Indholdet på denne side vedrører regeringen Anders Fogh Rasmussen I (2001-05)
Pressemeddelelser

AFR Officielt besøg i Grønland

Statsminister Anders Fogh Rasmussen og fru Anne-Mette Rasmussen rejser søndag den 11. august på officielt besøg i Grønland.

Fra søndag til onsdag vil statsministerparret besøge Ilulissat og Diskoøen i Vestgrønland, Nuuk samt i Sydgrønland bl.a. nordboruinerne fra Erik den Rødes tid. I Nuuk vil statsministeren holde møde med Grønlands landsstyre og landsstyreformand Jonathan Motzfeldt, som med fru Kristjana Motzfeldt ledsager statsministerparret under besøget.

I forbindelse med besøget udtaler statsministeren:

”Siden mit korte arbejdsbesøg i januar – umiddelbart efter min tiltræden som statsminister - har jeg set frem til at stifte nærmere bekendtskab med Grønland, møde repræsentanter for den grønlandske befolkning og se den grønlandske natur. Jeg ser også frem til at mødes med de grønlandske politikere i landsstyret og høre deres vurderinger af Grønlands situation samt tanker om, hvordan det grønlandske samfund skal udvikle sig i fremtiden”.

***

Yderligere oplysninger: Michael Christian Helbo, tlf. +45 33 92 22 22