Pressemeddelelse

HTS Statsministeren besøger Østrigs forbundskansler og Luxembourgs premierminister

Statsminister Helle Thorning-Schmidt besøger fredag den 25. november 2011 den østrigske forbundskansler Werner Faymann i Wien. Mandag den 28. november mødes statsministeren med Luxembourgs premierminister Jean-Claude Juncker i Luxembourg.

Besøgene er led i statsministerens møder med sine EU-kolleger forud for det danske EU-formandskab og under begge besøg vil fokus være på samarbejdet i EU, herunder håndteringen af gældskrisen i Europa og det danske EU-formandskab.

* * *

Yderligere oplysninger:
Pressesekretær Lea Juel Henriksen, telefon 33 92 22 59.