Pressemeddelelse

AFR Belgiske EU-formandskab besøger København

Statsminister Anders Fogh Rasmussen mødes med Belgiens premierminister Guy Verhofstadt onsdag den 28. november 2001 forud for DER i Bruxelles den 14. - 15. december 2001.

På onsdagens møde vil de to statsministre blandt andet diskutere mærkesager, som står højt på begges dagsorden for topmødet: Europas fremtid, indsatsen mod terrorisme og EU's udvidelse.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen udtaler:

'Vi står over for meget store udfordringer i Europapolitikken i de kommende år. Den største opgave er det danske formandskab for EU i andet halvår 2002 med EU's udvidelse som en helt central prioritet. Jeg er derfor meget glad for, at det har været muligt hurtigt at få et møde med min belgiske kollega Guy Verhofstadt, der varetager EU-formandskabet i dette halvår.'

I forlængelse af statsministrenes møde afholdes doorstep-pressemøde kl. 22.30 i Statsministeriet.