Pressemeddelelse

AFR Den norske statsminister besøger statsministeren.

Den norske statsminister Kjell Magne Bondevik og dennes hustru Bjørg Bondevik besøger statsminister Anders Fogh Rasmussen den 21. og 22. maj 2004.

Statsministeren udtaler i anledning af det forestående besøg:

”Jeg ser frem til at mødes med den norske statsminister Kjell Magne Bondevik og drøfte en række aktuelle spørgsmål. Besøget er et led i den løbende dansk-norske dialog, som er karakteristisk for gode venner og naboer. Norge og Danmark har af historiske og kulturelle årsager særligt tætte forbindelser. Dette afspejles også i, at Norge hører til en af Danmarks største samhandelspartnere. Det er derfor en særlig glæde for mig at mødes med statsminister Kjell Magne Bondevik.”

* * *

De to statsministre holder møde på Marienborg fredag den 21. maj klokken 14:00 til 15:30. Der vil være fotomulighed i begyndelsen af mødet samt doorstep pressemøde efter mødet. For adgang til fotomulighed og pressemøde kræves pressekort, som skal bæres synligt.

Yderligere oplysninger: Michael Helbo tlf. 3392-2222