Pressemeddelelse

AFR Besøg af den tjekkiske præsident Vaclav Klaus

Den tjekkiske præsident Vaclav Klaus besøger Danmark den 9.-10. november 2006. Den 9. november vil statsministeren og den tjekkiske præsident drøfte særligt europapolitiske og udenrigspolitiske spørgsmål i Statsministeriet.

Statsministeren udtaler i anledning af besøget:

”Jeg ser frem til at få besøg af den tjekkiske præsident Vaclav Klaus. Det er vigtigt at styrke og udvikle forbindelserne med vores europæiske partnere i de nye EU-medlemslande.”

* * *

Der vil være fotomulighed ved starten af mødet kl. 11.10.

Interesserede fotografer bedes møde i Statsministeriet senest kl. 11.00.

Kl. 12.00 er der fælles pressemøde i Spejlsalen.

For adgang til Statsministeriet for interesserede journalister og fotografer kræves pressekort. Pressekortet skal fremvises ved ankomst og bæres synligt.

Yderligere oplysninger: Pressesekretær Michael Helbo, tlf. 33922222.