Indholdet på denne side vedrører regeringen Poul Nyrup Rasmussen IV (1998-2001)
Tidligere pressemeddelelser

PNR Statsministeren mødes med Albaniens premierminister Ilir Meta

Statsminister Poul Nyrup Rasmussen mødes med Albaniens premierminister Ilir Meta torsdag den 1. februar 2001 i Statsministeriet.

Statsministeren udtaler i anledning af det forestående møde:

”Danmark har siden 1994 ydet en betydelig overgangsbistand til Albanien som bidrag til videreførelsen af den demokratiske proces i landet. På topmødet i Zagreb sidste år gav vi Balkanlandene et klart signal om, at EU er bevidst om sin regionale rolle. Vi er klar med politisk og konkret økonomisk støtte til den demokratiske udvikling i regionen og ønsker det tættest mulige samarbejde. Det gælder også samarbejdet mellem EU og Albanien om gennemførelsen af reformer, som på sigt skal sikre landet en tættere tilknytning til EU inden for rammerne af Stabiliserings- og associeringsprocessen. Første skridt på vejen er en Stabiliserings- og associeringsaftale”.

Umiddelbart efter premierministerens og statsministerens samtale vil der være ”doorstep-møde” for pressen kl. 17.00. Yderligere oplysninger: Trine Hammershøy tlf. 33922201.