Indholdet på denne side vedrører regeringen Poul Nyrup Rasmussen IV (1998-2001)
Pressemeddelelser

PNR Den lettiske præsident besøger Danmark

Letlands præsident Vaira Vike-Freiberga besøger statsminister Poul Nyrup Rasmussen torsdag den 29. marts 2001.

Statsministeren udtaler i anledning af det forestående besøg:

'Jeg ser frem til mødet med den lettiske præsident, som jeg har truffet ved flere lejligheder. Båndene mellem Danmark og Letland er meget stærke. Præsidenten er en stærk repræsentant og forkæmper for sit land, som aftvinger stor respekt. Vi vil også i fremtiden styrke de gode relationer til Letland og de øvrige baltiske lande. Det gælder ikke mindst Danmarks støtte til de baltiske lande i bestræbelserne på at blive optaget i EU og NATO. Det gælder også Østersøsamarbejdet og vores mangesidede bilaterale forbindelser'.

I forbindelse med besøget er der pressemøde den 29. marts 2001 kl. 13.00 i Spejlsalen.