Regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse

 

Indledning
Regeringens initiativer
Kolofon
Download

 

 

 

1. Indledning

Regeringen har taget en lang række initiativer både bevillingsmæssigt og administrativt som led i en omstillingsproces siden terrorhandlingerne i USA den 11. september 2001, herunder ved at styrke det politi- og efterretningsmæssige beredskab. Der er også gennemført en række lovændringer med henblik på at tage højde for terrorismens globale karakter og styrke politiets efterforskningsmuligheder og sikre en effektiv indsats mod terrorisme.

For så vidt angår det civile beredskab er der bevilget ressourcer til at styrke såvel det statslige som det kommunale redningsberedskab for at skabe en effektiv forebyggende beredskabsmæssig indsats, et stærkt og koordineret afhjælpende beredskab samt at sikre et robust beredskab i øvrigt i de forskellige civile sektorer.

Hertil kommer en række tiltag, som regeringen i 2005 har truffet beslutning om som opfølgning på sårbarhedsudredningen. Regeringen har således udarbejdet en overordnet politik for beredskabsområdet, der indeholder 8 prioriterede indsatsområder. Af disse kan særligt nævnes etableringen af en national operativ stab med henblik på at styrke koordinationen af den operative indsats ved større hændelser og kriser i Danmark, etableringen af et fælles CBRN-institut samt forberedelse af etableringen af et nyt landsdækkende radiokommunikationssystem.

Regeringen har således allerede afsat betydelige ressourcer – mere end 1½ mia. kr. – til indsatsen og beredskabet mod terror fra 2001-2009.

I lyset af hændelserne i London i juli måned 2005 fandt regeringen imidlertid anledning til at foretage en samlet gennemgang og vurdering af det danske samfunds indsats og beredskab over for terrorhandlinger.

Regeringen nedsatte derfor en arbejdsgruppe med henblik på at foretage den angivne gennemgang og vurdering. Arbejdsgruppen offentliggjorde sin rapport den 3. november 2005. Rapporten indeholder en bred vifte af anbefalinger, som efter arbejdsgruppens opfattelse kan komme på tale for at styrke indsatsen og beredskabet mod terror. Anbefalingerne spænder fra konkrete forslag om ændret lovgivning til forslag, som de enkelte myndigheder straks kan gennemføre.

Det fremgår af rapporten, at det ikke er arbejdsgruppens opfattelse, at det danske samfunds nuværende indsats og beredskab over for terrorisme er utilstrækkeligt. Det er imidlertid vurderingen, at terrorangreb kan ske uden varsel.

Arbejdsgruppens anbefalinger fokuserer især på politiets og efterretningstjenesternes redskaber til at forebygge og efterforske terrorisme. Ligeledes har der været en gennemgang af beredskabet til at håndtere og begrænse følgerne af eventuelle terrorhandlinger. Regeringen har i lyset af arbejdsgruppens anbefalinger overvejet, hvorledes der arbejdes videre med anbefalingerne, og udarbejdet en handlingsplan herfor.

Det er imidlertid regeringens opfattelse, at der herudover er behov for en bredspektret indsats nationalt og internationalt, der blandt andet omfatter diplomati, kontrol med pengestrømme, og udviklingsbistand.

I forhold til kontrol med pengestrømme har regeringen netop fremsat et lovforslag, der skærper kravene til at forebygge terrorfinansiering. Disse krav indebærer bl.a., at finansielle virksomheder skal undersøge kundens identitet og overvåge mulige mistænkelige pengeoverførsler. Regeringen har endvidere nedsat et udvalg, der skal vurdere behovet for en ordning for terrorforsikring i Danmark og komme med forslag til, hvordan det sikres, at der i tilfælde af terroranslag er mulighed for betryggende forsikringsdækning.

Danmarks deltagelse i det internationale samarbejde om terrorbekæmpelse er helt central i kampen mod en trussel, der er grænseoverskridende, og hvor truslen mod det danske samfund ofte er knyttet til forhold i udlandet. Udviklingen i det internationale samarbejde beskrives i den årlige redegørelse fra regeringen om indsatsen mod terrorisme – den seneste fra juni 2005.

Regeringens Arabiske Initiativ, der blev lanceret i 2003, har bl.a. til formål at imødegå en række politiske, økonomiske og sociale forhold i den arabiske verden, der skaber frustration og grobund for radikalisering, som kan lede til rekruttering til terrorisme.

Regeringen har vedtaget principper for anvendelse af udviklingsbistand til bekæmpelse af terrorisme, men har erkendt, at det fortsat er svært at identificere de projekter, der i et konkret land vil udgøre en effektiv indsats mod radikalisering. Regeringen har derfor iværksat arbejdet med at udvikle et landeanalyseredskab, som kan danne baggrund for identifikation og gennemførelse af konkrete bistandsprojekter på området. Endelig har Danmark i FN – som formand for Sikkerhedsrådets komité for terrorbekæmpelse – en central rolle i arbejdet med at sikre, at alle lande yder en tilstrækkelig indsats mod terrorisme. Ligeledes er der i EU gennemført en række tiltag, der også skal styrke EU’s indsats mod terror i forhold til omverdenen. EU’s internationale tiltag omfatter både diplomatiske initiativer og teknisk bistand med henblik på at fremme tredjelandes bekæmpelse af terrorisme.

I regeringens handlingsplan er fokus imidlertid på de tiltag, der her og nu kan gennemføres i Danmark, og som vil styrke det danske samfunds beredskab og indsats mod terrorisme. Forslagene skal derfor ses inden for rammerne af den bredspektrede indsats, der på langt sigt er nødvendig for at bekæmpe terrorisme.
For at beskytte samfundet og de værdier, det bygger på, er det helt afgørende, at vi gør, hvad vi kan, for at forebygge og bekæmpe terrorhandlinger, blandt andet gennem efterretningstjenesternes og politiets arbejde. Regeringen lægger vægt på, at efterretningstjenesterne og politiet har de redskaber, der skal til for at forebygge terrorhandlinger og for i givet fald at sikre deres efterforskning og opklaring.

Regeringen er samtidig meget opmærksom på at holde balancen mellem sikkerhed og retssikkerhed – for netop at beskytte vores samfund og de værdier, det bygger på. Regeringen ønsker ikke et overvågningssamfund.

På baggrund af arbejdsgruppens anbefalinger fremlægger regeringen med denne handlingsplan sine initiativer med henblik på at styrke det danske samfunds indsats og beredskab mod terror.

En række af regeringens initiativer vil kunne gennemføres administrativt, mens andre kræver ny lovgivning. Regeringen vil derfor fremlægge en række lovforslag i foråret 2006 som led i en antiterrorlovpakke. Endelig er der visse af arbejdsgruppens forslag, som kræver yderligere overvejelser, før regeringen kan tage politisk stilling.

Som det fremgår af handlingsplanen, er det regeringens opfattelse, at der bør arbejdes videre med arbejdsgruppens anbefalinger. En betydelig del af dette arbejde vil bestå i at konkretisere anbefalingerne. Særligt for så vidt angår teleområdet er der i handlingsplanen taget højde for, at der for så vidt angår visse af anbefalingerne er behov for at iværksætte et udredningsarbejde i samarbejde med branchen med henblik på afklaring af de tekniske og økonomiske konsekvenser af de forskellige løsningsmuligheder.


2. Regeringens initiativer

Efterretningstjenesternes organisation, samarbejde og ressourcer


1. Arbejdsgruppen anbefaler, at der i Politiets Efterretningstjeneste etableres et center for antiterroranalyse, der kan udarbejde vurderinger af trusler mod det danske samfund på det bredest mulige grundlag. I funktionen skal medarbejdere fra de myndigheder, der er centrale for den samlede danske myndighedsindsats på terrorområdet, samplaceres.

Regeringen har til hensigt at etablere et center for antiterroranalyse, hvilket kan ske administrativt.

Justitsministeriet vil inden årets udgang udarbejde et oplæg til etablering af centret med henblik på godkendelse af Regeringens Sikkerhedsudvalg.

2. Arbejdsgruppen anbefaler, at der skabes udtrykkelig hjemmel i forsvarsloven til, at Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsindhentning rettet mod forhold i udlandet også kan medtage oplysninger om personer, som er hjemmehørende i Danmark.

Regeringen har som opfølgning på anbefalingen til hensigt at søge tilvejebragt udtrykkelig hjemmel i forsvarsloven til, at Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsindhentning rettet mod forhold i udlandet også kan medtage oplysninger om personer, som er hjemmehørende i Danmark.

Et forslag til ændring af lov nr. 122 af 27. februar 2001 om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v. vil indgå i regeringens antiterrorlovpakke, der fremsætte foråret 2006.

3. Arbejdsgruppen anbefaler, at der tilvejebringes et særligt lovgrundlag for tjenesternes udveksling af oplysninger, når videregivelsen kan have betydning for varetagelsen af tjenesternes opgaver. Der bør således være adgang til, at oplysninger om i Danmark hjemmehørende personer kan udveksles mellem Forsvarets Efterretningstjeneste og Politiets Efterretningstjeneste uden den pågældende persons samtykke og uden en konkret vurdering af hver enkelt oplysnings betydning, når oplysningerne er relateret til terror, spredning af masseødelæggelsesvåben og anden grænseoverskridende kriminalitet.

Regeringen vil arbejde videre med at konkretisere denne anbefaling og har til hensigt at foreslå en ændring af forsvarsloven og retsplejeloven.

Lovforslaget vil indgå i regeringens antiterrorlovpakke, der fremsættes i foråret 2006.

4. Arbejdsgruppen anbefaler, at kommunikationsmulighederne mellem efterretningstjenesterne udbygges, således at der kan kommunikeres direkte mellem alle relevante medarbejdere via sikre kommunikationslinier (email, telefon og videokonference).

Regeringen har til hensigt at gennemføre denne anbefaling, hvilket kan ske administrativt. Det vil nærmere ske i løbet af 1. halvår 2006 i et samarbejde mellem Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste.

5. Arbejdsgruppen anbefaler, at hovedparten af Rigspolitiets Nationale Efterforskningsstøttecenter (NEC) overføres til Politiets Efterretningstjeneste med det formål at styrke den operative indsats på terrorområdet. Samtidig vil den alvorligste organiserede kriminalitet blive håndteret af en ny og større organisation, der vil have en større samlet tyngde end de to afdelinger i dag.

Regeringen har til hensigt at gennemføre anbefalingen, hvilket kan ske administrativt. Justitsministeren vil således tage initiativ til at overføre hovedparten af Rigspolitiets Nationale Efterforskningsstøttecenter (NEC) til Politiets Efterretningstjeneste.

Justitsministeren vil endvidere tage initiativ til ændring af bestemmelserne om Politiets Efterretningstjeneste af 9. maj 1996. Ændringen heraf vil blive forelagt for Folketingets udvalg vedrørende efterretningstjenesterne (Kontroludvalget). Den praktiske overførsel forventes at kunne gennemføres i løbet af 6 måneder.

6. Arbejdsgruppen anbefaler, at der gennemføres en benchmarking af efterretningstjenesternes virksomhed med særlig henblik på at vurdere tjenesternes produkter, arbejdsprocesser, organisation og ressourceanvendelse. Undersøgelsen bør endvidere omfatte snitfladerne til andre myndigheder. Undersøgelsen bør gennemføres med de begrænsninger, der er nødvendige for at beskytte efterretningstjenesternes kapacitet, kilder og samarbejdspartnere.

Regeringen har til hensigt at gennemføre en benchmarking af efterretningstjenesterne med særligt henblik på at vurdere tjenesternes produkter, arbejdsprocesser, organisation og ressourceanvendelse.

Det vil nærmere ske ved, at ressortministerierne iværksætter en uafhængig undersøgelse vedrørende Forsvarets Efterretningstjeneste og Politiets Efterretningstjeneste med udgangspunkt i det udkast til kommissorium, der er optrykt som bilag 5 til arbejdsgruppens rapport.

Undersøgelsens resultat vil blive forelagt Regeringens Sikkerhedsudvalg inden udgangen af april 2006.

7. Arbejdsgruppen anbefaler, at der tilrettelægges en proces, hvorefter der årligt forelægges et oplæg om prioritering af efterretningstjenesternes ressourcer for Regeringen Sikkerhedsudvalg til godkendelse.

Regeringen har til hensigt at gennemføre denne anbefaling.

Det vil ske ved, at en nærmere fremgangsmåde tilrettelægges inden udgangen af 2005. På baggrund heraf vil der blive udarbejdet et oplæg om prioritering af efterretningstjenesternes ressourcer til Regeringens Sikkerhedsudvalg første gang i 1. halvår 2006.

8. Arbejdsgruppen anbefaler, at politiets behov for bistand fra forsvaret, bl.a. i forbindelse med Rigspolitiets Aktionsstyrkes operationer, i relevant omfang inddrages i forsvarets materielanskaffelser.

Regeringen har til hensigt at gennemføre denne anbefaling.

Der er etableret et samarbejdsforum mellem politiet og forsvaret (SAMFORPOL), hvor det er tanken, at politiets materielrelaterede behov skal drøftes. Det styrkede samarbejde vil blive ind¬ledt snarest muligt.

Efterforskning af terror

9. Arbejdsgruppen anbefaler, at der tilvejebringes lovhjemmel til, at Politiets Efterretningstjeneste som led i overvågning af bestemte enkeltpersoner, kan indhente oplysninger fra andre myndigheder om de pågældende personer, når videregivelsen kan have betydning for varetagelsen af tjenestens opgaver. Videregivelsen af oplysninger bør kunne omfatte såvel de oplysninger, som myndigheden allerede er i besiddelse af, som en løbende fremsendelse af alle nye oplysninger vedrørende den pågældende person.

Regeringen vil arbejde videre med at konkretisere anbefalingen og har til hensigt at fremsætte lovforslag med henblik på, at Politiets Efterretningstjeneste som led i overvågning af bestemte enkeltpersoner kan indhente oplysninger fra andre myndigheder om de pågældende personer, når videregivelsen kan have betydning for varetagelsen af tjenestens opgaver.

Lovforslaget vil indgå i regeringens antiterrorlovpakke, der fremsættes i foråret 2006.

10. Arbejdsgruppen anbefaler, at der tilvejebringes lovhjemmel til, at Politiets Efterretningstjeneste kan indhente oplysninger fra andre myndigheder, som ikke er knyttet til på forhånd navngivne personer, når videregivelsen kan have betydning for varetagelsen af tjenestens opgaver.

Regeringen vil arbejde videre med at konkretisere anbefalingen og har til hensigt at fremsætte lovforslag med henblik på, at Politiets Efterretningstjeneste kan indhente oplysninger fra andre myndigheder, som ikke er knyttet til på forhånd navngivne personer, når videregivelsen kan have betydning for varetagelsen af tjenestens opgaver.

Lovforslaget vil indgå i regeringens antiterrorlovpakke, der fremsættes i foråret 2006.

11. Arbejdsgruppen anbefaler, at der sikres mulighed for, at oplysninger kan fremsendes i elektronisk (eventuelt on-line) og nogenlunde ensartet form, således at Politiets Efterretningstjeneste spares for unødigt og forsinkende arbejde med at konvertere oplysningerne til et andet format.

Regeringen har til hensigt at gennemføre denne anbefaling.

Det vil nærmere ske ved, at Politiets Efterretningstjeneste drøfter spørgsmålet med de relevante afsendere af oplysninger med henblik på at opnå en endelig afklaring i løbet af 2006.

12. Arbejdsgruppen anbefaler, at der tilvejebringes lovhjemmel til at pålægge de personer og myndigheder, som har videregivet oplysninger til Politiets Efterretningstjeneste, ikke at underrette den person, som oplysningerne vedrører, eller andre om videregivelsen.

Regeringen vil arbejde videre med at konkretisere denne anbefaling og har til hensigt at fremsætte lovforslag herom.

Lovforslaget vil indgå i regeringens antiterrorlovpakke, der fremsættes i foråret 2006.

13. Arbejdsgruppen anbefaler, at der snarest muligt formuleres nye tidssvarende retningslinjer for Politiets Efterretningstjenestes behandling af informationer om personer og organisationer. Det er af afgørende vigtighed, at det – i det omfang der er et sagligt behov herfor – er muligt at
• opdatere alle informationerne i IT-systemet, således at de kan fremfindes ved elektronisk søgning,
• dele informationerne på tværs i tjenesten,
• anvende informationerne til løsning af alle relevante opgaver og
• opbevare informationerne i det tidsrum, som er hensigtsmæssigt henset til informationernes karakte
r.

Regeringen vil arbejde videre med at konkretisere denne anbefaling.

Det vil nærmere ske ved, at Justitsministeriet i samarbejde med Wambergudvalget udarbejder nye retningslinier for Politiets Efterretningstjenestes behandling af informationer om personer og organisationer.

Retningslinierne forventes udarbejdet i løbet af 1. halvår 2006.

14. Arbejdsgruppen anbefaler, at der i retsplejeloven eller luftfartsloven tilvejebringes hjemmel til, at Politiets Efterretningstjeneste uden retskendelse kan indhente passageroplysninger fra flyselskaber, som har flyvninger til og fra Danmark (inkl. transitophold) samt internt i Danmark, hvis indhentningen kan have betydning for varetagelsen af tjenestens opgaver. Hjemlen bør omfatte en forpligtelse for flyselskaber til at aflevere både aktuelle og historiske passagerlister, ligesom selskaberne bør forpligtes til at opbevare flypassagerlister i en nærmere fastsat periode. Hjemlen skal endvidere give mulighed for at pålægge flyselskaber – på særligt udvalgte ruter og i et nærmere angivet tidsrum eller indtil videre – løbende at aflevere flypassagerlister til Politiets Efterretningstjeneste.

Regeringen vil arbejde videre med at konkretisere denne anbefaling og har til hensigt at fremsætte lovforslag herom.

Lovforslaget vil indgå i regeringens antiterrorlovpakke, der fremsættes i foråret 2006.

15. Arbejdsgruppen anbefaler, at § 15 i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet ændres, så udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester får pligt til at indrette deres tekniske udstyr på en måde, der gør indgreb i meddelelseshemmeligheden muligt uanset teknologisk fremføringsform.

Regeringen vil arbejde videre med at konkretisere denne anbefaling og har til hensigt at fremsætte lovforslag herom.

Lovforslaget vil indgå i regeringens antiterrorlovpakke, der fremsættes i foråret 2006. Lovændringen vil have til formål at tilvejebringe hjemmel til at fastsætte nærmere regler ved bekendtgørelse, som – efter den fornødne tekniske konkretisering og afklaring – forventes udstedt inden udgangen af 2006.

16. Arbejdsgruppen anbefaler, at det teknologiske område, hvor politiet ikke har nogen umiddelbar mulighed for at sammenholde brugeroplysninger med det enkelte kommunikationsapparat, (f.eks. kombinationen af taletidskort og mobiltelefoner eller af brugere og netcaféer) elimineres eller – hvis dette ikke er muligt – reduceres i videst muligt omfang. De relevante myndigheder drøfter, hvorledes dette mest hensigtsmæssigt kan ske.

Regeringen har til hensigt at arbejde videre med at konkretisere denne anbefaling. Det vil nærmere ske ved, at Justitsministeriet og Videnskabsministeriet nedsætter en arbejdsgruppe med henblik på at afklare problemernes omfang og skitsere mulige løsninger. Arbejdsgruppens arbejde søges afsluttet i foråret 2006.

17. Arbejdsgruppen anbefaler, at der i telelovgivningen fastsættes krav om, at politiet hos alle teleudbydere skal have mulighed for at indhente fremadrettede tele- og masteoplysninger, samtidig med at disse registreres, hvilket vil sige samtidig med, at en person foretager et opkald, aktiverer en sendemast og lignende. Forpligtelsen bør kunne opfyldes ved out-sourcing.

Regeringen vil arbejde videre med denne anbefaling og har til hensigt – efter den fornødne tekniske konkretisering og afklaring – at fremsætte lovforslag herom.

Den nærmere fremgangsmåde vil skulle koordineres med de igangværende forhandlinger om EU-regulering om logningspligt for teleudbydere. Lovforslaget forventes at indgå i regeringens antiterrorlovpakke, der fremsættes i foråret 2006. Lovændringen vil have til formål at tilvejebringe hjemmel til at fastsætte nærmere regler ved bekendtgørelse.

18. Arbejdsgruppen anbefaler, at der i telelovgivningen fastsættes krav om, at politiet hos alle teleudbydere skal have mulighed for at indhente historiske tele- og masteoplysninger. Der er behov for, at teleudbyderne forpligtes til at iværksætte sådanne indgreb straks og på en måde, så hensigten med indgrebet ikke forspildes.

Regeringen vil arbejde videre med at konkretisere denne anbefaling og har til hensigt at fremsætte lovforslag herom. Lovforslaget vil nærmere gå ud på at tilvejebringe hjemmel til at fastsætte nærmere bestemmelser. Bekendtgørelsen vil blive udstedt efter forhandling med telebranchen og i lyset af de igangværende forhandlinger om EU-regulering på området.

Videnskabsministeriet vil straks iværksætte et udredningsarbejde i samarbejde med branchen med henblik på afklaring af de tekniske og økonomiske konsekvenser. Formålet er i første omgang at nedbringe leveringstiden for de nævnte oplysninger og på længere sigt at kunne fremskaffe oplysningerne straks. Udredningsarbejdet vil søges afsluttet i foråret 2006.

19. Arbejdsgruppen anbefaler, at udbydere af telenet og teletjeneste ved udmøntning af retsplejelovens § 786, stk. 5, i en bekendtgørelse pålægges at etablere et døgnbetjent kontaktpunkt med henblik på, at politiet til enhver tid – og uden at øjemedet forspildes – vil kunne anmode udbyderne om at iværksætte et indgreb i meddelelseshemmeligheden.

Regeringen vil arbejde videre med at konkretisere denne anbefaling, hvilket kan ske ved udstedelse af bekendtgørelse i medfør af retsplejelovens § 786, stk. 5.

Bekendtgørelsen vil blive udstedt efter forhandling med telebranchen og i lyset af de igangværende forhandlinger om EU-regulering på området. Drøftelserne med branchen forventes at kunne afsluttes inden udgangen af 2006.

20. Arbejdsgruppen anbefaler, at der med henblik på at identificere og udfinde udbydere på telemarkedet til brug ved iværksættelse af indgreb stilles lovkrav om, at udbydere af telenet eller teletjenester som forudsætning for at drive denne virksomhed skal registreres hos Rigspolitiets Telecenter.

Regeringen vil arbejde videre med at konkretisere denne anbefaling og har til hensigt at fremsætte lovforslag herom.

Lovforslaget vil indgå i regeringens antiterrorlovpakke, der fremsættes i foråret 2006.

21. Arbejdsgruppen anbefaler, at der i medfør af retsplejelovens § 786 fastsættes bestemmelser om, at udbydere af telenet og teletjenester skal have særligt personale, der kan forestå kontakten til politiet, og som er sikkerhedsgodkendt til at håndtere klassificerede oplysninger. Henset til oplysningernes karakter bør sikkerhedsgodkendelsen foretages i henhold til principperne i cirkulære nr. 204 af 7. december 2001 vedrørende sikkerhedsbeskyttelse af informationer af fælles interesse for landende i NATO, EU eller WEU, andre klassificerede informationer samt informationer af sikkerhedsmæssig beskyttelsesinteresse i øvrigt.

Regeringen har til hensigt at arbejde videre med at konkretisere denne anbefaling, hvilket kan ske ved udstedelse af bekendtgørelse i medfør af retsplejelovens § 786, stk. 5.

Bekendtgørelsen vil blive udstedt efter forhandling med telebranchen og i lyset af de igangværende forhandlinger om EU-regulering på området. Drøftelserne med branchen forventes afsluttet inden udgangen af 2006.

22. Arbejdsgruppen anbefaler, at der efter forhandling mellem teleudbyderne og politiet etableres mulighed for via sikrede systemer at kommunikere elektronisk mellem teleudbyderne og politiet.

Regeringen vil arbejde videre med at konkretisere denne anbefaling.

Det vil nærmere ske ved, at politiet og teleudbyderne drøfter de praktiske og tekniske spørgsmål, det må give anledning til. Drøftelserne forventes afsluttet inden udgangen af 2006.

23. Arbejdsgruppen anbefaler, at udbydere af elektroniske kommunikationsnet i Danmark forpligtes til at have et fysisk punkt i Danmark, der muliggør, at indgreb kan foretages i telekommunikationen inden for dansk jurisdiktion.

Regeringen vil arbejde videre med at konkretisere denne anbefaling og har til hensigt at fremsætte lovforslag herom.
Lovforslaget vil gå ud på at tilvejebringe hjemmel til at fastsætte nærmere bestemmelser. Hjemlen forventes udnyttet i forbindelse med udstedelse af Justitsministeriets logningsbekendtgørelse. Den nærmere fremgangsmåde vil skulle tage højde for de igangværende forhandlinger om EU-regulering om logningspligt for teleudbydere. Det forventes, at et lovforslag kan fremsættes i efteråret 2006.

24. Arbejdsgruppen anbefaler, at det ved udmøntning af retsplejelovens § 786, stk. 5, pålægges teleselskaberne at anvende et i samarbejde med politiet udarbejdet fælles format for elektronisk levering af teleoplysninger. Formatet bør i den forbindelse være standardiseret, sådan at der ikke kan opstå tvivl om, hvilke oplysninger der er omfattet, og hvorledes de skal gengives.

Regeringen vil arbejde videre med at konkretisere denne anbefaling, hvilket kan ske ved udstedelse af bekendtgørelse i medfør af retsplejelovens § 786, stk. 5.

Bekendtgørelsen vil blive udstedt efter forhandling med telebranchen og i lyset af de igangværende forhandlinger om EU-regulering på området. Drøftelserne med branchen forventes afsluttet inden udgangen af 2006.

25. Arbejdsgruppen anbefaler, at teleudbydere pålægges løbende at opdatere relevante teledatabaser med oplysninger om telefonnummer, rette operatør og nummerets bruger.

Regeringen vil arbejde videre med at konkretisere denne anbefaling og har til hensigt at fremsætte lovforslag herom.

Lovforslaget vil nærmere gå ud på at tilvejebringe hjemmel til at fastsætte regler om etablering og opdatering af relevante databaser. Lovforslaget vil indgå i regeringens antiterrorlovpakke, der fremsættes i foråret 2006.

26. Arbejdsgruppen anbefaler, at der skabes mulighed for, at en retskendelse om indgreb i meddelelseshemmeligheden kan være rettet mod personen og ikke kommunikationsmidlerne.

Regeringen vil arbejde videre med at konkretisere denne anbefaling og har til hensigt at fremsætte lovforslag herom.

Lovforslaget vil indgå i regeringens antiterrorlovpakke, der fremsættes i foråret 2006.

27. Arbejdsgruppen anbefaler, at muligheden for at undlade underretning til en mistænkt om et gennemført indgreb i meddelelseshemmeligheden kan ske på baggrund af hensyn til beskyttelse af fortrolige oplysninger om politiets efterforskningsmetoder.

Regeringen vil arbejde videre med at konkretisere denne anbefaling og har til hensigt at fremsætte lovforslag herom.

Lovforslaget vil indgå i regeringens antiterrorlovpakke, der fremsættes i foråret 2006.

28. Arbejdsgruppen anbefaler, at det pålægges udbydere af telenet- og teletjenester at udlevere abonnementsoplysninger uden rettens godkendelse.

Regeringen vil arbejde videre med at konkretisere denne anbefaling og har til hensigt at fremsætte lovforslag herom.

Lovforslaget vil indgå i regeringens antiterrorlovpakke, der fremsættes i foråret 2006.

29. Arbejdsgruppen anbefaler, at der skabes den fornødne hjemmel i retsplejeloven til, at politiet i ganske særlige situationer må foretage scanning af indholdet af telefonsamtaler eller anden tilsvarende kommunikation inden for et nærmere angivet område.

Regeringen vil overveje denne anbefaling nærmere. Justitsministeriet vil derfor snarest anmode Strafferetsplejeudvalget om en udtalelse herom, hvorefter regeringen vil tage politisk stilling.

Videnskabsministeriet vil parallelt med Strafferetsplejeudvalgets overvejelser gennemføre et udredningsarbejde, der skal afklare de tekniske muligheder for telebranchens bistand, herunder behovet for at udvikle nye tekniske løsninger på området. Arbejdet vil blive afsluttet inden 1. juli 2006.

30. Arbejdsgruppen anbefaler, at udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester på baggrund af en observationskendelse forpligtes til fremadrettet (løbende) at udlevere oplysninger til politiet om, hvilke mobiltelefonmaster en tændt mobiltelefon er i forbindelse med. Udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester bør være forpligtet til at indrette deres tekniske systemer således, at de i retsplejelovens kapitel 71 nævnte indgreb er mulige.

Regeringen vil arbejde videre med denne anbefaling og har til hensigt – efter den fornødne tekniske konkretisering og afklaring – at fremsætte lovforslag herom.

Et lovforslag om politiets adgang til at indhente en retskendelse, hvorefter en teleudbyder skal videregive de pågældende oplysninger, vil indgå i regeringens antiterrorlovpakke, der fremsættes i foråret 2006.

Ikke alle udbydernes net er i dag indrettet, så det omtalte indgreb teknisk kan lade sig gøre. Videnskabsministeriet vil derfor parallelt med lovforslaget gennemføre et udredningsarbejde, der skal afklare de tekniske muligheder, herunder behovet for at udvikle nye tekniske løsninger på området.

31. Arbejdsgruppen anbefaler, at der skabes den fornødne lovhjemmel til, at politiet i særlige situationer kan anvende udstyr, der kan forstyrre eller afbryde radio- og telekommunikation mv. Dette bør efter arbejdsgruppens opfattelse ske ved indsættelse af en udtrykkelig hjemmel hertil i retsplejeloven samt ved de fornødne konsekvensændringer af reglerne på radio- og telekommunikationsområdet. Indgreb bør forudsætte, at en retskendelse kan opnås.

Regeringen vil arbejde videre med at konkretisere denne anbefaling og har til hensigt at fremsætte lovforslag herom. Lovforslaget vil indgå i regeringens antiterrorlovpakke, der fremsættes i foråret 2006.

Samtidig med ændringerne i retsplejeloven må der gennemføres konsekvensændringer i såvel frekvensloven samt lov om radio- og teleterminaludstyr samt gensidig anerkendelse af udstyrets overensstemmelse (R&TTE-loven). Spørgsmålet om behovet for EU-notifikation bør i den forbindelse overvejes nærmere.

32. Arbejdsgruppen anbefaler, at Politiets Efterretningstjeneste i højere grad end det tidligere har været tilfældet – i tillæg til inddækning af udgifter eller tab – kan honorere kilder for det arbejde, de udfører for tjenesten, herunder for den personlige risiko de løber i den forbindelse.

Regeringen vil arbejde videre med at konkretisere denne anbefaling.

Der forudses udarbejdet nye retningslinjer om honorering af kilder inden udgangen af 2005.

33. Arbejdsgruppen anbefaler, at der tilvejebringes mulighed for øget og forbedret tv-overvågning af centrale pladser, væsentlige trafikknudepunkter og andre steder, hvor der jævnligt færdes eller samles større menneskemængde:
1. Arbejdsgruppen anbefaler, at der tilvejebringes hjemmel til, at kommuner efter forelæggelse for politiet kan foretage tv-overvågning på frit tilgængelige steder i kriminalitetsforebyggende øjemed.
2. Endvidere anbefaler arbejdsgruppen, at politiet kan henstille til offentlige myndigheder og private at udnytte deres muligheder for at foretage tv-overvågning. Det forudsættes, at sådanne henstillinger navnlig anvendes, hvor den pågældende tv-overvågning er af betydning for terrorbekæmpelsen.
3. Endelig anbefaler arbejdsgruppen, at der skabes mulighed for, at politiet kan meddele offentlige myndigheder og private pålæg om, at en allerede etableret eller planlagt tv-overvågning skal overholde nogle nærmere angivne krav med hensyn til optagelsernes kvalitet, opbevaring mv.


Regeringen vil arbejde videre med at konkretisere anbefalingen om, at politiet kan henstille til offentlige myndigheder og private at udnytte deres muligheder for at foretage tv-overvågning (nr. 2). Det samme gælder anbefalingen om, at der skabes mulighed for, at politiet kan meddele offentlige myndigheder og private pålæg om, at en allerede etableret eller planlagt tv-overvågning skal overholde nogle nærmere angivne krav med hensyn til optagelsernes kvalitet, opbevaring mv. (nr. 3). Regeringen har til hensigt at udarbejde lovforslag med dette sigte, der vil indgå i regeringens antiterrorlovpakke, der fremsættes foråret 2006.

Regeringen vil endvidere nærmere overveje anbefalingen om, at der tilvejebringes hjemmel til, at kommuner efter forelæggelse for politiet kan foretage tv-overvågning på frit tilgængelige steder (nr. 1).

Det vil ske ved, at Justitsministeriet anmoder tv-overvågningsudvalget om en udtalelse inden 1. september 2006 vedrørende arbejdsgruppens anbefaling 33, nr. 1. Herefter vil regeringen tage politisk stilling.

Det bemærkes, at Justitsministeriet nedsatte tv-overvågningsudvalget i efteråret 2004. Udvalget har bl.a. til opgave at overveje spørgsmålet om en eventuel udvidelse af privates adgang til tv-overvågning med henblik på kriminalitetsforebyggelse.

34. Arbejdsgruppen anbefaler, at de relevante myndigheder indleder en intensiveret undersøgelse af de teknologiske muligheder for – på særligt udvalgte steder – at kunne etablere helt eller delvist automatiserede overvågningsfunktioner, herunder navnlig anvendelsen af systemer, der kan aflæse biometriske data relateret til genkendelse af konkrete personer eller adfærdsmønstre. En sådan undersøgelse skal omfatte varetagelse af hensynet til privatlivets fred, databeskyttelse mv.

Regeringen har til hensigt at arbejde videre med at konkretisere denne anbefaling.

Det vil nærmere ske ved, at Politiets Efterretningstjeneste iværksætter en konsulentundersøgelse, der under inddragelse af udenlandske erfaringer redegør for de teknologiske muligheder og perspektiver på området. Resultatet af undersøgelsen skal foreligge i midten af 2006.

Udlændinges ophold i Danmark

35. Arbejdsgruppen anbefaler, at udlændinge, som gennem tale, skrift eller handlinger har udvist demokratifjendtlig adfærd eller modarbejdet grundlæggende demokratiske værdinormer, bør begrænses i deres adgang til Danmark. Det samme gælder udlændinge, som ikke aktuelt udviser sådan adfærd, men om hvem der er alvorlig grund til at frygte, at de efter at have sikret sig ophold i Danmark, vil gøre sig skyldig heri. Der bør over for studerende og arbejdstagere og lignende indføres en bestemmelse i udlændingeloven herom. Som følge af Danmarks internationale forpligtelser i flygtninge- og familiesammenføringssager, bør bestemmelsen ikke omfatte disse persongrupper.

36. Arbejdsgruppen anbefaler, at udlændinge, som gennem tale, skrift eller handlinger har udvist demokratifjendtlig adfærd eller modarbejdet grundlæggende demokratiske værdinormer, som udgangspunkt ikke skal have forlænget en meddelt opholdstilladelse. Der bør tillige indføres en bestemmelse for studerende og arbejdstagere o.lign i udlændingeloven herom. Som følge af Danmarks internationale forpligtelser i flygtninge- og familiesammenføringssager bør bestemmelsen ikke omfatte disse persongrupper.

Arbejdsgruppens anbefalinger nr. 35 og 36 bør overvejes nærmere. Der vil derfor blive nedsat en arbejdsgruppe under Integrationsministeriet, der især vil skulle overveje, hvorvidt der vil kunne fastlægges en definition af ”demokratifjendtlig adfærd”, som kan danne grundlag for lovgivning på området.

37. Arbejdsgruppen anbefaler, at der indføres særlige udvisningsregler for religiøse forkyndere, således at religiøse forkyndere, der får inddraget deres opholdstilladelse i medfør af de særlige bestemmelser herom, tillige udvises med et indrejseforbud.

Regeringen vil arbejde videre med at konkretisere denne anbefaling og har til hensigt at fremsætte lovforslag herom.

Lovforslaget forventes fremsat i december måned 2005.

Det civile beredskab

38. Arbejdsgruppen anbefaler, at Justitsministeriet snarest udarbejder et beslutningsgrundlag til regeringen om etablering af de nødvendige kommunikationsfaciliteter mv. til den nationale operative stab.

Regeringen vil arbejde videre med at konkretisere denne anbefaling. Det vil nærmere ske ved, at Justitsministeriet udarbejder et beslutningsoplæg til regeringen inden udgangen af 2005.

39. Arbejdsgruppen anbefaler, at indsatslederuddannelsen styrkes i forhold til at varetage den tværfaglige operative skadestedsledelse.

Regeringen har til hensigt at styrke indsatslederuddannelsen.

Det vil nærmere ske ved, at Beredskabsstyrelsen, der er ansvarlig for indsatslederuddannelsen, udarbejder et oplæg til styrkelse af uddannelsen med henblik på forelæggelse for Forsvarsministeriet inden 1. marts 2006.

40. Arbejdsgruppen anbefaler, at der afholdes regionale krisestyringsøvelser som minimum hvert andet år. Ligeledes bør der i større omfang afholdes fuld-skala øvelser i særligt sårbare områder.

Regeringen har til hensigt at øge antallet at krisestyringsøvelser og fuld-skala øvelser.

Det vil nærmere ske ved, at Beredskabsstyrelsen i samarbejde med Rigspolitichefen udarbejder en plan for afholdelse af øvelser med henblik på forelæggelse for Kriseberedskabsgruppen inden 1. marts 2006.

41. Arbejdsgruppen anbefaler, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet i samarbejde med de relevante ¬myndigheder udarbejder beslutningsoplæg til regeringen om påkrævede ændringer i sundhedsberedskabet inden 1. marts 2006.

Der er efter regeringens opfattelse behov for, at mulige forbedringer af sundhedsberedskabet overvejes.

Det vil nærmere ske ved, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet i samarbejde med Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening og Hovedstadens Sygehusfællesskab udarbejder et beslutningsoplæg inden 1. marts 2006. Det anbefalede beslutningsoplæg vil tage udgangspunkt i Indenrigs- og Sundhedsministeriets bidrag til arbejdsgruppens rapport, som rummer en række anbefalinger på følgende områder:
• Sundhedsberedskabet generelt
• Den præhospitale indsats, herunder ambulanceberedskabet
• Kapacitet, herunder isolationsstuer og intensivsenge
• Det biologiske beredskab og smitsomme sygdomme
• Lægemidler
• Det radiologiske beredskab

42. Arbejdsgruppen anbefaler, at der nedsættes en arbejdsgruppe under Beredskabsstyrelsen med deltagelse af Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste og øvrige relevante myndigheder med henblik på at gennemføre en nærmere analyse af kontrollen med farlige stoffer og på den baggrund eventuelt foreslå nye eller yderligere kontrolforanstaltninger. Arbejdet skal være afsluttet senest den 1. maj 2006.

Regeringen vil arbejde videre med at konkretisere denne anbefaling.

Det vil nærmere ske ved, at Forsvarsministeriet iværksætter et arbejde i henhold til det udkast til kommissorium, der er optrykt som bilag 6 til arbejdsgruppens rapport, med henblik på forelæggelse for Kriseberedskabsgruppen inden 1. maj 2006.

43. Arbejdsgruppen anbefaler, at den opmærksomhedsuddannelse vedrørende terror, der er under udvikling i samarbejde mellem politiet og hjemmeværnet, bør udbredes til også at omfatte de værnepligtige i forsvaret og redningsberedskabet.

Regeringen har til hensigt at udbrede opmærksomhedsuddannelsen til de værnepligtige i forsvaret og redningsberedskabet.

Det vil nærmere ske ved, at Politiets Efterretningstjeneste udarbejder et oplæg i begyndelsen af 2006 om opmærksomhedsuddannelse i værnepligtsuddannelserne. Oplægget implementeres i samarbejde med forsvaret og det statslige redningsberedskab.

Uddannelsen vil kunne indledes fra august 2006 ved forsvaret og fra juni 2006 ved det statslige redningsberedskab.

44. Arbejdsgruppen anbefaler, at responstiden for ammunitionsrydningsberedskabet minimeres ved at udvide vagtperioden på tjenestederne til at omfatte myldretiden og samtidig muliggøre udrykningskørsel for relevant personel fra hjemmet til tjenestestedet.

Regeringen har til hensigt at reducere responstiden for ammunitionsrydningsberedskabet.

Det vil nærmere ske ved, at forsvaret udvider den faste vagt på tjenestestederne og styrker tilkaldevagten med pulje af udrykningskøretøjer fra 1. januar 2006. Den endelig implementering, herunder uddannelse af nyt personale, forventes afsluttet 1. januar 2007.

45. Arbejdsgruppen anbefaler, at der i en krisesituation på centralt niveau sker en løbende opsamling af relevant information og stillingtagen til videreformidling til befolkningen med henblik på at sikre en effektiv, præcis og troværdig kommunikation. Arbejdsgruppen anbefaler, at der på forhånd udarbejdes en model for den centrale koordinering af kommunikation med befolkningen og medierne, som eventuelt kan justeres i det konkrete tilfælde.

Regeringen vil arbejde videre med at konkretisere denne anbefaling.

Det vil nærmere ske ved, at Rigspolitichefen i samarbejde med Beredskabsstyrelsen udarbejder et oplæg til Kriseberedskabsgruppen i begyndelsen af 2006.

Dialog med de muslimske samfund

4
6. Arbejdsgruppen anbefaler, at den opsøgende indsats over for unge og deres forældre styrkes for at hjælpe dem til at forstå samfundets forventninger og krav. Indsatsen kan suppleres med en let tilgængelig pjece-serie på flere sprog om ”Parent Know How”, som distribueres i butikscentre eller lignende efter engelsk forbillede.

Regeringen har til hensigt at styrke den opsøgende indsats over for unge og deres forældre.

Det vil ske nærmere ved, at Integrationsministeriet koordinerer den praktiske gennemførelse og herunder inddrager øvrige relevante ministerier samt konsulentbistand. Den praktiske gennemførelse vil kunne ske i løbet af efteråret 2006.

47. Arbejdsgruppen anbefaler, at indsatsen for at skabe tilstrækkeligt målrettede fritidstilbud til unge indvandrere styrkes, så de integreres i det danske samfund og ikke tiltrækkes af mere radikale klubber og foreninger.

Regeringen har til hensigt at styrke indsatsen for at skabe tilstrækkeligt målrettede fritidstilbud til unge indvandrere.

Det vil nærmere ske ved, at der gennemføres to årlige ansøgningsrunder, hvor idrætsforeninger og samfunds- og idébestemte foreninger kan ansøge om tilskud til konkrete integrationsfremmende aktiviteter.

48. Arbejdsgruppen anbefaler, at samarbejdet mellem det lokale politi og de muslimske samfund styrkes. Samarbejdet bør suppleres af skolefolk og socialarbejdere – bl.a. inden for rammerne af det eksisterende SSP-samarbejde.

Regeringen har til hensigt at styrke samarbejdet mellem det lokale politi og de muslimske samfund. Det vil nærmere ske ved, at Justitsministeriet ved en cirkulæreskrivelse til politiet, der udsendes i begyndelsen af 2006, foranlediger, at det lokale politi søger at indlede et nærmere samarbejde med de muslimske samfund.

Forskning

49. Arbejdsgruppen anbefaler, at der sker en styrkelse af den forskningsmæssige indsats på terrorområdet, først og fremmest inden for radikalisering og rekruttering. Arbejdsgruppen foreslår, at der afsættes midler – ca. 10 mio. over 3 år – til at styrke forskningen på terrorområdet mhp. udmøntning gennem det strategiske forskningsråd. Arbejdsgruppen vurderer, at de berørte ministerier og tjenesterne bør inddrages i identificering af projekter, ligesom tjenesterne kan bidrage med ekspertise i projektforløbet.

Regeringen har til hensigt at styrke den forskningsmæssige indsats på terrorområdet.

Det vil nærmere ske ved, at der placeres en bevilling i Udenrigsministeriet med henblik på udmøntning i DIIS efter tilsvarende fremgangsmåde, som gælder for den pulje, der er afsat til konkrete forsvars- og sikkerhedspolitiske projekter under Forsvarsministeriet. De berørte ministerier og tjenesterne vil blive inddraget i identifikation af projekter, ligesom tjenesterne kan bidrage med ekspertise i projektforløbet. Alle projektopslag vil skulle godkendes i Det Strategiske Forskningsråd, ligesom de konkrete ansøgninger skal kvalitetsvurderes her.

Det er tanken, at konkrete oplæg udarbejdes af DIIS, således at de første projekter kan iværksættes i løbet af 2006.

 

    Tilbage til toppen