Pressemøde

Pressemøde den 1. december 2001

Statsministeriet

Statsminister Mette Frederiksen: ”Velkommen til pressemøde her i Spejlsalen igen om coronasituationen.
Smitten er fortsat høj i Danmark. Det seneste døgn er over 5.000 danskere testet positiv med corona – det er det højeste tal under hele pandemien.
Det er vigtigt, at alle sejl sættes til nu.

Når vi står her i dag, så skyldes det også, at der er kommet ny dimension til den globale pandemi.
Den nye coronavariant – kaldet Omikron – spreder sig lige nu rundt i Verden. Den er også konstateret herhjemme, hvor sundhedsmyndighederne følger den tæt.
Vi ved fra tidligere varianter, det handler om at reagere hurtigt.
Og tid er i det hele taget lige nu den afgørende faktor.

I dag har vi derfor et helt centralt budskab til jer – oldeforældre, bedsteforældre, sårbare, personale i frontlinjen – alle jer, der blev vaccineret allerede sidste vinter og i foråret – en meget, meget kraftig opfordring til at tage imod det tredje vaccinestik.
Til alle I andre over 18 år, som fik det andet stik i sommer, I vil modtage en invitation til tredje stik i løbet af de kommende måneder.
At tage imod det tredje stik og tilbuddet om det tredje stik er lige nu én af de vigtigste enkeltstående handlinger, som vi hver især kan gøre, og vi skal hjælpe hinanden – slægtninge, ældre, udsatte – som måske ikke har adgang til computer – med at få det tredje stik – hellere i dag end i morgen.
Derfor er det helt afgørende, at myndighederne og regionerne nu får skruet op for tempoet og for kapaciteten, så man ikke skal vente – og sådan, at ingen spilder den kostbare tid, som vi ikke har. Mere om det og om den nye variant senere.

Først en kort status på den aktuelle situation. På mange måder står vi et både andet og bedre sted, end vi gjorde forrige år.
1. december for et år siden, der var der ikke nogen danskere, der endnu var vaccineret mod corona. I dag, et år senere, har knapt fire ud af fem danskere enten påbegyndt eller afsluttet deres vaccination, altså for manges vedkommende det andet stik. Og 14 procent har nu fået det tredje stik.
Tak til hver enkelt af jer, der har valgt at lade jer vaccinere. I har taget ansvaret på jer – både på egne og på samfundets vegne.
Også en særlig tak til jer, der i den seneste tid har genovervejet jeres beslutning om ikke at blive vaccineret, og som nu alligevel har fået det første stik – det er afgørende, at vi får så mange med som overhovedet muligt.

Vaccinerne, de virker. Det er fakta. Hvis ikke du er vaccineret, så er der større risiko for, at du smitter videre. Giver coronaen måske til en ældre eller én der ikke har det samme stærke immunforsvar som dig selv, og hvor alvorlig sygdom eller senfølger og i værste fald død jo kan være konsekvensen.
Samtidig er der mere end fire gange større risiko for, at du selv bliver indlagt på sygehuset. Det presser kapaciteten, og det presser vores sundhedspersonale.
Jo færre der er vaccineret i vores samfund – jo større er risikoen også for, at virus spreder sig, og at smitten løber løbsk.

Lige nu har vi stadigvæk et åbent samfund. Det skal vi gøre alt, hvad vi kan for at bevare. Det skal vi også af hensyn til danske virksomheder og dansk erhvervsliv og af hensyn til kulturlivet. Vi ved, at økonomi og arbejdspladser er meget afhængige af hinanden, og især at vi fortsat har et åbent samfund. Og det er vaccinen, der er supervåbenet, også i den kamp.

Vi ved godt, at der bliver løbet stærkt på hospitalsgangene lige nu.
Sundhedsmyndighederne forventer en stigning i antallet af indlagte med covid-19, influenza og andre alvorlige luftvejssygdomme her hen over vinteren.
Der er mangel på personale mange steder – det kan mærkes rundt omkring på afdelingerne. Vi ved, at det er svært mange steder at få vagtplanerne til at hænge sammen. Og vi ved også nu, at sygehusene udskyder ikke-akutte og planlagte behandlinger.

Vores sundhedspersonale er, nøjagtigt som vi stod her sidst, både dygtigt og dedikeret, og vi ved, at I leverer en kæmpe indsats. Og det er en indsats, som er afgørende for hele vores samfund.

Regionerne er i gang med både fastholdelse og rekruttering, arbejdsmiljø og trivsel. Det vil formanden for Danske Regioner uddybe om lidt. Men vi ved også, at der skal mere til. Der er brug for at bakke indsatsen op.
Sammen med Enhedslisten og SF og Radikale Venstre forhandler regeringen lige nu en coronavinterpakke med særlige midlertidige indsatser, som skal hjælpe sundhedsvæsenet – både medarbejdere og patienter – igennem den her vinter, som vi nu er godt i gang med.

Oveni det pres, der allerede er på sygehusene, der kommer så den nye coronavariant. Vi har set den sprede sig meget hurtigt. Herhjemme er en række danskere nu bekræftet smittet med den nye variant, og alle forventninger er, at det tal – det vil stige yderligere i den kommende tid.
Der er meget, som myndighederne ikke ved noget om med sikkerhed i forhold til den nye variant, hvor smitsom den er, hvor farlig den er. Og om den i højere grad end andre varianter kan undvige vaccinerne. Vurderingen fra Serum Instituttet, og det vil direktøren uddybe lige om lidt, er, at det vækker bekymring, og derfor er der allerede taget en række skridt for at forsinke smittespredningen.
Nødbremsen med markante rejserestriktioner er blevet trukket for 10 afrikanske lande, herunder Sydafrika. Det betyder bl.a., at udlændinge i udgangspunktet ikke kan indrejse i Danmark, hvis de har bopæl i et af de ti lande. Og Udenrigsministeriet fraråder samtidig alle rejser til de ti lande.

Regeringen indfører også en krav om test for alle, der kommer til Danmark fra særligt udvalgte lufthavne, det vil sundhedsministeren uddybe om lidt. Og så gennemføres der selvfølgelig også en intensiv smitteopsporing ved mistanke om smitte med varianten i Danmark.
Også i resten af Europa vil Det Europæiske Smitteagentur, ECDC, ser på den nye variant med stor bekymring. Og på tværs af landene er der nu indført rejserestriktioner i relation hertil.

Desværre ser vi en høj og hastigt stigende smitte i EU. I mange lande vender ikke alene restriktioner, men også omfattende nedlukninger tilbage. Vi har stadigvæk et åbent Danmark, og det er vores klare ambition, at det skal forblive sådan.
Derfor har vi også henover den seneste måned indført en række smitteforebyggende tiltag. Coronapasset er tilbage. Det samme med mundbindet. Vi skruer op for testindsatsen endnu mere. Og nu skal der virkelig fart på vaccineindsatsen.

Der er sat fra myndighederne nu en række meget ambitiøse mål. Kapaciteten skal op, så myndighederne fra midten af december kan vaccinere en halv million danskere om ugen. Det er næsten en fordobling af den nuværende kapacitet.
Alle inviterede til både første, andet og tredje stik skal inden for en uge kunne få en tid i deres egen region og i rimelig afstand fra deres bopæl.
Og alle færdigvaccinerede danskere inviteres til tredje stik, inden der er gået seks måneder fra det andet stik, så alle kan få det tredje stik inden for de seks måneder. Det er altså nye klare mål fra myndighederne.

Vi er stadigvæk et af de lande, der har klaret os bedst igennem pandemien, og den kurs skal vi holde fast i, og vi skal fortsætte den.

Jeg håber, at jer, der endnu ikke har fået første og andet stik, vil gå ned og få stikket. Til jer, der har fået indkaldelsen til tredje stik – vi håber, I vil booke en tid så hurtigt som overhovedet muligt. Man kan sige det på den måde, at det er lige nu hvert et stik, der tæller. Og det er dét, der gør, hvor godt vi kommer igennem den her vinter.

Og med de ord giver jeg ordet videre i første omgang til sundhedsministeren.

Værsgo!

 


Sundhedsminister Magnus Heunicke: Ja, tak for det!

Ja, det blev altså i dag, 1. december, at vi fik den ny rekord for antal smittetilfælde – 5.120 i Danmark, og det betyder jo, at det plateau, vi har været på i en kortere periode i nogle dage her, hvor smittetallene stagnerede, og kurverne fladede ud – det kan betyde, at kurverne begynder at stige i dagene foran os igen her.

Den stigning, vi nu ser … måske ser ind i, den har ikke noget at gøre med den ny variant, Omikron-varianten, det er på den længere bane, at vi – myndighederne og hele Verden – er bekymrede for dén. Fordi vi må forvente, at hvis det er sådan, at Omikron er mere smitsom end Delta-varianten, og det er der en reel risiko for – jamen, så vil den have potentiale til på et tidspunkt at overtage den danske epidemi præcis, som vi har set med andre varianter, her konkret jo Delta-varianten før den.
Og derfor er vores opgave den helt klare at forsinke det tidspunkt, hvor vi får udbredt samfundssmitte med Omikron. Det vil sige, vi har altså et vindue nu, og det vindue ved vi, det kommer til at lukke sig. Så det vindue skal vi bruge klogt.
Og det er to ting, vi skal gøre. Det ene, det er, forsink udbredelsen – gør alt, hvad vi kan for det. Og det andet er – vi skal vaccinere helt i bund nu, for det er så afgørende at få vaccinerne ud, det tredje stik – dem, der stadigvæk mangler første og andet stik, og så alle dem der bliver inviteret nu. Dem der har børnefamilier, der først nu har fået invitationen. Det er så vigtigt, at vi bruger det vindue her klogt, for det bliver ikke ved med at være åbent for os. Og den situation skal vi altså udnytte.

Samtidig, så skal man også kunne regne med, at vores myndigheder de knokler og konkret vil jeg fremhæve smitteopsporingen, vi har jo et detektivarbejde uden lige, at de nu opsporer jo konkret Omikron-variantsmittetilfældene ud i tredje led, og det vi sige, man er i konkret kontakt/vejleder både om dem, der skal isoleres – og dem der skal testes omkring det. Det er et kæmpe stort arbejde, som vi har sat op.
Vi har syv bekræftede tilfælde med Omikron i dag. Langt de fleste af dem har jo direkte været ude at rejse eller er tætte kontakter til nogen, der har været ude at rejse, og det er én af grundene til, at vi fra midnat i nat indfører testkrav fra to lufthavne – det er to store lufthavnshubs … nemlig folk der lander i Danmark fra Dubai og fra Doha, de skal have en test, før de går videre ud af lufthavnen. Og det setup træder i kraft ved midnat her i nat her.

Og så kan jeg oplyse, at udover dem, som vi har bekræftet, så har vi 16 tilfælde, der slår ud på vores særlig hurtige variant-PCR-test. Vi venter fortsat at få resultatet af dét, der hedder helgenom-sekventeringen – altså, hvor vi ved præcist … men vi har altså 16, vi er opmærksomme på, om der kan være tale om Omikron-varianten. I mellemtiden, mens vi venter på at få svaret fra vores dygtige folk i laboratorierne, så er de i kontakt med smitteopsporingen, og også her er man ude i flere led for at opspore for en sikkerheds skyld.

Så lidt om testning. Der er rigtigt drøn på testning. Der er mange, mange, der vil testes, og det er godt. Og det er helt afgørende for netop at kunne agere hurtigt og kunne få stoppet alle smittekæder. Og vi kan se, vi har en af Europas allerhøjeste testrater. Men når det er sagt, så må vi også erkende, at vi oplever et meget, meget stort pres, særligt på PCR-testkapaciteten. Og derfor – en appel fra mig – det er helt afgørende, at den kapacitet, vi har, vi udbygger den løbende. Der er noget efterspørgsel globalt set på at få udbygget PCR, men vi har lagt indkøb ind og ordre ind, men der går noget tid, før vi kan opgradere med de robotter, så det er vigtigt, vi bruger PCR-testen klogt og rigtigt, og det vi sige: Budskabet fra os er, at man skal bruge en PCR-test, hvis man har symptomer på coronavirus. Hvis man har været i nær kontakt til en smittet. Eller hvis man har fået et positivt testsvar fra en antigentest. Og dér anbefaler vi helt klart, der skal man bruge en PCR-test. Det betyder så … og det er uanset om man er vaccineret eller ej. Men det betyder så også modsat, at dem der ikke er i den gruppe – jamen, så brug dog antigentesten, der er faktisk ledig kapacitet mange steder i de her hurtige quicktest/antigentest hos de private virksomheder. Og altså, det kan være, hvis man skal bruge en test til et grønt coronapas, så brug en antigentest. Jeg vil også sige, hvis man skal til … der er mange, der skal, det er julefrokostsæsonen, der er mange, der skal til julefrokost, og hvis man har brug for at blive testet inden da, så kan man også bruge de selvtest, som kan købes for en billig penge i rigtig mange forretninger rundt omkring i Danmark. Det er også en god idé. Der er ingen grund til, at alle skal igennem PCR-sporet udover dem, som jeg fremhævede her.

Så lige noget nyt omkring de to lægemidler, som Danmark har oplyst, at vi har indkøbt til lægemidler, som er udviklet til behandling af corona. Det er vigtigt at sige, det er ikke relevant for alle, men det har vist sig i forsøgene at have nogle gode effekter, især på nogen risikogrupper. Og jeg kan oplyse, at vi forventer at modtage den første leverance af det ene lægemiddel i løbet af næste uge. Hvornår og hvordan og for hvem, at det bliver relevant at bruge det her lægemiddel, det er nogle konkrete tabletter – jamen, det er vores sundhedsmyndigheder i fuld gang med at vurdere, og det er op til dem, hvornår og hvordan og til hvem det skal tages i brug.

Så vi har altså nogle stærkere våben end vi har haft før. Lad os bruge dem klogt, og lad os bruge dem sammen.

Tak!

 


Statsminister Mette Frederiksen: Tak for det!

Så går vi til Brostrøm – værsgo!

 


Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Mange tak!

Vaccinerne er supervåbenet. Det er det helt fantastiske supervåben, vi har i vores værktøjskasse, og det er dét, der skal bringe os helskindet igennem den her vinter, sådan at vi kan holde et åbent samfund, et sygehusvæsen der kan behandle sygdom, og samtidig så vi undgår unødig sygdom og dødelighed. Det har været målet helt fra dag 1 i denne her pandemi, og det vil det være fortsat, og det er vaccinerne, der skal bringe og igennem.

Og det ser sådan set rigtig godt ud. Vi har inden for de forløbne par dage rundet 4,6 millioner vaccinerede i det her land. Det var det mål, vi satte os, da vi stod i den her Spejlsal for et par måneder siden og sagde, vi havde et 90-procent-mål inden 1.10. Det nåede vi ikke helt, men det tal, vi sigtede efter, det var de 4,6 millioner, som vi nu har rundet. Det er helt fantastisk. Jeg synes, vi skal takke os alle sammen og en særlig tak til alle jer, der har taget vaccinerne.

Men vi er ikke i mål endnu.
Hvis I kigger ned i tallene i avisen i morgen, så står der ikke 90 procent, der står nok 88 eller sådan noget, og det er så fordi, at vi hele tiden sender nye invitationer ud, og det har vi også gjort, siden vi satte os det mål den 1.10. Vi har løbende inviteret folk, der flytter til, og folk der fylder 12 år osv. Og nu har vi jo så udvidet endnu engang vores vaccineprogram med børn mellem 5 og 11 – det er 431.000 nye invitationer, som vi nu begynder at rulle ud over den kommende uge. Og det betyder jo, at vores målsætning – vi har hævet barren for os selv. Vi vil stadigvæk holde fast på de 90 procent, og det skal vi nok også komme. Men nu skal vi igen have tempo i vaccinationsindsatsen.
Og der er jeg rigtig ked af selvfølgelig, at der er mange børneforældre, og også mange der har fået invitationen til tredje stik, som har skrevet til os og sagt, at det er fint med invitationerne, men det er svært at få tid. Og der arbejder vi benhårdt sammen med regionerne for at komme op i tempo – både sådan, at man kan få en vaccine inden for maksimalt en uges tid i nærheden af dér, hvor man bor, sådan at vi får den vaccineeffekt. Og det kan vi godt, vi skal nok komme derop. Det har vi vist, vi kan før i Danmark. Vi har været oppe og vaccinere over 100.000 i døgnet i det her land – så selvfølgelig kan vi komme op i tempo igen.
Vi har til dags dato leveret over 10 millioner vaccinationer mod covid-19 i Danmark.

Så en opfordring til alle jer, der har fået invitation til jeres barn: Tag vaccinen – tag den så hurtigt som muligt. Vi har brug for immuniteten for, at vi kan komme igennem vinteren. I har brug for at vaccinere jeres barn for barnets skyld, for familien og trivslens skyld og sådan, vi kan holde vores skoler åbne, og børnene sikkert og trygt kan gå i skole.

Hvis I får en invitation til tredje stik – så tag den og skynd jer at bestille en tid og prøv igen, hvis der ikke lige er en ledig tid, så prøv igen næste dag. Der bliver løbende lagt nye tider ud.
Det er ekstremt vigtigt, at vi får vaccineret så mange som muligt og så hurtigt som muligt med tredje stik. Fordi revaccinationen, den giver en øget effekt særligt i forhold til at forebygge alvorlig sygdom og indlæggelse på sygehus og så videre.

Vi runder lige om lidt de 900.000, der har fået et tredje stik. Vi er oppe på, at det er 1½ million, som enten er vaccinerede eller inviteret til det, og vi ruller fortsat ud helt ned til 18 år, så der kommer jo invitationer til os alle sammen. Og rigtig mange af os over 50 år, vi kan faktisk se frem til også at blive inviteret på den her side af jul.
Og jeg glæder mig selv personligt til at få det tredje stik.

Mange tak!

 


Statsminister Mette Frederiksen: Tak for det!

Henrik, vi går til dig.

 


Direktør i Statens Serum Institut Henrik Ullum: Ja, mange tak.

Det er kun lidt over 2 uger siden, at sydafrikanske forskere, de fik isoleret det første og sekventeret det første eksempel på den her nye bekymringsvariant, som nu har fået navnet Omikron.
Dét, der er problemet med Omikron, det er to ting – dels er det en variant, der har rigtig mange mutationer, og dels er det en variant, der på meget kort tid udkonkurrerede Delta i det område, hvor den blev fundet først i Sydafrika omkring Johannesburg.
De mutationer, den har, det er mange af det over 30 – ligger i det protein, der hedder Spike-proteinet. Spike-proteinet, det er dét, der sidder yders på virus, og det er dét, der binder sig til vores celler og dermed afgørende for, hvor godt det kommer ind i cellerne og dermed stor indflydelse på, hvor smitsom den er.
Det er desværre også dér, vores antistoffer, når vi er vaccineret, skal binde, og derfor kan det også have betydning for vaccinernes effektivitet.

På nuværende tidspunkt er der rigtig mange ting, vi ikke ved om den her nye Omikron-virusvariant. Og de vigtigste ting, vi skal vide noget om, det er hvor smitsom, den er – det er, hvor godt vores vacciner virker, og det er hvor alvorligt, det er.

Jeg vil prøve at sige noget af dét, vi trods alt alligevel ved.
Som jeg sagde før, så gik der altså ganske få uger fra man fandt de første eksempler til den blev fuldstændig dominerende i den provins, Guateng-provinsen i Sydafrika.
Og derudover, så har man kunnet se, at i Sydafrika, der har man i den samme periode oplevet en syvdobling af smitten, det daglige smittetal altså og en firdobling af positivprocenten, som altså indikerer, at den smitter betydeligt mere, end den Delta-variant, der cirkulerede før.

I det sydlige Afrika har man på nuværende tidspunkt lige nu fundet 147 tilfælde, man har bekræftet med sekventering, og herudover er der i alt internationalt lige nu rapporteret 108 tilfælde. Og heraf, som vi hørte sundhedsministeren nævne, har vi fundet de syv i Danmark. Og når vi som et lille land finder syv, så er det nok ikke, fordi vi har så mange flere af dem end som mange andre lande. Det er selvfølgelig, fordi vi er gode til at finde dem.
Og dét, der vil ske den næste tid, det er, at vi vil finde ud af, hvor mange flere, der bliver fundet uden for Afrika, og vi vil også se, hvor meget mere spredning, der sker i Afrika. Og der vil vi så blive klogere på, i løbet af de næste uger, hvor smitsom Omikron er.

Så er der det næste punkt: Følsomhed for vacciner.
Og som nævnt, så er der altså mange mutationer i det her såkaldte Spike-protein. Og det får Spike-proteinet til at ændre tredimensionel form, og derfor er der betydelig bekymring for, at antistoffer udløst af vacciner ikke vil binde sig helt så godt til den her nye virusvariant.
Men når det er sagt, så er de her vacciner, de er rigtig effektive. De udløser høje antistofniveauer. De udløser et meget bredt antistofrespons. Og endelig, så udløser de også dét, der hedder et cellulært immunforsvar, og for det kan man sige, at der er det meget svært for virus at mutere sig ud af. Og derfor er både vi og andre myndigheder enige om, at vaccinerne vil formodentlig fortsat have effekt mod den her nye variant. Men det er klart igen her, der vil vi få mere viden. Vi er i gang med at isolere virus. Vi er i gang med at lave titreringsforsøg, og der vil vi i løbet af uger finde ud af, hvor godt virker antistofferne og dermed vaccinerne mod det her nye virus.

Så er der alvorlighed. Vi har fået nogle første meget, meget foreløbige meldinger fra en enkelt sydafrikansk læge, der indikerer, at det giver lidt anderledes symptomer, nogen gange lidt mildere, men præget af meget træthed. Men det er værd at huske, det er ikke tydeligt beskrevet, hvad der sker, når den her virus den rammer en aldrende befolkning. Det er også værd at bemærke, at Sydafrika i den samme periode, hvor de har set den her nye variant komme – altså set en stigning i mængden af virus, der har de altså også oplevet en stigende dødelighed af covid-19 – dog uden at nå de niveauer de har set i deres største bølger.

Godt. Hvis vi så siger, hvad er det så, vi gør nu.
Vi forfølger som myndigheder dét, der hedder en forsinkelsesstrategi. Det er altså, som vi hørte sundhedsministeren sige – vi vil gerne forsinke det tidspunkt, hvor den her virus rigtig finder indpas i Danmark. Det har vi prøvet tidligere. Vi har prøvet det med Delta-varianten, hvor vi lykkedes med det i flere måneder.

Denne her strategi, den går på to ben. Det første ben er en meget, meget intensiv test, hvor vi altså bruger den her variant-PCR, der kan genkende nogen af de mutationer, der er i Omikron, og så kan vi følge op med, at Styrelsen for Patientsikkerhed laver en intensiveret smitteopsporing og dermed forhindrer, at smitten breder sig videre ud. Og derefter følger vi så med en sekventering, og det vil altså sige, vi læser virus’ arvemateriale fra den ene ende til den anden, hvor vi så kan be- eller afkræfte de endelige tilfælde.

Det andet ben, den her forsinkelsesstrategi står på, det er at forhindre, at virus overhovedet kommer til landet. Og det er derfor, der er lavet meget strenge rejserestriktioner for 10 lande i det sydlige Afrika. Og det er også derfor, som vi hørte sundhedsministeren nævne, at der bliver lavet intensiv testning for nogen af de store lufthavne, der bringer rigtig mange rejsende ind fra det sydlige Afrika og i øvrigt også fra resten af Verden, så vi på den måde får et overblik over, hvor den her variant er.

Til sidst lige et par ord om epidemisituationen lige nu. Vi har siden tredje uge af september oplevet kraftigt stigende smitte. Og som vi har hørt flere talere i dag, så har vi desværre i dag sat en ny rekord på over 5.000, og vi forventer også et højt smittetal i morgen, så vi er altså på en stigende smittekurve.

Hvis vi kigger på indlæggelsestallene, så har de heldigvis været nogenlunde stabile over den sidste uges tid – omkring 80 nyindlagte om dagen og omkring 440 indlagte dagligt. Men med en stigende smittekurve må vi frygte, at også indlæggelsestallene kan komme til at stige yderligere, og dertil kommer vinteren, der kommer en julesæson, som kan sætte yderligere pres på smitten. Det er så her, vi håber, at såvel mundbind som coronapas kan være med til at lægge en dæmper på den her stigende smitte.

Hvad kan vi gøre. Vi hørte Søren Brostrøm sige det fuldstændigt klart og tydeligt: Vi har ét helt afgørende supervåben – det er vacciner.
Med den nuværende Delta-variant, der ved vi, at når vi vaccinerer, der kan vi forebygge mindst to ud af tre infektioner. Vi kan forebygge videresmitte fra dem, der alligevel bliver smittet, og endelig, så kan vi forebygge 9 ud af 10 indlæggelser. Og de her effekter, de er mindst lige så gode, hvis man er en af dem, der får det tredje stik – faktisk i flere tilfælde en lille smule højere.

Og hvis vi bruger det supervåben og i øvrigt holder fast i vores gode vaner og sunde fornuft, så tror jeg også, at vi kommer igennem den her vinter med et åbent samfund – også med en Omikron-variant.

Tak!

 


Statsminister Mette Frederiksen: Tak for det!

Og endelig, så giver jeg ordet til formanden for Danske Regioner.
Værsgo Stephanie!

 


Formanden for Danske Regioner Stephanie Lose: Tak for det!

Vi oplever et akut pres på sundhedsvæsenet lige nu, som er alvorligt. Der er sengepladser, der er lukket, fordi der ikke er medarbejdere nok til at tage sig af patienterne. Og planlagte behandlinger bliver udskudt.

Der er tale om en ekstraordinær situation, hvor der tilsammen er flere faktorer, som presser sundhedsvæsenet.

For det første, så er der jo mennesker, som er alvorligt syge med Corona, og andre der er på hospitalerne til observation for Corona. Begge dele er vældige tidskrævende at passe og håndtere, og det presser hele hospitalet.

For det andet, så oplever vi generelt på hospitalerne, at der er flere danskere end vanligt, der har brug for akut behandling. Og det mærker vi jo ikke kun på hospitalerne, det er vigtigt at sige, det mærker man sådan set hele vejen igennem sundhedssystemet. Det mærker man også ude hos de praktiserende læger, i Lægevagten og 1813 og i vores ambulancer, hvor der også bliver ydet en kæmpe indsats.

Og så er der følgevirkninger af sygeplejerskernes strejke, som bl.a. betyder, at ferieafviklingen stadigvæk pågår, og der er en hel naturlig træthed hos mange sundhedsmedarbejdere generelt oven på en lang periode, hvor der er blevet trukket mange veksler.

Det betyder desværre, at det har været nødvendigt på alle hospitaler igen at udskyde planlagte operationer og behandlinger for at prioritere dét, der er akut og livstruende. Og dertil kommer jo også, at patienter, der får udskudt deres behandling længe nok – ja, de bliver ikke raske. De kan også på et tidspunkt få et akut behov.

Og jeg forstår rigtig godt, at de mange, der venter på en behandling og gentagne gange har prøvet at få den udskudt, at det for dem er en rigtig træls situation, og at det også er en situation, som kan have effekt på den livskvalitet, man har.
Og til jer vil jeg gerne sige, at vi er meget opmærksomme på det. Og vi gør alt, hvad vi kan for at hjælpe så mange af jer som muligt – også selvom ventetiden kan virke lang. Og der er ingen tvivl om, at de dygtige medarbejdere på vores hospitaler de yder en kæmpe indsats.

Det er vigtigt for mig at sige, at man skal ikke være bekymret for, hvis man bliver akut eller livstruende syg eller kommer ud for en ulykke, at vi så ikke også godt kan hjælpe, når man kommer ind i sundhedsvæsenet.

Lige nu udfoldes der i alle regioner – på alle hospitaler – stor kreativitet, når det handler om at bruge flere faggrupper til at løse opgaverne og omlægger arbejdsgange, så alle kompetencer udnyttes bedst muligt, og opgaven løses bedst muligt.

Og ja, så er vi i en situation, hvor vi også prioriterer, og at der er patienter, der oplever at få udskudt deres behandling.

Vi er også opmærksomme på at bringe både den offentlige og den private kapacitet bedst muligt i spil.

Samtidig er vi i dialog med almen praksis og med kommunerne om at forebygge så mange indlæggelser som muligt. Og med kommunerne om at kunne hjemtage færdigbehandlede patienter hurtigst muligt.
Og det er vigtigt at sige, at det er – både på kort og på lang sigt – en vigtig del af løsningen på vores udfordringer med sygehuskapaciteten, at vi undgår unødige indlæggelser på vores sygehuse.

Og derfor så er det også vores håb, at regeringen snart indkalder Folketinget til forhandlinger om den længe ventede sundhedsaftale, som kan give både kommuner, regioner og praksissektoren gode rammer for forebyggende og nære indsatser og bidrage til et bæredygtigt sundhedsvæsen – også i fremtiden.

Vi forbereder os på, at presset på sygehusene kan stige yderligere i den kommende tid. Og covid er én af de faktorer, der presser sundhedsvæsenet.
Derfor vil jeg også gerne opfordre alle til at lade sig vaccinere af hensyn til dem selv, men også af hensyn til situationen i sundhedsvæsenet. Og i den forbindelse vil jeg gerne tilføje, at vi i regionerne arbejder intenst på at opbygge yderligere kapacitet til at vaccinere og til at hjælpe jer, der gerne vil tage imod tilbuddet om vaccination, fordi det er så afgørende for epidemiens udvikling. Og vi vil gøre alt, hvad vi kan for at kunne hjælpe jer til at få jeres vaccine hurtigst muligt, og vi håber, I har tålmodighed til også at prøve igen, hvis der ikke lige er en ledig tid første gang, I prøver, eller I ikke kommer igennem første gang I prøver. Jeg forsikrer jer om, at der er mange dygtige medarbejdere derude, som yder en kæmpe indsats for, at vi lykkes med at øge den kapacitet, der er, så I kan få jeres vacciner.

 


Statsminister Mette Frederiksen:  Tak for det!

Det var dét, vi ville starte med at sige indledningsvis.

Og nu åbner vi op for spørgsmål – lad os tage DR først.

Værsgo!

 


Anja Westphal, DR: I betoner alle sammen, hvor vigtigt det er, at vi får det her stik, evt. det tredje stik, hvis det er dét, man bliver inviteret til.
Og Ullum, du taler om et supervåben i form af vacciner, men hvor sikre er I på, at vaccinerne er et supervåben over for Omikron, fordi det lyder som om, I ved ganske lidt om, hvad effekterne egentlig er af vaccinerne. Risikerer man ikke, at man pludselig står med et stort vaccineprogram, som bliver overhalet inden op.

 


Statsminister Mette Frederiksen: Tak for det – Henrik.

 


Direktør i Statens Serum Institut Henrik Ullum: Jo, jeg lagde jo netop vægt på, at der er betydelig usikkerhed, og det gør alle myndigheder. Vi har ikke set hverken vaccinations … altså laboratorieforsøg eller kliniske data endnu.
Men stadigvæk som immunolog, så ved jeg, at antistofferne de binder sig bredt, og jo flere antistoffer man har, jo større sandsynlighed er der for, at antistofferne de vil binde sig til det her virus.
Og tilsvarende, som jeg også prøvede at sige, så er der cellulær immunitet, som er dét, der hjælper os rigtig godt, hvis vi alligevel er blevet smittet med, at vi så ikke bliver alvorligt syge og evt. dør af infektionen.
Og det er klart, det er den vurdering, jeg lægger/laver som immunolog, som vi lægger/laver på Serum Instituttet, men som stort set alle myndigheder, alle lande laver den samme strategi nu. Og det er jo selvfølgelig, fordi det er sådan set, ikke kun for Danmark, det er for hele verden det bedste våben, vi har. Hvis det viser sig, at Omikron er en grim fætter at få indenfor, så er det simpelthen det bedste, vi kan gøre.
Og det er klart, hvis ikke det virker helt så godt, som vi håber, så må vi tage det derfra, men lige nu, så tror vi, og vi regner med, at det kommer til at virke, og det er derfor, vi lægger så meget vægt på, vi skal vaccinere nu.

 


Anja Westphal, DR: I snakker også om, at der er et lille vindue nu for at stoppe den her grimme fætter. Så samtidig kommer det fx frem, at man har lokaliseret en smitte ved en stor koncert i Aalborg med 2.000 mennesker.
Dét, man skal gøre, er det så ikke snarere at gå ind og isolere alle de pågældende – måske komme med nogen restriktioner i områder, hvor man har den her smitte, måske gå mere håndfast til værks end bare med vaccinerne?

 

 

 

Statsminister Mette Frederiksen: Brostrøm først!

 


Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Altså, vi har jo her over weekenden netop i lyset af den nye Omikron, der har vi jo skærpet vores retningslinjer for nære kontakter i isolation og nærkontakter endda i tredje led – dét, vi kalder nærkontakter til nærkontakter. Så det har vi jo gjort netop i forhold til den forsinkelsesstrategi, som Ullum beskriver.
Nu har vi prøvet det med varianter før, og det er klart, når vi har en ny bekymrende variant som det her, så gør vi alt, hvad vi overhovedet kan for at dæmme den ind og forsinke dens mulige … altså, nu er den jo i Danmark, men så vi kan vinde tid, og det er jo dét, vi gør. Og det er jo ganske betydelige restriktioner, kan man sige, på de berørte nære kontakter, som bliver opsporet, de skal så isolere sig selv, og så skal de testes med PCR tre gange – og først hvis den sidste, den er negativ, så kan de gå ud af deres isolation. Og det samme skal deres nære kontakter.
Det er jo ganske betydelige, hvad kan man sige, smittekæder vi opsporer og isolerer. Og det er de tiltag, vi kan gøre, som vi også synes er rimelige i den situation, hvor vi både vinder tid til, at smitten ikke spreder sig, men vi vinder også tid til, at vi får en bedre forståelse af den her nye variant Omikron. Og det er også vores erfaring fra andre varianter. Allerede i løbet af en uges tid eller to, vil jeg forvente, vi ved meget mere om alle de spørgsmål, I har, som vi også har. Hvor smitsom er den. Hvor synliggørende er den. Hvordan er immunitetsforholdene osv., osv. De data vi vil få fra udlandet og fra hjemlige forskere i løbet af få uger, og så er vi meget klogere, og så vinder vi tid indtil da.

 


Anja Westphal, DR: Men du kunne ikke tænke dig et redskab, der hed – at få mulighed for at isolere fx alle deltagere til et arrangement, som dét, hvor man jo ikke aner, hvem man har været i nærheden af. Om man har været i nærheden af en smittet.

 


Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Nej altså, der bliver lavet smitteopsporing ved sådan en begivenhed, og det gør, at vores kolleger i Styrelsen for Patientsikkerhed får ganske travlt, og de har jo hele tiden et forsigtighedsprincip, det ligger også i vores retningslinjer, så sådan en event, som den der kan potentielt godt være ganske mange nære kontakter til nære kontakter, som så bliver isolerede. Så jeg mener sådan set allerede, vi har det relevante værktøj i værktøjskasser.

 


Anja Westphal, DR: Du tror ikke, det kan afføde tilfælde, at man har været 2.000 mennesker samlet med én der havde …

 


Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: … risikoen er der. Det er jo derfor, de bliver smitteopsporet. Det er derfor, der er en betydelig opmærksomhed på det. Vi arbejder jo i døgndrift, eller det gør kollegerne i smitteopsporingen, lige så snart vi har det signal, og det bliver spændende – måske lidt for spændende at se, hvad der kommer ud af lige præcis den hændelse.

 


Statsminister Mette Frederiksen: Og så går vi til TV 2.

 


TV 2: Jeg vil godt lige … nye variant … for Søren Brostrøm, du siger jo, at det er allerstørste fokus at få begrænset udbredelsen af den nye variant.
Sundhedsministeren siger, at det er et af de allervigtigste våben, det er at vinde sig tid. Det er et budskab, du jo sådan set også har. Alligevel, så er det kun to lufthavne uden for Europa, hvor der kommer skærpede restriktioner, selvom vi jo ved, den er fundet mange steder i Europa – i Belgien, i Holland og i England. Hvorfor ikke have en skærpet indsats ved grænsen, hvis man kommer fra de lande, eller et andet land i Europa.

 


Statsminister Mette Frederiksen: Henrik først!

 


Direktør i Statens Serum Institut Henrik Ullum: Jamen, der er lavet en meget grundig analyse af de forhold. Og det er selvfølgelig at sætte testkapaciteten ind dér, hvor der hvor risikoen er størst.
Sagen er lige nu, at der er rigtig meget trafik i især Københavns Lufthavn, men i de danske lufthavne i det hele taget. Og hvis man skulle teste fra alle afgange, det ville der simpelthen ikke være plads til i testkapaciteten. Og der er simpelthen lavet analyser, hvor er det, de fleste rejsende kommer fra i det afrikanske kontinent, og det er så startet med de to lufthavne, som blev nævnt her.
Og derudover må man sige – ja, varianten er fundet i andre lande, men det er jo på samme måde, som vi har fået rapporteret syv tilfælde – langt de fleste af de syv tilfælde har jo rejst direkte enten i Sydafrika eller har haft kontakt med en fra Sydafrika. Og det gælder jo det samme i de lande, du nævner nu. De har også primært importerede tilfælde, og derfor er risikoen på nuværende tidspunkt ved de lande betydeligt mindre. Det er …

 


Statsminister Mette Frederiksen: … men det er også vigtigt at tilføje, der er trukket i den såkaldte nødbremse i forhold til det sydlige Afrika, men det kan udenrigsministeriet lige uddybe.

 


Udenrigsministeriet: … men det er rigtigt, ligesom Henrik siger, at de lande der er blevet lukket ned for, det er jo dér, hvor altså enten Sydafrika, hvor vi ved, der er samfundssmitte, og man endda kan støde på den, hvis man bare bevæger sig rundt. Og så ligger det i landene rundt omkring, hvor vi ved, de tester nærmest ikke, og der bliver heller ikke sekventeret, og vi ved, der er meget porøse grænser for Sydafrika, og de lande der ligger lige nord for, og det er derfor den gruppe af lande, vi har valgt 10, der er en lang række EU-lande, der har 6,7 eller 8, men det er alt sammen i denne her region.
Der er ikke endnu, som Henrik også siger set samfundssmitte i de 10-12 EU-lande, hvor der er konstateret import af smitte, men altså ikke en EU-samfundssmitte. Og derfor er det den gruppe lande, der er fokus på.

 


TV 2: Så er der vaccinen, hvor I jo også hele raden igennem siger, det er supervåbenet.
Vi ser jo lande i Europa begynde og nærme sig vaccinepligt. Hvor langt er du egentlig fra at ville gå ind på den bane – Mette Frederiksen.

 


Statsminister Mette Frederiksen: Altså, vi er jo … nu har vi givet mange af tallene i aften – rigtig, rigtig glade for, hvor mange danskere det har valgt at gå hen og lade sig vaccinere. Og noget tyder også på, at udrulning af børnevaccineprogrammet, hvad angår covid-19 er kommet godt fra start – jeg tror, det er ca. en tredjedel af de børn, der er indkaldt – og det er de 10-11-årige, som allerede nu har booket en tid. Det er faktisk lidt mere, end hvad vi havde turde håbe på, fordi det er over ganske få døgn. Så man må sige, samlet set går det utroligt godt i Danmark med helt frivilligt og ordentligt at få folk til at tage vaccinen. Og det er, vil jeg gerne sige – jeg tror både på egne af myndigheder og os politikere – den vej, vil helst vil betræde.

Vi holdt et pressemøde for noget tid siden, hvor vi sagde det direkte til dem, der endnu ikke er blevet vaccineret med første stik, at vi meget, meget gerne ville have, at man gjorde det. Og det kunne man så se i dagene efter, at det var der rigtig mange, der faktisk valgte at gøre.
Og dét, vi har behov for nu, det er, at der virkelig bliver sat skub i det tredje stik, og det er en af grundene til, vi holder pressemøde i dag, fordi vi måske også har en fornemmelse af, at der er nogen, også blandt vores ældre, der siger – jamen, jeg har fået første og andet stik, er det ikke fint. Og virkeligheden er den, at tredje stik er lige så vigtigt, som de to første.
Så man kan sige, vi ligger rigtig godt til på første og andet stik. Der er ved at komme godt gang i tredje stik. Det er her, vi har behov for at få sat turbo på. Og det ser også ud til, at børnevaccinationsprogrammet kommer godt fra start. Og det er den måde, vi helst vil gribe det an på i Danmark. Altså, at man selv træffer beslutningen om vaccinen, men I kan jo også høre på tværs af myndigheder, regioner og regeringen, at vi siger det så klart, som vi overhovedet kan: Det eneste supervåben, vi har – vi har mange redskaber – men dét eneste supervåben, vi har, det er vaccinen – både på individplan, men også på samlingsplan, så endnu en gang en opfordring til, at man bliver vaccineret, men vi vil helst gøre det på den måde, vi har kunnet gøre det indtil nu.

 


TV 2: Inden sidste spørgsmål skal jeg bare være sikker på: Betyder det, at du er meget langt fra en vaccinepligt?

 


Statsminister Mette Frederiksen: Ja, det gør det. Jeg kunne selvfølgelig også have svaret så kort.
Vi ser selvfølgelig, hvad der sker i andre lande, men det er helt oprigtigt fra vores side, at vi vil aller-aller-aller-allerhelst have, at det er det enkelte menneske, der træffer beslutningen. Men vi har omvendt ikke noget imod, nogen af os, der står her at gør meget, meget klart, hvor vigtigt det er, at det valg så også bliver truffet.

 


TV 2: Sidste spørgsmål, det er i forhold til den første undersøgelse, der viser, at danskerne sådan set mener, der er for få restriktioner fra myndighedernes side. Hvad siger det dig?

 


Statsminister Mette Frederiksen: Ja, nu kan myndigheder jo få lov til selv at knytte et par ord til undersøgelsen.
Jeg tror egentlig først og fremmest, det er et udtryk for, at danskerne over en bred kam tager situationen omkring covid-19 ganske alvorlig. Og vi er jo alle sammen utrolig glade for, at vi kan have et åbent samfund, og mon ikke også de fleste følger med i udviklingen i lande omkring os og i resten af Europa, som lukker ned, indfører også hårde restriktioner. Men vi begynder jo alle sammen at kunne mærke det i vores hverdagsliv, selvom vi har et åbent Danmark, så får vi jo flere og flere beskeder alle sammen om, at vi har været i nærheden af én, der er konstateret smittet. Vi bliver testet, tror jeg, de fleste af os oftere og med en højere hastighed, end hvad der har været gældende de senere måneder, og kan jo se, at tallene er på vej op. Så jeg tager det egentlig som et udtryk for, selvom at coronatræthed også er blevet en del af den danske ordbog, at vi kan godt se, at det er en alvorlig situation, og vi ønsker at komme igennem denne her vinter, men Brostrøm kan jo få lov at supplere.

 


Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Ja, og tak for spørgsmålet.
Hvis jeg skal nuancere data en lille smule – altså, så kan man ikke tage dem bare entydigt ned som bare et bredt ønske om flere restriktioner. Det er udtryk for en stigende bekymring i den danske befolkning omkring epidemien. En fuldstændig relevant bekymring, som jeg godt forstår, og som jeg deler, og som jeg godt forstår, befolkningen har. Og i den situation, så må man meget gerne lytte til myndighedernes råd og anbefalinger og de krav og restriktioner og tiltag, de har sat ind. Og der efterlyser man lidt mere tydelig. Og det ved vi, sådan har det været gennem hele epidemien, og det er bl.a. derfor, vi har anbefalet, også fra faglig side, her over de senere uger, at når vi indfører sådan noget som grønt coronapas, når vi indfører mundbindene, at det så bliver gjort langt hen af vejen som krav, fordi det der med at lave en blød anbefaling – tag et mundbind på og sådan noget, det har vi set, tidligere i epidemien, er svært at navigere i som befolkning, og så får vi ikke den efterlevelse, og derfor får vi heller ikke den effekt på epidemien.
Så det er sådan, jeg læser de adfærdsdata. Og så læser jeg også heldigvis da ned i dem en stadigvæk … et rum for, at der er flere, der gerne vil tage vaccinen. Der er nogen, der skal overbevises, og vi skal bruge mere energi på at overbevise dem om dét, og andre tiltag.
Men der er i hvert fald plads til, at vi som myndigheder kan være endnu mere tydelige i vores råd og anbefalinger – både til befolkningen og til det politiske niveau, og det er sådan, vi tager det ned i den her situation.

 


Statsminister Mette Frederiksen: Bæksgaard.

 


Anders Bæksgaard, Politiken: I siger alle sammen, at vaccinerne er supervåbenet, og så står vi alligevel i en situation en vinter, hvor coronaen florerer stærkere, end den gør om sommeren, og er ikke helt oppe i tempo, hvad angår vores muligheder for at vaccinere det antal, vi vil. Vi kan se, der er mange, der venter utrolig lang tid. Nogen kan ikke reservere tid til andet stik osv.
Hvorfor har regeringen ikke sikret, at vi var klar på forhånd, når vi ved, at corona rammer om vinteren.
Hvad er der gået galt?

 


Statsminister Mette Frederiksen: Sundhedsministeren!

 


Sundhedsminister Magnus Heunicke: Ja, og jeg ved godt, der er nogen nu, som står og venter, og nogen har endda, kan de se, der er kun en tid ret lang fremme i december måned – til dem må vi sige: Der kommer flere tider, og det kommer der hele tiden. Jeg kan sige … og der har vi brugt alt, alt privat kapacitet. Der er nu lavet en aftale med Danske Regioners hjælp med de praktiserende læger i hele Danmark, der også er med til nu at gøre det her. Og der er også lavet aftaler i Region Hovedstaden med private udbydere. Og Hovedstaden åbner i morgen vaccinationssteder i Fælledparken, i KB-Hallen og ved Nørreport Station, så der er altså virkelig tryk på alt her. Og sagen er jo den, at … og det har vi også forberedt, men sagen er jo den, at mens vi forberedte det, så kom der to ting, der skete samtidig … næsten samtidig – og det ene, det var, at sundhedsmyndighederne rykkede en lille smule frem på invitationerne – faktisk … ja, 2-3 uger frem, og dvs. pludselig kom der rigtig mange, der fik deres indkaldelse i samme uge for et par uger siden her. Og så fik vi også meddelelsen fra EU om godkendelsen til børnevaccinationer, som blev sendt ud også og vel egentlig samme dag nærmest, som I også godkendte til de første grupper her, og det vil sige, så må der altså komme nogen propper. Men vi kæmper, jeg kan kun sige – vi kæmper alt, hvad vi kan, og vores regioner og vores medarbejdere kæmper alt, hvad vi kan – og det gælder både vaccinationssteder, og det gælder det private, og det gælder det offentlige system, og det gælder også de hotlines, som nogen mennesker også kan gøre brug af, hvis de ikke kan komme …

 


Anders Bæksgaard, Politiken: … men det er da ikke en forklaring på, hvorfor du ikke bare har givet de praktiserende læger lov til at vaccinere noget tidligere i forløbet. Det har jo ikke noget med dét at gøre.
Så hvorfor har du ikke handlet noget tidligere. Hvorfor ikke allerede i sommer – gå ind og så sige: Vi skal have lagt en plan for vinteren, der er ikke tale om rettidig omhu her.

 


Sundhedsminister Magnus Heunicke: Jamen, det er så din vurdering.
Når det drejer sig om vores læger – så er jeg glad for, at den aftale nu er blevet lavet, og jeg ser frem til, at de også kan være med til at trække et læs her.
Man kan sige – noget af dét, vi også har en indsats for, det er jo vacciner i forhold til influenza, som jo også er vigtigt. Og det var præcis det, der vil vi godt bruge vores læger. Det var sådan et spor … vi kunne bruge dér. Og der måtte vi jo så konstatere, at de … det var ikke helt nok, og der har vi så udvidet til at bruge andet … Så jeg synes ikke det er helt rigtigt at sige, at hvis vi bare havde lægerne noget tidligere så ville vi ikke have den udfordring.
Det er nødt til at være … altså vi kæmper for at få den her kapacitet op. Og vi får meldinger ind på – altså hver dag fra de forskellige regioner, der også kæmper med alt deres forskellige udfordringer for at få den her kapacitet op. Og det er jo både med testkapacitet, og det er vaccine. Men altså vaccine er det aller-allervigtigste. Og målet er, at vi skal op og vaccinere langt flere om ugen, end vi gør i dag.
Hvis du ser kurven, så går det opad nu her. Og det er meget, meget positivt, og at man skal kunne få vaccinen inden for en uge tæt på, hvor du bor.

 


Anders Bæksgaard, Politiken: Hvis man kigger …. bare lige et sidste spørgsmål, hvis man kigger på et land som Østrig, som har de lavet nye restriktioner. Vi ser udgangsforbud målrettet ikke vaccinerede og nu også pligtvaccine.
Men lad os bare tage det første først.

Hvorfor er regeringen ikke klar til, hvis der skal laves restriktioner, og så lave dem fuldstændig målrettet de ikke vaccinerede, det kunne fx være udgangsforbud?

 


Statsminister Mette Frederiksen: Altså, vi har ikke på noget tidspunkt haft udgangsforbud under pandemien, hverken i første bølge, anden bølge eller i den vinter, vi nu er påbegyndt, og det er ikke et redskab, vi på noget tidspunkt har haft et ønske om at tage i brug. Jeg tror sådan set, at en af forklaringerne på, at vi er kommet så godt igennem den her krise indtil nu, som vi er, er, at vi har valgt de rigtige redskaber på det rigtige tidspunkt. Og udgangsforbud er jo et meget, meget indgribende værktøj, som givet vil have en række følgevirkninger. Og selv i de perioder, hvor vi har haft nedlukninger over længere tid, er jeg ikke i tvivl om, at noget af dét, der har gjort, at mange danskere er kommet igennem, det er, fordi man har kunnet komme ud, bevæge sig, dyrke motion, tage i skoven, være sammen med sin familie uden for og haft den frihed. Så man kan sige udgangsforbud, har vi ikke på noget tidspunkt haft et ønske om at indføre. Og det har vi heller ikke for nærværende.
Men jeg vil gerne lige i forhold til kapacitetsspørgsmålet, som selvfølgelig er helt afgørende lige få Danske Regioner med, fordi det er nu, at der skal fuld turbo på, at alle bliver vaccinerede.

 


Formanden for Danske Regioner Stephanie Lose: Ja, og det er også derfor, der pågår en hel masse ude i alle regionerne med at øge kapaciteten, og der bliver på daglig basis lagt nye tider ud. Der er på nuværende tidspunkt resten af december i omegnen af 387.000 ledige tider, og de bliver løbende øget.

Dét, man så kan sige, det er, at fra regionernes side har vi jo planlagt med den kapacitet, som der var behov for ud fra en forventning om, at det tredje stik ville ligge senere på året. Og det er jo sket i en dialog på tværs af myndighederne.
Når det tredje stik så ligger tidligere, så kræver det også en opskalering af kapaciteten tidligere, og det er så den opskalering, som vi kæmper med at skabe nu af mange forskellige veje.
Til det kan man jo også tilføje, at vi mærker også, når vi fx er ude at rekruttere arbejdskraft til vaccinationsindsatsen, at det er et presset arbejdsmarked – ikke kun i sundhedsvæsenet, men bredt – det gør skaleringsindsatsen sværere, end da det var fra et lukket samfund, hvor man ikke havde brug for arbejdskraften i nogle af de sektorer, der ikke var lukket. Så det er også en sværere opgave, man er på. Det ændrer ikke ved, at det er en opgave, der skal løses. Og det er der rigtig mange medarbejdere, som hver eneste dag gør en kæmpe indsats for at komme i mål med.
Det gør de også for så vidt angår det problem, at der er borgere derude, som ikke kan komme igennem på telefonerne. Og der tror jeg også, man må sige, at der er vores svar, at vi øger alt, hvad vi kan på telefonerne, men når man i stedet for at fordele vaccinationerne ud over en periode, der passer til kapaciteten, inviterer 450.000 på en uge, så kan vores telefoner ikke klare en belastning fra 450.000 telefoner.
Det gode er, at nu bliver telefonerne/er allerede blevet mandet op og bliver yderligere mandet op, og der  bliver nu også mulighed for at få en indgang via de praktiserende læger, og det er jeg rigtig glad for, at den ordning den er kommet med.

 


Statsminister Mette Frederiksen: Så går vi herover.

 


B.T.: Jeg vil gerne starte med at spørge dig Mette Frederiksen lidt ind til situationen for de særligt sårbare børn og deres forældre, hvordan det går lige nu.
De helt små eller mindre børn, de er jo nu også kommet med i vaccinationsprogrammet, men det betyder så også, at det er meget populært, som du jo selv sagde, så der er også rigtig lang kø nogen steder for at blive vaccineret, og det kan være op til flere uger.
På B.T. har vi talt med flere forskellige patientorganisationer, bl.a. Lungeforeningen, som mener, det er problematisk, at der ikke er nogen prioritering af, hvilke børn der kommer først i køen, som det er lige nu.
Det betyder sådan helt konkret, at så er der nogen af deres medlemmer, der kan sidde … forældre der sidder med meget alvorligt syge børn, der kan se, at deres raske klassekammerater bliver indkaldt til vaccination før. Det er børn, der i forvejen har holdt meget for i løbet af den her coronapandemi, og det mener de er utilfredsstillende.
Og derfor vil jeg gerne høre dig, før dig du giver det videre til Søren Brostrøm, så vil jeg gerne høre dig, hvad din holdning er til, at der faktisk ikke er nogen prioritering i forhold til, hvilke børn der får vacciner lige nu.

 


Statsminister Mette Frederiksen: Altså, nu er det Sundhedsstyrelsen, der, kan man sige, har udformet retningslinjerne for vaccinerne …

 


B.T.: … jeg vil gerne høre din politiske holdning til, at der ikke er en prioritering.

 


Statsminister Mette Frederiksen: Det er på baggrund af en faglig indstilling, hvordan vaccineprogrammet er sammensat. Derfor giver jeg i første omgang ordet til Brostrøm.

Værsgo!

 


Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Jeg vil bare for det første sige, at det har hele tiden været muligt, også før vores udmelding i fredags, det har hele tiden været muligt at vaccinere børn helt ned til også under 5 år, hvis der er en særlig risiko. Det kræver, at den læge, den patientansvarlige læge, som har … en børnelæge, som har det barn med lungesygdom, vurderer, at barnet skal vaccineres.
Det har hele tiden været muligt. Det er der ikke noget nyt i. Den mulighed er der stadigvæk.

Nu har vi så udvidet generelt med invitation af alle børn mellem 5 og 11 – det er 431.000. Vi kommer til at sende invitationerne meget hurtigt ud. Jeg kan bekræfte, at vi presser regionerne maks. i forhold kapacitet. Jeg er overbevist om, vi kommer meget hurtigt op i tempo. Og der vil min målsætning være, at alle børn – både den raske og den med en risiko – får sin vaccine inden for en uge fra invitationsbrevet.
Det er målsætningen.
Vi havde, da vi rullede ud i starten af den her vaccinereudrulning, der lavede vi prioriteringsrækkefølger, fordi vi manglede vacciner. Det var rigtig bøvlet at lave de der prioriteringsrækkefølger, men vi var nødt til det, fordi vi ikke havde vacciner nok. Nu har vi vacciner nok. Vi skal nok komme op i tempo. Og så skal man kunne få vaccineret sit barn så hurtigt som muligt – uanset risikofaktor.

 


B.T.: Ja, og det tænkte jeg nok, du ville sige det der.
Men fx Lungeforeningen foreslår så konkret, man jo sådan set godt kunne have lavet, for at undgå det her bureaukrati og den forsinkelse, man så under første bølge. Man kunne jo fx have gjort det muligt, når man bookede vaccinationen til sit barn og angive, at man havde et barn …

 


Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: … jeg vil bare igen understrege, det har hele tiden været muligt, at børn, som har en særlig risiko, kan få en vaccine, det har hele tiden været muligt, og der er børn, der har fået den vaccination, hvis de har en særlig risiko.
Så hvis der er nogle konkrete forældre, der sidder derude med et barn i risiko, så vil jeg opfordre dem til at snakke med deres læge, snakke med deres patientsvarlige læge i forhold til det.
Men vi våbner op. Og vi vil gøre alt for, at alle forældre kan få vaccineret deres så hurtigt som muligt – senest inden for syv dage fra invitationen. Det er målsætningen. Vi er der ikke helt nu, men det regner jeg med, vi meget hurtigt kommer.

 


B.T.: Ja, og så tror jeg lige, vi bliver nødt til at følge op i forhold til, hvad du tænker Mette Frederiksen i forhold til det fokus, du både sådan set har haft på børn, men sådan set … særligt sårbare børn og deres forældre.
Hvad synes du egentligt sådan om signalet, eller at man ikke har valgt at sige: Godt – meget syge børn skal ikke sidde og se deres raske klassekammerater, hvis de er bekymrede og måske er hjemme osv.
Altså, hvad tænker du helt grundlæggende om, at man ikke har lavet prioriteringer om ikke andet så for signalets skyld.

 


Statsminister Mette Frederiksen: Nu er det jo ikke signalet, der er det afgørende. Det afgørende er jo, at det barn, der er i særlig risiko, bliver vaccineret, så vi minimerer risikoen, og der forstår jeg på Sundhedsstyrelsen, at den mulighed har været der hele tiden. Og hvad det så er, der gør, at der er nogen, der ikke har benyttet sig af den mulighed eller er blevet oplyst om den mulighed – det tør jeg jo ikke sige. Men så meget desto mere er det vigtigt, som Sundhedsstyrelsen her gør, at få understreget, at hvis man har et barn, der er i risikogruppen, så er der muligheden for, at det barn bliver vaccineret så hurtigt som overhovedet muligt.
Og så vil jeg da sige i det hele taget, at jeg forstår godt, at man som forældre til et barn, der er i særlig risiko, gerne vil have det barn vaccineret nøjagtig som mange af de forældre jo gjorde gældende, da vi startede med vaccinerne i Danmark, at man gerne selv vil vaccineres så hurtigt som muligt for at sikre sit barn. Så det er jo grundlæggende positivt.
Det virker som om, at der måske skal en skærpet indsats i forhold til børn i risikogruppen for at sikre, at alle forældre og måske også læger ved, at den mulighed den foreligger.

 


B.T.: Så det handler ikke så meget om signaler, men måske om kommunikation.

Altså lige Søren Brostrøm – der har jo ikke været en godkendt vaccine til børn indtil videre, så det tilbud man så kunne have fået nede ved sin praktiserende læge eller sin sygehuslæge, det har vel så været en ikke godkendt vaccine …

 


Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: … nej, nej overhovedet ikke.
Der er overhovedet ikke noget nyt i, at en læge ud fra en konkret lægefaglig vurdering kan vaccinere. Der er der overhovedet ikke noget nyt i. Det har det været fra den 27.12.2020 har det stået i Sundhedsstyrelsens retningslinjer, at det var en mulighed, også for børn.
Det kræver, hvis der er et meget sygt barn med en lungesygdom, at man, hvis man ikke allerede går i et forløb, så kontakter sin patientansvarlige børnelæge, eller at man bliver henvist fra sin praktiserende læge. Og jeg vil opfordre Lungeforeningen eller andre patientforeninger, som vi i øvrigt har en fremragende dialog med omkring det her, til at kontakte os endnu engang, hvis de synes, der er behov for præcisering af vores retningslinjer og vores kommunikation.

Og så vil jeg bare igen gentage: Dét, der er vores mål nu, det er, at alle børn, hvor invitationen kommer, der får forældrene mulighed for at få det barn vaccineret så hurtigt som muligt – uanset, hvad det er for et barn. Hvor de bor henne i Danmark. Eller hvad der i øvrigt er med barnet, så skal de have den vaccine så hurtigt som muligt.
Det er vores mål. Det er dét, vi holder regionerne op på.

 


Statsminister Mette Frederiksen: Så går vi herover.

 


Maja, Frihedsbrevet: Jeg vil gerne blive lidt ved børnene og spørge ind til en sag –oppe ved Nordsjællands Hospital venter børn, altså akut syge børn, i timevis i snevejr i telte eller biler og venter på at få en besked om, at de kan komme ind i akutmodtagelsen. Jeg har faktisk taget sådant et billede med af et af teltene, bare lige så I kan se den er god nok altså, og hvordan det ser ud. Det ligner sådan lidt en container, men det er faktisk et telt det her, som står ude foran.
Og jeg vil gerne starte med at spørge statsministeren om … i sådan et velfærdssamfund som Danmark, er det så værdigt, at børn der er akut syge skal sidde i et telt i snevejr og vente på at komme på hospitalet?

 


Statsminister Mette Frederiksen: Det lyder umiddelbart ikke rimeligt, men jeg tror sundhedsministeren lige skal svare på de konkrete forhold – på det konkrete sygehus.

 


Sundhedsminister Magnus Heunicke: Jamen er nødt … kan jeg ikke få billedet bagefter, fordi … og så vil jeg lige tage fat i … altså, jeg kender ikke lige præcis det der.
Når de gør det … altså, de har jo stor, stor, stor interesse i vores sygehus i at holde smitten ude. Og vi har jo desværre set flere afdelinger, også med alvorligt syge mennesker, hvor afdelingerne simpelthen får smitten ind. Og det … vi sad … det var på Fyn faktisk her for en uge siden, som er alvorlig, og det er meget, meget afgørende, at vi får, hvis det overhovedet er muligt, får testet før, man kommer ind. Men det er klart, hvis man er akut syg – jamen, så skal … og skal have akut behandling, så er det selvfølgelig sådan, det siger Sundhedsmyndighedernes retningslinjer, så skal man jo ind og have den behandling, det er klart. Og derfor er det lidt svært for mig lige at reagere på det – lige nu og her. Men jeg kan love dig, selvfølgelig vil jeg tage det op med den pågældende region, og jeg vil godt lige bede om det billede bagefter, så prøver jeg at følge op på det.

 


Maja, Frihedsbrevet: Det må du godt få. Mine noter står bag på.

Det spørgsmål, som jeg så også vil stille – grunden til at børnene venter i snevejr i et telt eller så en bil, I ved alle sammen, hvordan en bil ser ud. Det er, fordi der er så mange syge børn, men også fordi der mangler personale.
Og derfor så vil jeg så spørge, med al respekt Magnus, statsministeren – når man så ser børn stuvet sammen i et telt ude foran et hospital – altså, vil du sige, at regeringens håndtering af sygeplejerskekonflikten var forkert?

 


Statsminister Mette Frederiksen: Jeg synes, det er vigtigt at skille en konflikt på arbejdsmarkedet, som er omgivet af de vilkår en konflikt nu engang er – og så den udvikling vi har været igennem i sundhedsvæsenet i en årrække. Og der er ikke hos mig nogen som helst tvivl om, at vi har masser af medarbejdere, der udover at være utrolig dygtige og dedikerede, løber for stærkt. Og det er jo også et udtryk for et sundhedsvæsen, som i en årrække ikke har været prioriteret tilstrækkeligt.
Efter vi kom til som regering, har vi ansat 1.000 ekstra sygeplejersker. Det tror jeg også vi må konstatere ikke har været tilstrækkeligt, fordi der bliver stadigvæk løbet for hurtigt ude på sygehusene mange steder. Og det gælder i øvrigt også andre dele af den offentlige sektor, så den politik der har været ført i en årrække, den kommer med en pris, og den har nogen konsekvenser. Og det skal vi have rettet op på. Og det gør vi så hurtigt, vi overhovedet kan.

Nu har vi en akut udfordring den her vinter, som er sammensat af nogen forskellige omstændigheder, og det er derfor, vi sidder sammen med Enhedslisten, SF og Det Radikale Venstre og forhandler om en særlig vinterpakke for sundhedsvæsenet.
Og så er der nogen mere langsigtede udfordringer i sundhedsvæsenet, så vi sikrer, at vi både passer på patienterne, men også på vores medarbejdere. Og dem går vi i gang med også at diskutere og håndtere, også i forbindelse med en sundhedsreform.

Og så tager vi det sidste spørgsmål her.

 


Knud Meldgaard, Magasinet OMNIBUS: Tak.
Jeg vil godt følge lidt op på Politikens spørgsmål omkring rettidig omhu.
Er det sådan, at man i ministeriet, i regeringen, i sundhedsmyndighederne, at man forbereder en mere langsigtet – vi må jo se i øjnene, at denne her pandemi, denne her corona, den er jo kommet for at blive. Altså, vi talte om det sidste år Søren, og det kommer jo også til næste år, og den vil være her hele tiden.
Forbereder man en mere langsigtet strategi, så man ikke sådan bliver taget med håret ned ad nakken.
Forbereder man 2, 4, 5 eller 6 år frem i tiden?

 


Statsminister Mette Frederiksen: Sundhedsministeren!

 


Sundhedsminister Magnus Heunicke: Ja altså, vi er jo så heldige, at vi har jo spurgt uafhængige eksperter, som har lavet en temmelig … jeg havde den med på et pressemøde for noget tid siden, men deres rapport er jo stadigvæk … nogen kalder den … vi kalder den lidt biblen sådan for sjov i ministeriet, fordi der er virkelig gode ting, og der er mere end 70 forskellige konkrete ting, bl.a. sådan noget som at vi skal spildevandsteste. Det er vi jo så i gang med at gøre nu. Så vi er i gang med at udmønte de ting. Og det handler simpelthen om et liv i et samfund, der er så åbent som overhovedet muligt med et så normalt liv som overhovedet muligt – mens der altså er en smitsom virus i vores samfund også. Og det er vi jo ikke vant til, så de har en række konkrete anbefalinger, som ikke er lige her og nu, men som er netop på sådan lidt mere et par år frem i tiden. Og det er dét, vi er i gang med at ruste op på …
Men jeg må også være ærlig og sige Knud Meldgaard – vi står her, og vi taler om en ny variant, og vi ved, den muterer den her virus, og vi har set det før med varianter, men hvordan den muterer, hvor hurtigt det går, og hvornår det næste er …, og hvad den her kan, det er meget, meget, meget svært at sige, så det handler om at ruste sig også til det utænkelige engang imellem.

 


Knud Meldgaard, Magasinet OMNIBUS: Det leder mig så lige hen til det sidste spørgsmål. Jeg ved ikke, om det er Søren Brostrøm eller det er Ullum, der kan svare på det.
Men når man ser corona på de fremmede TV-kanaler, ikke mindst på BBC, eller man læser de internationale læge- og medicinmagasiner, så får man jo en klar fornemmelse af, at der hersker en stor uvidenhed, der er ikke rigtig nogen, der ved noget helt konkret om det her.
Og så vil jeg så gerne spørge de herrer: Hvor har I jeres mere eller mindre basale viden fra. Altså, dét I ved i dag, hvor får I den viden fra?


Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Jamen, det vil jeg da gerne starte med at bekræfte, at når der kommer sådan en ny variant som Omikron, så – ikke blot her i Danmark, men i hele verdenssamfundet, så arbejder man ud fra mangelfuld viden.
Nu har jeg lige været til møde i WHO, hvor der var en stor drøftelse i går nede i Genève, det var nøjagtig den samme situation, som vi står i herhjemme – hvad ved vi? Vi ved ikke så meget. Vi regner med, der kommer noget i løbet af et par uger, og hvad kan vores anbefalinger så være. Og så drøfter man selvfølgelig det på tværs af både faglighed og lande osv.
Og sådan har det jo desværre været i hele den her pandemi, nærmest fra dag 1, at vi hele tiden skulle handle på ufuldstændig viden. Så fik vi en gradvis mere og mere fyldestgørende viden omkring virussen – omkring sygdommen – omkring hvad der virker, og hvad der ikke virker. Omkring trade og offentlige forhold til skade og gavn i de forskellige ting. Så er det jo dét, vi kører på.
Det er helt fantastisk, vi har vaccinerne nu, fordi det er det supervåben, vi har.
Så er det klart, vi bliver slået en lille smule tilbage, når der kommer sådan en ny variant, fordi vi ikke ved nok om den endnu – og så lige indtil det tidspunkt, hvor vi så får mere viden, der skal vi jo være nødt til at handle, det har vi jo også lært under denne her pandemi – det er dét, vi gør i Danmark – det er dét, man gør i andre lande.
Og dét, vi gør mellem Sundhedsstyrelse, Serum Institut og andre faglige styrelser, det er jo, at vi selvfølgelig har vores faglighed, men vi inddrager jo også hjemlige eksperter, snakker med vores udenlandske kolleger. Vi har jo … vi trækker rigtig, rigtig meget på hjemlige fagfolk i den her situation. Det har vi gjort gennem hele epidemien – altså, i et omfang, så jeg faktisk engang imellem skammer mig lidt over, hvor meget vi har trukket på folk, som ikke er ansat i Staten, til at rådgive os. Og det har vi en god tradition for i Danmark.

Statsminister Mette Frederiksen: Og det blev det sidste ord i dag.

Tak skal I have, fordi I mødte frem!”