Pressemeddelelse

AFR Besøg af Namibias premierminister Nahas Angula

Fredag den 3. november 2006 mødes statsminister Anders Fogh Rasmussen med Namibias premierminister Nahas Angula i Statsministeriet. Premierminister Nahas Angula er i Danmark for at deltage i udviklingsorganisationen IBIS’ 40-års jubilæum.

Statsministeren og Namibias premierminister vil bl.a. drøfte indsatsen mod HIV/AIDS samt regionalt samarbejde og udvikling i Afrika.

Statsministeren udtaler i denne forbindelse:

”Jeg ser meget frem til mødet med Namibias premierminister Nahas Angula. På dagsordenen for vort møde vil først og fremmest være den regionale udvikling i det sydlige Afrika og en drøftelse af den vigtige indsats mod HIV/AIDS.”

* * *

Mødet slutter klokken 17.00, hvorefter der er et kort doorstep. Interesserede journalister eller fotografer bedes være i Statsministeriet klokken 16:55. Pressekort skal bæres synligt og fremvises for adgang til Statsministeriet.

Yderligere oplysninger: Michael Helbo, tlf. 33 92 22 22