1. Indledning

Begivenhederne i London har på ny aktualiseret spørgsmålet om radikalisering af nogle muslimske grupper både i Europa og resten af verden.

Uanset at de ekstremistiske miljøer kun har støtte fra få og marginaliserede kredse, er det desværre et faktum, at disse grupper misbruger islam for at fremme deres sag. Det må også konstateres, at terrorismen både i Europa og på globalt plan blandt andet er udsprunget af radikale islamiske miljøer, der anvender islam som et led i en ekstremistisk og voldelige ideologi.

Der er på ingen måde belæg for at bebrejde muslimer over én kam for de terrorhandlinger, der er begået rundt omkring i Europa og resten af verden, og der er ikke noget belæg for at tillægge flertallet af muslimer de holdninger, som radikale islamiske grupper gør sig til talsmænd for. Man kan imidlertid let risikere, at tendenserne til radikalisering blandt nogle ekstremistiske grupper og en generel terrorfrygt i befolkningen kan øge modsætningerne i samfundet. I en sammenhængende indsats mod terrorisme og radikalisering er en styrket dialog med de muslimske samfund derfor efter arbejdsgruppens opfattelse et helt centralt element.

2. Igangværende initiativer

Der er iværksat flere initiativer med henblik på at modvirke radikalisering af muslimske grupper og trossamfund. Både indsatsen over for familier, skoler og uddannelser samt over for muslimske grupper er styrket. Endvidere er samarbejdet mellem politiet og de muslimske trossamfund intensiveret.

Hertil kommer, at regeringen på ministerniveau har været i dialog med repræsentanter for de muslimske trossamfund. Senest har statsministeren i september måned 2005 afholdt møde med personer med muslimsk baggrund med henblik på at udveksle synspunkter om terror og radikalisering. Integrationsministeren har endvidere afholdt en række møder, blandt andet et dialogmøde med en række imamer på Carsten Niebuhr Instituttet, Københavns Universitet, og et møde i september måned 2005 om undervisningen af børn i koranskoler.

Regeringen har endvidere senest i foråret 2005 taget initiativ til at præcisere kravene til og styrke tilsynet med de frie grundskoler. Folketinget vedtog i maj 2005 regeringens lovforslag om ændring af loven om frie skoler og private grundskoler m.v. Lovændringen indebærer blandt andet, at skolerne efter deres formål og i hele deres virke skal forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.

Endvidere blev der på finansloven for 2004 afsat i alt 35 mio. kr. for perioden 2004-2006 til udvikling af nye forældreprogrammer. Forældreprogrammer kan bl.a. indebære, at forældre modtager rådgivning og undervisning, hvis børnene begår kriminalitet eller ikke møder i skolen m.v. I visse tilfælde kan tænkes udarbejdet forældrekontrakter, hvori forældrenes indsats til støtte for den unges udvikling er præciseret.

Herudover er indsatsen mod genopdragelsesrejser styrket. Reglerne for familiesammenføring med børn er således ændret med henblik på at modvirke anvendelsen af genopdragelsesrejser. Det samme gælder reglerne om en række sociale ydelser.

Der er endvidere iværksat en forstærket indsats for at udbrede kendskabet til samfundets værdier og hverdagsnormer.

Integrationsministeriet har således blandt andet ydet støtte til Dansk Ungdoms Fællesråd med henblik på at understøtte udvalgte etniske ungdomsforeninger, der ønsker at arbejde for integration og demokrati og dermed være en modvægt til radikale miljøer og foreninger.

Herudover har Politiets Efterretningstjeneste de seneste år haft et samtaleforum med repræsentanter for forskellige etniske minoriteter i Danmark. I foråret 2004 etablerede tjenesten ligeledes et forum med en række imamer. Der er tale om to forskellige fora, men fælles for begge er, at der udveksles synspunkter om forhold og problemstillinger af fælles interesse, ligesom der iværksættes projekter af forskellig karakter. Således udarbejdede man i foråret 2003 en pjece om terrorfinansiering, som netop nu er under revision, ligesom man for nylig har iværksat et samarbejde mellem de to fora omkring et projekt, der skal skabe fokus på radikalisering blandt unge med anden etnisk herkomst. Tjenesten har endvidere benyttet grupperne til at indhente viden om holdninger, forventninger og stemninger i de muslimske miljøer i forbindelse med større begivenheder som f.eks. folketingsvalget i februar måned 2005, Præsident Bush’ besøg i Danmark samt større terrorhandlinger i udlandet m.v.

3. Arbejdsgruppens overvejelser

En styrket dialog med muslimske grupper er efter arbejdsgruppens opfattelse ikke mindst vigtig i relation til f.eks. kortlægning af radikale miljøer og efterforskning af konkrete trusler eller terrorhandlinger. Således kan de muslimske samfund selv bidrage til at identificere eller standse ekstremistiske grupper. Hertil kommer, at radikalisering af unge muslimer kan imødegås gennem dialog.
En styrket dialog kan også tjene bredere og mere langsigtede integrationsfremmende hensyn. Det ligger imidlertid uden for arbejdsgruppens opgave at udforme bredere integrationsinitiativer, som det er gjort i regeringens integrationsplan ”En ny chance til alle” fra maj måned 2005.

Der er efter arbejdsgruppens opfattelse behov for en tæt dialog med de etablerede muslimske samfund i Danmark – imamer, talsmænd for minoritetsforeninger, klanledere m.v., der er toneangivende blandt det store flertal af muslimer i Danmark. Man kan appellere til disse ledende figurer om at tage afstand fra de radikale grupper, der vil bekæmpe de vestlige samfund, og dermed også tydeliggøre forskellen mellem disse og det store flertal af muslimer.

Endvidere kan muslimske lederskikkelser opfordres til i højere grad at være fortalere for integration og aktivt medborgerskab med uddannelse, arbejde og respekt for samfundets grundværdier om demokrati, tros- og ytringsfrihed, personlig frihed, kønsligestilling mv. – og derved modvirke radikalisering.

Men behovet for dialog gælder også i forhold til en mere direkte kontakt mellem samfundets repræsentanter og brede grupper af unge muslimer og deres forældre med indvandrer- og flygtningebaggrund, som er i risikozonen for at blive omfavnet af radikale grupperinger og tankesæt.

Det er derfor arbejdsgruppens konklusion, at dialogen skal foregå i mange sammenhænge og på mange niveauer for bedst muligt at modvirke radikalisering af muslimske og andre miljøer i Danmark.

På den baggrund har arbejdsgruppen overvejet, hvorledes indsatsen kan styrkes.

Indsatsen rettet mod familier, skoler og trossamfund

Arbejdsgruppen har overvejet, om det er muligt at styrke indsatsen rettet mod familier, skoler og trossamfund.

Arbejdsgruppen er bekendt med, at Undervisningsministeriet har nedsat en arbejdsgruppe med henblik på at udarbejde en manual til brug for skolers håndtering af integrationsproblemer, herunder problemer med forsøg på ekstremistisk meningspåvirkning og ekstremistisk adfærd blandt eleverne. Materialet, der forventes offentliggjort i begyndelsen af 2006, skal indgå i en større vejledning om undervisning i demokrati til ledere og lærere på grundskoler og ungdomsuddannelser og sætte fokus på undervisning i demokratiske grundværdier og præcisere, at eleverne skal forberedes til at deltage i et demokratisk samfund.

Der er endvidere igangsat et pilotprojekt på Stevnsgade Skole i København om udvikling af undervisningsmetoder og -materialer, der skal modvirke adfærdsproblemer, respektløs og køns- eller racediskriminerende sprogbrug, ansvarsløshed, konflikter mv. og i stedet styrke demokratiske og sociale kompetencer, empati, konfliktløsning m.v.

Disse projekter retter sig mod udformning af materiale til støtte for eller til brug i undervisningen. Sådanne projekter vil efter arbejdsgruppens opfattelse have en gavnlig effekt i skolernes indsats mod radikalisering. Det er dog samtidig arbejdsgruppens opfattelse, at der kan være behov for at overveje nærmere, om der er behov for en form for tilsyn med såkaldte koranskoler for at modvirke radikalisering. I denne sammenhæng bør det endvidere sikres, at religiøse forkyndere har det fornødne indblik i det danske samfund og de grundlæggende værdier, det er bygget på.

Arbejdsgruppen er bekendt med, at det for tiden overvejes at indføre en form for tilsyn med koranskoler – evt. som en frivillig ordning.

Arbejdsgruppen har endvidere overvejet, om det er muligt at styrke indsatsen rettet mod familierne. Arbejdsgruppen er opmærksom på, at en arbejdsgruppe om forældreansvar under Socialministeriet har afgivet en rapport om forældreansvar i august måned 2005. I rapporten behandles bl.a. spørgsmålet om meddelelse af særlige pålæg til forældre, der ikke lever op til deres ansvar som forældre, samt adgang til at tilbageholde/trække i børnefamilieydelsen for disse forældre, hvis pålægget ikke efterleves. Arbejdsgruppen er bekendt med, at socialministeren forventes at fremlægge et lovforslag herom i løbet af efteråret 2005. Muligheden for særlige forældrepålæg må forventes at styrke indsatsen mod radikalisering.

Arbejdsgruppen finder, at den opsøgende indsats over for unge og deres forældre bør øges for at sikre, at de er bekendte med samfundets krav og forventninger.

46. Arbejdsgruppen anbefaler, at den opsøgende indsats over for unge og deres forældre styrkes for at hjælpe dem til at forstå samfundets forventninger og krav. Indsatsen kan suppleres med en let tilgængelig pjece-serie på flere sprog om ”Parent Know How”, som distribueres i butikscentre eller lignende efter engelsk forbillede.

Arbejdsgruppen er i den forbindelse bekendt med, at en arbejdsgruppe under Integrationsministeriet i efteråret 2005 skal komme med forslag til en yderligere indsats mod genopdragelsesrejser og andre længerevarende udlandsophold for mindreårige.

Indsatsen rettet mod foreninger og klubber

Arbejdsgruppen har overvejet, hvorledes indsatsen rettet mod foreninger og klubber kan styrkes.
Det bør sikres, at der er gode fritidstilbud for unge, og at etniske foreninger, der vil arbejde for demokrati og integration, fremmes. Det kan modvirke, at unge tiltrækkes af mere radikale grupperinger. Det bør endvidere overvejes, hvorledes det sikres, at foreninger, der ikke deler de grundlæggende værdier, som det danske samfund er bygget på, ikke modtager offentlig støtte, f.eks. efter folkeoplysningsloven. Arbejdsgruppen er i den forbindelse bekendt med, at det for tiden overvejes, om der er behov for f.eks. ændrede retningslinjer i forhold til gældende ordninger, hvor der er krav på støtte, for at sikre, at demokratifjendtlige grupper ikke støttes.

47. Arbejdsgruppen anbefaler, at indsatsen for at skabe tilstrækkeligt målrettede fritidstilbud til unge indvandrere styrkes, så de integreres i det danske samfund og ikke tiltrækkes af mere radikale klubber og foreninger.

Herudover har arbejdsgruppen overvejet, om der på anden måde bør gribes ind over for steder, f.eks. moskeer, skoler eller klubber, der er centrum for ekstremisme. Det er arbejdsgruppens konklusion, at der ikke på det foreliggende grundlag bør stilles forslag om nye regler med henblik på at forbyde terrormistænkte at opholde sig visse steder som f.eks. moskeer, klubber mv. Baggrunden er, at politiet ikke med den fornødne styrke har kunnet konstatere et behov herfor. Der henvises nærmere til kapitel 3, afsnit 6.2.

Politiets indsats

Arbejdsgruppen har overvejet, hvorledes politiindsatsen rettet mod radikalisme kan styrkes.

Efter arbejdsgruppens opfattelser, er det lokale samarbejde mellem politiet og de muslimske samfund væsentligt for en vellykket indsats mod radikalisering. Herigennem er det muligt at opfange unge, der er i risiko for at udvikle en ekstremistisk eller destruktiv adfærd.

48. Arbejdsgruppen anbefaler, at samarbejdet mellem det lokale politi og de muslimske samfund styrkes. Samarbejdet bør suppleres af skolefolk og socialarbejdere – bl.a. inden for rammerne af det eksisterende SSP-samarbejde.

Efter arbejdsgruppens opfattelse er det endvidere vigtigt, at de unge møder politifolk og fængselspersonale med muslimsk baggrund. Det kan modvirke radikalisering og understøtte integrationen og kriminalitetsforebyggelsen.
Arbejdsgruppen er i den forbindelse bekendt med, at Rigspolitichefen arbejder målrettet på at øge rekrutteringen af ansøgere med en anden etnisk baggrund end dansk til politiet. Rigspolitichefen har i den forbindelse bl.a. taget initiativ til nedsættelse af en fokusgruppe med repræsentanter fra bl.a. indvandrermiljøet, som skal komme med forslag til, hvordan rekrutteringen kan øges, ligesom Rigspolitichefen – i samarbejde med udvalgte uddannelsesinstitutioner – er i færd med at udvikle og tilrettelægge forberedende kurser målrettet mod optagelse på Politiskolen. Rigspolitichefen har bl.a. på den baggrund hævet måltallet for ansættelse af ansøgere af anden etnisk baggrund end dansk fra 3 pct. i 2005 til 4 pct. i 2006.

Arbejdsgruppen er endvidere bekendt med, at Direktoratet for Kriminalforsorgen også arbejder på at øge rekrutteringen af ansøgere af anden baggrund end dansk, og at Kriminalforsorgen i den forbindelse bl.a. har iværksat en kampagneindsats rettet mod ansøgere af anden baggrund end dansk, ligesom Kriminalforsorgen har arrangeret særligt forskoleforløb for at kvalificere ansøgere af anden baggrund end dansk til ansættelse som fængselsfunktionær.

Herudover har Politiets Efterretningstjeneste nedsat en arbejdsgruppe bestående af imamer og repræsentanter fra etniske mindretal. Arbejdsgruppen er nedsat i tjenestens regi med henblik på at generere ideer og konkrete initiativer med henblik på forebyggelse af radikalisering og rekruttering af unge indvandrere – dette både i forhold til moskeerne, belastede boligområder, klubber mv. Politiets Efterretningstjeneste vil endvidere afholde møder med imamer med særligt fokus på terrorfinansiering for herigennem at få udbredt kendskabet til de gældende regler på området. Regelsættet og pjecen, der er udarbejdet om emnet, vil blive videreformidlet i moskeerne og i andre muslimske kredse. Politiets Efterretningstjeneste har endvidere oplyst over for arbejdsgruppen, at man i videre omfang vil søge at deltage i udsendelser på de etniske tv-stationer, der findes herhjemme.

Arbejdsgruppen er positiv over for disse initiativer, der sikrer den nødvendige forståelse af danske regler på området og inddrager de etniske grupper i politiets arbejde.

Det er herudover arbejdsgruppens opfattelse, at det er vigtigt at have et kendskab til omfanget af racistisk eller religiøst begrundet kriminalitet. Politiets Efterretningstjeneste har siden efteråret 1992 modtaget underretning fra politikredsene om kriminelle forhold og hændelser, der kan tænkes at have racistisk baggrund, og som er rettet mod udlændinge. Ordningen blev i 2001 ændret til at omfatte ethvert forhold med mulig racistisk/religiøs baggrund, uanset om det kriminelle forhold er rettet mod en person eller interesse af udenlandsk eller dansk herkomst.

Arbejdsgruppen er endvidere opmærksom på, at justitsministeren har fremsat lovforslag om skærpelse af straffen for forbrydelser begået med baggrund i offerets lovlige ytringer i den offentlige debat i oktober 2005. Lovforslaget vil indebære, at der indsættes en ny bestemmelse i straffeloven, sådan at det ved strafudmålingen i almindelighed skal anses som en skærpende omstændighed, at en forbrydelse, f.eks. vold eller trusler, er begået med baggrund i offerets lovlige ytringer i den offentlige debat. Der etableres endvidere en indberetningsordning, således at Rigsadvokaten kan følge lovens praktiske udmøntning. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at disse initiativer vil styrke indsatsen mod radikalisering af muslimske grupper.

Styrkelse af den danske ressourcebase på Mellemøst-området

Regeringen satte i regeringsgrundlaget fra februar 2005 som mål, at man ville ”styrke den hjemlige ressourcebase for at fremme vores evne til at bidrage aktivt til reformer og samarbejde i Mellemøsten.” Baggrunden for denne målsætning er, at det med Mellemøstens voksende udenrigs- og sikkerhedspolitiske betydning har været nødvendigt at opprioritere forholdet til regionen. Dette er bl.a. kommet til udtryk gennem lanceringen af Det Arabiske Initiativ, der gennem partnerskabsprogrammer med regeringer og civilsamfundsorganisationer i regionen medvirker til at fremme politiske og økonomiske reformer. Der er i imidlertid i Danmark kun en mindre personkreds med kendskab til mellemøstlige forhold, kultur og sprog. Arbejdsgruppen vurderer, at en styrkelse af den danske ressourcebase også vil kunne bidrage til at styrke den hjemlige dialog med de muslimske samfund.

Arbejdsgruppen har fået oplyst, at en tværministeriel arbejdsgruppe har søgt at kortlægge den eksisterende ressourcebase samt udarbejde forslag til styrkelse af denne. Der er bl.a. blevet peget på øget rekruttering af indvandrere med mellemøstlig baggrund til Forsvaret, generelt styrket anvendelse af indvandrere med mellemøstlig baggrund i det offentlige, kompetenceudvikling af relevante dele af centraladministrationen, dansk og samfundsundervisning af imamer samt styrkelse af den forskningsmæssige prioritering af Mellemøsten.

4. Det internationale samarbejde

Der er i alle EU-lande behov for en øget indsats mod radikalisering og rekruttering til terror, og EU skal i december 2005 vedtage en strategi mod radikalisering.

Integrationsindsatsen er i hovedsagen et nationalt anliggende. Imidlertid kan indsatser på fællesskabsplan have en merværdi ved at understøtte de nationale tiltag samt bidrage til en øget forståelse af de bagvedliggende årsager til radikalisering. For det første vil det være værdifuldt at styrke det nuværende samarbejde om integration og sikre en struktureret vidensdeling og -udveksling om tiltag mod radikalisering på integrationsområdet. For det andet bør det undersøges, om man i EU kan understøtte og fremme en bedre forankring af det islamiske trossamfund og imamerne i medlemslandene. Danmark vil i den forbindelse fokusere på mulighederne for, at EU yder støtte til erfaringsudveksling og samarbejde mellem muslimer i Europa. Det kan fremme, at muslimerne selv organiserer sig og tager de nødvendige initiativer. Det kunne blandt andet ske ved at tilbyde muslimer fra de europæiske lande rammer og finansiering til et fælles møde om islamisk teologisk uddannelse af imamer med henblik på, at de muslimske samfund i Europa i større omfang rekrutterer imamer blandt Europas egne borgere. Mulighederne for øget erfaringsudveksling om og kortlægning af nationale undervisningstilbud af ikke-religiøs karakter om samfundsforhold og demokratiske værdier bør også undersøges.

Indsatsen i forhold til udviklingslande

Der er international tilslutning til, at udviklingspolitikken kan og bør bruges aktivt som ét af flere instrumenter i en effektiv indsats mod radikalisering og international terrorisme.

Med fremlæggelsen af Udenrigsministeriets handlingsplan for bekæmpelse af terrorismens grundlæggende årsager i 2004 opstillede Danmark rammerne for en sådan indsats. Det har imidlertid vist sig vanskeligt at planlægge og formulere de konkrete indsatser, der kan medvirke til at imødegå radikalisering på landeniveau.

De fleste analyser af de underliggende faktorer bag radikalisering i udviklingslande tager udgangspunkt i meget komplekse årsagssammenhænge. Økonomisk marginalisering, sociale, etniske og religiøse konflikter samt mangelfuld opfyldelse af forventninger om god regeringsførelse er alle faktorer, der kan lede til radikalisering og rekruttering til terrorbevægelser. På samme måde synes det forhold, at et land befinder sig i en politisk og økonomisk overgangsfase, at kunne bidrage til radikalisering.

Arbejdsgruppen har fået oplyst, at Udenrigsministeriet i samarbejde med andre donorlande vil udarbejde et landeanalyseredskab, som mere præcist kan identificere, hvor der umiddelbart er risiko for radikalisering i tredjelande, og hvordan bistand kan målrettes til at imødegå denne risiko. Analyseredskabet skal lette planlægningen af konkrete udviklingsindsatser på landeniveau, dels ved at identificere sårbare grupper og dels ved at opstille forslag til indsatser.