Pressemeddelelse

HTS Ændringer i regeringen (4)

Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen udnævnes til social-, børne- og integrationsminister.

Social- og integrationsminister Karen Hækkerup udnævnes til minister for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr udnævnes til transportminister.

Forsvarsminister Nick Hækkerup udnævnes til handels- og europaminister.

Europaminister Nicolai Wammen udnævnes til forsvarsminister.

Medlem af Folketinget Henrik Sass Larsen udnævnes til erhvervs- og vækstminister.

Transportminister Pia Olsen Dyhr indtræder som medlem af regeringens koordinationsudvalg, idet skatteminister Holger K. Nielsen samtidig udtræder.

Statsministeren præsenterer de nye ministre for Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik på Amalienborg kl. 10.30.

Transportminister Henrik Dam Kristensen og minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Mette Gjerskov udtræder af regeringen og modtages i afskedsaudiens på Amalienborg kl. 11.45.

Der vil være overdragelse i de berørte ministerier som følger:

Kl. 13.00
Erhvervs- og Vækstministeriet
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Udenrigsministeriet (handels- og europaministeren)

Kl. 14.30
Social- og Integrationsministeriet
Transportministeriet
Forsvarsministeriet