Indholdet på denne side vedrører regeringen Anders Fogh Rasmussen II (2005-07)
Pressemeddelelser

AFR Eksekveringen af dødsdommen over Saddam Hussein

I anledning af eksekveringen af dødsdommen over Saddam Hussein udtaler statsminister Anders Fogh Rasmussen:

”Saddam Hussein var en brutal diktator, og der er grund til at fordømme hans forbrydelser mod det irakiske folk. Men vi er imod dødsstraf. Det har vi ved flere lejligheder understreget overfor den irakiske regering. Vi har derfor fra dansk side ikke ydet støtte til den særlige domstol, som har retsforfulgt Saddam Hussein.

Fra dansk side støtter vi opbygningen af en irakisk retsstat, der respekterer menneskerettighederne.

Efter Iraks retsopgør med Saddam Hussein vil der stadig være et stort behov for at styrke og udbygge den nationale forsoningsproces i landet.”