Pressemeddelelse

AFR Brasiliens præsident på statsbesøg i Danmark

Den 12.-13. september 2007 aflægger Brasiliens præsident Luiz Inácio Lula da Silva og fru Marisa Letícia Lula da Silva statsbesøg i Danmark.

I forbindelse med statsbesøget har statsministeren den 13. september politiske drøftelser med præsident Lula efterfulgt af en frokost, hvor statsministeren er vært.

Statsministeren og den brasilianske præsident vil drøfte en række bilaterale og udenrigspolitiske emner, herunder energi- og klimapolitik.

Statsministeren og den brasilianske præsident besøger sammen LO den 13. september om eftermiddagen.

Yderligere oplysninger: Michael Helbo 33922222