Indholdet på denne side vedrører regeringen Anders Fogh Rasmussen I (2001-05)
Tidligere pressemeddelelser

AFR Besøg af den estiske premierminister Juhan Parts

Den estiske premierminister Juhan Parts kommer på besøg i Danmark mandag den 5. maj.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen vil mødes med premierminister Parts til politiske samtaler og en arbejdsfrokost.

Statsministeren udtaler i anledning af besøget:

”Jeg ser meget frem til mit møde med den estiske premierminister Parts. Besøget er premierministerens første udlandsbesøg siden han blev udnævnt for få uger siden, og jeg er på Danmarks vegne beæret over, at Danmark er blevet valgt som først rejsemål.

Estland var blandt de lande, der afsluttede forhandlingerne om medlemskab af EU under det danske formandskab. Samtidig er Estland blandt de lande, der i november sidste år modtog en invitation til medlemskab af NATO.

Danmark og Estland vil som ligeværdige medlemmer af de væsentligste internationale organisationer kunne samarbejde på en lang række områder.

Mit møde med premierminister Juhan Parts er et led i en række af møder med min kolleger fra de kommende EU-medlemslande. Møderækken er ét konkret eksempel på en aktiv dansk udenrigspolitisk linie, der skal sikre Danmark de bedste muligheder for fortsat at spille en væsentlig rolle i det internationale samarbejde og ikke mindst i EU.”

* * *

Statsministerens samtale med premierminister Juhan Parts finder sted fra kl. 11.30 på Marienborg, Nybrovej 410, Lyngby.

Der afholdes pressemøde kl. 12.30 i gården (hvis vejret tillader det –ellers inden døre).

Derudover vil der være photo opportunity i forbindelse med statsministerens modtagelse af premierminister Parts kl. 11.30.

Bemærk at der kræves forudgående tilmelding af journalister senest mandag den 5. maj kl. 9.00 (skal ske til fuldmægtig Michael Helbo (se nedenfor)).

Pressekort bedes båret synligt.

Yderligere information: Michael Helbo, 33 92 22 22/40 80 36 85.