Whistleblowerordning

Du kan som ansat, tidligere ansat mv. i Statsministeriets departement bruge Statsministeriets whistleblowerordning til at gøre opmærksom på overtrædelser af EU-retten, alvorlige lovovertrædelser og øvrige alvorlige forhold, der vedrører Statsministeriets departement. Indberetningen foretages via en digital whistleblowerportal, som der er linket til længere nede på denne side.

Hvis din indberetning vedrører Rigsombudsmanden i Grønland eller Rigsombudsmanden på Færøerne, skal du klikke her.

Der henvises til Vejledning for whistleblowere for en overordnet beskrivelse af rammerne for ordningen. Vejledningen anbefales læst, inden der foretages en indberetning. Vejledningen kan tilgås her.


Hvem kan bruge whistleblowerordningen?
Statsministeriets whistleblowerordning kan anvendes af

  • Personer, der arbejder i Statsministeriets departement. Det omfatter både fuldtids- og deltidsansatte, ansatte med tidsbegrænsede ansættelseskontrakter (projektansættelser) samt vikarer. Det omfatter også frivillige og lønnede og ulønnede praktikanter.
  • Personer, der tidligere har arbejdet i Statsministeriets departement, og som indberetter oplysninger, som vedkommende er kommet i besiddelse af i den periode, personen arbejdede for myndigheden.
  • Personer, som endnu ikke er begyndt at arbejde i Statsministeriets departement, men som indberetter oplysninger, der er erhvervet i forbindelse med ansættelsesprocessen eller andre førkontraktuelle forhandlinger.
  • Personer, som arbejder under tilsyn og ledelse af kontrahenter, underleverandører og leverandører til Statsministeriets departement.

Andre, f.eks. borgere eller journalister, der har en sag hos Statsministeriets departement, opfordres til i stedet at rette henvendelse til Statsministeriets hovedpostkasse eller til eventuel relevant sagsbehandler i ministeriet.


Hvilke forhold kan du indberette om?
Du kan indgive indberetninger om overtrædelser af EU-retten, alvorlige lovovertrædelser, herunder seksuel chikane, og øvrige alvorlige forhold, som f.eks. grove eller gentagne overtrædelser af væsentlige interne retningslinjer.

Af hensyn til den videre undersøgelse af indberetningen, er det vigtigt, at du ved indberetningen beskriver sagen bedst muligt.


Ekstern whistleblowerordning
Du kan som potentiel whistleblower i stedet vælge at indberette via Datatilsynets eksterne whistleblowerordning, som findes her.

Du kan frit vælge mellem, om du vil benytte dig af den interne eller eksterne whistleblowerordning. Statsministeriet skal imidlertid efter whistleblowerlovens § 13, stk. 1, nr. 1, opfordre dig til at benytte Statsministeriets whistleblowerordning i de tilfælde, hvor overtrædelsen kan imødegås effektivt internt, og hvor du vurderer, at der ikke er risiko for repressalier. For nærmere information om begrebet ”repressalier” henvises til Vejledning for whistleblowere, som kan tilgås her.


Rettigheder
Ved indberetning til ordningen er whistlebloweren beskyttet af whistleblowerloven. Det er dog en betingelse for at være beskyttet af loven, at whistlebloweren har grund til at antage, at de indberettede oplysninger er korrekte, og at oplysningerne handler om overtrædelser eller forhold, der er omfattet af loven. Beskyttelsen indebærer bl.a., at whistlebloweren ikke må mødes med repressalier som følge af indberetningen. Derudover er det et krav, at ordningen skal sikre fortrolighed om identiteten på whistlebloweren, den berørte person, som indberetningen af en overtrædelse handler om, og eventuelle andre personer, der er nævnt i indberetningen.

Du kan læse mere om dine rettigheder som whistleblower i Vejledning for whistleblowere, som findes her.

Du kan læse mere om dine rettigheder som berørt person i Vejledning om whistleblowerordninger på offentlige arbejdspladser, som findes her.

Whistleblowerordningerne begrænser ikke din ytringsfrihed som offentligt ansat. Der er således fortsat ytringsfrihed og meddeleret i overensstemmelse med de gældende regler herom. Du kan læse mere om offentligt ansattes ytringsfrihed i Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed, som findes her.

Statsministeriets behandling af indberetninger og anonymitet
Indberetninger til Statsministeriets whistleblowerordning behandles af Statsministeriets whistleblowerenhed. Whistleblowerenhedens medarbejdere har som udgangspunkt tavshedspligt om de oplysninger, der indgår i indberetningen, og whistleblowerenheden kan kun i særlige tilfælde videregive oplysninger, der direkte eller indirekte kan identificere en whistleblowers identitet.

Hvis du vil være anonym, skal du være opmærksom på, at du ikke oplyser dit navn eller andet personhenførbart som f.eks. adresse eller telefonnummer – heller ikke i eventuelle vedhæftede dokumenter.

Det kan være nødvendigt for Statsministeriet at stille dig opfølgende spørgsmål i tilfælde, hvor sagen ikke vurderes at være tilstrækkeligt oplyst, eller vejlede dig i tilfælde, hvor Statsministeriet ikke vurderes at være rette modtager af indberetningen. Hvis du ikke angiver kontaktoplysninger kan Statsministeriet kun komme i kontakt med dig, hvis du løbende logger på den digitale whistleblowerportal og besvarer eventuelle spørgsmål. For at kunne gøre det, er det vigtigt, at du på forsvarlig vis opbevarer den 16-cifrede nøglekode, der fremkommer efter indberetningen er indsendt.

Du kan finde Statsministeriets whistleblowerordning her.

 

Statstik vedrørende whistleblowerordningen i Statsministeriets departement
Det følger af whistleblowerlovens § 27, at Statsministeriets departement mindst en gang årligt skal offentliggøre oplysninger om sin virksomhed efter whistleblowerloven. Oplysningerne for 2023 findes i tabellen nedenfor.

 

Modtagne indberetninger

Indberetninger der er realitetsbehandlet

Afviste indberetninger

Antal indberetninger, der har givet anledning til politianmeldelse

4

0

4

0