Pressemeddelelser

Ændringer i regeringen, 2. maj 2022

Statsministeriet

Justitsminister Nick Hækkerup har meddelt, at han ønsker at udtræde af regeringen og af Folketinget.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye udnævnes derfor senere i dag til justitsminister, indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek udnævnes til udlændinge- og integrationsminister, og medlem af Folketinget Christian Rabjerg Madsen udnævnes til indenrigs- og boligminister.

Statsministeren præsenterer de nye ministre for Hendes Majestæt Dronningen kl. 10.00.

Justitsminister Nick Hækkerup modtages i afskedsaudiens hos Hendes Majestæt Dronningen kl. 11.

Der vil være overdragelse i de berørte ministerier som følger:

Kl. 13.00 Udlændinge- og Integrationsministeriet

Kl. 14.00 Justitsministeriet

Kl. 15.00 Indenrigs- og Boligministeriet

For nærmere oplysninger om gennemførelsen af overdragelsesforretningerne henvises til de respektive ministerier.

***

For yderligere oplysninger: Statsministeriets pressetelefon +45 29 10 88 25.