Pressemeddelelse

AFR Statsministeren på arbejdsbesøg i Tjekkiet og Østrig

Statsministeren rejser den 22. oktober 2004 på arbejdsbesøg i Tjekkiet og Østrig med henblik på at mødes med Tjekkiets nyudnævnte premierminister Stanislav Gross og Østrigs kansler Wolfgang Schüssel.

Statsministeren udtaler i den anledning:

”Jeg ser frem til denne rejse, som giver mig anledning til at møde min nye tjekkiske kollega Stanislav Gross i Prag og kansler Wolfgang Schüssel i Wien.

De to besøg er et led i de løbende bestræbelser på at sikre et godt forhold til de øvrige stats- og regeringschefer i EU.

EU står overfor store udfordringer i den kommende tid. Jeg lægger derfor stor vægt på at drøfte udviklingen i EU og andre udenrigspolitiske emner med to kollegaer i det europæiske fællesskab.”

* * *

Yderligere oplysninger: Michael Helbo, tlf. 33 92 22 22