1. Indledning

Et velfungerende og fleksibelt beredskab kan afhjælpe og afbøde konsekvenserne af et terrorangreb gennem en effektiv redningsindsats, brandslukning, afmontering af sprængstoffer eller adgang til den rigtige medicin og behandling i tilfælde af kemiske eller biologiske angreb. Samtidig er en forebyggende indsats nødvendig bl.a. ved at øge sikkerheden på udsatte steder med fly- og togtrafik og andre steder, hvor mange mennesker færdes. Et godt beredskab kan både gøre landet mere robust og mindre attraktivt som mål for en terrorhandling – og dermed mindske risikoen.

Der er de senere år taget en lang række initiativer i forhold til at styrke beredskabet. Disse tiltag er gennemført eller under gennemførelse. Arbejdsgruppens behandling af emnet har således fokuseret på behov for supplerende tiltag, som kan bidrage til en yderlig styrkelse af beredskabet.

2. Udviklingen i beredskabet

Initiativer efter 11. september 2001

På baggrund af angrebene i USA i 2001 blev det vurderet, at der kunne være behov for en afhjælpende indsats, der rækker ud over det eksisterende danske beredskab. Muligheden for terrorangreb med risiko for store civile tab f.eks. angreb med kemiske midler, biologiske våben eller ved angreb på nukleare anlæg var baggrunden for, at Beredskabsstyrelsen fik tilført ca. 50 mio. kr. til at øge både det statslige og det kommunale redningsberedskabs kapacitet. Samtidig blev der bevilget ca. 14 mio. kr. for at styrke beredskabet på Statens Serum Institut mod biologiske terrorangreb.

Redningsberedskabet blev styrket gennem anskaffelse af særligt redningsudstyr, udstyr til kemikalieberedskab samt ved forbedring af den tværgående kommunikation mellem alle involverede myndigheder i store redningsindsatser. Der er ligeledes anskaffet et mobilt ledelses- og kommunikationsmodul (LKM), der giver bedre muligheder for at kunne lede og koordinere indsatsen ved de mere sjældne, store og komplekse hændelser. LKM er udrustet med alle tekniske hjælpemidler (IT, radiokommunikation, politiradio, telefon, satellittelefon, telefax, digitale kort over Danmark etc.). LKM er placeret på beredskabscenteret i Næstved. Der er samtidig anskaffet fem mindre kommunikationsmoduler, der er placeret med et på hvert af de fem statslige beredskabscentre med udrykningsvagt.

Efteruddannelse af holdledere i det statslige og kommunale redningsberedskab med særligt sigte på terrorhandlinger og en styrket øvelsesindsats med udgangspunkt i store og komplekse indsatssituationer er gennemført.

Beredskabsstyrelsens nukleare beredskab blev moderniseret, ligesom Beredskabsstyrelsens kemikalieberedskabsvagt blev styrket.

På Statens Serum Institut etableredes Center for Biologisk Beredskab, der skal koordinere aktiviteterne vedr. biologiske kampstoffer og biologisk terrorisme i krisesituationer. Der er herunder etableret døgnbemandede indsatshold til prøvetagning og analyse samt indgået aftale med et klasse 4-sikkerhedslaboratorium i udlandet med henblik på analyse af muligt kampstof. Endelig er der etableret et EU-varslingssystem (Health Security Committee’s Rapid Alert System – Biological and Chemical Attacks and Threats).

Et yderligere led i tilpasningen af det samlede krisestyringssystem er den nationale beredskabsplan, som blev udarbejdet af Forsvarskommandoen, Rigspolitichefen og Beredskabsstyrelsen efter terrorangrebene i USA den 11. september 2001. Formålet var at få udarbejdet en beredskabsplan, der kan bidrage til at skabe overblik over det samlede nationale beredskabs opbygning og ansvar. Planen blev afprøvet under en krisestyringsøvelse i november 2003.

Den nationale beredskabsplan er retningsgivende for den nødvendige videre planlægning ved de forskellige ansvarlige myndigheder på alle niveauer samt for uddannelses- og øvelsesvirksomhed. Et centralt element er introduktionen af nationale beredskabsniveauer med det formål at styrke koordination og kommunikation. Den reviderede nationale beredskabsplan vil på ny blive afprøvet under en planlagt national krisestyringsøvelse, der afholdes i november 2005.

Sårbarhedsudredningen 2004

Med den politiske aftale om redningsberedskabet efter 2002 blev det besluttet at nedsætte et bredt sammensat udvalg, der skulle udarbejde en national sårbarhedsudredning med henblik på at skabe et overblik over samfundets sårbarhed og beredskab. Sårbarhedsudredningen blev offentliggjort af regeringen den 20. januar 2004. Udredningens konklusion var, at Danmark har et velfungerende beredskab og en velfungerende krisestyringsorganisation. Men udredningen påviser samtidig, at det nye asymmetriske, dynamiske og uforudsigelige trusselsbillede stiller øgede krav til beredskabets samlede omstillingsevne og koordination.

Sårbarheder kan opstå, hvor beredskabet ikke i nødvendig grad matcher udviklingen i risici, f.eks. når centrale systemer er afhængige af andre systemer – f.eks. el-forsyning - herhjemme eller i udlandet. Samtidig gør f.eks. udviklingen i rejsemønstre og mediedækning, at problemer langt fra Danmark hurtigt kan få betydning herhjemme. Sårbarheder kan også være utilstrækkelig sikkerhed og planlægning ved indretning af f.eks. kemisk industri og infrastruktur samt mangelfuld viden om og sammenhæng mellem planlægningen på tværs af sektorer.

Der er en række anbefalinger i udredningen. Blandt de centrale er en anbefaling om løbende og koordineret overvågning og vurdering af samfundets sårbarhed og en løbende opfølgning på væsentlige konstaterede sårbarheder. Dette kan bl.a. ske ved anvendelse af indikatorer for tidlig varsling, systematisk dataindsamling og analyse af relevante informationer samt anvendelse af efterretningsmæssige trusselsvurderinger. Der anbefales en større koordination af myndighedernes beredskabsplanlægningssystemer, øget øvelsesaktivitet, øget fokus på koordination mellem nationalt og internationalt beredskabssamarbejde samt en øget målretning af vidensindsamling, analyse og forskning i samfundets sikkerhed og sårbarhed. På baggrund heraf er der nedsat en række koordinationsfora.

Ressortoverførsel af beredskabsområdet og ændret fokus for forsvaret

Som påpeget i sårbarhedsudredningen er der behov for at øge helhedstænkningen vedrørende beredskab, og det bliver en vigtig udfordring i tiden fremover. Ændringerne i de sikkerhedspolitiske forhold betyder, at det ikke længere altid giver mening at sondre mellem militære og civile trusler men i stedet at fokusere på samfundets samlede beredskab. Beredskabsområdet blev pr. 1. februar 2004 overført fra indenrigs- og sundhedsministerens til forsvarsministerens ressort. Herefter er en stor del af de fornødne kompetencer og kapaciteter til at varetage opgaverne vedrørende samfundets beredskab (totalforsvaret) samlet under Forsvarsministeriet. Der er herved skabt grundlag for en mere koordineret udnyttelse af samfundets beredskabsressourcer samt et styrket samspil mellem de civile og militære dele. Målet er at sikre et sammenhængende beredskab, der kan forebygge, begrænse og afhjælpe skader ved alle slags ulykker og katastrofer, herunder krigs- eller terrorhandlinger rettet mod Danmark.

Regeringens politik for beredskabet i Danmark 2005

Som opfølgning på National Sårbarhedsudredning offentliggjorde regeringen den 9. juni 2005 sin overordnede politik for beredskabsområdet med overskriften: ”Et robust og sikkert samfund – regeringens politik for beredskabet i Danmark”. Her fastsættes de overordnede retningslinier for det videre arbejde med at forebygge større ulykker og katastrofer samt håndtere større hændelser og konsekvenserne heraf. Det fremgår, at regeringen vil styrke koordinationen af den operative indsats på alle niveauer såvel nationalt som internationalt, prioritere forebyggelse højt for at mindske samfundets sårbarhed og dermed øge robustheden, især inden for el-, tele-, IT- og transportområdet, styrke beredskabsplanlægningen med særlig fokus på den dertil knyttede kommunikation i krisesituationer.

Det fremgår endvidere, at regeringen vil fastholde Danmarks velfungerende indsatsberedskab og løbende justere dette, så det til stadighed matcher samfundsudviklingen, herunder videreudvikle uddannelse og øvelser inden for beredskabsområdet samt satse mere målrettet på vidensopbygning og analyse.

Endelig fremgår det, at regeringen mere aktivt vil inddrage den internationale udvikling og internationalt samarbejde i det samlede beredskabsarbejde samt udbygge og videreudvikle beredskabet mod CBRN-hændelser (kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare hændelser).

I fortsættelse heraf er det besluttet yderligt at integrere det statslige redningsberedskab og forsvaret på de områder, hvor det er relevant, at etablere et fælles CBRN-institut, at etablere en national operativ og en international operativ stab, at forberede etablering af et nyt landsdækkende radiokommunikationssystem samt videreudvikle uddannelser og øvelser.

Status for disse tiltag på beredskabsområdet er:

Den nationale operative stab
Den nationale operative stab har som sin hovedopgave at varetage koordinationsopgaver i forbindelse med større hændelser og katastrofer, herunder terrorhandlinger i Danmark, der ikke kan løses inden for de enkelte regioners ressourcer samt opgaver, som omfatter flere samtidige hændelser i forskellige regioner og landsdele, og hvor der opstår behov for koordinering på nationalt plan. Stabens helt centrale opgave vil være at skabe overblik over en given situation med henblik på at tilvejebringe et relevant beslutningsgrundlag for de sektoransvarlige og skabe grundlag for den fornødne koordination og prioritering af både opgaveløsning og ressourcer samt med henblik på forelæggelse for relevante beslutningstagere. Den nationale operative stab består af Rigspolitiet, Forsvarskommandoen og Beredskabsstyrelsen samt – afhængig af den konkrete indsats – andre aktører, der indkaldes på ad hoc basis. Som udgangspunkt er det rigspolitichefen, der har ledelsen af den nationale operative stab.

Den internationale operative stab
I tilfælde af katastrofer og større ulykker f.eks. naturkatastrofer, epidemier, terrorhandlinger og ekstraordinært store trafikulykker i udlandet kan den internationale operative stab aktiveres for at bistå berørte danskere. Formålet med samarbejdet i den internationale operative stab er at koordinere og prioritere anvendelsen af de givne ressourcer for at bistå berørte danskere hurtigt og effektivt. Den internationale operative stab består som udgangspunkt af de mest berørte myndigheder og kan efter behov udvides med andre offentlige eller private aktører. Udenrigsministeriet er formand for staben og forestår også ledelsen af den danske indsats på katastrofe- eller ulykkestedet. Der kan efter behov udsendes udrykningshold til en forstærket indsats på katastrofe- eller ulykkestedet. Den internationale operative stab blev aktiveret i forbindelse med bombesprængningerne i London den 7. juli 2005 og i Sharm-el-Sheik den 23. juli 2005

Landsdækkende radiokommunikation
For så vidt angår etablering af et nyt landsdækkende digitalt radiokommunikationssystem fremgår det af regeringsgrundlaget, at for at sikre effektiv radiokommunikation i forbindelse med ekstraordinære indsatser som følge af terrorisme, naturkatastrofer eller ulykker vil regeringen, inden for rammerne af forsvarsforliget, sikre etablering af et effektivt radiokommunikationsnet og anskaffelse af radioudstyr. Regeringen vil samtidig sikre anskaffelse af tilsvarende radioudstyr til politiet inden for rammerne af den kommende flerårsaftale for politiet. På den baggrund er der nedsat et tværministerielt udvalg under Rigspolitiets formandskab, der skal udarbejde et beslutningsoplæg med forslag til en teknisk løsning af det tværsektorielle radiokommunikationsbehov mellem beredskabsmyndighederne. Oplægget skal forelægges regeringen i begyndelsen af 2006.

CBRN-institut
Beredskabet over for de fleste hændelser er det samme, uanset om de er forårsaget af tekniske uheld, naturkatastrofer eller terror. En eksplosion, der er forårsaget af en ulykke, vil grundlæggende kræve det samme beredskab som en eksplosion, der er forårsaget af terror. Hændelser med kemiske, biologiske, radiologisk eller nukleare stoffer (CBRN) kræver dog særlige modforholdsregler, som er specifikke for netop disse stoffer, og som ikke nødvendigvis har relevans for andre hændelser. Udviklingen i terrortruslen gør, at Danmark også må tage højde for mulige terroranslag med disse midler.

Det fremgår af regeringens politik for beredskabet, at der også fremover skal være fokus på at videreudvikle kapaciteter til at kunne håndtere anslag eller forurening med CBRN-midler. Ved håndtering forstås i denne sammenhæng både rådgivning om, analyse af og rensning efter de farlige stoffer. Eksempelvis kan nævnes, at der i gennem mange år jævnligt er foretaget rensning af fiskefartøjer for kemiske kampstoffer i forbindelse med opfiskning af dumpet ammunition i Østersøen, mens der på det biologiske område har manglet et sådant beredskab.

Der er etableret et Center for Biologisk Beredskab i 2001, og der er bl.a. udarbejdet en plan for at håndtere et eventuelt angreb med koppevirus.

Regeringen har besluttet at etablere et fælles CBRN-institut, der varetager alle CBRN-special¬opgaver relateret til sikkerhedsmæssige trusler. Herved sikres der en klar og entydig indgang til CBRN-ekspertfunktionernes ressourcer i krisesituationer. Instituttet skal have ansvaret for at videreudvikle CBRN-området i relation til det aktuelle og forudseelige trusselsbillede. Endvidere skal instituttet være dansk kontaktpunkt for udlandet, for så vidt angår CBRN-relaterede spørgsmål i forbindelse med terrorhændelser, der involverer CBRN-stoffer. Dette vil samtidig sikre kommunikationen i en krisesituation. En plan for etableringen af instituttet skal foreligge februar 2006.

Regeringen har endvidere besluttet at fastholde fokus på udvikling af kapaciteter til at kunne håndtere anslag/forurening med CBRN-midler. Det handler især om at videreudvikle kapaciteter til modforanstaltninger og genopretning, herunder særligt på fødevareområdet.

Uddannelse og øvelser
For at samfundet mere effektivt kan håndtere større ulykker og katastrofer, herunder terrorangreb, er det nødvendigt at forbedre den tværgående koordination, både for så vidt angår operativ skadestedsledelse og ved krisehåndtering mellem forskellige organisatoriske enheder, på forskellige niveauer og på tværs af ressortområder og sektorer.

Opgaverne vil i den forbindelse bl.a. bestå i at sikre mere optimal tværfaglig operativ skadestedsledelse, hvilket bl.a. kan ske ved fællesuddannelse med deltagelse fra de forskellige beredskabsaktører med henblik på at alle opnår en tværfaglig forståelse af forskellige enheders kompetencer og ansvarsområder.

I sårbarhedsudredningen anbefales det, at der fremover i højere grad på tværs af sektorområderne bør gennemføres systematiske øvelsesaktiviteter vedrørende større eller flere samtidige, uønskede hændelser. Der afholdes allerede nu en central krisestyringsøvelse hvert andet år, hvilket skønnes at være et passende niveau. Der kan ligeledes afholdes regionale krisestyringsøvelser hvert andet år. Der afholdes årligt fuld-skala øvelser ved både Øresunds- og Storebæltsforbindelserne, men der kan også være behov for at afholde fuld-skala øvelser i andre områder, der vurderes at være særligt sårbare over for terrorangreb.

3. Arbejdsgruppens overvejelser om status for det nationale beredskab

Som nævnt er der allerede taget en lang række initiativer på beredskabsområdet siden 11. september 2001. Arbejdsgruppen vurderer, at gennemførelsen af disse forslag vil medføre en styrkelse af det danske samfunds beredskab i tilfælde af en terroraktion. I gennemgangen af status for det nationale beredskab har Arbejdsgruppen drøftet enkelte supplerende tiltag. Disse forslag omfatter den overordnede koordinering af beredskabet i tilfælde af større ulykker, samt konkrete tiltag inden for indsatsberedskabet og de særlige indsatsberedskaber.

Beredskabet på skadestedet varetages i første række af de generelle indsatsberedskaber – såkaldte ”blå blink-beredskaber”, der udgøres af det kommunale redningsberedskab, den præhospitale indsats, herunder ambulanceberedskabet og politiet. Disse myndigheder har – eventuelt med bistand fra det statslige redningsberedskab – til opgave at tage sig af de umiddelbare konsekvenser for personer, ejendom og miljøet i tilfælde af et eventuelt terrorangreb, samt tilgrænsende funktioner, herunder alarmcentraler mv.

Herudover findes der en række særlige indsatsberedskaber på områder som f.eks. CBRN, hvor der på grund af særlige risici er behov for specialiserede beredskaber til beskyttelse af befolkningen, miljø mv. Der er således tale om en slags overbygningsberedskaber med specialiseret ekspertise, der kan støtte og rådgive og i et vist omfang bidrage med analyse- og indsatskapacitet. I forlængelse heraf har arbejdsgruppen ligeledes drøftet behovet for øget kontrol med farlige stoffer.

Infrastrukturberedskaberne skal sikre, at samfundets funktioner, som f.eks. el, tele, it og vand kan opretholdes og videreføres i tilfælde af ulykker mv. Der foregår allerede et omfattende arbejde på dette områder, og det har således ikke været drøftet nærmere i arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen er bekendt med, at der netop er udarbejdet en rapport om beredskabet på it- og teleområdet.

Udover ovennævnte typer af beredskaber kan der i beredskabsmæssig sammenhæng på forskellige områder trækkes på øvrige indsatsressourcer fra forsvaret, herunder hjemmeværnet.

Den nationale operative stab

Ved et eventuelt terrorangreb i Danmark kan en landsdækkende og koordineret indsats være påkrævet i forhold til dels de politimæssige opgaver, dels de beredskabsmæssige opgaver, inden for rammerne af den nationale operative stab. Det er afgørende, at staben har de nødvendige kommunikations- og informationssystemer med henblik på at støtte denne indsats.

Rigspolitiet har foreslået arbejdsgruppen, at der etableres en kommandostation gennem en fysisk sammenlægning og teknisk modernisering af Rigspolitiets Ordenspolitistab, Rigspolitiets Kommunikationscenter og Aktionsstyrkens Kommandostade med henblik på sikre kommunikationsforbindelser mellem beredskabsmyndighederne, herunder Rigspolitiet, politiregionerne, politikredsene og udenlandske politimyndigheder. Et samlet og fuldt integreret kommunikations- og informationssystem vil blandt andet skulle indeholde status- og logsystem, elektroniske databaser med detaljerede oplysninger om lokale, regionale og nationale beredskabsobjekter, ressourcedatabase, adgang til relevante informationssystemer samt et geografisk informationssystem med adgang til relevante kort og luftfotos mv.

Arbejdsgruppen finder, at en forudsætning for at den nationale operative stab kan virke effektivt er, at staben råder over de nødvendige informationer, kommunikationsmidler mv.

38. Arbejdsgruppen anbefaler, at Justitsministeriet snarest udarbejder et beslutningsgrundlag til regeringen om etablering af de nødvendige kommunikationsfaciliteter mv. til den nationale operative stab.

Uddannelse og øvelser

Uddannelse og øvelser er forudsætningen for et effektivt samarbejde mellem beredskabsaktørerne.

Ved større ulykker og katastrofer vil der ofte være behov for at trække på beredskabsaktører fra flere forskellige sektorer. En mere optimal tværfaglig operativ skadestedsledelse kan fremmes gennem en fællesuddannelse for de forskellige beredskabsaktører. På den baggrund finder arbejdsgruppen, at der bør ske en videreudvikling af f.eks. indsatslederuddannelsen i forbindelse med håndtering af katastrofesituationer både for så vidt angår den operative ledelse og med hensyn til krisehåndteringen.

39. Arbejdsgruppen anbefaler, at indsatslederuddannelsen styrkes i forhold til at varetage den tværfaglige operative skadestedsledelse.

Krisestyringsøvelser er en forudsætning for en effektiv koordination af krisehåndteringen på forskellige niveauer og på tværs af ressortområder og sektorer. Der er en central krisestyringsøvelse hvert andet år, men der bør ligeledes afholdes regionale krisestyringsøvelser som minimum hvert andet år. Ligeledes bør der i større omfang afholdes fuld-skala øvelser i områder, der er særligt sårbare over for terrorangreb.

40. Arbejdsgruppen anbefaler, at der afholdes regionale krisestyringsøvelser som minimum hvert andet år. Ligeledes bør der i større omfang afholdes fuld-skala øvelser i særligt sårbare områder.

Indsatsberedskab

Redningsberedskabet består af det kommunale redningsberedskab og det statslige redningsberedskab. Redningsberedskabet har til formål at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder terrorangreb eller overhængende fare herfor. Dette omfatter opgaver vedrørende brand og redning samt akutte uheld med farlige stoffer mv.

Redningsberedskabet er opdelt i tre niveauer. Det primære beredskab er placeret i kommunerne som niveau 1. På niveau 1 kan det kommunale redningsberedskab suppleres med mellemkommunal bistand. På niveau 2 kan det kommunale redningsberedskab assisteres primært med materielmæssige forstærkninger fra de kommunale støttepunktsstationer og fra Beredskabsstyrelsens statslige regionale beredskabscentre. På niveau 3 ydes assistance fra de statslige regionale beredskabscentre dels ved mandskabskrævende og langvarige miljø- og redningsindsatser, dels ved indsatser, der kræver specialudstyr og specialuddannet mandskab. Assistance kan tillige ydes ved særlige brandindsatser.

Redningsberedskabets frivillige, der er integreret i det kommunale og det statslige redningsberedskab, kan assistere de kommunale og statslige redningsberedskaber i alle opgaver inden for brand, redning og miljø, herunder ved katastrofer. Der er endvidere etableret to særlige indsatsstyrker af statslige og kommunale frivillige (DFI øst i Hedehusene og DFI Vest i Herning), som med ca. 400 personer kan indsættes ved katastrofer over hele landet.

Endvidere råder det statslige redningsberedskab over den statslige mobiliseringsstyrke, som udgøres af 6.000 værnepligtige menige og befalingsmænd. Mobiliseringsstyrken er opdelt i to dele, hvoraf første del på 500 mand kan indsættes inden for 48 timer med henblik på indsats i katastrofetilfælde, der kræver ekstraordinært store mandskabsstyrker, jf. beredskabslovens § 54. Den anden del kræver noget længere klargøringstid.

Politiet har den koordinerende ledelse af den samlede indsats ved større hændelser, der kræver indsats af flere myndigheder. Indsatsen strækker sig fra en eventuel planlægnings- og forberedelsesfase gennem indsatsfasen til funktionen slutter med reduceret beredskab, når den egentlige reetablerings- og genopbygningsfase indtræder.

Ved løsningen af politimæssige opgaver har politiet i en række situationer behov for bistand fra bl.a. forsvaret og hjemmeværnet. Det gælder særligt i situationer, hvor politiet ikke råder over tilstrækkelige ressourcer, herunder af materiel og personalemæssig art.

Politiet har også den koordinerende ledelse af arbejdet i de regionale stabe, der aktiveres ved hændelser, som kræver omfattende indsats af det samlede beredskab, ligesom det som udgangspunkt er rigspolitichefen, der har ledelsen af den nationale operative stab.

Den præhospitale indsats, herunder ambulanceberedskabet, er en del af amternes sygehusberedskab og indgår i sundhedsberedskabet, der også omfatter lægemiddelberedskabet og den kommunale sundhedsindsats samt de praktiserende læger.

Som led i udarbejdelsen af sårbarhedsudredningen blev der nedsat en underarbejdsgruppe vedr. sundhedsvæsenet. Her identificeredes bl.a. sårbarheder i forbindelse med for få intensive sengepladser, opklaring af sygdomsudbrud ved smitsomme eller andre overførbare sygdomme og mangel på visse lægemidler i særlige situationer.

Arbejdsgruppen har derfor anmodet Indenrigs- og Sundhedsministeriet om et bidrag vedrørende overvejelserne i sundhedsberedskabet. Ministeriets overvejelser er optrykt som bilag 4 til rapporten.

Arbejdsgruppen har især hæftet sig ved anbefalingerne vedrørende

• anskaffelse af en national laboratoriefacilitet, der inkluderer højeste grad af indeslutning (P4),

• sikkerhed for at alle regioner har en entydig indgang til sundhedsvæsenet og tillægges den operative ledelse og koordination af sundhedsvæsenets ressourcer i beredskabssituationer i form af et akut medicinsk koordinationscenter (AMK),

• behovet for intensive sengepladser

• forpligtelse for regionerne til at udsende en koordinerende læge til skadesteder af et vist omfang.

Imidlertid har arbejdsgruppen ikke haft mulighed for at forholde sig nærmere til disse overvejelser og anbefalinger inden for den givne tidsramme. Arbejdsgruppen finder det væsentligt for et samlet og velfungerende beredskab, at der sker en afklaring af de nævnte temaer.

41. Arbejdsgruppen anbefaler, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet i samarbejde med de relevante myndigheder udarbejder beslutningsoplæg til regeringen om påkrævede ændringer i sundhedsberedskabet inden 1. marts 2006.

De særlige indsatsberedskaber

Atomberedskabet ledes af Beredskabsstyrelsen og omfatter det landsdækkende beredskab over for uheld i nukleare anlæg. Beredskabsstyrelsen er således tillagt den overordnede koordinerende ledelse, medens politiet har den koordinerende ledelse af den operative indsats. Forsvarsministeren fastsætter regler for redningsberedskabets organisation i tilfælde af uheld i nukleare anlæg, herunder om opgavefordelingen og samarbejdet mellem henholdsvis det statslige redningsberedskab og det kommunale redningsberedskab og med hensyn til redningsberedskabets virke i forhold til de øvrige myndigheder, der har opgaver i beredskabet. Beredskabsstyrelsen fører tilsyn med nukleare anlæg og varetager internationalt samarbejde samt forskning og udvikling på området.

Kemikalieberedskabet varetages af Beredskabsstyrelsen. Styrelsens Kemiske Laboratorium udfører analytisk-kemiske undersøgelser af ukendte stoffer og af farligt gods samt udfører undersøgelser af fyrværkeri med henblik på godkendelse. Styrelsen udarbejder endvidere informationsmateriale om farlige stoffer, herunder ”Førsteindsats ved kemikalieuheld” og ”Indsatskort for kemikalieuheld”. Endelig yder styrelsen rådgivning og opretholder i den forbindelse en døgnbemandet kemikalieberedskabsvagt, som kan rykke ud og rådgive andre myndigheder i tilfælde af akutte uheld med farlige stoffer mv.

Det biologiske beredskab er placeret ved Center for Biologisk Beredskab (CBB) under Statens Serum Institut. CBB, der blev oprettet i oktober 2001, har siden været aktiveret ved flere formodede bioterrorhændelser. Til brug for andre beredskabsmyndigheder har CBB gjort information om de almindeligste biologiske kampstoffer (potentielt over hundrede forskellige agentia) tilgængelig på internettet. Beredskabet inddrager et stort antal offentlige myndigheder i overvågningsaktivitet, indsatsberedskab og modforanstaltninger, herunder bl.a. forsvaret og Beredskabsstyrelsen.

Ved begrundet mistanke om en bioterrorhændelse kan der udsendes et særligt prøvetagnings- og analysehold (SIBA) til gerningsstedet. De døgnbemandede indsatshold er sammensat af såvel civilt som militært personale. Ved udbrud af bioterror betingede sygdomme vil CBB som udgangspunkt blive alarmeret enten af direkte involveret sundhedspersonale eller af en embedslægeinstitution i kraft af det almindelige epidemiologiske overvågningsnetværk.

Det radiologiske beredskab skal forebygge utilsigtede hændelser med radioaktive stoffer. Statens Institut for Strålehygiejne under Sundhedsstyrelsen er den centrale myndighed for strålebeskyttelse. Der er etableret en vagtordning, så det døgnet rundt er muligt at komme i kontakt med en strålehygiejnisk sagkyndig. I forbindelse hermed opretholdes en administrativ database. Heri registreres samtlige virksomheder/institutioner i Danmark, hvor godkendte radioaktive stoffer anvendes, til hvilket formål og i hvilke mængder.

Til brug for redningsberedskabets, politiets og miljømyndighedernes indsats er der i samarbejde mellem Statens Institut for Strålehygiejne, Rigspolitichefen, Beredskabsstyrelsen og Foreningen af Kommunale Beredskabschefer udarbejdet en vejledning, ”Hånd¬tering af uheld med radioaktive stoffer”, som løbende revideres. Vejledningen dækker ikke de nukleare ulykker, der er omfattet af Beredskabsstyrelsens plan for det landsdækkende atomberedskab, men dog uheld i forbindelse med transport af nukleare materialer.

Kontrol med farlige stoffer

Generelt
En række farlige stoffer kan anvendes af terrorister til radiologiske, kemiske eller biologiske våben eller til sprængstoffer. Det er derfor naturligt at overveje, om der er behov for at skærpe kontrollen med salg og opbevaring af sådanne stoffer eller på anden måde begrænse tilgængeligheden til disse stoffer. I den forbindelse bør internationale kontrolregimer inddrages.

På den baggrund finder arbejdsgruppen det særdeles vigtigt at få afklaret om og hvordan det i givet fald kan forhindres, at en række farlige stoffer kan anskaffes til kriminelle formål, og om kontrollen hermed bør skærpes, herunder i forbindelse med transport af sådanne stoffer. Der bør tages udgangspunkt i en efterretningsmæssig og teknisk vurdering af, hvilke stoffer der er grundlag for at være særlig opmærksom på.

42. Arbejdsgruppen anbefaler, at der nedsættes en arbejdsgruppe under Beredskabsstyrelsen med deltagelse af Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste og øvrige relevante myndigheder med henblik på at gennemføre en nærmere analyse af kontrollen med farlige stoffer og på den baggrund eventuelt foreslå nye eller yderligere kontrolforanstaltninger. Arbejdet skal være afsluttet senest den 1. maj 2006.

Ammoniumnitrat
Med hensyn til ammoniumnitrat, som kan anvendes til fremstilling af improviserede sprængstoffer, forberedes der allerede en række initiativer – herunder lovændringer – som vil vanskeliggøre terroristers og andre kriminelles muligheder for at købe ammoniumnitratgødning med højt kvælstofindhold.

Politiets Efterretningstjeneste tog i sommeren 2003 initiativ til nedsættelse af en arbejdsgruppe med henblik på at belyse muligheden for at indføre og håndhæve et administrativt kontrolregime vedrørende salg og distribution af ammoniumnitratgødning med højt kvælstofindhold. Arbejdsgruppen bestod udover repræsentanter fra Politiets Efterretningstjeneste af repræsentanter fra Beredskabsstyrelsen, Plantedirektoratet, Miljøstyrelsen og Forsvarets Efterretningstjeneste.

På baggrund af drøftelserne i arbejdsgruppen har Politiets Efterretningstjeneste i sommeren 2004 anbefalet Justitsministeriet, at der med henblik på at vanskeliggøre terrorister og andre kriminelle personers mulighed for at købe ammoniumnitratgødning med højt kvælstofindhold gennemføres følgende:

• En ændring af lov om gødning og jordforbedringsmidler, hvorefter kun personer eller virksomheder, der opfylder kriterierne for afgiftsfritagelse i forhold til indkøb af gødning, vil kunne erhverve ammoniumnitratgødning med højt kvælstofindhold.

• Samtidig foreslås det, at der indsættes en bestemmelse, der forbyder salg eller videregivelse af disse produkter til andre end de personer, der opfylder kriterierne for afgiftsfritagelse.

• Det foreslås endvidere, at det bør fremgå, at ordningen undergives Plantedirektoratets kontrol.

• Skærpede regler for opbevaring af ammoniumnitratgødning med højt kvælstofindhold i form af en bestemmelse i lov om gødning og jordforbedringsmidler, der regulerer, hvordan ammoniumnitratgødning skal opbevares.

• Iværksættelse af en forebyggende informationsindsats ved Politiets Efterretningstjenestes foranstaltning i forhold til forhandlere og købere af ammoniumnitratgødning med højt kvælstofindhold, hvor målgruppen informeres om misbrugsmuligheden.

Det overvejes for tiden, hvorledes disse anbefalinger bedst muligt kan implementeres.

Forsvarets støtte til det civile beredskab

Et væsentligt element i den politiske aftale om forsvarets ordning 2005-2009 er, at forsvaret skal bidrage til at styrke totalforsvaret af Danmark og landets befolkning, herunder i relation til terrorhandlinger mv. Der er således blandt andet behov for med forsvarets kapaciteter dels at kunne beskytte større samfundsinstallationer, herunder f.eks. havne, lufthavne og kraftværker, dels at kunne gribe ind, når store katastrofer som f.eks. olie- og kemikalieudslip mv. er sket.

På den baggrund vil forsvaret, herunder hjemmeværnet, råde over fastansatte soldater, værnepligtige og frivillige, der umiddelbart vil kunne indsættes i totalforsvarsopgaver i forhold til ulykker, katastrofer og terrorhændelser.

Hjemmeværnet
Hjemmeværnets fremtidige opgaver fokuseres mod totalforsvaret. I den forbindelse skal hjemmeværnets enheder kunne virke i en koordineret totalforsvarsramme til imødegåelse af terrorvirksomhed og dets følgevirkninger, katastrofeindsats og opretholdelse af lov og orden mv.

Hjemmeværnets operative kapaciteter er primært tænkt anvendt i forhold til det hjemlige militære og civile behov for støtte. I forhold til totalforsvaret er den grundlæggende præmis, at der ikke længere skal opretholdes et dedikeret militært forsvar mod en konventionel militær invasionstrussel, men at terror skal kunne forhindres, eller hvis dette ikke er muligt, virkningerne afhjælpes. Det indebærer, at hjemmeværnet struktureres og rettes mod opfyldelse af totalforsvarets behov, herunder at kunne støtte de øvrige totalforsvarskomponenter i deres opgaveløsning. I den forbindelse bemærkes, at indre sikkerhed samt opretholdelse af lov og orden er politiets ansvar og kompetence, ligesom det er redningsberedskabet, der har ansvaret for forebyggelse, begrænsning og afhjælpning af skader på personer, ejendom og miljøet.

Hjemmeværnets bistand til politiet vil kunne bestå i at hjælpe med varetagelsen af visse politimæssige opgaver, der har en sådan karakter og et sådant omfang, at politiets egne ressourcer enten ikke er tilstrækkelige eller mere hensigtsmæssigt bør anvendes på anden vis, og hvor det ikke er afgørende, at det er politiuddannet personale, der varetager opgaven. Det kan f.eks. dreje sig om færdselsregulerende opgaver samt afsøgning af større områder med henblik på lokalisering af personer og genstande mv.

I situationer, hvor der foreligger en sikkerhedsmæssig - herunder terrorrelateret - trussel, eller i ulykkes- og katastrofesituationer f.eks. i forbindelse med en terrorrelateret hændelse, vil hjemmeværnet kunne yde væsentlig bistand til bl.a. politiet som en del af det samlede beredskab.

Bistanden og støtten vil kunne ydes med henblik på varetagelsen af overvågnings- og observationsopgaver som led i politiets opretholdelse af den offentlige orden og sikkerhed. Der vil kunne være tale om støtte til tilsynet med og bevogtning af civile objekter, anlæg og installationer, der er nødvendige for opretholdelsen af samfundsvigtige funktioner, ligesom der kan være tale om bistand til afsøgning af større områder for mistænkelige genstande, f.eks. på jernbanestrækninger o.lign.

I ulykkes- og katastrofesituationer vil der tillige kunne være tale om støtte med henblik på redning, evakuering og midlertidig indkvartering af personer, rydning og transport af materiel, forebyggelse og bekæmpelse af brande, oversvømmelse og forurening og sikring af adgangsveje for redningsberedskabet.

Med henblik på at skærpe det generelle opmærksomhedsniveau i samfundet og derved øge den samlede sikkerhedsindsats har Hjemmeværnskommandoen og Politiets Efterretningstjeneste gennemført drøftelser med henblik på at afklare, hvorledes hjemmeværnet og Politiets Efterretningstjeneste kan samordne indsatsen, herunder på hvilken måde hjemmeværnet kan støtte og bidrage til den samlede sikkerhedsindsats i samfundet.

Hjemmeværnets medlemstal og landsdækkende repræsentation i alle egne af landet og alle dele af samfundet, gør det til en solid kilde, som Politiets Efterretningstjeneste gerne ser anvendt i den samlede sikkerhedsindsats i samfundet.

På den baggrund vil Politiets Efterretningstjeneste undervise hjemmeværnets medlemmer inden for emnerne antiterrorvirksomhed og generel samfundssikkerhed mv. Undervisningen gennemføres i form og indhold på et niveau svarende til de briefinger Politiets Efterretningstjeneste giver til ansatte ved universiteter, DSB m.fl.

Hjemmeværnets medlemmer skal alene rapportere til nærmeste lokale politi helt som alle andre borgere i samfundet. Herefter er det op til politiet at vurdere og evt. reagere. Det er væsentligt at understrege, at hjemmeværnets medlemmer ikke får til opgave at holde øje med befolkningen, men at der alene er tale om, at medlemmerne modtager undervisning i at udvise øget opmærksomhed helt på linje med det, som politiet anmoder den øvrige del af befolkningen om i særlige situationer.
Virksomhedshjemmeværnet (post, tele, energi, jernbane m.fl.) er fokuseret mod bevogtning af samfundsvitale infrastrukturinstallationer, som det f.eks. ved en terrortrussel kan være relevant at bevogte. En sådan opgave vil være til støtte for politiet, der er som nævnt ovenfor er ansvarlig for den indre sikkerhed.

Marinehjemmeværnets sejlende enheder indgår i løsningen af et bredt spektrum af hjemlige opgaver, som påhviler søværnet. Marinehjemmeværnet indgår operativt under Søværnets Operative Kommando med løsning af de opgaver, der påhviler søværnet i de danske farvande. Disse opgaver omfatter bl.a. eftersøgning og redningstjeneste til søs, suverænitets- og myndighedsopgaver, farvandsovervågning, havmiljøovervågning, maritim forureningsbekæmpelse, bistand til ToldSkat samt bistand til politiet.

Værnepligten
Værnepligten ændres som en del af den politiske aftale om forsvarets ordning 2005 – 2009, så den rettes mod de nye trusler, ligesom den danner grundlag for oprettelse af en totalforsvarsstyrke på ca. 12.000 personer, hvor den værnepligtige efter fire måneders uddannelse vil skulle stå til rådighed for yderligere tre måneders indsættelse i en beredskabsperiode på tre år. De værnepligtige har således efter hjemsendelsen en treårig beredskabsforpligtigelse, hvor de i tilfælde af aktuelt behov for aktivering af totalforsvaret har pligt til at forrette op til yderligere tre måneders tjeneste, inden for de første tre år efter hjemsendelsen. Værnepligtsuddannelsen omfatter bl.a. et udvidet førstehjælpsmodul.

På samme måde som ved hjemmeværnets bistand til politiet vil værnepligtige i særlige situationer kunne hjælpe med varetagelsen af visse politimæssige opgaver, der har en sådan karakter og et sådant omfang, at politiets egne ressourcer enten ikke er tilstrækkelige eller mere hensigtsmæssigt bør anvendes på anden vis, og hvor det ikke er afgørende, at det er politiuddannet personale, der varetager opgaven.

Arbejdsgruppen lægger i den forbindelse vægt på, at uddannelse og øvelser, der tager sigte på værnepligtiges bistand til politiet, bør gennemføres i et tæt samarbejde mellem politiet og forsvaret. Uddannelsen af de værnepligtige bør endvidere have særlig fokus på at sikre de værnepligtige en forståelse for forsvarets samvirke med politiet og det øvrige civile beredskab. De værnepligtige bør således gennemgå en tilpasset politifunktionsuddannelse, der indebærer en grundlæggende introduktion til politiets opbygning og opgaver samt de regler, der gælder for politiets virksomhed, og som sætter de værnepligtige i stand til at yde bistand til politiet.

Det er arbejdsgruppens vurdering, at forsvarets ændrede fokus mod totalforsvaret, herunder især i relation til i fremtiden at råde over flere styrker, der umiddelbart kan indsættes, den ændrede værnepligt og hjemmeværnet, sikrer samfundet en betydelig ressource, der vil kunne indsættes, hvis behov herfor måtte opstå.

43. Arbejdsgruppen anbefaler, at den opmærksomhedsuddannelse vedrørende terror, der er under udvikling i samarbejde mellem politiet og hjemmeværnet, bør udbredes til også at omfatte de værnepligtige i forsvaret og redningsberedskabet.

Et sådant tiltag vil sikre, at den andel af befolkningen, der har modtaget en særlig uddannelse i opmærksomhed mod terror hvert år øges med ca. 7.000 personer.

Ammunitionsrydningsberedskabet

I relation til bombetrusler mv. opretholder forsvaret et ammunitionsrydningsberedskab. Beredskabet består af to ammunitionsrydningscentre. Centret på Amager dækker Sjælland, Bornholm og øerne. Centret i Skive dækker Jylland og Fyn. Den geografiske placering af centrene er bestemt under hensyn til behovet for faglig udvikling af forsvarets viden og kompetencer på området og en effektiv udnyttelse af ressourcerne gennem samplacering af centrene med relaterede enheder. Centret på Amager har således tilknytning til ammunitionsrydnings-elementet på Kalvebod Brygge, mens centret i Skive er samplaceret med Ingeniørregimentet.

Hvert center består af 6 specialuddannede to-mands vagthold i vagtturnus. Et vagthold råder over et køretøj, en bomberydningsrobot og en bombebrønd til transport af fundne genstande. Ved hvert center er der mulighed for destruktion af genstande, der ikke kan uskadeliggøres på findestedet.

Dagligt mellem kl. 8.00 og 16.00 er udrykningsberedskabet normalt på en time (fra alarm modtages til udkørsel fra ammunitionsrydningscentret). Derudover varetages vagten som en tilkaldevagt fra hjemmet, hvilket øger reaktionstiden med den tid, det tager for vagtpersonellet at indfinde sig på ammunitionsrydningscentret. På anmodning fra politiet kan beredskabet øges. Såfremt der er mistanke om radiologiske, biologiske eller kemiske stoffer (CBRN), indgår et CBRN-hold i opgaveløsningen. Dette forlænger reaktionstiden.

Rigspolitiet har overfor arbejdsgruppen oplyst, at politikredsene har indberettet om mere end 120 hændelser i 2005, hvor der er rekvireret bistand fra forsvarets ammunitionsrydningsberedskab. Over 30 af disse hændelser vedrørte mistænkelige genstande på offentlige steder, herunder mere end 10 fund af mistænkelige genstande på stationer eller i lufthavne. Responstiden – dvs. tidsrummet fra rekvirering af ammunitionsrydningstjenestens udrykningshold til udrykningsholdets ankomst til stedet – var ved flere af disse 11 hændelser på mere end 1 time.

På baggrund af det aktuelle trusselsbillede medfører hyppige – og til tider daglige – anmeldelser om mistænkelige genstande på offentlige steder endog meget store gener for offentligheden, ikke mindst for så vidt angår den del af anmeldelserne, der vedrører fund af mistænkelige genstande ved trafikale knudepunkter, hvor den nærmere undersøgelse af anmeldelserne forudsætter, at findestedet afspærres, indtil det kan afkræftes, at der er tale om en bombe eller lignende.

Det aktuelle trusselsbillede – bl.a. efter bombeangrebene i Madrid i marts 2004 og i London i juli 2005 – giver ikke på indeværende tidspunkt grundlag for at antage, at der i den nærmeste fremtid vil blive tale om færre hændelser vedrørende fund af mistænkelige genstande på offentlige steder.

Arbejdsgruppens overvejelser

Arbejdsgruppen finder, at det er væsentligt at holde responstiden på et absolut minimum, ikke blot for at minimere generne for offentligheden, men også for at undgå, at responstiden får en negativ indvirkning på samfundets agtpågivenhed i forhold til mistænkelige genstande på offentlige steder. Rigspolitiet finder, at der vil kunne ske en umiddelbar reduktion af responstiden ved at udvide vagtperioden på tjenestestederne til at omfatte myldretiden, således at vagtperioden på tjenestestederne for ammunitionsrydningsberedskabet udvides til tidsrummet fra kl. 7.00 til kl. 20.00 på hverdage. Samtidig bør udrykningskørsel for relevant personel fra hjemmet til tjenestestedet gøres muligt under anvendelse af udrykningssignal.

44. Arbejdsgruppen anbefaler, at responstiden for ammunitionsrydningsberedskabet minimeres ved at udvide vagtperioden på tjenestederne til at omfatte myldretiden og samtidig muliggøre udrykningskørsel for relevant personel fra hjemmet til tjenestestedet.

4. Kommunikation og information: Inddragelse af borgere, virksomheder og myndigheder i indsatsen mod terror

Terrortruslen er en trussel mod hele samfundet, og tæt inddragelse af borgere, virksomheder og myndigheder er vigtig i såvel håndteringen af en konkret krisesituation som i den forebyggende indsats med at sikre samfundet mod terror.

4.1. Kommunikation med befolkningen i krisesituation

Koordination af kommunikationsindsatsen

Erfaringerne fra større ulykker viser, at det er behov for en gennemtænkt og målrettet måde at kommunikere vigtige meddelelser og informationer til befolkningen og medierne. Med en gennemtænkt kommunikationsstrategi på centralt niveau kan man mindske sandsynligheden af panik og unødig ængstelse, som ellers kan forværre konsekvenserne af en krise. Effektiv, præcis og troværdig kommunikation er afgørende for at sikre håndteringen af krisen, herunder fastholde befolkningens tillid til myndighederne.

Terrorangrebet i London den 7. juli 2005 demonstrerede vigtigheden af præcise og troværdige oplysninger til borgerne. I Storbritannien koordineres kommunikation centralt af regeringens krisestyringsorgan, således at det i forbindelse med håndtering af en konkret krise samtidig afklares, hvad der er de faktuelle oplysninger, og hvem der er ansvarlig for information herom til befolkningen. Dette sker med henblik på at undgå, at der kommer forskellige og eventuelt modstridende informationer om omfanget af krisen, efterforskning og forebyggelse af nye angreb.

Arbejdsgruppen vurderer, at der i tilfælde af en krisesituation i Danmark på centralt niveau bør ske en løbende opsamling af relevant information og i den forbindelse stillingtagen til videreformidling til befolkningen. Der bør på forhånd være aftalt en model for den centrale kommunikation til befolkningen og medierne, som eventuelt kan justeres i det konkrete tilfælde. Regeringens krisestyringsorganisation vil udgøre rammen for udveksling af disse informationer og beslutningstagen vedrørende kommunikation med befolkningen. Modellen skal udarbejdes, således at den også kan anvendes i forbindelse med internationale kriser, der direkte berører det danske samfund.

Modellen for krisekommunikation bør afprøves og udvikles som en integreret del af den fælles øvelsesvirksomhed.

I forbindelse med udarbejdelsen af en model for kommunikation i en krisesituation er det vigtigt at tage højde for, at der skal kommunikeres med forskellige befolkningsgrupper, som ikke anvender samme kommunikationsmidler eller som har forskellige måder at reagere på i tilfælde af en krisesituation.

Arbejdsgruppen forudsætter, at det fortsat vil være den politimæssige ledelse, der orienterer om faktuelle oplysninger omkring det konkrete redningsarbejde. I modellen for kommunikation bør der tages højde for risikoen for simultane angreb og i den forbindelse behovet for koordinering af informationsindsatsen.

45. Arbejdsgruppen anbefaler, at der i en krisesituation på centralt niveau sker en løbende opsamling af relevant information og stillingtagen til videreformidling til befolkningen med henblik på at sikre en effektiv, præcis og troværdig kommunikation. Arbejdsgruppen anbefaler, at der på forhånd udarbejdes en model for den centrale koordinering af kommunikation med befolkningen og medierne, som eventuelt kan justeres i det konkrete tilfælde.

Internetportal

Det fremgår af ”Et robust og Sikkert samfund – Regeringens politik for beredskabet i Danmark”, at der er ”taget skridt til oprettelsen af en internetportal for kommunikation i krisesituationer. Internetportalen etableres som et centralt kontaktpunkt for befolkning og medier.”

Det er i Kriseberedskabsgruppen besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal tilvejebringe grundlaget for etablering af portalen. Portalen skal etableres robust nok til at kunne håndtere et meget stort antal samtidige henvendelser, og informationen skal indeholde en grad af ”adfærdsregulering”, og dermed bidrage til, at den samlede nationale håndtering af krisen kan forløbe så uproblematisk og effektivt som muligt.

For at sikre borgere og medier en entydig adgang til kriseinformation anbefales www.kriseinfo.dk anvendt i forbindelse med alle større nationale og internationale hændelser. En entydig adgang medfører at befolkning og medier, uanset katastrofens omfang og karakter, har én indgangsvinkel til relevant kriseinformation.

4.2. Information af borgere, virksomheder og offentlige myndigheder

Information og inddragelse af borgere, virksomheder og offentlige myndigheder er en forudsætning for en bredspektret indsats mod terrorisme.

Truslen fra international terrorisme betyder, at bl.a. de traditionelle efterforsknings- og overvågningsmæssige aktiviteter i stadig stigende omfang skal suppleres af inddragelse af det civile samfund og offentlige myndigheder. Politiets Efterretningstjeneste har således siden 1. januar 2005 haft en særlig afdeling for forebyggende sikkerhed og sårbarhedsspørgsmål i forhold til kritisk infrastruktur og beredskabsspørgsmål. Oprettelsen af afdelingen har styrket tjenestens koordinerende rolle med henblik på at øge samfundets samlede robusthed og modstandskraft mod terror.

Politiets Efterretningstjeneste har som et led i sin forebyggende indsats oprettet en række kontaktgrupper bestående af både offentlige og private interessenter af betydning for indsatsen og beredskabet mod terror.
Kontaktgruppen for Kontraterrorisme blev nedsat i 2002 og er et forum for offentlige myndigheder, der direkte eller indirekte har opgaver og kompetencer af relevans for den samlede indsats på terrorområdet. Det er således de deltagende myndigheders opgave at holde hinanden orienteret om relevant udvikling inden for de respektive myndigheders område. Kontaktgruppen har endvidere til opgave at søge at forbedre koordinationen og kommunikationen mellem de deltagende myndigheder og udarbejde skriftlige produkter af oplysende karakter til gavn for en bredere offentlighed.

I 2003 blev der endvidere etableret en kontaktgruppe for dele af den private sektor (Kontaktgruppen for Brancheorganisationer) med det formål at skabe et forum for en løbende dialog om emner, der kan bidrage til at styrke det samlede beredskab herhjemme i forhold til terrorisme mv.

Politiets Efterretningstjeneste har herudover etableret en særlig kontaktgruppe for informationssikkerhed i 2004. Kontaktgruppen inddrages i efterretningstjenestens arbejde med både generelle og konkrete trussels- og risikovurderinger på IT-området.

Hertil kommer, at Politiets Efterretningstjeneste har et velfungerende samarbejde med transportsektoren, universiteter og højere læreanstalter samt private virksomheder, blandt andet om at sikre et højt opmærksomhedsniveau.

Endvidere sikkerhedsgodkender, uddanner og inspicerer Forsvarets Efterretningstjeneste over 500 danske virksomheder, der arbejder med projekter inden for forsvarsområdet og har derfor et tæt og godt samarbejde med sikkerhedsbranchens fællesråd, herunder virksomhedernes sikkerhedschefer, der briefes en gang årligt af Forsvarets Efterretningstjeneste.

Herudover bestyrer Forsvarets Efterretningstjeneste inden for Forsvarsministeriets område et sikkerheds- og sikringskoncept, som er en overordnet metode til fremstilling af risikovurderinger og sikringsplaner. Konceptet er blandt andet anvendt i forbindelse med terrorsikring af havne.

Arbejdsgruppen har fået oplyst, at Politiets Efterretningstjeneste har til hensigt at udvikle et egentligt koncept for rådgivning, vejledning og inspektion af myndigheder og private aktører, der bidrager på områder relateret til kritisk national infrastruktur. På denne måde vil alle relevante aspekter af sikkerhed på en koordineret måde blive gennemgået i forbindelse med rådgivning, vejledning og inspektioner. På samme måde kan der udvikles et sikkerheds- og sikringskoncept på området for fysisk sikkerhed, der kan føre til anbefalinger af, hvilke sikkerhedsforanstaltninger myndigheder, organisationer og virksomheder bør iværksætte.

Politiets Efterretningstjeneste har endvidere gennemført en række initiativer med henblik på at informere om tjenestens metoder, rolle og virke, f.eks. gennem årsberetningen og hjemmesiden. På tjenestens hjemmeside har borgerne endvidere mulighed for gennem en særlig kontaktformular at sende oplysninger, som måtte være af interesse for tjenestens efterforskning.

I forlængelse af den styrkede indsats mod finansiering af terrorisme har Politiets Efterretningstjeneste iværksat en række initiativer. På baggrund af regeringens anti-terrorpakke (2002) har Politiets Efterretningstjeneste i samarbejde med Statsadvokaturen for Særlig Økonomisk Kriminalitet og en række etniske organisationer blandt andet udarbejdet en pjece om terrorfinansiering. Pjecen er udgivet på syv sprog og revideres løbende.

Det forventes endvidere, at Politiets Efterretningstjeneste i løbet af 2005 udgiver en pjece med mere generel information om tjenestens metoder, rolle og virke. Denne pjece offentliggøres endvidere på engelsk.

I forhold til generelt at informere om bekæmpelsen af terrorisme udarbejder regeringen årligt en redegørelse for indsatsen mod terrorisme. Den første redegørelse blev præsenteret i juni 2004 og indeholdt en beskrivelse af regeringens overordnede målsætninger i kampen mod terrorisme, samt indsatsen i Danmark og internationalt. Den anden redegørelse blev præsenteret i juni 2005, hvor fokus var på udviklingen i det internationale samarbejde. Udenrigsministeriets hjemmeside, www.um.dk, indeholder endvidere en beskrivelse af det internationale samarbejde om terrorbekæmpelse, herunder EU's indsats mod terrorisme og arbejdet i FN og FN's Sikkerhedsråd.

Endeligt betyder det store antal af danskere, der rejser til udlandet i forbindelse med ferier eller forretningsvirksomhed, at risikoen for terrorangreb i udlandet har direkte betydning for danske borgere. Udenrigsministeriet udarbejder rejsevejledninger for de hyppigst besøgte lande, hvor særlige sikkerhedsmæssige forhold, herunder terrorrisiko, gør sig gældende. Vejledningerne, der findes på Udenrigsministeriets hjemmeside, indeholder råd og oplysninger til danske statsborgere med henblik på at sikre, at danske statsborgere får et så fyldestgørende billede af den aktuelle sikkerhedssituation i et givent land på et givent tidspunkt.

4.3. Arbejdsgruppens overvejelser

Det er arbejdsgruppens overordnede opfattelse, at man yderligere bør styrke information og inddragelsen af det civile samfund.

Arbejdsgruppen har overvejet, hvilke muligheder der er for, at myndighederne – herunder Politiets Efterretningstjeneste – kan styrke inddragelsen af borgerne som et led i det danske samfunds indsats og beredskab mod terror.

Inddragelse af det civile samfund i terrorbekæmpelse kan ske på flere forskellige måder. Befolkningen kan informeres gennem pjecer, på en hjemmeside eller gennem rådgivning målrettet til f.eks. udvalgte sektorer inden for kritisk national infrastruktur eller til uddannelsesinstitutioner. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at de forskellige former for information og rådgivning ikke bør udelukke hinanden, men bør kombineres.

Arbejdsgruppen har fået oplyst, at Politiets Efterretningstjeneste overvejer at udgive flere typer af pjecer, som øger opmærksomheden mod terror. Dels en generel pjece, dels pjecer, der rettes mod forskellige målgrupper. Følgende pjecer er under overvejelse: en anti-terror pjece rettet mod befolkningen; en anti-terror pjece rettet mod offentlige myndigheder og andre med ansvar inden for den nationale kritiske infrastruktur; samt en anti-terrorpjece rettet mod uddannelsesinstitutionerne med fokus på indikationer på radikalisering og støtte til terror.

Arbejdsgruppen har endvidere overvejet, om der bør oprettes en egentlig telefonisk hotline til Politiets Efterretningstjeneste.

Det er arbejdsgruppens opfattelse, at en opmærksom og årvågen offentlighed kan yde et væsentligt bidrag til terrorbekæmpelsen og den nationale sikkerhed. For at give offentligheden bedre muligheder for at give oplysninger, der kan have betydning for terrorbekæmpelsen i Danmark direkte til Politiets Efterretningstjeneste, kan man derfor overveje at oprette en telefonisk 24-timers anti-terror hotline. Politiets Efterretningstjeneste har overfor arbejdsgruppen oplyst, at man i forbindelse med en aktuel begivenhed og et eventuelt øget trusselsniveau vil tage konkret stilling til etableringen af en terrorhotline.

I forhold til rejsevejledninger er det arbejdsgruppens opfattelse, at disse er en væsentlig information til borgerne i forhold til rejser til lande, hvor terrorhandlinger kan forekomme. Arbejdsgruppen forudser, at grundlaget for udarbejdelsen af rejsevejledninger vil blive styrket med etableringen af et center for antiterroranalyse.

5. Internationalt samarbejde om beredskab

EU-samarbejdet om civilbeskyttelse er under stærk udvikling. Terrorangrebet i Madrid 11. marts 2004 og flodbølgekatastrofen i Sydøstasien 26. december 2004 har især været vigtige faktorer. Danmark har spillet en ledende rolle i udviklingen af et modulbaseret beredskab i EU. Målsætningen om at udvikle et EU-modulberedskab er bl.a. fastslået i konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 16.-17. juni 2005 samt i EU’s handlingsplan til bekæmpelse af terrorisme. Kommissionen har bedt Danmark om at varetage formandskabet for en arbejdsgruppe i Kommissionsregi om udvikling af et modulbaseret beredskab.

Det modulbaserede beredskab vil kunne sammensættes til at håndtere såvel terrorangreb som teknologiske ulykker og naturkatastrofer, og det vil kunne anvendes både i og uden for EU. Modulerne skal identificeres i fællesskab på EU-niveau og sammensættes af medlemsstaterne ud fra deres respektive nationale kompetencer og ressourcer. Modulerne, der skal etableres ud fra en ”all hazard-approach”, kan bl.a. inkludere moduler til transport, ”search and rescue”, vandrensning og koordination. Hvis et land rammes af en større terrorangreb og anmoder EU om assistance, vil EU-landene kunne sammensætte modulerne ud fra behovene i den konkrete situation og dermed reagere hurtigt, fleksibelt og effektivt.