Pressemeddelelse

AFR Burma - En udtalelse af statsministeren

"I anledning af festligholdelsen af 100-året for Nobels Fredspris og 10-året for tildelingen af Prisen til den burmesiske oppositionspolitiker, Aung San Suu Kyi, beklager Danmark, at Aung San Suu Kyi ikke har mulighed for at deltage i festlighederne.

Jeg har selv det privilegium at kunne overvære overrækkelsen af Nobels Fredspris til FN's generalsekretær på mandag den 10. december i Oslo.

Aung San Suu Kyi burde have sin frihed og deltage i festlighederne i Oslo.

Det er mit håb, at det seneste års dialog mellem Burmas ledere og den demokratiske opposition meget snart vil bære frugt."