Indholdet på denne side vedrører regeringen Poul Nyrup Rasmussen IV (1998-2001)
Tidligere pressemeddelelser

PNR Besøg af Polens premierminister

Polens premierminister Jerzy Buzek mødes med statsminister Poul Nyrup Rasmussen mandag den 11. juni 2001 i Statsministeriet.

Mandagens møde ligger forud for det forestående møde i Det Europæiske Råd i Göteborg den 15. – 16. juni 2001, hvor EU’s udvidelse er på dagsordenen.

I anledning af mødet med Jerzy Buzek udtaler statsminister Poul Nyrup Rasmussen:

”Vores drøftelser på mandag vil være koncentreret om udvidelsen og selvfølgelig især de polske optagelsesforhandlinger og forberedelserne til medlemskab. Samtidig vil vi også drøfte sikkerhedspolitiske spørgsmål forud for NATO-topmødet, som afholdes i Bruxelles den 13. juni.”

I forbindelse med besøget er der pressemøde i Spejlsalen kl. 12.00.

Yderligere oplysninger hos informationschef Trine Hammershøy, tlf. 33 92 22 59.