

Det er således vigtigt, at den tid det tager, før man har et analysesvar, bliver så kort som muligt, da specifikke foranstaltninger først vil kunne iværksættes, når analysesvaret foreligger. Dog afhænger betydningen af, om der fx går 24 eller 48 timer før et analysesvar foreligger, om det er muligt at iværksætte specifikke modforanstaltninger. Endvidere bør denne periode relateres til de øvrige tidsforløb, der også væsentligt vil kunne afkortes, ved en yderligere indsats.

Generel forberedelse gennem planlægning, implementering og øvelser i alle dele af systemet (jf. ovenfor), er afgørende for kvaliteten og rettidighed af den samlede indsats - og vil også være til gavn for utilsigtede og naturskabte hændelser som fx pandemi eller ulykker som eksplosioner eller udslip.

For at afkorte tiden, der går fra start af hændelse (især hvis det drejer sig om skjult udlægning) til indgriben, er den løbende sygdomsovervågning, specielt af smitsomme sygdomme, også en meget vigtig faktor, som med fordel kan moderniseres.

I ”Lov om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme”, nr. 114, 1979 (”Epidemiloven”), findes hjemlen til indgriben i forbindelse med smitsomme sygdomme. Hertil kommer Beredskabsloven, hvis det drejer sig om et afgrænset skadested, og fx Fødevarelovgivningen, hvis det drejer sig om forurenede fødevarer. I Sundhedsstyrelsens Bekendtgørelse om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme, nr. 277, 2000, fremgår lægers pligter, hvad angår anmeldelse af smitsomme sygdomme.

Epidemilovgivningen og lovgrundlaget for anmeldelse af smitsomme sygdomme kan med fordel revideres, hvilket vil tilgodese bioterrorhændelser, men også indgreb overfor andre smitsomme sygdomme.
Endelig kan meldesystemet for smitsomme sygdomme med fordel gennemgå en omfattende modernisering med blandt andet integrering af laboratorie- og kliniske data ved hjælp af IT, hvilket er en vigtig forudsætning for, at indsatsen kan blive mere effektiv og hurtigere end tilfældet er i dag.

Anbefalinger
Det anbefales at der tages skridt til at etablere et klasse 4 laboratorium som led i etableringen af det CBRN institut, som det som led i samlingen af det statslige redningsberedskab og forsvaret er besluttet skal etableres.

Det anbefales videre, at implementering af eksisterende planer sikres, og der gennemføres regelmæssige øvelser for alle systemets aktører med henblik på hændelser med bioterror og smitsomme sygdomme. Der tages initiativer, der kan forbedre samarbejdet på tværs af sektorer (f.eks. sundheds- og fødevaresektor).

Der bør tages initiativer til at sikre, at CBB, som nyeste aktør på området integreres i det eksisterende samlede beredskab mod smitsomme sygdomme
Revisionen af epidemilovgivning og lovgrundlaget for anmeldelse af smitsomme sygdomme iværksættes hurtigst muligt.

Der gennemføres en modernisering af Meldesystem for smitsomme sygdomme og Sundhedsstyrelsens muligheder for at være regelfastsættende og koordinerende for primært sundhedsvæsenets aktører i tilfælde af omfattende og nye former for hændelser med bioterror og smitsomme sygdomme forbedres.

5. Lægemidler

Ved lægemiddelberedskabet forstås et beredskab af lægemidler og medicinsk udstyr til humant brug, som kan imødekomme ændrede krav til forbrug, forsyning og distribution, både i dagligdagen og i tilfælde af ulykker eller større hændelser.

Forbruget af lægemidler og medicinsk udstyr kan kvalitativt og kvantitativt ændres i forbindelse med større hændelser. At skulle kunne imødegå sådanne hændelser, - både i sygehusvæsenet og i den primære sundhedstjeneste, - kræver et beredskab af specifikke lægemidler, hvoraf nogle ikke eller kun i ringe grad har daglig anvendelse i sundhedsvæsenet. Lægemiddelberedskabet bør kunne op og nedjusteres til forskellige niveauer i forhold til de aktuelle risici for f.eks. ulykker, kemiske hændelser, epidemier, radionukleare udslip og terror.

Planlægningsforpligtigelsen vedrørende lægemiddelberedskabet ligger hovedsageligt hos amtskommunen. Amtskommunerne har, bortset fra bestemmelserne i Apotekerloven om Sygehusapoteker, ingen beføjelser over lægemidler i medfør af lovgivningen om lægemidler og apoteker.

Lægemiddelstyrelsen er myndighed på området, og har ansvar for at bekendtgørelse om spredning af Lægemidler og bekendtgørelse om udlevering (rationering) af lægemidler i forsyningsmæssige nødsituationer effektueres i en krisesituation samt at rådgive amterne i forhold til lægemiddelberedskabsplaner.

Amterne har ansvar for udarbejdelse af en plan for lægemiddelberedskabet dækkende sygehusberedskabets og den præhospitale indsats behov for lægemidler ved katastrofer og større ulykker, samt et øget behov for lægemidler i den primære sundhedstjeneste i forbindelse med ekstraordinær udskrivelse af patienter dækkes.

Kommunerne har ansvar for udarbejdelse af plan herunder lægemiddelberedskab og at der tilvejebringes lægemidler til den primære sundhedstjeneste på de kommunale institutioner i kommunen.

Risici og Sårbarheder
Der er pt. nedsat en arbejdsgruppe under Lægemiddelstyrelsen som opfølgning på sårbarhedsudredningen, der præciserer, at det bør overvejes, om lægemiddelberedskabet i Danmark bør suppleres med en stærkere central styring, herunder en samlet registrering på landsplan.

Anbefalinger
De eksisterende lagre af lægemidler hos lægemiddelvirksomheder, sygehusapoteker og apoteker skal så vidt muligt udnyttes ved en terror eller anden krisesituation. Der skal i et vist omfang udarbejdes leveringsaftaler og aftaler om lagerhold med lægemiddelvirksomheder om minimumslagre af lægemidler (specielt for antibiotika).

Herudover kan der være behov for sikring af et vist yderligere lagerhold af antitoxiner, vacciner, antidoter og medicinsk udstyr. Det kan f.eks. dreje sig om medicin m.v. til imødegåelse af konsekvenserne af anthraxangreb, botulisme, ricinforgiftninger, koppeangreb m.v.

Det er endvidere ønskeligt med en central registrering af tilgængelige lagre af lægemidler (og medicinsk udstyr), som skal benyttes ved terror eller anden krisesituation. Registreringen ønskes foretaget i Lægemiddelstyrelsen, og således at denne i videst mulig omfang foregår elektronisk og automatisk fra lægemiddelvirksomhed til Lægemiddelstyrelsen.

6. Det radiologiske beredskab

Statens Institut for Strålehygiejne (SIS) under Sundhedsstyrelsen er den centrale myndighed for strålebeskyttelse. Det danske regelsæt på strålebeskyttelsesområdet bygger på de grundlæggende internationale principper om en høj grad af myndighedskontrol. Myndighedskontrollen skal forebygge utilsigtede hændelser med radioaktive stoffer, herunder forebyggelse af terroristers brug af radioaktive stoffer i form af skjult bestråling eller brug af radioaktivt forurenede bomber.

SIS opretholder et 24 timers døgnvagt (R-ekspertfunktion), der er etableret for, at det døgnet rundt skal være muligt at komme i kontakt med sagkyndige eksperter inden for strålebeskyttelse. R-ekspertfunktionen blev oprettet i 1965 med baggrund i anvendelsen af radioaktive stoffer i sundhedssektoren, industrien og forskningen.

Ved terrorhændelser med radioaktive stoffer har politiet den koordinerende ledelse af den samlede indsats. Politiet skal ved mistanke om eller konstateret terrorhændelse med radioaktive stoffer kontakte R-ekspertfunktionen ved SIS, der vil kunne bidrage med rådgivning og en vurdering af risikoen i den konkrete situation. Samarbejdet ved en indsats er nærmere beskrevet i "Indsatstaktisk vejledning og samarbejde ved (C) kemiske, (B) biologiske og (R) radiologiske terrorhændelser", august 2003.

Risici og sårbarheder
Der er ikke i et samarbejde med de fire hovedrekvirenter politi, redningsberedskab, sundhedsvæsen og forsvar, gennemført en fælles vurdering af kapaciteten på R-området, der inddrager en vurdering af trusler og behov. R-ekspertfunktionen er på nuværende tidspunkt dimensioneret, både hvad angår bemanding og målekapacitet, til at varetage utilsigtede ikke-terrorrelaterede hændelser med radioaktive stoffer. R-ekspertfunktionen er ikke tilført yderligere ressourcer efter 11. september 2001.

Koordineret uddannelses- og øvelsesvirksomhed, i relation til terrorhændelser med radioaktive stoffer på alle relevante niveauer i beredskabsplanlægningen, er ikke tidligere gennemført. Dette kan betyde, at indsatsen ved en terrorhændelse med radioaktive stoffer ikke i tilstrækkelig grad vil være koordineret, hvilket kan have indflydelse på hvorledes skaderne begrænses og afhjælpes effektivt, samt hvorledes frygt og panikreaktioner forhindres.

Anbefalinger
Det anbefales, at der gennemføres en vurdering af kapaciteten på R-området med henblik på at R-ekspertfunktionen tilføres de nødvendige ressourcer, både hvad angår personale og måleudstyr m.m., tilsvarende den opgradering af de øvrige ekspertfunktioner (CBN), der skete efter 11. september 2001.

Det anbefales, at der gennemføres uddannelse og øvelser i relation til terrorhændelser med radioaktive stoffer på alle relevante niveauer i beredskabsplanlægningen baseret på kompetent faglig viden om den biologiske virkning af ioniserende stråling samt national og international strålebeskyttelsespraksis.

Det anbefales, at der tages stilling til behov/ønskværdighed af information af befolkningen om terrorhændelser med radioaktive stoffer. I overensstemmelse hermed bør der udarbejdes informationsmateriale, der på nuværende tidspunkt eller ved behov kan gøres tilgængeligt for befolkningen.

Det anbefales, at der sammen med politi, redningsberedskab og forsvar tages stilling til, i hvilket omfang der specifikt bør planlægges for oprydningsindsatsen efter en terrorhændelse med radioaktive stoffer.

BILAG 5:

Forsvarsministeriet
Justitsministeriet

København, den 27. oktober 2005

U D K A S T

KOMMISSORIUM

for benchmarking af efterretningstjenesterne

Efterretningsvirksomhed er nært knyttet til den nationale suverænitet, statens sikkerhed og terrorbekæmpelsen.

Siden terrorhandlingerne i USA den 11. september 2001 er der taget en række initiativer for at styrke indsatsen mod international terrorisme, herunder ved at styrke det politi- og efterretningsmæssige beredskab. Der er ligeledes gennemført en forøgelse af de ressourcer, der er til rådighed for efterretningstjenesterne.

Regeringen finder det på den baggrund vigtigt, at der gennemføres en benchmarking af Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste.

Formålet er at vurdere kvaliteten og relevansen af efterretningstjenesternes virksomhed, herunder rapportering, ressourceanvendelse, organisation og snitflader til andre myndigheder.

Undersøgelsen skal vurdere kvaliteten i tjenesternes arbejde og, i det omfang det er relevant, vurdere et repræsentativt udsnit af de seneste rapporteringer og vurderinger. På baggrund af tjenesternes opgaver skal der endvidere foretages en vurdering af tjenesternes organisation og ressourceanvendelse, herunder de ændringer i organisation og opgavehåndtering, der er foretaget i lyset af det ændrede trusselsbillede. Undersøgelsen skal tage udgangspunkt i en sammenligning med tilsvarende forhold i sammenlignelige lande, i det omfang sådanne oplysninger er tilgængelige.

En sådan benchmarking bør gennemføres af udenlandske sagkyndige. Der vil i forbindelse med udpegningen af undersøgerne blive lagt vægt på, at de pågældende har kendskab til efterretningsvirksomhed gennem erfaring fra lignende organisationer. Undersøgelsen vil blive gennemført med de begrænsninger, der er nødvendige for at beskytte efterretningstjenesternes kapacitet, kilder og samarbejdspartnere.

Resultatet af undersøgelsen skal afleveres til Regeringens Sikkerhedsudvalg [inden udgangen af april 2006].

BILAG 6:

27. oktober 2005

U D K A S T

KOMMISSORIUM

for analyse af kontrollen med farlige stoffer

En række farlige stoffer kan anvendes af terrorister til radiologiske, kemiske eller biologiske våben eller til sprængstoffer. Det er derfor relevant at se på, hvor let det er at skaffe sig disse stoffer til kriminelle formål, og om kontrollen kan skærpes. Det gælder både under produktion, transport, handel, anvendelse og bortskaffelse.

Der nedsættes derfor en arbejdsgruppe under Beredskabsstyrelsens ledelse og med deltagelse af Politiets Efterretningstjeneste, Forsvarets Efterretningstjeneste og relevante myndigheder med ansvar for produktion, transport, handel, beskyttelse, anvendelse og bortskaffelse af farlige stoffer samt myndigheder med teknisk ekspertise. Også internationale kontrolregimer bør inddrages, hvorfor også Udenrigsministeriet samt Erhvervs- og byggestyrelsen efter behov bør deltage i arbejdet.

Arbejdsgruppen bør tage udgangspunkt i en efterretningsmæssig og teknisk vurdering af, hvilke stoffer der er grundlag for at være særlig opmærksom på. For hvert stof kan tilgængeligheden fastlægges og vurderes. Samtidig kan de eksisterende kontrolforanstaltninger for de enkelte stoffer beskrives. Med udgangspunkt i tilgængelighed og eksisterende kontrolforanstaltninger vurderes behovet for eventuelle yderligere kontrolforanstaltninger.

Kontrollen med ammoniumnitrat blev analyseret i 2003-2004 under ledelse af Politiets Efterretningstjeneste, og en række initiativer er under forberedelse på baggrund af dette arbejde. Arbejdsgruppen bør inddrage den gennemførte analyse af kontrollen med ammoniumnitrat og de resulterende anbefalinger i sit arbejde.

Arbejdsgruppen skal således på baggrund af en samlet gennemgang overveje behovet for nye eller supplerende kontrolforanstaltninger med farlige stoffer og i givet fald fremkomme med anbefalinger herom. Anbefalingerne skal i muligt omfang prioriteres. Arbejdet bør afsluttes inden 1. maj 2006.

BILAG 7:

Oversigt over andre EU-landes organisering af bekæmpelsen af terrorisme

Oversigten er baseret på indberetninger fra Danmarks repræsentationer i de pågældende lande.

Myndigheders struktur, organisationer og personale
Trend: De fleste lande har ændret struktur, strammet organisation af terrorbekæmpelse op samt tilført relevante myndigheder yderligere ressourcer, især politi og efterretningstjenester. Mange har etableret eller er i færd med at etablere/styrke koordinerende myndighed og pålidelige kommunikationskanaler i krisesituationer. Typisk spiller justits-, indenrigs- og udenrigsministerierne samt efterretningstjenesterne de væsentligste roller.

Særligt fremhæves kan:

UK: JTAC (Joint Terrorism Analysis Centre) blev oprettet i juni 2003 under MI5. JTAC består af analytikere fra de tre tjenester (SIS, GCHQ/SIGINT, Security Service/MI5), Defence Intelligence Staff under forsvarsministeriet samt andre relevante myndigheder, herunder udenrigsministeriet, indenrigsministeriet og politiet. I alt er JTAC sammensat af 11 ministerier og styrelser. Lederen af JTAC refererer til chefen for Security Service, som referer til Joint Intelligence Committee under Cabinet Office. Ligeledes under Cabinet Office er der en ”Oversight Board”, der løbende følger JTAC’s samarbejde med sine klienter. JTAC er ansvarlig for at fastsætte trusselsniveauet i UK og mod britiske interesser Den operative håndtering af akutte antiterror-aktioner drøftes i COBRA (Cabinet Office Breefing Room), der mødes på ministerniveau eller embedsmands-/tjenesteniveau. Beredskabet prioriterer kommunikation højt. Formandskabet for COBRA varetages af kabinetsministeren med hovedansvar for den enkelte sag knyttet til begivenheden. Denne minister vil også have kommunikationsansvaret. Kommunikationsstrategien kan på baggrund af visse standardprocedurer tilpasses den konkrete situation. Udenrigsministeren leder COBRA, når det gælder forholdet til udenlandske magter (f.eks. savnede udenlandske statsborgere). Når det gælder indenrigspolitiske forhold (f.eks. opklaringsarbejdet), vil COBRA blive ledet af indenrigsministeren.

Frankrig: En række forskellige enheder er blevet tildelt særlige roller i terrorbekæmpelses-indsatsen: Under indenrigsministeriet henhører koordinationsenheden til bekæmpelse af terror UCLAT, som koordinerer oplysningerne fra de tre politi-direktorater, der er involveret i den operative terrorbekæmpelse DST, DCRG og DCPJ, og som organisatorisk hører under det franske nationalpoliti. DST (direktoratet for territoriets overvågning) beskæftiger sig med kontraspionage, kontraterrorisme samt beskyttelse af franske økonomiske og videnskabelige interesser. DCRG (centraldirektoratet for generel information) er ansvarlig for at overvåge risikogrupper på hele det franske territorium samt at centralisere oplysningerne. DCPJ (centraldirektoratet for anklagemyndigheden) har en undersektion DNAT (national terrorbekæmpelsesafdeling), der beskæftiger sig med bekæmpelse af terrorisme. DNAT tager sig af efterforskningsopgaver og koordinerer kriminalpolitiets indsats for at identificere og afværge terrorangreb på fransk territorium. DCPJ beskæftiger sig ligeledes med bekæmpelse af finansiering af terrorisme. SGDN (generalsekretariatet for det nationale forsvar), der hører under premierministerens kabinet, koordinerer det interministerielle arbejde vedrørende bekæmpelse af nuklear, biologisk og kemisk terrorisme. Retssager mod terrorister (der i langt de fleste tilfælde behandles uden deltagelse af nævninge) er henlagt til en specialiseret retsinstans besat med dommere, der er uddannet inden for området. I udenrigsministeriet findes en planlægnings- og analyseenhed, der bl.a. beskæftiger sig med strategisk planlægning og terrorisme som begreb. Et tværministerielt arbejde er sat i værk med henblik på at udarbejde en hvidbog om terrorisme, der skal danne grundlag for videre drøftelser om yderligere tiltag inden for terrorbekæmpelsesområdet.

Tyskland: Det overordnede ansvarlig for terrorbekæmpelse ligger hos indenrigsministeren. Man har etableret et antiterrorcentrum i Berlin, hvori det praktiske samarbejde finder sted mellem de institutioner, der er involveret i sikkerhed og terrorbekæmpelse. Her er opgaven at koordinere indsatsen, udarbejde situationsanalyser samt udveksle informationer mellem de involverede institutioner (efterretningstjenesterne, forbundskriminalregisteret, forbundspolitiet, udlændingemyndighederne og toldmyndighederne). Dette samarbejde skal revideres i løbet af efteråret 2005.

Nederlandene: Justitsministeren er overordnet ansvarlig for terrorbekæmpelse, der involverer mere end 20 myndigheder og operative enheder. Man har udpeget en national terrorbekæmpelseskoordinator, der er ansvarlig for at udvikle politikområdet både nationalt og internationalt, at udarbejde trusselsanalyser samt at koordinere disse mere end 20 aktører. Politi, anklagemyndighed og andre retshåndhævende myndigheder har fået større beføjelser og manøvrerum til at efterforske konkrete mistanker om terrorisme. Der er indført et nyt varslingssystem ”Counter-Terrorism Alert System”, som skal advare myndigheder, det private erhvervsliv samt offentligheden i krisesituationer, herunder ved terroranslag ved hjælp af ny-etablerede kommunikationskanaler.

Belgien: Der er etableret et samarbejde mellem udenrigsministeriet og Sureté d’Etat (den belgiske statssikkerhedstjeneste) og de øvrige centrale myndigheder, der samarbejder om terrorbekæmpelse (justits-, indenrigs-, forsvars-, sundheds-, finans-, transport- og økonomiministeriet). Under statssikkerhedstjenesten er der udviklet en speciel internet-kontrolenhed, der følger alle bevægelser på internettet .

Sverige: Det svenske politi-efterretningstjeneste, Säpo, er blevet omorganiseret, således at der er oprettet en særlig enhed for terrorbekæmpelse. Desuden er der oprettet et særligt koordineringsråd med deltagelse af berørte enheder for at sikre udveksling af efterretninger og for at tydeliggøre ansvarsfordelingen ved et eventuelt terroranslag.

Forebyggelse og efterforskning af terrorrelaterede forbrydelser
Trend: Alle lande har gennemført ny lovgivning siden september 2001, enten gennem straffelovsændringer eller gennem vedtagelse af særlige anti-terror-love. Siden angrebene i London i juli 2005 har visse lande (bl.a. Frankrig, Italien, og UK) taget skridt til at stramme lovgivningen op for bedre at kunne efterforske terrorrelaterede forbrydelser. En række lande har sat øget fokus på indsatsen over for radikalisering – både hvorfor og hvor der finder radikalisering sted (fængsler, foreninger af forskellig karakter).

Særligt fremhæves kan

UK: Den britiske regering har fremsat forslag til ny terrorismelov medio september 2005 med en række stramninger: Mulighed for tilbageholdelse af terrormistænkte uden sigtelse i indtil 3 måneder (mod hidtil 14 dage). Glorificering af terrorisme kriminaliseres. Organisationer, der medvirker hertil, vil - ligesom andre ekstremistiske organisationer - kunne forbydes. Mulighed for at udstede forbud mod udbredelse af materiale, enten ved publicering eller ved salg, der indirekte kan tilskynde til terrorisme eller som kan være nyttigt for personer, der planlægger eller udfører terrorisme. Forbud mod deltagelse i træningslejre for terrorister, også i tredjelande. Der gives efterforskningsenheder udvidede kontrolforanstaltninger over for terrormistænkte. Den britiske regering har desuden taget initiativ til en indsats mod radikalisering, bl.a. gennem indenrigsministerens nedsættelse af en række arbejdsgrupper, som skal se nærmere på integration og på, hvordan ekstremisme kan tackles i tæt dialog med muslimske repræsentanter.

Frankrig: Den franske terrorbekæmpelseslovgivning bygger på anti-terrorloven af 9. september 1986, idet Frankrig allerede i 1980’erne oplevede terrorismen på nært hold. Regeringen har foreslået en række nye tiltag til opdatering af 1986-terrorpakken: øget brug af videoovervågning; mere omfattende opbevaring af telefon- og dataoplysninger til brug for politiundersøgelser, herunder også oplysninger fra internetcafeer; lettere adgang for myndighederne til pas- og kørekortsoplysninger; en forhøjelse af strafferammen fra 10 til 20 år for medvirken og fra 20 til 30 år for udførelse af terror; indførelse af biometriske visa; intensiveret overvågning af religiøse samlingssteder og i fængslerne; kontrol af sociale, sports- og kultur-foreninger, når der er mistanke om, at den pågældende forening er et samlingssted for fundamentalister; monitorering af rejseaktivitet til ’sensible’ lande; forlængelse af varetægtsfængslingen i terrorsager (som i dag er fire dage) til seks dage.

Italien: En ny terrorlovgivning er vedtaget med skærpelse af eksisterende love. Den nye lovgivning omfatter bl.a. nye elektroniske opholdstilladelser til 3. landes statsborgere og giver mulighed for øjeblikkelig udvisning af udlændinge, der truer den nationale sikkerhed. Der er sket en skærpelse af sikkerhedskontrollen omkring luftfart. Der lægges også vægt på en dialog mellem religioner, hvilket har resulteret i en beslutning om at oprette et ”Islamisk Råd” under indenrigsministeriet med henblik på at skabe dialog med moderate muslimer.

Udlændinges ophold (herunder asyl)
Trend: Under påberåbelse af hensynet til den offentlige orden og hensyn til den nationale sikkerhed er flere lande (særligt UK og Italien) begyndt at se på muligheden for at udvise eller tage statsborgerskabet fra personer med forbindelse til terrorisme.

Særligt fremhæves kan:

UK: Regeringen har fremlagt lovforslag med henblik på at muliggøre udvisning af personer der ikke er ”conducive to the public interest”. Personer med dobbelt statsborgerskab skal kunne fratages britisk statsborgerskab, såfremt de opfører sig på en nærmere defineret, uacceptabel måde. Der skal være øgede muligheder for at tilbageholde personer ved indrejse og for at afvise asyl.

Frankrig: Regeringen overvejer at fremsætte forslag om systematisk anvendelse af fransk statsborgerskabsfratagelse og udvisning efter terrordomme.

Italien: Der kan nu ske en øjeblikkelig udvisning af udenlandske statsborgere, som vurderes at udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed.

Tyskland: Udvisningsprocedurerne er blevet effektiviseret. En repræsentant fra udlændingemyndighederne er placeret i antiterrorcentret. Tyskland har indtil nu udvist ca. 25 udenlandske ekstremister.

Nederlandene: Der gives mulighed for inddragelse af opholdstilladelse, hvis en udenlandsk statsborger er til fare for den offentlige ro og orden.

 

Tilbage til toppen