Statsminister Poul Nyrup Rasmussens tale på Nordisk Råds 52. session den 6. november 2000

Barometret står på fornyelse

Fru præsident, kære kolleger i Nordisk Råd,

Barometret står på forandring. Globaliseringen sætter helt nye betingelser for det enkelte menneske og samfundets udvikling. Vi er i Norden godt forberedt på den udvikling.

* * *

Temaet for det danske formandskab har været de nordiske velfærdsstater. Der er ikke så mange velfærdsstater i verden – de fleste af dem ligger i Norden. Det 21. århundrede er vores. Det tilhører os. Østeuropa har prøvet kommunismen. Sydeuropa har følt fascismen. Andre har prøvet den ekstreme liberalisme og konservatisme. I dag er velfærdsstaten for langt de fleste i Europa et fælles mål. Så skal vi ikke komme i tvivl. Vi har noget at byde på.

Den nordiske velfærdsmodel hviler på klare fælles værdier.

Udgangspunktet for vor strategi er solidaritet og fællesskab. Fællesskabet er den grundlæggende forudsætning for, at vi kan udbygge friheden og udfoldelsesmulighederne for den enkelte. Visionen for det 21. århundrede er et holdbart velfærdssamfund, der udvikler partnerskaber – partnerskaber som skaber sammenhængskraft og samhørighed mellem mennesker på alle niveauer i vore samfund.

Mennesket skal sættes i centrum. Mennesket er kernen i de nordiske velfærdssamfund – netop det tema som også det finske formandskab ønsker at sætte i fokus med ’Nordbo 2001’.

* * *

Det nordiske samarbejde har under det danske formandskab været præget af aktivitet såvel i dybden som i bredden. Vi har iværksat nye initiativer inden for vigtige områder som miljø, energi, kultur, informationsteknologi, uddannelse og forskning.

Danmark har ønsket at give sit bidrag til, at den nordiske velfærdsmodel kommer til at præge udviklingen i det 21. århundrede. Vi har mulighed for at skabe de rammer, som giver tryghed for alle. En høj beskæftigelse skaber de bedste forudsætninger for, at vore samfund kan indrettes socialt retfærdigt.

* * *

Vi skal sikre vore værdier i en ny virkelighed. Derfor har konsekvenserne af - og også svaret på - globaliseringen været et vigtigt tema for det danske formandskab. Vi skal indrette vore samfund, således at vi undgår globaliseringens negative sider, herunder en polarisering af vore samfund. Vi skal nationalt og internationalt arbejde for at sætte rammer og regulere markedsøkonomien, så vi får en socialt retfærdig og bæredygtig udvikling.

Vi skal ruste vores borgere til at lære sig at leve med forandringen fra globaliseringen.

Det er ikke mindst gennem uddannelse og forskning, at vi i de nordiske lande skal finde svaret på globaliseringens udfordringer. Vi kan og skal ikke konkurrere med de lave lønninger, som man finder andre steder i verden. Vi skal konkurrere med en dygtig og veluddannet arbejdskraft.

Evnen til jobskifte, evnen til at tilegne sig ny teknologi samt uddannelse er helt centralt i denne sammenhæng.

Derfor er der under det danske formandskab iværksat flere programmer og aktiviteter vedrørende uddannelse og forskning. Livslang uddannelse og forskning er krumtapper i velfærdsstatens overlevelse. Vi må fastholde målsætningerne om et fælles nordisk uddannelsesrum, forpligtende samarbejde, gennemsigtighed i uddannelsessystemerne og gensidig anerkendelse af studier og eksaminer.

* * *

På baggrund af statsministerdeklarationen fra 1998 har arbejdet med strategien for et holdbart Norden været en vigtig prioritet for det danske formandskab. Vi må over en bred front sikre, at udviklingen i de nordiske samfund er bæredygtig, og at vi kan sikre livskvalitet og fremgang for kommende generationer. Arbejdet med strategien er nu stort set tilendebragt. Samarbejdsministrene og miljøministrene vil behandle spørgsmålet i de kommende dage. Strategien vil herefter blive fremsendt til Nordisk Råd, som har ønsket at lægge den til grund for forårets temakonference.

Revisionen af Ministerrådets strategi for samarbejdet med Nordens nærområder har været en vigtig prioritet for det danske formandskab. Der foreligger nu konkrete forslag til en revideret nordisk nærområdestrategi. Det foreslås blandt andet, at tyngdepunktet for nærområdesamarbejdet gradvis flyttes til det russiske nærområde – og at samarbejdet med de baltiske lande udvikles til et mere ligeværdigt samarbejde. Vi skal ikke have mindre, men mere samarbejde. Jeg ser frem til resultatet af den drøftelse, som Nordisk Råd har planlagt omkring disse spørgsmål her i Reykjavik.

Det danske formandskab har desuden ønsket at rette fokus mod de særlige problemer i Kaliningrad-området. Sammen med EU-Kommissionen og Nordisk Ministerråd afholdt vi i maj måned i København en konference om EU’s Nordlige Dimension og Kaliningrad. Konferencen tog sigte på at drøfte europæiske og regionale samarbejdsmuligheder med Kaliningrad. Resultatet af konferencen vil indgå i det videre arbejde med Den Nordlige Dimension.

De nordiske landes nærområdesamarbejde omfatter også det arktiske område. Det danske formandskab har arbejdet for, at Arktisk Råd og det arktiske samarbejde inden for rammerne af Nordisk Ministerråd styrkes. Udsigterne til at der - som ønsket af Grønland - vil kunne etableres et såkaldt 'arktisk vindue' i Den Nordlige Dimension er blevet forbedret. Således deltog EU-Kommissionen i sidste måned for første gang som observatør under ministermødet i Arktisk Råd i Alaska.

* * *

Lad mig til slut benytte lejligheden til at takke for godt samarbejde under det danske formandskab.

Erfaringen fra det danske formandskab er ganske enkel – og vi kendte den faktisk godt i forvejen: Hver for sig har de nordiske lande begrænsede ressourcer. Udfordringerne er store og mangeartede. Mange af dem er grænseoverskridende. Ingen kan løse dem alene. Men sammen kan vi mere. I fællesskab kan vi gøre en forskel.

Det danske formandskab giver nu stafetten videre til Finland. Jeg er overbevist om, at Finland vil vide at bære det store ansvar og på bedste måde bringe det nordiske samarbejde videre.

Der er ikke så mange velfærdsstater i verden. Det 21. århundrede er på vores side. Vi har noget at lære. Men vi har også meget at byde på. Vores velfærd har altid blomstret i samvirke med andre. Vi har ikke isoleret os. Vi har i Norden vist, at vi godt kan gøre forskel.

Fru præsident,

Som Einar Már Gudmundson, der modtog Nordisk Råds litteraturpris i 1995, siger: 'Norden er i orden'.

Tak for jeres opmærksomhed.